Politik er blevet rovdyrs teater på live TV

politikerlede

Mennesker, som vi andre vel at mærke skal respektere, og hvis lovgivning vi skal følge opfører sig som løst importerede rovdyr. Pressefoto.

I tre dage har folketingspolitikere rov-mobbet en ministerkollega for åben skærm i en sag, der handler om at gennemføre regeringens landbrugspakke.

Men alle er fløjtende ligeglade med miljøet. Just another day at work.

Af Anita Corpas, Journalist (DJ)

Vi kalder os et demokrati og siger, at vi er civiliserede.

Alligevel er danskerne lige nu vidner til predator teater fra landets fornemmeste arbejdsplads med optræden af folkevalgte til landets fornemmeste embede.
Mennesker, som vi andre vel at mærke skal respektere, og hvis lovgivning vi skal følge opfører sig som løst importerede rovdyr.

”Træd tilbage, gå af, send en anden, …det er altså et relativt simpelt spørgsmål, jeg stiller… Det er disrespekt for Folketinget og disrespekt for embedet (red: der er i øvrigt ikke noget, der hedder disrespekt)

”..Vil ministeren være stolt af at skulle stemmes ud af Folketinget…skal vi ydmyge hinanden på denne måde?”

I tre dage har folketingspolitikere rov-mobbet en ministerkollega for åben skærm i en sag, der handler om at gennemføre regeringens landbrugspakke.

Går efter personen – ikke sagen

Imidlertid er de miljømæssige effekter af pakken meget usikre.
Alligevel handler den afgørende tredje behandling af landbrugspakken i Folketinget stort set kun om at få stenet, slagtet, parteret og begravet ministeren for det hele godt og grundigt.
Uafbrudt i over fire stive timer.

Hverken Folketingets formand eller den fungerende formand maner én eneste gang komedianterne i salen til at udvise en mere respektfuld tone, eller på anden måde forsøger at få fremdrift i det mødet egentligt handler om.

For det er jo slet ikke landbrugspakken, der skal behandles. Det er ministeren.

Enige om at være uenige

Forud er syv forskere hevet i høring, og siden er deres timelange buh og bæh, af rød blok blevet gjort til ”klar tale”.

Men det passer ikke. Der er ikke forskningsmæssig enighed om, at en forestående ”miljømæssig katastrofe” er nær.
Derimod er flere forskere enige om, at de manglende ton kvælstof – eller fifleriet, eller den manglende stjerne til en fodnote, som henholdsvis rød og blå blok ynder at kalde pynteriet af miljøgevinsten i landbrugspakken – stort set slet ikke vil kunne måles.

Og klokken 15:22 stemmer Folketinget så landbrugspakken igennem.

Alle er fløjtende ligeglade med miljøet. Just another day at work.

Næse eller gå af

Det må undre, hvad den egentlige dagsorden er for at opføre dette patetiske lystspil for masserne.

Umiddelbart er der ikke stadsfæstet nogen præcedens for, hvornår en minister må gå – eller indkassere en næse.

I 2013 gav Martin Lidegaard (R) ikke Folketinget fyldestgørende oplysninger om et hul i solcelleloven, der ville koste statskassen mellem 430 og 850 millioner kroner over de næste 10 år. Alligevel fik han kun en næse.

Samme år forærede Annette Vilhelmsen (SF) Lisbeth Zornig en million danske skattekroner uden om al almindelig ansøgningsprocedure og for rullende tv. Hun fik bare en næse, og legendariske Uffe Ellemann Jensen (V) er rekordholder med 80 næser.

Hvorfor denne hidsige blodhævn på Eva Kjer Hansen på baggrund af fiktive beregninger, som ingen helt er enige om de formodede konsekvenser af?

Moderne stening

Med hvilken ret eller rimelighed kan folkevalgte politikere indlede dagslange verbale udfald og opføre mediestunt til seriøse samråd for gentagende at stille sin mistillid til en minister til offentlig skue.

I et moderne samfund må der da være en mere intelligent procedure for, at et mistillidsvotum til en minister udløser en eller anden proces, der gør offentlig stening ganske unødvendig.

