I over tre år har Hanninggaard i Rækker Møller ved Skjern været hemmelig testgård for et helt nyt og revolutionerende informationssystem.
Af Anita Corpas
Gennem målinger direkte i mælken bliver forandringer i koens krop afsløret længe inden, det er mærkbart for koen selv.
Det har taget syv år og kostet 400 millioner kroner at udvikle det komplette informationssystem.
Derfor har bedriftens testresultater frem til frigivelsen været omgæret med stor fortrolighed.
——————————————————————————-
Text og foto til web og tryk
HELE PRESSEMEDDELELSEN:
Kvæggård hemmeligt testet i tre år
Af Anita Corpas
I over tre år har Hanninggaard i Rækker Møller ved Skjern været hemmelig testgård for et helt nyt og revolutionerende informationssystem.
Gennem målinger direkte i mælken bliver forandringer i koens krop afsløret længe inden, det er mærkbart for koen selv.
Komplet system
Det har taget syv år og kostet 400 millioner kroner at udvikle det komplette informationssystem.
Derfor har bedriftens testresultater frem til frigivelsen været omgæret med stor fortrolighed.
I aftes blev systemet for første gang demonstreret for over 100 lokale landmænd.
Vestjysk Landboforening har undervejs bistået ægteparret og landmændene Bente Tang og Jens Tylvad på familiens slægtsgård med at matche systemet til gårdens drift.
– Vi ser helt klart en effekt ved at bruge systemet, som er helt optimalt omkring inseminering. Blandt andet fanger systemet et brunst tidspunkt ekstremt tidligt, hvilket optimerer hele produktionen, siger Ida Ringgaard, chefrådgiver i Vestjysk Landboforening.
Mønstergård
Hun er imponeret af systemet, men glæder sig til at se, hvordan det vil virke hos andre landmænd.
– Hanninggaard er i forvejen en mønstergård, drevet af to professionelle landmænd og en fodermester. Den helt store effekt vil derfor ikke slå igennem her, pointerer Ida Ringgaard.
Det er den professionelle analysevirksomhed Foss og specialistproducent i automatiske malkesystemer DeLaval, der i samarbejde med Dansk Kvæg har udviklet det sensationelle system til stalden. Systemet er siden gennemtestet på seks udvalgte gårde i landet.
Herd Navigator er forbundet til landmandens computer og advarer om alt fra yverbetændelse, brunst, drægtighed, abort til forkerte foderrationer.
Fortjeneste på 1300-2300 kroner
Investeringen for den enkelte gårdejer er på cirka 350-450.000 kroner, foruden en årlig udgift på cirka 1000 kroner per åsko inklusiv renter og afdrag.
Alligevel er der umiddelbart en økonomisk gevinst ved brugen.
– Bedriften kan tjene mellem 1300-2300 kroner per årsko. Men landmanden skal virkelig ville dét og reagere på alarmerne. Ellers bliver det bare et meget dyrt informationssystem, understreger, Jesper Bagge Pedersen, direktør for Herd Navigator.
Yderligere oplysninger:
Ida Ringgaard, chefrådgiver i Vestjysk Landboforening telefon 9681 4235 – 4094 9550, Bente Tang og Jens Tylvad, Hanninggaard telefon 9736 2515 eller Jesper Bagge Pedersen, direktør for Herd Navigator telefon 8740 5173 – 3092 1775.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
I over tre år har Hanninggaard i Rækker Møller ved Skjern været hemmelig testgård for et helt nyt og revolutionerende informationssystem.
Af Anita Corpas
Gennem målinger direkte i mælken bliver forandringer i koens krop afsløret længe inden, det er mærkbart for koen selv.
Det har taget syv år og kostet 400 millioner kroner at udvikle det komplette informationssystem.
Derfor har bedriftens testresultater frem til frigivelsen været omgæret med stor fortrolighed.
——————————————————————————-
Text og foto til web og tryk
HELE PRESSEMEDDELELSEN:
Kvæggård hemmeligt testet i tre år
Af Anita Corpas
I over tre år har Hanninggaard i Rækker Møller ved Skjern været hemmelig testgård for et helt nyt og revolutionerende informationssystem.
