Afdæmpet formandsberetning med gode råd til både Christiansborg og Axelborg.

Og så smagte den lokale landbo-top humor-pisken fra komiker Jan Gintberg ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.

TEKST & FOTOS: ANITA CORPAS
PRESSE VESTJYSK LANDBOFORENING

Vestjysk Landboforenings generalforsamling var i år landets største med deltagerrekord på 400 landmænd, ledsagere og gæster. Kun overgået af årsmødet i selveste brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Og så var det oven i købet den eneste landbo-generalforsamling i landet med deltagelse af fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen.

Vjl Generalforsamling 16

Dæmpet beretning
Imidlertid var det en relativ afdæmpet Søren Christensen, der aflagde sin formandsberetning for forsamlingen.

Trods stort produktionsudbud har det været et hårdt år for landbruget, som både er klemt på priserne og på deres eksistens. Flere brug er lukningstruede, hvilket påvirker både landbofamilier og rådgivere.

– Jeg kan mærke, at vores medarbejdere er trykkede. For det kommer tæt på, når man skal rådgive landmænd, hvis livsværk de må opgive.

– Vi står også med et erhverv, hvis ejere bliver ældre og ældre. Så kan man overhovedet som ung drive et landbrug her i landet, spurgte formanden.

Trådt på
Søren Christensen fremhævede, at fremtiden for landbruget ellers lysnede med regeringens 16-punktsplan. Men som bekendt endte planen i den værste regeringskrise i nyere tid.

– Forskere, folketingspolitikere og medier trak vores erhverv ned, og deres version trak borgerne med.

– I den situation følte jeg mig trådt på og nedgjort.

– Vi havde brug for at bakke vores minister op. Vi gjorde det her i Vestjysk Landboforening, og det synes jeg også andre skulle have gjort, pointerede han.

Vjl Generalforsamling 16

Stolt af ny minister
– Nu har vi fået en ny minister, og det er vi stolte af, sagde Søren Christensen henvendt til fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen.

Han påpegede, at ministeren står overfor en kæmpe opgave med en kommende naturpakke, EU, vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter.

– Men vi har brug for fakta fra begge sider, Esben, sagde Søren Christensen indtrængende og afgav ønske om mere samarbejde, større frihed og tillid, færre datoer og mindre bøder, hvis man laver en lille overtrædelse.

– Vi mangler, at kontrol ved det første besøg også kan fungere som rådgivning.

Tag selv ansvar
Men også landmændene skal tage ansvar, sagde Søren Christensen og opfordrede til refleksion.

– Vi kan ikke tåle mere udledning. Debatten omkring kvælstof er uforsonelig.

– Det hedder sig, at vi landmand gøder for vores fornøjelses skyld. Diskussionen er blevet sort-hvid, til trods for, at tusindvis af danskere bor i produktionsdanmark, sagde Søren Christensen og sendte et vink med vognstang videre til Axelborg.

– Måske skal vi hellere bruge vores krudt på at oplyse den almindelig dansker om vores erhverv frem for politikerne.

Oplysning til borgerne
– Det er vigtigt, at forbrugerne forstår, at de dyr, vi har, er født til dø i vores produktion. Det nytter ikke at give et andet billede, sagde Søren Christensen og nævnte også problematikken om medlemsafgang fra Landbrug og Fødevarer.

– Vi bliver færre landmænd i fremtiden. Betyder det så, at vi skal have færre landboforeninger?

– Og skal man fx være medlem i LF for at få rådgivning? Det kommer vi til at drøfte.

– Man er nødt til at gøre sig fortjent til sine medlemmer, og et medlemskab starter herude lokalt.

– Vi er nødt til at kæmpe sammen, og der er rigeligt at tage fat på, fastslog Søren Christensen.

Vjl Generalforsamling 16

Ministerkrise
Fødevareminister Esben Lunde Larsen gik på talerstolen med den største forståelse for landbrugets krise efter selv at have befundet sig i medieorkanens øje en rum tid.

– Men 16 punktplanen er ikke en sang fra de varme lande. Vi mener det, vi siger, og det vi gør, sagde Esben Lunde og forklarede, at landbrugsområdet bestemt ikke er en blomstrende grøftekant.

