Danmarks kalvedronning udfordrer vestjyske landmænd

Vestjysk Landboforening har indledt samarbejde med Danmarks kalvedronning for at få øjnene op hos de vestjyske landmænd.
Der ligger en masse uopdaget indtjening i hænderne på god kalvepleje, og med blot seks timers opmærksomhed høster landmænd topydelse og bedre dækningsbidrag.
Hvis landmændene ikke går ud af bakgearet og gør en lille indsats overfor kalvene – så er man heller ikke i erhvervet om tre år, spår kalveeksperten.

 

Af Anita Corpas

 

Stort set samtlige kalve overlever i hænderne på Danmarks kalvedronning, og henover de seneste 10 år er dødeligheden blandt kviekalve i landet faldet et par procent.

 

En udvikling, som Ida Ringgaard, chefrådgiver for Teamkvæg i Vestjysk Landboforening ikke er bleg for at tildele den danske kalveekspert en stor del af æren for.

De landmænd, der har fulgt ekspertens råd, ligger i dag beviseligt i toppen – med både ydelse og dækningsbidrag.

 

– Det skyldes primært de simple rutiner, som kalveekspert Rikke Engelbrecht har fået indført i staldende, fastslår Ida Ringgaard på Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

 

Hun forklarer, at landboforeningen netop har indledt samarbejde med ekspertrådgiveren for at få øjnene op hos de vestjyske landmænd.

– Der er gode penge i at binde opdræt sammen med mælkeproduktionen, pointerer hun.

 

Simple råd

Kalve dør i staldene, fordi pasningen af dem ikke er god nok. Det skyldes, at mange landmænd primært er fokuseret på selve mælkeproduktionen.

Overvågning, masser af foder og og en god hygiejne til nyfødte kalve giver senere topydelse i mælkeproduktionen, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht og Teamchef Ida Ringgaard med hund i håret er enig. © Foto: Anita Corpas

 

Imidlertid kan opdræt blive en væsentlig indtægt, og det lønner sig at følge nogle få simple råd, forklarer kalveeksperten og ordinerer tre indsatsområder, hvis kalvene skal overleve.

 

– Opmærksomhed, gavmildhed og en god hygiejne, lyder rådet fra Rikke Engelbrecht.

– Men man skal være der. Det er meget vigtigt med en god rutine. Kalven skal have rigeligt med råmælk, en fornuftigt hygiejne, og overvågningen skal fungere minutiøst, siger hun og understreger velvidende, at hun formentlig virker provokerende;

 

– Kviekalve skal fodres godt og generøst i lighed med, hvad man gør med tyrekalve, tilføjer hun og rokker ved erhvervs gamle traditioner.

– Det her kræver ikke en ny stald eller en masse medicin. Det kræver kun den rigtige person med vilje til at gøre noget andet, end man gjorde i bedstefars tid, pointerer hun.

 

Penge i opdræt

Til forskel fra flere andre lande, er den umiddelbare indstilling i Danmark ikke, at der er penge i opdræt.

Men det er en meget stor misforståelse, mener Rikke Engelbrecht og lover langt bedre ydelse efter koens første kælvninger.

 

– Her er virkelig mange penge at hente. Blot seks timers opmærksom kalvepleje giver 1000 kilo mælk efter både første og anden laktation, siger hun og peger på, at der netop i god kalvepleje ligger en uopdaget indtjening for det betrængte landbrug.

 

Hun refererer til flere besætninger, hvor man ved at følge rådgivningen har en kalveoverlevelse tæt på 100 procent.

– Men hvis landmændene ikke går ud af bakgearet og gør lille indsats overfor kalvene – så er man heller ikke i erhvervet om tre år, spår hun.

 

Yderligere oplysninger:

Ekspertrådgiver Rikke Engelbrecht, telefon 2250 7551

Chefrådgiver Team Kvæg, Ida Ringgaard, telefon 4094 9550

 

Kort om Rikke

Rikke Engelbrecht er 36 år og har i landbruget udelukkende beskæftiget sig med kalve.

Hun har en ph.d. fra Landbohøjskolen i kalvesundhed og management. Derudover har hun en amerikansk mastergrad i opdræt af småkalve og ungdyr. Hun har forsket ved Foulum Forsøgsstation og har i flere år været udekørende ekspertrådgiver for Landscenteret i Skejby.