Gennem målinger direkte i mælken bliver forandringer i koens krop afsløret længe inden, det er mærkbart for koen selv.
Komplet system
Det har taget syv år og kostet 400 millioner kroner at udvikle det komplette informationssystem.
Derfor har bedriftens testresultater frem til frigivelsen været omgæret med stor fortrolighed.
I aftes blev systemet for første gang demonstreret for over 100 lokale landmænd.
Vestjysk Landboforening har undervejs bistået ægteparret og landmændene Bente Tang og Jens Tylvad på familiens slægtsgård med at matche systemet til gårdens drift.
– Vi ser helt klart en effekt ved at bruge systemet, som er helt optimalt omkring inseminering. Blandt andet fanger systemet et brunst tidspunkt ekstremt tidligt, hvilket optimerer hele produktionen, siger Ida Ringgaard, chefrådgiver i Vestjysk Landboforening.
Mønstergård
Hun er imponeret af systemet, men glæder sig til at se, hvordan det vil virke hos andre landmænd.
– Hanninggaard er i forvejen en mønstergård, drevet af to professionelle landmænd og en fodermester. Den helt store effekt vil derfor ikke slå igennem her, pointerer Ida Ringgaard.
Det er den professionelle analysevirksomhed Foss og specialistproducent i automatiske malkesystemer DeLaval, der i samarbejde med Dansk Kvæg har udviklet det sensationelle system til stalden. Systemet er siden gennemtestet på seks udvalgte gårde i landet.
Herd Navigator er forbundet til landmandens computer og advarer om alt fra yverbetændelse, brunst, drægtighed, abort til forkerte foderrationer.
Fortjeneste på 1300-2300 kroner
Investeringen for den enkelte gårdejer er på cirka 350-450.000 kroner, foruden en årlig udgift på cirka 1000 kroner per åsko inklusiv renter og afdrag.
Alligevel er der umiddelbart en økonomisk gevinst ved brugen.
– Bedriften kan tjene mellem 1300-2300 kroner per årsko. Men landmanden skal virkelig ville dét og reagere på alarmerne. Ellers bliver det bare et meget dyrt informationssystem, understreger, Jesper Bagge Pedersen, direktør for Herd Navigator.
Yderligere oplysninger:
Ida Ringgaard, chefrådgiver i Vestjysk Landboforening telefon 9681 4235 – 4094 9550, Bente Tang og Jens Tylvad, Hanninggaard telefon 9736 2515 eller Jesper Bagge Pedersen, direktør for Herd Navigator telefon 8740 5173 – 3092 1775.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Tavsheden er et ildevarslende signal om, at folk er bekymrede. Ring til os. Snak, lyder opfordringen fra landbo-formanden. Foto: Anita Corpas
Af Anita Corpas
Høje foderpriser, lave svineafregninger og de lange udsigter til byggetilladelser har længe sat svineproducenterne under et hårdt pres.
Nu rammer også tørken ned i svinekrisen, og belaster landmændene ekstra hårdt.
Vestjysk Landboforening mærker afmatningen ved, at der er blevet alt, alt for stille i svinerådgivningen.
——————————————————————————–
Text til web og tryk
HELE PRESSEMEDDELELSEN:
Svinebønder er blevet alt – alt for stille
Af Anita Corpas
Tavsheden er et ildevarslende signal om, at folk er bekymrede. Ring til os. Snak, lyder opfordringen fra landbo-formanden
Høje foderpriser, lave svineafregninger og de lange udsigter til byggetilladelser har længe sat svineproducenterne under et hårdt pres.
Nu rammer også tørken ned i svinekrisen, og belaster landmændene ekstra hårdt.
Vestjysk Landboforening mærker afmatningen ved, at der er blevet alt, alt for stille i svinerådgivningen.
– Svineproducenterne er holdt op med at ringe. Det bekymrer os og gør os utrygge, siger formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.
