Fremtidens landmænd kræver klar strategi

Flere restriktioner og hårde miljøkrav gør det af med mange landbrug. Den hårde kerne, der bliver tilbage, spår planteavlsformand

Text og foto til web og tryk LandboVest no. 47 – Vestjysk Landboforening

 

——————————————————————————–

Af Anita Corpas

 

Det er en politisk engageret landmand, der har lagt sig i yderste plovfuge som formand for planteavl i Vestjysk Landboforening.

42-årige Hans Christian Tylvad er svineproducent ved Hanning, og er trådt ind i bestyrelsen for at være tæt på de politiske beslutninger, og for at sikre en rådgivningslinie, fremtidens landmænd har brug for.

Det er ikke rimeligt, hvis de nye miljøkrav i Vandrammedirektivet pålægger ekstra store omkostninger for nogle og ikke for andre, mener formanden for planteavl, Hans Christian Tylvad.
Foto: Anita Corpas

– Store planteavlsbedrifter har særligt brug for at anlægge en klar produktionsstrategi, både for at investere i de rigtige maskiner til jordarealet og til afgrødesammensætningen. Ellers har bundlinjen svært ved at hænge sammen, pointerer Hans Christian Tylvad.

 

Også slægtsgården Skaarupgaard bærer præg af at tredje generation er foretagsom.

I marts sidste år blev de sidste 50 køer sat ud, stalden blev revet ned, og fruen fik bygget større køkken.

 

Hans Christian Tylvad har haft næverne i byggerod de seneste fire år, og halvdelen er foregået ved selvbyg. I dag ender indkørslen i en asfalteret rundkørsel med flagstang i midten omkranset af en beplantning, der ad åre vil skærme smukt for de 6000 kvadratmeter udbygninger.

 

Hårdt liv til de sidste

Trods en produktionsfremgang på fem procent, gør de nedsatte gødningsmængder og et stadig lavere pesticidforbrug, det svære og svære at producere med overskud.

Især uden at afsætningsledet giver højere priser, påpeger Hans Christian Tylvad.

 

– Rent politisk går miljøretningen den vej, der kan findes 90 mandater til – og det er ikke nødvendigvis en vej, vi er enige i, siger han.

 

Han pointerer, at netop vandmiljøplan III, er en de helt store politiske varme kartofler.

Inden for det næste års tid ventes Miljøministeriet at offentliggøre de overordnede vandrammedirektiver, hvorefter kommunerne efterfølgende skal udarbejde handleplaner for, hvordan kravene opfyldes.

 

Godt overflade vand

Definitionen på blandt andet kravet om, at alle vandløb skal føres tilbage til ”god tilstand i overfladevandet” har allerede medført en ophedet debat.

For hvad er definitionen på ”god tilstand” i overfladevandet, spør’ Hans Christian Tylvad.

 

Svaret blafrer stadig truende uvist i horisonten, og ventetiden er nervepirrende for landmændene, mener formanden.

– Nye restriktioner kan for eksempel betyde, at landmænd ved Herning bliver pålagt miljøkrav ud fra, hvordan vandet skal være i Skjern Å-systemet.

 

– Det kan betyde nye hensyn og krav om for eksempel ændrede dyrkningsplaner med miljøgræs, påpeger han.

Det helt store spørgsmål området sidder på nåle for at få at vide er, hvor bredt de nye restriktioner rammer. Er det kun blandt de landmand, der søger miljøgodkendelser, eller bliver det en generel opstramning?

 

Frygt for de store

Imidlertid er det ikke rimeligt, hvis de nye miljøkrav pålægger ekstra store omkostninger for nogle og ikke for andre, mener formanden.

– Vi frygter, at de kraftige stramninger fortrinsvist vil ramme de driftige landmænd, der udvider. Det er ikke rimeligt. I stedet burde man hellere se på robustheden på de enkelte jordarealer, foreslår Hans Christian Tylvad.

 

Han pointerer, at oplægget omkring ”god tilstand i overfaldevandet” kan opfattes alt for bredt.

– Nogle vil sige, at det beskriver tilstanden i overfladevandet for 150 år siden, hvor der ikke blev brugt gødning og pesticider, mens andre vil påstå, at vandet allerede har det godt mange steder.

– Det er alt, hvad vi ved om det nye direktiv, konkluderer Hans Christian Tylvad.

 

——————————————————————————–

 

Fem af de ’tralse’ til Tylvad

 

Hvorfor er du faglig aktiv i Vestjysk Landboforening?

– Det er interessant at deltage i bestyrelsesarbejdet og at komme tættere på de politiske beslutninger.

 

Hvilken forskel kan du gøre som bestyrelsesmedlem?

– Jeg vil gerne være med til at sikre, at de landmænd der nu fortsætter kan finde den sparring, de har behov for til deres stadig større bedrifter.

 

Hvordan bliver fremtidens landbrug?

– Det høje omkostningsniveau i herhjemme bliver et stort problem for fremtidens landbrug. Landbruget tjener alt for lidt i forhold til indsats og gældsbyrde.

 

Hvordan ser fremtiden ud for dansk svineproduktion?

– Der bliver en større eksport af smågrise. De danske grise er meget efterspurgte i Tyskland, fordi de har en høj tilvækst og et lavt foderforbrug

 

Hvilke lettelser spår du for fremtiden i landbruget?

– Vi slipper formentlig ikke for flere restriktioner i bestræbelserne på et fortsat stram miljørigtigt og bæredygtig udvikling.

—————————————————————————–

Bag om planteavlsformanden

 

Svineproducent Hans Christian Tylvad er 42 år og har været politisk aktiv i Vestjysk Landboforening i 12 år.

I dag er han formand for planteavl og bestyrelsesmedlem i forsøgsselskabet Ytterborg.

Forsøgsselskabet foretager forsøg inden for planteavl, det har stor værdi for udvikling af planteavl, både for rådgivningstjenesten for konsulterer og firmaforsøg.

 

Hans Christian Tylvad er tredje generation på slægtsgården Skaarupgaard med tilhørende 250 hektar foruden en forpagtning på 40 hektar. Bedriften beskæftiger en driftleder og fem ansatte om omfatter en besætning på 1100 søer med en årsproduktion på 30.000 smågrise og 1000 slagtesvin.

 

Siden 2004 er bedriften blevet udbygget med 6000 m2 stald og optimeret til løsdrift med æde-hvilebokse.

Hans Christian Tylvad er gift med Anne-Mette og parret har sammen Andreas på 12 år, Jacob på syv år og Julie på tre år.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.