– Jeg er allerede kaldt i 14 samråd….. og så er jeg nødt til at springe de næste 9 linjer over, for der mangler en fodnote, og det kan man få meget ballade for, tilføjede Esben Lunde Larsen med selvironisk lune og til forsamlingens morskab.

En folkeopgave
Imidlertid delte den nye fødevareminister Søren Christensens ønske om frihed til landmænd.

– Det, der ligger mig allermest på sinde, er frihed. Det har pint mig, at landmænd bliver begrænset i deres frihed omkring veterinærforhandlinger, bureaukratisering i EU, kontrol og bøder, sagde Esben Lunde og imødekom ligeledes landboformandens forslag om mere oplysning til folket.

– Vi har alt for stor uvidenhed mellem borgere og landbrug. Vi har et borgersyn, hvor vi i er til for folket. Det indebærer at oplyse, hvordan man kan drive et erhverv i samspil med naturen.

– Oplysning er en folkeopgave. Det går ikke, at borgerne ikke forstår jer, og at I ikke forstår dem. Det har jeg sat på dagsorden i ministeriet, pointerede Esben Lunde Larsen.

Vjl Generalforsamling 16

Fra venstre: Søren Christensen, Kjeld Pedersen, Jacob Spangsberg, Jens Møller Nielsen, Niels Chr. Poulsen, Gerda Kongsgaard, Ole Kjær, HC. Tylvad og Alex Ostersen.

Valg til bestyrelse og forum
Søren Christensen blev for 9. år i træk valgt som formand for Vestjysk Landboforening. Ligeledes modtog og fik Niels Chr. Poulsen, og Hans Chr. Tylvad genvalg. Sidstnævnte har desuden 20 års jubilæum i bestyrelsen og blev genvalgt til posten som næstformand.

Valgt til Rådgivningsforum blev Bjørn Jepsen, Torben Galsgaard, Flemming Nyborg og Jens Peter Bendtsen.

Vjl Generalforsamling 16

Komiker pisk
Standup komiker Jan Gintberg sørgede for lidt løftet humør at gå hjem på.

– Det kan godt være, at der er nogen, der bliver sure, sagde Jan Gintberg og svang rutineret humorpisken over den lokale landbo-top.

Især Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening, formand Søren Christensen og Ida Ringgaard, chef for produktion måtte lægge rygstykker til komikerens barske klaps.

Ida Ringgaard blev grundigt analyseret for at kalde sig hardcore kvægrådgiver og i 2014 til landboforeningens landskue-tema at optræde som chefdominatrix og give smæk til velfærdsbønder.

Endelig vil nogle måske vide, at Jan Gintberg rent faktisk har gået på Kalø Landbrugsskole og har en bachelorgrad i jordbrugsøkonomi.

Imidlertid er det nok kun de færreste, der ved, at komikeren gik der sammen med Bjørn Jepsen, bestyrelsesmedlem i Dansk Kvæg.
Bjørn Jepsen måtte derfor tåle at få vist en del lidet flatterende fotos af ældre dato.

Vjl Generalforsamling 16

Kategori: Tekst

  • Landboformand: Tid til reflektion

    Landboformand: Tid til reflektion

    Afdæmpet formandsberetning med gode råd til både Christiansborg og Axelborg.

    Og så smagte den lokale landbo-top humor-pisken fra komiker Jan Gintberg ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.

    TEKST & FOTOS: ANITA CORPAS
    PRESSE VESTJYSK LANDBOFORENING

    Vestjysk Landboforenings generalforsamling var i år landets største med deltagerrekord på 400 landmænd, ledsagere og gæster. Kun overgået af årsmødet i selveste brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

    Og så var det oven i købet den eneste landbo-generalforsamling i landet med deltagelse af fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen.

    Vjl Generalforsamling 16

    Dæmpet beretning
    Imidlertid var det en relativ afdæmpet Søren Christensen, der aflagde sin formandsberetning for forsamlingen.

    Trods stort produktionsudbud har det været et hårdt år for landbruget, som både er klemt på priserne og på deres eksistens. Flere brug er lukningstruede, hvilket påvirker både landbofamilier og rådgivere.

