PRESSE for Kostakademiet i Hover

PRESSE

www.kostakademiet.dk

Kostakademiet er patentholder på Kostpilotuddannelsen, der giver eleverne en række redskaber til at servere sunde, spændende og indbydende retter for hele familien.

Foto: Pressefoto.

 

Kostakademiet uddanner godt 70 elever om året fordelt på fire hold. 36 procent af skolen elever gennemgår uddannelsesforløbet som fjernstudie.

Foto: Pressefoto.

 

PRESSEMEDDELELSE:

Gennem de seneste 15 år har det lille jyske Kostakademi i Hover formået at slide sig op i toppen af kostvejleder-eliten.

I dag gennemgår godt 70 elever fordelt på fire hold kostvejlederuddannelsen, og eleverne undervises af nogle af Danmarks førende ernæringsterapeuter.

 

 

Kostakademiet er desuden det eneste uddannelsessted for ernæring i landet, der har online undervisning, eget skolekøkken og har patent på en e-lærings baseret Kostpilotuddannelse.

Kostakademiet fejrer jubilæumsåret med kampagne tilbud og konkurrencer.

 

Over de seneste 15 år har det lille Kostakademi i Hover i Vestjylland insisteret på at sætte sit ernæringsbevis fast på landkortet.

I dag regnes skolen blandt toppen af kostvejleder-eliten og uddanner godt 70 elever om året fordelt på fire hold.

 

Som det eneste sted i landet er skolen super it-moderniseret med et såkaldt streaming-anlæg, der tillader eleverne at koble sig på underviservideo via deres egne computere.

 

36 procent af skolens elever gennemgår uddannelsesforløbet som fjernstudie, heraf kommer 10 procent fra udlandet – blandt andet Kina, Australien, Uganda og Tyskland, hvor flere danske elever er udstationeret eller bosat.

 

– Efter hver undervisning chatter eleverne med læreren online, ligesom undervisningen kan downloades fra skolens database. Eleverne går aldrig glip af en undervisning, pointerer Bodil Byskov, skoleleder på Kostakademiet i Hover.

 

Patent på kostpilot

Sideløbende er Kostakademiet patentholder på en 100 procent online og e-lærings baseret Kostpilotuddannelse.

 

Kostpilotuddannelsen giver eleverne en enkel vej til større viden om sund kost, der giver eleverne en række redskaber til at servere sunde, spændende og indbydende retter for hele familien.

 

Fulde huse

Kostakademiet formår også at trække de store kræfter til skolen i Hover.

 

Således underholder sportsguru Chris MacDonald på mandag for 500 gæster, og i den kommende weekend er den kendte læge og radiodoktor Carsten Vagn-Hansen gæsteunderviser ved skolens ajourføringskursus for 50 kostterapeuter.

 

Kostakademiet samarbejder desuden med Kompetence Center Ringkøbing-Skjern, Sundhedscenter Vest og Ældresagen om sundhedsfremmende tiltag for blandt andre type2 diabetikere og livsstilssygdomme for +60.

 

Jubi-konkurrence

Kostakademiet deltager på det jyske overflødighedshorn af en messe; ”Kulinarisk Vestjylland” i Videbæk sidst i august. Her sætter skolen i anledning af jubilæet tre Kostpilotuddannelsesforløb på højkant.

 

– Man skal blot komme og få en smagsprøve og så deltage i konkurrencen, siger Bodil Byskov.

 

Derudover tilbyder skolen favorable kampagnepriser på Kostpilotuddannelsen i resten af august og september.

 

Yderligere oplysninger:

Bodil Byskov, skoleleder Kostakademiet i Hover, telefon 2035 7908 www.kostakademiet.dk