Første vestjyske samlingssted for Alternativet indviet

AlternativetFolketingspolitiker Rene Gade, valg for Vestjylland indviede det første vestjyske politiske samlingssted. Foto: Anita Corpas

Struer har fået sit første vestjyske politiske samlingssted for Alternativet.

Rene Gade, folketingspolitiker for Alternativet klippede den grønne silkesnor og indviede Å-hytten med at erklære den åben for alle uanset partifarve.

PRESSETEKST & FOTO for Alternativet Midt- og Vestjylland
 

Vestjylland har fået sit første politiske samlingssted for Alternativet i Struer

Imidlertid er lignede steder på vej både i Silkeborg og på Fur, sagde Rene Gade, folketingspolitiker for Alternativet og valgt for Vestjyllands Storkreds.

Han indviede fredag Å-hytten på Struer Lystbådehavn med at klippe den grønne silkesnor og erklære Å-hytten åben for alle uanset partifarve.

– Vi har valgt at sætte iværksætterånden og den lokale drivkraft foran det politiske. Det her er en lokal smeltedigel, mere end det er et partikontor.

Alternativet

Der blev også tid til en selfie.  Øko-mutter Linda Heldgaard sammen med Rene Gade. 

– Sådan et sted sænker barriererne for nye fællesskaber og for meningsfulde samtaler. Det er et fysisk bevis på lokal virkelyst og politisk engagement, sagde René Gade og understregede;

– Iværksætteri og sammenhængskraft går ud over partifarve. Vi har brug for nye tanker og at få genopfrisket troen på at det nytter at engagere sig.

SF med i fællesskabet

Blandt deltagerne var Jeannette Juul Quaade, formand for SIND i Vestjylland og byrådskandidat for SF i Struer.

Hun er begejstret for muligheden og mener ikke, at partifarven afholder hende fra fremover at bruge Å-hytten til arrangementer.

– Alle, der tænker de samme tanker og tror på fornyelse har et fællesskab, og jo flere der står sammen, des større stemme har vi, pointerede Jeannet Juul Quaade.

Hun benyttede anledningen til at nyde et stykke med røget torsk og et køligt glas vin ledsaget af en direkte snak med folketingspolitikeren.

– Som vi siger i SIND, så handler det ikke om politiske holdninger, men om politiske sager, fastslog Jeanette Juul Quaade.

Nye tanker til erhvervet

Iværksætteri ligger i øvrigt den 33-årie folketingspolitiker meget nært. Selv har Rene Gade en baggrund som dels iværksætter og indehaver af eget kommunikations- og PR-bureau, dels som kommunikationschef for fodboldklubben Silkeborg IF.

Han ønsker at sætte en ny standard som synlig politiker og er tilrådighed hver mandag et eller andet sted i den vestjysk storkreds.

– Jeg har mit at passe på Christiansborg – men jeg skal så sandelig også knokle uden for Borgens mure. Det handler om at søsætte nye tanker og nye projekter i Erhvervslivet, lokalkulturen og kommunerne.

– Jeg er klar – så book mig til erhverssparring og politisk diskussion, inviterer René Gade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code