    – Jeg kan mærke, at vores medarbejdere er trykkede. For det kommer tæt på, når man skal rådgive landmænd, hvis livsværk de må opgive.

    – Vi står også med et erhverv, hvis ejere bliver ældre og ældre. Så kan man overhovedet som ung drive et landbrug her i landet, spurgte formanden.

    Trådt på
    Søren Christensen fremhævede, at fremtiden for landbruget ellers lysnede med regeringens 16-punktsplan. Men som bekendt endte planen i den værste regeringskrise i nyere tid.

    – Forskere, folketingspolitikere og medier trak vores erhverv ned, og deres version trak borgerne med.

    – I den situation følte jeg mig trådt på og nedgjort.

    – Vi havde brug for at bakke vores minister op. Vi gjorde det her i Vestjysk Landboforening, og det synes jeg også andre skulle have gjort, pointerede han.

    Vjl Generalforsamling 16

    Stolt af ny minister
    – Nu har vi fået en ny minister, og det er vi stolte af, sagde Søren Christensen henvendt til fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen.

    Han påpegede, at ministeren står overfor en kæmpe opgave med en kommende naturpakke, EU, vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter.

    – Men vi har brug for fakta fra begge sider, Esben, sagde Søren Christensen indtrængende og afgav ønske om mere samarbejde, større frihed og tillid, færre datoer og mindre bøder, hvis man laver en lille overtrædelse.

    – Vi mangler, at kontrol ved det første besøg også kan fungere som rådgivning.

    Tag selv ansvar
    Men også landmændene skal tage ansvar, sagde Søren Christensen og opfordrede til refleksion.

    – Vi kan ikke tåle mere udledning. Debatten omkring kvælstof er uforsonelig.

    – Det hedder sig, at vi landmand gøder for vores fornøjelses skyld. Diskussionen er blevet sort-hvid, til trods for, at tusindvis af danskere bor i produktionsdanmark, sagde Søren Christensen og sendte et vink med vognstang videre til Axelborg.

    – Måske skal vi hellere bruge vores krudt på at oplyse den almindelig dansker om vores erhverv frem for politikerne.

    Oplysning til borgerne
    – Det er vigtigt, at forbrugerne forstår, at de dyr, vi har, er født til dø i vores produktion. Det nytter ikke at give et andet billede, sagde Søren Christensen og nævnte også problematikken om medlemsafgang fra Landbrug og Fødevarer.

    – Vi bliver færre landmænd i fremtiden. Betyder det så, at vi skal have færre landboforeninger?

    – Og skal man fx være medlem i LF for at få rådgivning? Det kommer vi til at drøfte.

    – Man er nødt til at gøre sig fortjent til sine medlemmer, og et medlemskab starter herude lokalt.

    – Vi er nødt til at kæmpe sammen, og der er rigeligt at tage fat på, fastslog Søren Christensen.

    Vjl Generalforsamling 16

    Ministerkrise
    Fødevareminister Esben Lunde Larsen gik på talerstolen med den største forståelse for landbrugets krise efter selv at have befundet sig i medieorkanens øje en rum tid.

    – Men 16 punktplanen er ikke en sang fra de varme lande. Vi mener det, vi siger, og det vi gør, sagde Esben Lunde og forklarede, at landbrugsområdet bestemt ikke er en blomstrende grøftekant.

    – Jeg er allerede kaldt i 14 samråd….. og så er jeg nødt til at springe de næste 9 linjer over, for der mangler en fodnote, og det kan man få meget ballade for, tilføjede Esben Lunde Larsen med selvironisk lune og til forsamlingens morskab.

    En folkeopgave
    Imidlertid delte den nye fødevareminister Søren Christensens ønske om frihed til landmænd.

    – Det, der ligger mig allermest på sinde, er frihed. Det har pint mig, at landmænd bliver begrænset i deres frihed omkring veterinærforhandlinger, bureaukratisering i EU, kontrol og bøder, sagde Esben Lunde og imødekom ligeledes landboformandens forslag om mere oplysning til folket.

