Vestjysk kvæg-duo skal optræde på landbrugsmesse i Fredericia

ida&riks-net

Rygtet om Ida Ringgaard og Rikke Engelbrechts bramfrie roadshow med kontante løsningsmodeller har fået den top-specialiserede landbrugsmesse at invitere de to kvinder til at give indlæg i Fredericia.
© Fotograf: Anita Corpas

Vestjysk Landboforenings to karismatiske kvæg-kvinder er inviteret til at give indlæg på den top-specialiserede landbrugsmesse NutriFair i Fredericia.
– Det er stort aktiv, at to kvinder med så høj faglig integritet vil komme. Jeg har hørt, de taler lige ud af posen, siger Peter Sunesen, projektleder på fagmessen NutriFair.

Af Anita Corpas

Tilbagemeldinger fra erhvervet om direkte snak og kontante løsningsmodeller har fået den top-specialiserede landbrugsmesse; NutriFair til at invitere Vestjysk Landboforenings to karismatiske kvæg-kvinder til at give indlæg i Fredericia.

Indlægget bliver da også en forkortet udgave at det succesfyldte roadshow, som de to kvæg-nørder; Ida Ringgaard, chef for produktion og kalveekspert Rikke Engelbrecht for blot en uge siden turnerede landet rundt med.

– Det er stort aktiv, at to kvinder med så høj faglig integritet vil komme. Jeg har hørt de taler lige ud af posen, siger Peter Sunesen, projektleder på fagmessen NutriFair til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

Han referer til roadshowet, der blev gennemført på fem locations, og hvor godt 300 landmænd fik de to eksperters bramfrie input om den gode råmælk, økonomi i foderstyrke og mælkeydelse foruden alt om fup og fakta i branchen med hjem.

Budskabet om det sjove koliv matcher desuden overordnet fagmessens nye samarbejde med Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter. Ligesom Mælkeproducenterne holder deres årlige medlemsmøde på messen.

Få et cowboy-kram

Imidlertid har den store furore omkring roadshowet ikke bragt kvæg-duoen ud af takt.

– Vi tager imod udfordringen og er glade for, at messen er interesseret i vores budskaber, siger Ida Ringgaard, og opfordrer mælkeproducenterne til at kikke ind på landboforeningens stand på messen.

– Kom og får et cowboy-kram, siger Ida Ringgaard.