Han finder roen ildevarslende, for tavsheden er et klart signal om, at folk spekulerer alt for meget over situationen derude.
– Måske er der landmænd, der er blevet afvist i banken og nu går alene på gårdene og bekymrer sig, påpeger Søren Christensen.
Ring til en rådgiver
Han opfordrer derfor kollegerne til at tage kontakt til foreningens rådgivere eller formanden selv, for at tale med andre, der kender til situationens alvor.
– Vi er her for medlemmerne. Ring til os. Snak. Det er ganske gratis og uforpligtende, appellerer han.
Svineproduktionen er ellers et robust område, der er vant til store udsving.
– Men landmændene er helt ekstremt presset i år, pointerer Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening.
For selvom der i øjeblikket er svage stigninger i efterspørgslen på svinekød, så er det endnu langtfra nok.
– Vores erfaring er dog, at markedet meget hurtigt kan vende, siger han.
Yderligere oplysninger:
Formand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen telefon 2094 0264 eller direktør Jens Møller Nielsen direkte telefon 9681 4205
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Vestjyllands Højskole er landskendt for sit rytmiske program, hvilket hvert år tiltrækker mange kursister.
Sommerens orientalsk dansekursus vil i år åbne for Aladdins hemmeligheder og bringe kursisterne gennem 101 eventyrlige nætter på blot en uge.
– Vi bruger dans og musik til at lære om og til at forstå den arabiske kultur, siger kursusleder Michael Kok-Kirkegaard.
Han forklarer, at der i år er fokus på træning af mange forskellige rytmer inden for dansen, hvilket betyder, at både den mere erfarne danser og den mindre øvede kan følge med i undervisningen.
– Du får værktøjer til at improvisere din dans, så du fremover tør bevæge dig ud på ethvert danse gulv, lover han.
Helt nyt kor på arabisk
Er du glad for at synge, er der som noget helt nyt kor-workshop med arabiske sange i forbindelse med dansekurset.
Det er den professionelle sanger Fatma Zidan, der blandt andet har sunget med DR’s underholdningsorkester, som er hentet ind som underviser.
Arbejdet med den musiske udfoldelse ledes af den professionelle komponist og musiker, Lars Bo Kujahn, mens dansen varetages af Inge Majbritt Ravn Jensen. Sidstnævnte er især kendt for sine overraskende tricks og evnen til at nå sit publikum.
Yderligere information: www.sommerkursus.dk eller kursusleder Michael Kok-Kirkegaard telefon 96 753 777
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Svinekrisen giver i øjeblikket rådgiverne i Vestjysk Landboforening rigeligt travlt med langsigtede og individuelle strategiløsninger til områdets svindeproducenter.
Mens en gunstig prisudvikling får mælken til at løbe hurtigt i malkerobotterne, går det skidt for svineproduktionen. Foderpriserne er fordoblet uden at afregningspriserne tilsvarende er gået med op.
Forude venter nye millioninvesteringer, eftersom drægtige søer inden 2013 skal i løsdrift. Derfor overvejer mange svineproducenter allerede nu at lukke produktionen ned.
Heldigvis er svineproducenterne godt hjulpet Vestjysk Landboforening, påpeger foreningens nye næstformand, Lars Christian Rejkjær.
——————————————————————————–
Text og foto til web og tryk
Interviewet til LandboVest no. 45, side 2 og 3
——————————————————————————–
Fem af de rå til Rejkjær:
Fremtidens landbrug får brug for visionær rådgivning, mener ny næstformand i VJL, Lars Christian Rejkjær.
Foto: Anita Corpas
Af Anita Corpas
Hvorfor vil du være næstformand i Vestjysk Landboforening?
– Det er spændende at stå for tiltag, der følger i de kommende år, for især vores rådgivning skal matche det landbrug, vi får i fremtiden.
Hvad kan du gøre for Vestjysk Landboforening (VJL)?
– Jeg kan være med til at sikre, at vi fortsat har en god, solid stab i rådgivningen, at VJL er en god arbejdsplads med teamånd, hvor der er plads til løbende efteruddannelse, for vi skal være foran og gå nye veje.
Hvordan ser landbruget ud om fem år?
– I dag er der cirka 10.000 brug tilbage i Danmark. Det tal bliver formentlig halveret, mens brugene bliver større. Men der vil stadig være landbrug på alle niveauer – også i fremtiden.
Hvilke problemer presser på lige nu?
– De kommende krav om drægtige søer i løsdrift giver en del svineproducenter overvejelser, om hvorvidt de skal investere i nye staldbygninger eller sælge bedriften nu. Det stiller helt særlige krav til en kompetent vejledning.
Hvad gør I for at imødegå de stigende miljøkrav ?
– Vi er netop i færd med at undersøge muligheden for at etablere et biogasanlæg, for det vil være en kæmpefordel, hvis vi både kan være C02 neutrale og forsyne byerne med energi, hvilket i øvrigt harmonerer godt med Ringkøbing-Skjern kommunes politik om at være førende med energirigtige løsninger.
——————————————————————————–
Kloge hoveder skal matche fremtidens landbrug
Fremtidens landbrug stiller krav til en fremsynet rådgiverstab, der tør satse og tage chancer. Især områder som ledelse og samarbejde bliver de kommende rådgivningsmagneter, mener landboforeningens nye næstformand
Af Anita Corpas
Svinekrisen giver i øjeblikket rådgiverne i Vestjysk Landboforening rigeligt travlt med langsigtede og individuelle strategiløsninger til områdets svindeproducenter.
For mens en gunstig prisudvikling får mælken til at løbe hurtigt i malkerobotterne, går det skidt for svineproduktionen. Foderpriserne er fordoblet uden at afregningspriserne tilsvarende er gået med op.
Forude venter tillige nye millioninvesteringer, eftersom drægtige søer inden 2013 skal i løsdrift. Derfor overvejer mange svineproducenter allerede nu at lukke produktionen ned.
Men heldigvis er svineproducenterne godt hjulpet Vestjysk Landboforening, påpeger foreningens nye næstformand, Lars Christian Rejkjær.
– Vi er det kontor på landplan, der er længst fremme. Og det skyldes, at der aldrig har været tvivl om, at vi skulle forene kræfterne. Mens andre splittede op, gjorde vi det stik modsatte. Det betyder, at vi i dag har 17 konsulenter på svinekonteret i Herning, og vi har aldrig problemer med at få nye ansatte. De unge ringer selv, fastslår han.
Fundamentet er gode råd
Gode råd til store og mellemstore bedrifter er i forvejen Vestjysk Landboforenings mest massive fundament.
– 20 procent af vores medlemmer lægger 80 procent af omsætningen i landboforeningens rådgivning. Dem skal vi fastholde ved fortsat at yde nye rådgivningstilbud, der matcher fremtidens landbrug, fastslår Lars Christian Rejkjær.´
Den nye næstformand taler i det hele taget varmt for at gå nye veje.
Der skal tages chancer, og der skal satses i bestræbelserne på at sikre en rådgivning, der er solid og foran med nye løsninger.
Især områder som ledelse og virksomhedskonstellationer bliver fremtidens helt store rådgivningsmagneter, mener Lars Christian Rejkjær.
Store bedrifter er en fordel
– Stigende omkostninger og krav om effektivisering giver færre brug i fremtiden. Men det betyder også flere kompagniskaber, hvor 2-3 landmænd går sammen med hvert sit ansvarsområde, siger Lars Christian Rejkjær. Han peger desuden på, at med den rette rådgivning er større bedrifter en fordel.
– Det er absolut en fordel, at flere arbejdsområder kan blive styrket i et samarbejde ligesom flere kolleger fagligt kan dele og drøfte eventuelle problemer, understreger han.
De store brug vinder også i kampen om at fastholde de unge, fordi arbejdspladsen bidrager til det sociale netværk og giver alsidige faglige udfordringer.
Men i det hele taget trænger landbruget til en større politisk opmærksomhed, hvis erhvervet skal bestå, mener Lars Christian Rejkjær.