Oven i købet er der vel – eller burde der da være – en procedure for, at en lov under behandling udsættes eller helt tages af tapetet, når vedkommende, der har udarbejdet loven, ikke nyder partiernes tillid eller på anden måde kan kritiseres.

”Vi stoler ikke på ministeren, der har leveret varen – men vi køber sg pakken alligevel”… Er det folkestyrets måde at gøre os borgere til grin?

EL roser C

I stedet rejser Enhedslistens Pelle Dragested sig i folketingssalen og skamroser de konservative for at stå fast.

– Det er beundringsværdigt, at Det Konservative Folkeparti (C) holder fast, siger han.

– Holder fast? I hvad? I deres politik?

De borgerlige gik til valg med et ret klart signal om, at de ville sikre gaveregn til landbruget.
De ville rulle randzonerne tilbage, de ville tillade grødskæring, og de ville tillade mere gødning for at hæve proteinniveauet i dansk korn igen.

Uanset hvilken farve eller form det regnestykke leveres i, må det være fuldkommen soleklart for enhver med blot syv års skolegang, at mere af det hele naturligvis må afgives fra noget andet.

Men kuløren kommer tilsyneladende alligevel fuldkommen bag på nogen.
Spørgsmålet er derfor, hvem er det, Eva Kjer Hansen har taget med bukserne nede?

C stemmer på pakken

Som borger i dette land, må man spørge sig selv, hvorfor denne charade?

I hvert fald lægger de konservative gladeligt stemmer til landbrugspakken, og er dermed selv med til at forlange pakken gennem en 3. behandling i Folketinget – alene med det formål at stemme loven igennem.

Pakken vedtages, og efterfølgende har de konservative tilsyneladende heller ingen problemer med, at ministeren sidder i skammekrogen og udarbejder endnu en pakke. En tillægspakke til landbrugspakken….

Intet miljø

Denne sag handler overhovedet ikke om miljøet. For nogle handler den formentlig mest om at fremskynde et valg.

Metoden er en uskøn skamløs strategi om at udråbe en helt, og til det formål, hvem er så mere modtagelig end et gammelt parti uden karismatisk leder siden Schlüter.

For den opvisning har Danmark så betalt dyr apanage i politisk spin og embeds-comedy på baggrund af nogle klodsede tabeller.

De konservative flyder lige nu på mediebølgen med gode målinger, men enhver miljøvælger med respekt for sit kryds vil huske på, at C stemte landbrugspakken lige ned i grundvandet.

Og enhver erhvervsvenlig vælger vil huske, at C har taget sine egne så eftertrykkeligt hårdt i røven, at nogen forhåbentlig har taget et mobilbillede af det.

Betal prisen sugar-pape

Faktum er, at miljøet tabte torsdag ved hjælp af de konservative. For de konservative er slet ikke parate til at betale prisen og give danskerne det valg, vi ønsker.

Put your money where your mouth is, sugar-Pape. Betal gildet, og skriv dig ordentlig ind i historien, frem for at gøre dette til et svimlende eksempel på, at demokratiet er tæt på sit sammenbrud.

179 folkevalgte er jo ikke i stand til at styre et land, når de end ikke er i stand til at styre sig selv.

Derfor er det måske tid til at omtænke demokratiet ind i fx Marcus Schmidt’s idé om et ”Direkte demokrati”, hvor 70.000 danskere på skift bistår styret Danmark.

For Folketinget bør være et forum, hvor deltagerne aktivt forsøger at enes og komme frem til at gøre vores samfund bedre, frem for at spotte og marginalisere hinanden i colosseum.

Det vi ser ske lige nu er ulækkert. Det er beskæmmende og skræmmende for et demokrati, at de folkevalgte viser sig som dræbere af natur, men som ikke forstår at ernære sig ved deres eget bytte.

Lad det være slået fast, at det ikke er i orden, at en minister sminker sine oplysninger til Folketinget. Men man må anerkende, at Eva Kjer Hansen har taget sin offentlige henrettelse som en amazone.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.