Monster er et godt alternativ til svin og fjerkræ

Efteråret er den helt store sæson for dræn. Og den amerikanske Gold digger sænker 2,5 kilometer rør om dagen

PRESSE – vjl.dk – LandboVest

 

Boost din webkommunikation med tunet text og rammende fotos.
Ring direkte – 4030 0060 – Anita Corpas

 

Læs eventuelt også:

Hollandske tæpper

velegnet til jysk sandjord

 

 

——————————————————————————–

 

To landmandskolleger tændte straks på den amerikanske monster-madame.

Det er spændende at investere i andet end svin og fjerkræ, siger de.

 

Af Anita Corpas

 

Hun er et brag af en maskine, sådan som hun kommer sejlende ind på gårdspladsen med sine 25 ton og 440 heste holdt stramt tilbage af landmandskollegerne Jørgen Thesbjerg og Carsten Pedersen fra Stadil.

 

De to har før investeret i nytænkning til erhvervet, og nu gør de det igen.

Sammen har de smidt en god mængde valuta i den amerikanske rørlægger til dræn og tilhørende monstermadame.

En CASE traktor på larvefødder, der trods sin voluminøse størrelse ikke larmer meget, og bælterne gør fruen fjerlet, så den færdes ubesværet i blødt terræn, hvor hjultraktorer ellers må give op.

Landmandskollegerne har investeret i den amerikanske monster-madame frem for at udvide deres bedrifter.
Det er spændende at investere i andet end grise og kyllinger, siger de.
Foto: Anita Corpas

 

 

 

Netop den specielle traktor er helt afgørende for, at det amerikanske drænsystem golddigger er en succes, og dens enorme effektivitet imponerede mændene med det samme.

– Den var vi imponeret af. Den graver uden ret meget arbejde drænene ned, og så var den prisbillig i forhold til andre kendte systemer, siger fjerkræavler Jørgen Thesbjerg.

Han har 203 hektar jord omkring det nye naturområde ved Stadil og købte i marts sammen med svineproducent Carsten Pedersen, der i alt driver 100 hektar i området, en Goldigger Pro.

 

Særlig niche

De to kolleger fortæller samstemmende, at netop denne amerikanske dræn-drøm måtte de bare have.

– Vi regnede slet ikke på det. Vi VILLE have den, siger Jørgen Thesbjerg, og Carsten Pedersen tilføjer;

– Vi var begge tændt på ideen, og så er det spændende at investere i andet end grise og kyllinger.

 

Jørgen Thesbjerg producerer årligt 420.000 slagtekyllinger, mens Carsten Pedersen har en årsproduktion på 7000 slagtesvin.

Begge prioriterer deres landbrug, men jorden ved Stadil ligger få meter over havets overflade og kræver derfor hvert år at blive drænet.

 

– Vi har selv brug for dræn, så investeringen ville ikke være helt spildt. Men det ligger os nært at tænke i alternative baner for vores erhverv, siger Carsten Pedersen og forklarer, at drænarbejde tidligere krævede en ret stor indsats af landmanden selv.

– Mange valgte for eksempel at dække grøfterne til igen selv for spare lidt på drænudgiften til maskinstationen.

 

– Nu behøver de bare at stille stokke op, hvilket vel tager et par timer, og så finder vi ud af resten, pointerer Carsten Pedersen.

Den amerikanske golddigger har allerede drænet langt flere kilometer i sognet end de to havde drømt om.

– Vi servicerer alle inden for sognet. De kan bare ringe, også om det så bare er for en halv kilometer, påpeger Jørgen Thesbjerg.

 

Stadil jord er vanskelig

Goldiggeren er special monteret med et sandmagasin for at imødekomme den meget blandede jord i Stadil, hvor undergrunden både kan være af sand og ler.

Imidlertid er sand en dyrene løsning end med tæpperør.

 

– Det er formentlig tre gange så dyrt med sand, så vi foretrækker i stedet at grave flere strenge ned, siger Carsten Pedersen.

Han forklarer, at drænsystemet egentlig har eksisteret de sidste 20 år.

Men graveren var tidligere trukket af en bulldozer med jernbånd, der nødvendigvis måtte flyttes på en blokvogn, hvilket gjorde transporten langsom og dyr.

 

Opfindelsen af den bæltedrevet traktor har derfor gjort drængraveren til en succes, selvom den er dyr i vedligeholdelse.

– Det er smart, at den kan flytte sig selv på et sumpet underlag, men der sker et stort slid på larvefødderne. Derudover skal reservedelene hjemmetages specielt, påpeger Carsten Pedersen.

 

Næsten alle arealer i Stadil er drænet, og de to har altid haft med dræn at gøre i kraft af, at de bor i et lavtbundsområde.

Imidlertid er mange af drænsystemer lavet sidst i 60 åerne drænene, og de er gamle nu.

– For dræn bliver man aldrig færdig med, fastslår Jørgen Thesberg.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *