Håbet er Rosen uden Thorne

Kronik Dagbladet Politiken, september 2008 

Af Anita Corpas

Gudske-tak-og-lov for at Pernille Rosenkranz-Theil er tilbage på Borgen. Endda med mere rødt blod og tanke end en ordentlig socialdemokrat – altså den gammeldags af slagsen.

I de sorte S-dage var jeg absolut af den mening, at S helt klart trængte til en ordentlig omgang rødt lak og læder

Hvor er det befriende at læse PS Politiken, søndag den 3. september, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil faktisk nedkommer med gammel rød ideologi og åbent tør karakterisere Helle Thorning-Schmidt for at være ’fuldstændig blottet for ideologisk indhold’.

Som gammel socialdemokrat og nyere skabsradikal har mit kryds dermed taget en centerringbue direkte mod den yderste venstrefløj.

I de sorte S-dage var jeg absolut af den mening, at S helt klart trængte til en ordentlig omgang rødt lak og læder – ligesom jeg kun er enig, i at pisken meget gerne må være fra Gucci.

Men jeg må erkende, at mens Helle Thorning-Schmidt godt nok er blikfanget som det 21-århundrede forlanger, bør politik alligevel forvaltes af mennesker med hjerte, ideologi og visioner.

Og her behøver man ikke at være hardcore enhedsfan for at høre, at Pernille Rosenkranz-Theil er et sådant visionslys, som både har mod og samfundsideer.

Ikke meget ulig Socialdemokraternes Mette Frederiksen eller Pernille Black-Lauersen, som jo også har både hjerne og hjerte – men dem vil S jo så ikke satse på.

Det er så vigtigt at tale ideologier og fremtidsvisioner. Sådan som ellers kun Auken og Lykketoft kan gøre det. Derfor er det så ærgerligt, at der er gået flere år med snak om borgfred, arbejdsro, og hvem der kan slå hvem.

Hjemme hos os bliver politik en væsentlig del af vores liv, når min otteårige søn klager over at være 26 i klassen. Eller når han bliver bange for at spise råddent kød. Eller vil have mig til at love, at ’Bedste’ aldrig skal på plejehjem.

Så må jeg jo forklare, at vores land lige nu ledes af mennesker, der hellere vil give folk råd til en carport end at have en ordentlig fødevarekontrol.

At landet ledes af politikere, der hælder mere på de velstillede og flere børn i klasserne, frem for ofre nødvendige midler til skoler, institutioner, plejehjem, offentlig transport og andet velfærd.

Og jeg indrømmer, at jeg frygter for fremtiden, da min søn med store øjne udbryder:

– Jamen, så går det jo helt galt.

Akja, siger jeg bare. Når selv en otteårig har fattet det….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code