Nu satser den danske guld-surfer, Lars From flere millioner kroner på at bygge en ny bådtype, hvor han vil bevise sin ide, der skal give sejlsporten højere hastighed, færre spiltov og en lettere bådmanøvre.
© Foto: Anita Corpas

Artiklen er bragt i: Dagbladet Politiken, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Bornholms Tidende

HELE ARTIKLEN:

Han er seksdobbelt Danmarksmester i hastigheds-sejlads og har desuden blæst sit navn op i toppen af verdens bedste speed-surfere. Nu bygger han al sin viden om fart, tempo og smidighed ind i en ny bådtype i millionklassen.

Af Anita Corpas

Hastighed, smidighed og hurtighed er en naturlig del af Lars Froms liv. I over 13 år har han stået på et surfbræt og har undervejs udviklet nye sejl og finner til sporten. De nye måder at tænke på, har han høstet adskillige point og topplaceringer på.

Nu satser den danske guld-surfer flere millioner kroner på at bygge en ny bådtype, hvor han vil bevise sin ide, der skal give sejlsporten højere hastighed, færre spiltov og en lettere bådmanøvre.

– Løsningen er så blændende ligetil. Den er så enkelt, at den har været svær at se, afslører 36-årige Lars From og åbner lidt forlegent for en flyttekasse, der bugner af blik.

For hans kone er ikke tilstrækkelig imponeret af hans mange toppræstationer og Danmarksmestertitler til, at den lange række af pokaler skal pryde væggene på bopælen i Ringkøbing i Vestjylland.

– Den her er jeg aller mest glad for, siger Lars From og fisker en velvoksen flodhest op i typisk afrikansk fedtsten, præmien for hans tredjeplads ved Verdensmesterskaberne i speed-surfing ud for Afrikas kyst.

Ideen kom dumpende

Men nu er det slut med speedsurfing, eftersom en svær hudallergi har tvunget Lars From ned fra surfbrættet og over i en brugt Banner 28, racer mk II sejlbåd.

– Det skifte åbner mine øjne for nye muligheder. Båden har 22 tov i cockpittet, og det er svært for nye sejlere at styre sådan en båd. For selvom, der kommer flere og flere både, kommer der ikke flere kyndige sejlere, så jeg tænkte, at grundprincipperne i surfsejlene måtte kunne overføres til sejlbåde, fortæller han.

En simpel ide slår ned midt i nattesøvnen med en løsning, der både giver mere fart og mindre tovværk i båden.

– I første omgang ville jeg løse problemet med at gøre en meget velsejlende båd enkel at betjene. Men den ide jeg fik, løste også mit ønske om at give båden mere fart og en roligere sejlads, pointerer Lars From.

Han kan af gode grunde endnu ikke specifikt rykke ud med den praktiske løsning, han har fundet frem til, men afslører, at det drejer sig om at styre toppen af mast og sejl.

– Det er et grundprincip, jeg har lært af den amerikanske sejldesigner-konge Barry Spanier, og det råd har fulgt mig altid.

– Nu bygger jeg en prestige-båd i højeste kvalitet, der både kan anvendes til tur- og kapsejlads. Intet må gå i stykker. Og min garant for, at projektet vil lykkedes er mit samarbejde med professionelle skibsbyggere, påpeger han.

Imidlertid mangler han endnu at indgå en væsentlig aftale om produktion af det nye sejl.

– Jeg skal have fundet en sejlmager, hvor jeg kan udvikle ideen, uden at den bliver afsløret, før jeg selv har påvist teorien i min nye båd.

– Det basale i hele ideen handler om at ofre få kvadratmeter af sejlet for at gøre resten meget mere effektivt. Det øger fremdriften, mindsker afdrift og give en roligere sejlads, forklarer Lars From.

Den skal være fed at eje

– Mit problem som nystartet er, at jeg skal være bedre end god for at være på linie med de andre.

– Og så skal båden bare se drøngodt ud, så den også er fed at eje. Derfor får båden også et

lækkert interiør med masser af indirekte belysning, hvilket blandt andet giver opholdsrummet et svævende indtryk.

– For godt design koster ikke mere end et billigt. Alle detaljer skal hænge sammen i en fuld løsning fra stævn til hæk, pointerer Lars From.

Han dvæler lidt ved nogle af de mange ingeniørtegninger, der ligger spredt på bordet og afslører så helt overraskende den første millionordre.

– Nåja. Faktisk er den første Vivace-båd allerede solgt. Den blev købt alene på baggrund af ideoplægget, og båden får til efteråret hjemstavn i Århus Bugt, lyder det fra Lars From med vanlig jysk sindighed.

Bag om Vivace

Den nye bådtype fra Lars Froms Yachtfirmaet Evosion ventes at stå klar til efteråret og kommer til at hedde Vivace.