– Hvis vi skal fortsætte et fornuftigt landbrug, skal vi have rammer i stedet for byrder. Vi trænger i det hele taget til en sanering af regelsættet og til et nyt med helt klare liner.
– Psyken kan ikke holde til, at man hele tiden går og er bange for at gøre noget forkert, pointerer han.
——————————————————————————–
Bag om næstformanden
Lars Christian Rejskjær er 47 år og svineproducent på slægtsgården ”Skovgaard” i udkanten af No ved Ringkøbing.
Bedriften består af 600 årssøer med en produktion på 25 grise per årsso og cirka 15.500 30-kilos slagtesvin om året.
Derudover drives der 250 hektar planteavl, hvoraf der er forpagtet 120 hektar.
Virksomheden har en fodermester og to landbrugsmedhjælpere ansat.
Skovgaard forventes at bygge ny stald til løsgående søer inden udgangen af 2013 og har det derfor i et år ansøgt Ringkøbing-Skjern Kommuneventes at udvide bedriften med 400 årsøer
Lars Christian Rejkjær har henover sammenlægninger og fusioner i landbrugsforeningen været arktivt bestyrelsesmedlem i uafbrudt 18 år.
Nu er han netop blevet næstformand i Vestjysk Landboforening, foruden Lars Christian Rejkjær også er formand for Svinerådgivning Vest og for den private landbrugsordning; ”Vikar Service”.
Privat er Lars Christian Rejkjær tredje generation på Skovgaard og ældste og eneste søn ud af en søskendeflok på fire. Han gift med Ulla, som er økonomimedarbejder i Ringkjøbing Bank, og parret har sammen Marie på 20 år, Simon på 18 år og Jakob på 15 år.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det bliver den 44-årige Søren Christensen fra Skjern, der overtager førerhuset i Vestjysk Landboforenings bestyrelse efter en meget vellidt formand gennem 10 år, Andreas Bjerregaard.
Som den afgående har den nye formand et klart ønske om at skabe bro mellem by og land gennem en mere bred indsigt i landbrugsfaget.
– Dialog fremmer forståelsen. Vi er nødt til at være ærlige, og vi skal være stolte af den produktion, vi har, pointerer Søren Christensen, der ligeledes vil have styrket rådgivningen.
Rådgivningen skal styrkes både for at landmænd kan udvikle en rentabel produktion, og for at det kan gøres under strenge miljørestriktioner.
– Derfor skal vi sætte hårdt ind politisk, blande os i den offentlige debat og være bedre til at tage fat i sagerne, fastslår Søren Christensen.
Erhvervet skal satse på en stærk rådgivning, åbne stalddøre og en bred offentlig debat, mener den nye formand for Vestjysk Landboforening
Af Anita Corpas
Det bliver den 44-årige Søren Christensen fra Skjern, der overtager førerhuset i Vestjysk Landboforenings bestyrelse efter en meget vellidt formand gennem 10 år, Andreas Bjerregaard.
Som den afgående har den nye formand et klart ønske om at skabe bro mellem by og land gennem en mere bred indsigt i landbrugsfaget.
– Dialog fremmer forståelsen. Vi er nødt til at være ærlige, og vi skal være stolte af den produktion, vi har, pointerer Søren Christensen.
Han vil have styrket rådgivningen. Både for at landmænd kan udvikle en rentabel produktion, og for at det kan gøres under strenge miljørestriktioner.
– Vi skal have en stærk rådgivning, så vi bliver styrket til at udvikle vores landbrug og imødekomme de mange krav, der stilles til fremtiden landmænd.
– Derfor skal vi sætte hårdt ind politisk, blande os i den offentlige debat og være bedre til at tage fat i sagerne, fastslår Søren Christensen.
Landboforeningen kan derfor godt forvente, at den nye formand bliver synlig i den offentlige debat.
Mere tempo på
Imidlertid går det for langsomt med at behandle ansøgningerne om at udvide brugene flere steder i landet.
Den nye formand roser dog Ringkøbing-Skjern Kommune for at være godt kørerne. For der er mange udfordringer i at have en landbrugsproduktion midt i et stort naturområde med mange restriktioner som Skjern Enge.
