Med på det sidste nye med det samme

© Foto: Anita Corpas

© Foto: Anita Corpas

Lene Pedersen overtog sidste år svigermors manuelle bogføringssystem. Men sådan skulle regnskabet ikke føres fremover. 

Lene Pedersen overtog sidste sommer ansvaret for bogføringen på IS Olesgaard fra svigermor, som altid har ført en manuel kassebog.
– Jeg ville med på den nyeste elektroniske løsning med det samme, siger hun.

VESTJYSK LBF. FORUD FOR Intro-møde om SUMMAX 

Tekst & foto: Anita Corpas

Den absolut største fordel bogføringssystemet Summax er tilgængeligheden, mener Lene Pedersen.

Hun er gift med Thomas, der sammen med sin bror Christian og deres far Peter ejer svinebedriften IS Olesgaard.

– Det er en kæmpe fordel, at Thomas kan finde faktura frem i det online system via sin mobil, og det kan svigerfar også, hvis han vil.

– Alle har adgang til de samme bilag. Det er en ret stor fordel, når der er tre ejere, siger Lene Pedersen.

Sidste sommer blev hun ansat 10 timer om ugen i bedriftens kontor og overtog ansvaret for blandt andet regnskabet efter sin svigermor.

– Hun havde hidtil ført et manuelt kassebogssystem. Sådan et system skulle det ikke være.

– Jeg vidste bare, at jeg gerne ville med på den nyeste elektroniske løsning med det samme, siger Lene Pedersen.

Fungerer perfekt

I godt et år har Lene Pedersen indlæst faktura og overført bilag til e-arkiv. Hun betaler faktura, men fletter ikke kontoudtog med banken, og hun konterer heller ikke selv bilag eller fører regnskab via Ø90.

Det tager Tove Martinsen i Økonomi i Vestjysk Landboforening sig af.

– Med tre små børn i alderen fra 3 til 11 år passer det mig godt at have et tæt samarbejde med vores regnskabsassistent i landboforeningen, pointerer Lene Pedersen.

Ipad er ekstra skærm

Investeringen har derfor begrænset sig til en ny printer og scanner. Foreløbig klarer hun sig med sin IPad som skærm nummer to.

– Så kan jeg se mails med faktura på Ipad, mens jeg arkiverer i e-arkiv fra min computer. Det fungerer rigtig godt.

– Jeg synes egentlig, at jeg er fløjet ind i systemet, siger Lene Pedersen.

Ikke bange for tal

Hun er bankuddannet og arbejder 30 timer om ugen i vestjyskBank i Skjern. Hun afviser derfor ikke, at hun kan have lettere ved talsystemer end de fleste.

– Jeg selvfølgelig ikke talforskrækket, men ellers virker systemet meget overskueligt og enkelt. Der har ikke været de store udfordringer, og jeg har ikke haft brug for meget ekstern hjælp.

– Arbejdet med at scanne ind og arkivere i e-arkiv er ikke svært, påpeger hun.

Lene Pedersen er ikke umiddelbart bekymret over det papirløse it-system.
– Jeg stoler på, at bilagene er gemt i systemet online.

– Jeg ville være langt mere betænkelig, hvis bilagene kun lå på min egen computer.
– Og så er det rart ikke at overtage jobbet med at sende bilag i store kuverter. Det besvær er jeg da heldigvis sluppet for, pointerer Lene Pedersen.

Fakta

IS Olesgaard er ejet af Thomas, Christian og Peter Pedersen og omfatter 1050 søer med i alt 9000 slagtesvin og 22.000 30-kilos grise om året fordelt på fem gårde. Udover de tre ejere beskæftiges fem ansatte og driver samlet 438 hektar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code