Navnet er hentet fra musikkens verden og betyder ”meget hurtigt, livligt og friskt”.

Vivace er en kølbådstype bygget over en 33 fods tur- og kapsejler også kaldet en cross over udført af designeren John Corby, som har udviklet flere succesfulde bådtyper.

Lars From har erhvervet støbeform og rettigheder til båden, der som noget nyt udstyres med en hul køl. Kølen bygges i valset rustfrit stål med en blytorpedo i bunden, og den lavere tyngde gør båden lettere at rette op.

Derudover bliver hækpartiet forlænget i forhold til den oprindelige bådtype for at give et bedre slip i vandet. Riggen udstyres med Gennaker, der er en slags spiler, der nemt betjenes på bovspyddet og sejler uden spilerbom eller stage.

Det er skibsingeniørfirmaet CDE Danish Marine Design i København, der står for styrkeberegninger og bådetegninger, mens Torben Frölich fra Års Yacht med 22 års erfaring i både, står for byggeriet.

Lars From har selv gennem de seneste fem år lagt tusindvis af timer i design og udvikling af den nye bådtype og dens indretning.

Den færdige båd ventes at flyde fra dok allerede til efteråret, og salgsprisen bliver mellem 1-1,5 millioner kroner, og den første færdigbyggede Vivace er allerede solgt til en designer i Århus.

Forfatter: Anita Cramer Corpas

  • Dansk vindgeni satser millioner på ny bådtype

    Dansk vindgeni satser millioner på ny bådtype

    Nu satser den danske guld-surfer, Lars From flere millioner kroner på at bygge en ny bådtype, hvor han vil bevise sin ide, der skal give sejlsporten højere hastighed, færre spiltov og en lettere bådmanøvre.
    © Foto: Anita Corpas

    Artiklen er bragt i: Dagbladet Politiken, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Bornholms Tidende

    HELE ARTIKLEN:

    Han er seksdobbelt Danmarksmester i hastigheds-sejlads og har desuden blæst sit navn op i toppen af verdens bedste speed-surfere. Nu bygger han al sin viden om fart, tempo og smidighed ind i en ny bådtype i millionklassen.

    Af Anita Corpas

    Hastighed, smidighed og hurtighed er en naturlig del af Lars Froms liv. I over 13 år har han stået på et surfbræt og har undervejs udviklet nye sejl og finner til sporten. De nye måder at tænke på, har han høstet adskillige point og topplaceringer på.

    Nu satser den danske guld-surfer flere millioner kroner på at bygge en ny bådtype, hvor han vil bevise sin ide, der skal give sejlsporten højere hastighed, færre spiltov og en lettere bådmanøvre.

    – Løsningen er så blændende ligetil. Den er så enkelt, at den har været svær at se, afslører 36-årige Lars From og åbner lidt forlegent for en flyttekasse, der bugner af blik.

    For hans kone er ikke tilstrækkelig imponeret af hans mange toppræstationer og Danmarksmestertitler til, at den lange række af pokaler skal pryde væggene på bopælen i Ringkøbing i Vestjylland.

    – Den her er jeg aller mest glad for, siger Lars From og fisker en velvoksen flodhest op i typisk afrikansk fedtsten, præmien for hans tredjeplads ved Verdensmesterskaberne i speed-surfing ud for Afrikas kyst.

    Ideen kom dumpende

    Men nu er det slut med speedsurfing, eftersom en svær hudallergi har tvunget Lars From ned fra surfbrættet og over i en brugt Banner 28, racer mk II sejlbåd.

    – Det skifte åbner mine øjne for nye muligheder. Båden har 22 tov i cockpittet, og det er svært for nye sejlere at styre sådan en båd. For selvom, der kommer flere og flere både, kommer der ikke flere kyndige sejlere, så jeg tænkte, at grundprincipperne i surfsejlene måtte kunne overføres til sejlbåde, fortæller han.

    En simpel ide slår ned midt i nattesøvnen med en løsning, der både giver mere fart og mindre tovværk i båden.

    – I første omgang ville jeg løse problemet med at gøre en meget velsejlende båd enkel at betjene. Men den ide jeg fik, løste også mit ønske om at give båden mere fart og en roligere sejlads, pointerer Lars From.

    Han kan af gode grunde endnu ikke specifikt rykke ud med den praktiske løsning, han har fundet frem til, men afslører, at det drejer sig om at styre toppen af mast og sejl.

    – Det er et grundprincip, jeg har lært af den amerikanske sejldesigner-konge Barry Spanier, og det råd har fulgt mig altid.

    – Nu bygger jeg en prestige-båd i højeste kvalitet, der både kan anvendes til tur- og kapsejlads. Intet må gå i stykker. Og min garant for, at projektet vil lykkedes er mit samarbejde med professionelle skibsbyggere, påpeger han.