– Vi er nødt til at have et landbrug, der kan agere i et naturområde, og Ringkøbing-Skjern Kommune er da også lydhøre overfor landbrugets ønsker.
– Men jeg håber, at det fremover kan gå lidt stærkere med at få vores ansøgninger igennem systemet, påpeger Søren Christensen.
Han mener, at det er vigtigt, at landbruget giver omverdenen indblik i, at større brug ikke nødvendigvis er en katastrofe.
– Folk skal forstå, at større brug derimod ofte betyder en mere miljøvenlig og moderne produktion, der begrænser ammoniak, åbner for bioenergi-løsninger og øger dyrenes trivsel, pointerer han.
Der er intet at skjule
Endelig ligger det den nye formand meget på sinde, at egnes landmænd har en produktion, de kan være bekendt.
– Det er vigtigt, at vi følger lovene og er klar til åbne vores stalddøre. Det er et vigtigt signal at sende til det omkringliggende samfund, at vi ikke har noget at skjule.
– Personligt synes jeg, at man skal have et godt liv med sit arbejde, og et godt forhold til naboer og omgivelser. Og her har landbruget ikke hidtil altid selv været dygtige nok til at øge forståelse for faget, understreger Søren Christensen.
——————————————————————————–
Bag om Søren Christensen
Den nye formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen er 44 år. Han er den ældste ud af tre brødre og syvende generation på gården Aanumgård, der ligger idyllisk op til Skjern Enge i rækkelandbyen ved Lundenæs ud for Skjern.
Søren Christensen er gift med Hanne, der arbejder i Skjern Bank, og parret har sammen børnene Line på 16 år, Lars på 14 år og Mathias på 10 år.
Frem til 2003 blev der drevet en traditionel malkeproduktion, kviehotel og en mindre kødkvægsproduktion på gården.
1. april omlægger bedriften produktionen til fuldt økologisk landbrug med 90 Limousine ammekøer og cirka 150 stude.
Derudover drives 50 hektar planteavl ud af 220 hektar, hvoraf de 100 er forpagtet.
Søren Christensen har været aktiv medlem af bestyrelsen i Vestjysk landboforening i 10 år
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Han er seksdobbelt Danmarksmester i hastigheds-sejlads og har desuden blæst sit navn op i toppen af verdens bedste speed-surfere. Nu bygger han al sin viden om fart, tempo og smidighed ind i en ny bådtype i millionklassen.
Af Anita Corpas
Hastighed, smidighed og hurtighed er en naturlig del af Lars Froms liv. I over 13 år har han stået på et surfbræt og har undervejs udviklet nye sejl og finner til sporten. De nye måder at tænke på, har han høstet adskillige point og topplaceringer på.
Nu satser den danske guld-surfer flere millioner kroner på at bygge en ny bådtype, hvor han vil bevise sin ide, der skal give sejlsporten højere hastighed, færre spiltov og en lettere bådmanøvre.
– Løsningen er så blændende ligetil. Den er så enkelt, at den har været svær at se, afslører 36-årige Lars From og åbner lidt forlegent for en flyttekasse, der bugner af blik.
For hans kone er ikke tilstrækkelig imponeret af hans mange toppræstationer og Danmarksmestertitler til, at den lange række af pokaler skal pryde væggene på bopælen i Ringkøbing i Vestjylland.
– Den her er jeg aller mest glad for, siger Lars From og fisker en velvoksen flodhest op i typisk afrikansk fedtsten, præmien for hans tredjeplads ved Verdensmesterskaberne i speed-surfing ud for Afrikas kyst.
Ideen kom dumpende
Men nu er det slut med speedsurfing, eftersom en svær hudallergi har tvunget Lars From ned fra surfbrættet og over i en brugt Banner 28, racer mk II sejlbåd.
