Landmænd går en tung fremtid i møde

PRESSE:

Formanden for Vestjysk Landboforening spår landbruget et dystert nyt årti, hvis ikke erhvervet snart får lov at tjene penge. Foto: Anita Corpas

 

Grøn Vækst, krav om biogas, gødningslov, kvælstofkrav, vandplaner og politikernes vægelsind kommer til at betyde stadig flere landbrugskrak.
Landbruget går en dyster fremtid i møde, hvis ikke erhvervet snart får lov at tjene penge, spår formanden for Vestjysk Landboforening for det nye år.

 

Af Anita Corpas

 

Skiftende politikere sætter i en lind strøm mange fine overskifter på landbrugets fremtid; der er ambitiøse planer om biogas, visionære tiltag gennem grøn vækst og højtflyvende miljøinvesteringer.

 

Kun få forholder sig reelt til, hvordan erhvervet, der er baseret på 62 procent i støtte, lammet af tårnhøje omkostninger og underlagt et svimlende dyrt hjemmemarked, skal få gang i en rentabel forretning.

 

– Det er ikke holdbart, at fødevarer i Danmark er 46 procent dyrere end i resten af Europa. Vore produkter bliver utrolig sårbare overfor udenlandsk konkurrence, og det hænger ikke sammen med et erhverv, der efterhånden er spækket med alt for mange problemstillinger til at få gang i hjulene, vurderer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening på foreningens hjemmeside; vjl.dk.

 

– Vi bliver ofte beskyldt for at klynke, men vi har vitterlig ingen penge til at løfte de mange nye politiske initiativer. Trods lave renter og lave foderomkostninger er vilkårene i landbruget langtfra gunstige nok, siger han og understreger;

 

– Derfor skal vi have lov til at tjene de penge, der skal til for at udføre de mange opgaver, man forventer af os.

 

Forbrugeren griner
For 40 år siden kostede en liter mælk 1 krone og 22 øre – i dag kan man få tre liter for en ti’er.

 

– Det er til grin, at mælk ikke koster mere – og det er også den generelle holdning hos forbrugeren. Der er simpelthen intet sket med indtjeningsforholdet siden 2000, der er stort set uændret, siger Søren Christensen ligeud.

 

Imidlertid findes der næppe andre erhverv, der håndterer så høj en gældsætning og så lavt et afkast, som mange landmænd må leve med. Det skyldes, at landbruget ofte i lige så høj grad er en livsstil – som det er et arbejde.

Men nu skal der tænkes nyt og fremadrettet – og det gælder også afsætningsleddet, pointerer formanden.

 

– I øjeblikket er der for eksemplet en kæmpe efterspørgsel på frilandsgris til eksport – men hvorfor sætte produktionen op? Forlang dog mere for kødet i stedet, påpeger han.

 

Tænk benhård valutaAllerhelst spåede landboformanden sine vestjyske kolleger et lyst og lykkeligt årti, men vi har formentlig endnu ikke set bunden, gisner han.

– Det kan betyde et farvel til kolleger, der har været nødt til tænke i real økonomi og se nye muligheder for deres fremtid.

 

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at landmænd søger optimal rådgivning.

 

– Søg hjælp fra rådgiverne. Lav ikke noget dumt – tænk benhård valuta, inden der bliver investeret, råder Søren Christensen.

 

Yderligere oplysninger:

Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, telefon 2094 0264

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.