    Imidlertid mangler han endnu at indgå en væsentlig aftale om produktion af det nye sejl.

    – Jeg skal have fundet en sejlmager, hvor jeg kan udvikle ideen, uden at den bliver afsløret, før jeg selv har påvist teorien i min nye båd.

    – Det basale i hele ideen handler om at ofre få kvadratmeter af sejlet for at gøre resten meget mere effektivt. Det øger fremdriften, mindsker afdrift og give en roligere sejlads, forklarer Lars From.

    Den skal være fed at eje

    – Mit problem som nystartet er, at jeg skal være bedre end god for at være på linie med de andre.

    – Og så skal båden bare se drøngodt ud, så den også er fed at eje. Derfor får båden også et

    lækkert interiør med masser af indirekte belysning, hvilket blandt andet giver opholdsrummet et svævende indtryk.

    – For godt design koster ikke mere end et billigt. Alle detaljer skal hænge sammen i en fuld løsning fra stævn til hæk, pointerer Lars From.

    Han dvæler lidt ved nogle af de mange ingeniørtegninger, der ligger spredt på bordet og afslører så helt overraskende den første millionordre.

    – Nåja. Faktisk er den første Vivace-båd allerede solgt. Den blev købt alene på baggrund af ideoplægget, og båden får til efteråret hjemstavn i Århus Bugt, lyder det fra Lars From med vanlig jysk sindighed.

    Bag om Vivace

    Den nye bådtype fra Lars Froms Yachtfirmaet Evosion ventes at stå klar til efteråret og kommer til at hedde Vivace.

    Navnet er hentet fra musikkens verden og betyder ”meget hurtigt, livligt og friskt”.

    Vivace er en kølbådstype bygget over en 33 fods tur- og kapsejler også kaldet en cross over udført af designeren John Corby, som har udviklet flere succesfulde bådtyper.

    Lars From har erhvervet støbeform og rettigheder til båden, der som noget nyt udstyres med en hul køl. Kølen bygges i valset rustfrit stål med en blytorpedo i bunden, og den lavere tyngde gør båden lettere at rette op.

    Derudover bliver hækpartiet forlænget i forhold til den oprindelige bådtype for at give et bedre slip i vandet. Riggen udstyres med Gennaker, der er en slags spiler, der nemt betjenes på bovspyddet og sejler uden spilerbom eller stage.

    Det er skibsingeniørfirmaet CDE Danish Marine Design i København, der står for styrkeberegninger og bådetegninger, mens Torben Frölich fra Års Yacht med 22 års erfaring i både, står for byggeriet.

    Lars From har selv gennem de seneste fem år lagt tusindvis af timer i design og udvikling af den nye bådtype og dens indretning.

    Den færdige båd ventes at flyde fra dok allerede til efteråret, og salgsprisen bliver mellem 1-1,5 millioner kroner, og den første færdigbyggede Vivace er allerede solgt til en designer i Århus.

  • Undskyld – først kom ordet

    Undskyld – først kom ordet

    Alle journalister er psykopater. Alle journalister sidder bare på deres flade og drikker kaffe.

    Journalister aner ikke, hvordan verden ser ud, for de ringer det hele hjem.

    Af Anita Corpas

    Til Fagbl. Journalisten 14. august 2002

    Pennen er hvas og fokus knivskarp gennem alenlange diskussioner med gode journalister.

    Fotografer derimod er drukkenbolte, ordblinde og et nødvendigt onde – for de har jo bilen.

    Sådan er det.

    Når de personlige fordomme er vendt, forenes vi i en ny strid: Hvad er vigtigst – billedet eller artiklen.

    Jeg var nagelfast: Billedet er naturligvis det altafgørende.

    I dag siger jeg bare undskyld – undskyld – undskyld – til det hele.

    Ti år efter min uddannelse som pressefotograf er jeg ansat som fotograferende journalist på et landbrugsblad.

    Med i bagagen har jeg adskillige DJE-kurser i journalistik, som er kulmineret i et eksamineret kursus fra DJE, hvor jeg har opnået karakteren 10.

    Jeg er proppet med teori – ikke ret meget praktik – udover undervejs at have skrevet flere artikler inden for områder, der i forvejen interesserer mig.

    Nu kan jeg ikke påberåbe mig en overvældende forhåndsviden om landbrug, så for at forberede mig på mit nye job, der indbefatter at formidle landbrugsstof til kendere – altså landmænd – tænker jeg først og fremmest på at afpudse mit outfit.

    Det sker lissom for at opveje og sløre de åbenlyse faktuelle mangler – da det jo næppe vil være det helt store hit at komme ud til bønderne iført både lavtgående køretøj, små sko og blændende uvidenhed.