– Det skifte åbner mine øjne for nye muligheder. Båden har 22 tov i cockpittet, og det er svært for nye sejlere at styre sådan en båd. For selvom, der kommer flere og flere både, kommer der ikke flere kyndige sejlere, så jeg tænkte, at grundprincipperne i surfsejlene måtte kunne overføres til sejlbåde, fortæller han.
En simpel ide slår ned midt i nattesøvnen med en løsning, der både giver mere fart og mindre tovværk i båden.
– I første omgang ville jeg løse problemet med at gøre en meget velsejlende båd enkel at betjene. Men den ide jeg fik, løste også mit ønske om at give båden mere fart og en roligere sejlads, pointerer Lars From.
Han kan af gode grunde endnu ikke specifikt rykke ud med den praktiske løsning, han har fundet frem til, men afslører, at det drejer sig om at styre toppen af mast og sejl.
– Det er et grundprincip, jeg har lært af den amerikanske sejldesigner-konge Barry Spanier, og det råd har fulgt mig altid.
– Nu bygger jeg en prestige-båd i højeste kvalitet, der både kan anvendes til tur- og kapsejlads. Intet må gå i stykker. Og min garant for, at projektet vil lykkedes er mit samarbejde med professionelle skibsbyggere, påpeger han.
Imidlertid mangler han endnu at indgå en væsentlig aftale om produktion af det nye sejl.
– Jeg skal have fundet en sejlmager, hvor jeg kan udvikle ideen, uden at den bliver afsløret, før jeg selv har påvist teorien i min nye båd.
– Det basale i hele ideen handler om at ofre få kvadratmeter af sejlet for at gøre resten meget mere effektivt. Det øger fremdriften, mindsker afdrift og give en roligere sejlads, forklarer Lars From.
Den skal være fed at eje
– Mit problem som nystartet er, at jeg skal være bedre end god for at være på linie med de andre.
– Og så skal båden bare se drøngodt ud, så den også er fed at eje. Derfor får båden også et
lækkert interiør med masser af indirekte belysning, hvilket blandt andet giver opholdsrummet et svævende indtryk.
– For godt design koster ikke mere end et billigt. Alle detaljer skal hænge sammen i en fuld løsning fra stævn til hæk, pointerer Lars From.
Han dvæler lidt ved nogle af de mange ingeniørtegninger, der ligger spredt på bordet og afslører så helt overraskende den første millionordre.
– Nåja. Faktisk er den første Vivace-båd allerede solgt. Den blev købt alene på baggrund af ideoplægget, og båden får til efteråret hjemstavn i Århus Bugt, lyder det fra Lars From med vanlig jysk sindighed.
Bag om Vivace
Den nye bådtype fra Lars Froms Yachtfirmaet Evosion ventes at stå klar til efteråret og kommer til at hedde Vivace.
Navnet er hentet fra musikkens verden og betyder ”meget hurtigt, livligt og friskt”.
Vivace er en kølbådstype bygget over en 33 fods tur- og kapsejler også kaldet en cross over udført af designeren John Corby, som har udviklet flere succesfulde bådtyper.
Lars From har erhvervet støbeform og rettigheder til båden, der som noget nyt udstyres med en hul køl. Kølen bygges i valset rustfrit stål med en blytorpedo i bunden, og den lavere tyngde gør båden lettere at rette op.
Derudover bliver hækpartiet forlænget i forhold til den oprindelige bådtype for at give et bedre slip i vandet. Riggen udstyres med Gennaker, der er en slags spiler, der nemt betjenes på bovspyddet og sejler uden spilerbom eller stage.
Det er skibsingeniørfirmaet CDE Danish Marine Design i København, der står for styrkeberegninger og bådetegninger, mens Torben Frölich fra Års Yacht med 22 års erfaring i både, står for byggeriet.
Lars From har selv gennem de seneste fem år lagt tusindvis af timer i design og udvikling af den nye bådtype og dens indretning.
Den færdige båd ventes at flyde fra dok allerede til efteråret, og salgsprisen bliver mellem 1-1,5 millioner kroner, og den første færdigbyggede Vivace er allerede solgt til en designer i Århus.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hjemmesiden bruger cookies primært til anonym trafikmåling.Accepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