    Så jeg investerer derfor i en gammel svensk kasse, der lyder som en traktor og er lige så stærk som en tyr i brunst til at klare en hvilken som helst bumlet markvej.

    Dernæst erhverver jeg mig et par lookalike landmands-grønne-gummistøvler, for ligesom at hyle med de ulve, jeg er iblandt!

    De er ganske vist et par numre for store, til gengæld ligner jeg med sikkerhed en ged med slagside.

    Mit evige vanvid får mig til at tro, at det ikke kan være så svært – men du glade landskaber – hvem kan da også vide, at landbruget emnemæssigt spænder fra det rent praktiske til det dybt videnskabelige – og uomtvisteligt er en meget professionel industri.

    En lammende kontrast til mit noget verdensfjerne idylliserede glansbillede om et Morten Korck landbrug med Nora-malkeko i stalddøren og det solrige liv i de evigt gule kornmarker.

    Jeg begynder ret hurtigt at sige undskyld.

    Jeg kender intet til landbrugets organisation og struktur. Jeg ved ikke, hvem der er hvem, og ALT mit arbejde er opsøgende.

    Det er stjernehårdt at være journalist. Vi er to mand til at producere godt 36 sider i gennemsnit, og vi udkommer hver fjortende dag.

    For at sige det kort; der siddes ikke ret meget på pind, der drikkes ikke meget kaffe, og det psykopatiske består i alt det, vi er i stand til at nå.

    I al hemmelighed sender jeg af og til længselsfulde tanker til mit velnærede fotograf freelancevirke med en 17 timers arbejdsuge.

    Men jeg ville jo skrive, og det er besnærende, for stofområdet er ganske enormt spændende. Landmænd er et fantastisk rummeligt folkefærd, og det er en gave at kunne levere en nyhed eller følge op på sager, foruden den overvældende mængde viden det er muligt at erhverve sig undervejs.

    Det er langt mere engagerende end blot at være koblet på som fotograf. Et engagement som ikke bliver mindre, når vi er ene om historierne.

    Det seje træk med at skære vinklen og få det hamret ned på print er bestemt en lettelse – når det er overstået.

    Dertil oplever jeg, at læsere er langt mere gavmilde med deres reaktioner, når det gælder tekst end med et kompliment for et godt billede.

    Men det er grusomt at erfare, at jeg efter et endt interview selv er begyndt at tage de så forhadte ord i min mund, som jeg ellers synes udtrykker noget underordnet: Og så skal vi liiige have et billede…

    Det gennemgående tema bliver en-eller-anden foran et-eller-andet. Det er skam pæne billeder, men jeg er ikke blind for, at det er trivielt. Arbejdsformen gør det hamrende umuligt at få spændende interview billeder.

    Det er ligeledes ret svært – jeg vil endda driste mig til at påstå, at det er umuligt – at lave reportager.

    I sådanne situationer gør jeg mig i hvert fald ingen forhåbnin-ger om at producere hverken en Cavling eller en fotopris. Ofte er billedet lige i øjet, når fingeren griber hårdt om pennen – og ditto reflekterer guldkornene formålsløst mod kameraets hårde linseglas.

    Uden jeg egentlig bemærker det, er det altid historien, vinklen og ofret, der er vigtigst. Jeg vil mene, at jeg får næse for blod, og jeg kan li’ lugten. Altid er blokken fremme – dernæst skal vi lige have et billede…

    Jeg bliver først selv bevidst om, at den indre skriverkarl har ædt billedmageren, da optagelsen er fordøjet – og det går galt.

    Jeg er tilbage på min pind efter endnu en gang at have været på besøg i livet hos “dem derude på landet”.

    Og min storsindede redaktør klasker sig lige lovligt højlydt på lårene og ler hjertegribende, da jeg modstræbende må gå til bekendelse:

    – Jeg glemte at tage et billede.

    Undskyld!

  • TV2 Reklame Mazda / Bilhuset

    TV2 Kult reklame “Kan jeg få den i blå” for Mazda / Bilhuset

    Idé, drejebog og producer: Anita Corpas

    Camera & Teknik: Kent Riise Hansen

  • TV2 Reklame Mazda / Bilhuset

    Tv2 Reklame Mazda Bilhuset i forbindelse med jubilæumsår 2000

    Idé, drejebog og producer: Anita Corpas

    Camera: Carsten Buch

    Teknik: Kent Riise Hansen

  • TV2 Reklame HOME

    TV Reklame for Home Bornholm i forbindelse med info omkring sælgerforsikring.

    Producer, Ide & drejebog: Anita Corpas
    camera: Carsten Buch
    Teknik: Kent Riise Hansen

  • BOFA Informationsvideo

    TV Reklame/ Informationsvideo vedr. bortskaffelse af blød PVC 1999

Multidimensionel formidler