    – Vi har alt for stor uvidenhed mellem borgere og landbrug. Vi har et borgersyn, hvor vi i er til for folket. Det indebærer at oplyse, hvordan man kan drive et erhverv i samspil med naturen.

    – Oplysning er en folkeopgave. Det går ikke, at borgerne ikke forstår jer, og at I ikke forstår dem. Det har jeg sat på dagsorden i ministeriet, pointerede Esben Lunde Larsen.

    Vjl Generalforsamling 16

    Fra venstre: Søren Christensen, Kjeld Pedersen, Jacob Spangsberg, Jens Møller Nielsen, Niels Chr. Poulsen, Gerda Kongsgaard, Ole Kjær, HC. Tylvad og Alex Ostersen.

    Valg til bestyrelse og forum
    Søren Christensen blev for 9. år i træk valgt som formand for Vestjysk Landboforening. Ligeledes modtog og fik Niels Chr. Poulsen, og Hans Chr. Tylvad genvalg. Sidstnævnte har desuden 20 års jubilæum i bestyrelsen og blev genvalgt til posten som næstformand.

    Valgt til Rådgivningsforum blev Bjørn Jepsen, Torben Galsgaard, Flemming Nyborg og Jens Peter Bendtsen.

    Vjl Generalforsamling 16

    Komiker pisk
    Standup komiker Jan Gintberg sørgede for lidt løftet humør at gå hjem på.

    – Det kan godt være, at der er nogen, der bliver sure, sagde Jan Gintberg og svang rutineret humorpisken over den lokale landbo-top.

    Især Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening, formand Søren Christensen og Ida Ringgaard, chef for produktion måtte lægge rygstykker til komikerens barske klaps.

    Ida Ringgaard blev grundigt analyseret for at kalde sig hardcore kvægrådgiver og i 2014 til landboforeningens landskue-tema at optræde som chefdominatrix og give smæk til velfærdsbønder.

    Endelig vil nogle måske vide, at Jan Gintberg rent faktisk har gået på Kalø Landbrugsskole og har en bachelorgrad i jordbrugsøkonomi.

    Imidlertid er det nok kun de færreste, der ved, at komikeren gik der sammen med Bjørn Jepsen, bestyrelsesmedlem i Dansk Kvæg.
    Bjørn Jepsen måtte derfor tåle at få vist en del lidet flatterende fotos af ældre dato.

    Vjl Generalforsamling 16

  • Alternativets første vestjyske oase indvies i Struer

    Alternativets første vestjyske oase indvies i Struer

    Alternativet får sin første vestjyske medlemsoase i Struer.

    Folketingspolitiker for Alternativet og valgt for Vestjyllands Storkreds; Rene Gade klipper det grønne bånd til Å-hytten fredag den 30. oktober kl. 11:00

    PRESSE: ALTERNATIVET VESTJYLLANDS STORKREDS

    Alternativet får sin første medlemsoase i Vestjylland på lystbådehavnen i Struer. En oase, der kommer til at bære navnet Å-hytten.

    – I hver af de ni kommuner som Vestjyllands Storkreds dækker, arbejder vi på at finde lignende samlingssteder og markere vores tilstedeværelse i kommunerne.

    – Å-hytten er ganske beskedne 12 kvadratmeter, men den er et kæmpe scoop, siger en glad Povl Eskild Petersen, formand for Alternativet i Vestjyllands Storkreds.

    Han forklarer, at med initiativet Å-hytten sætter Alternativet i Struer en grøn nål i et ellers mørkeblåt politisk landskab.

    – Det bliver landets første lille alternative hytte fyldt med lokalt engagement, og vi vil primært anvende hytten som en lokal spydspids for forskellige aktiviteter, siger Povl E. Petersen.

    Han opfordrer alle til at møde frem til indvielsen, der sker med fornemt snoreklip, alternativ tale og afsløring af det nye skilt.

    Fra Ø til Å

    Den alternative oase er stillet kvit og frit til rådighed af Sevel Gårdbutik, der har valgt at gøre sin øko-forretning mobil.

    – Jeg synes, at Alternativet er det, vi mangler. Det vil jeg gerne bakke op om, siger Linda Heldgaard, indehaver af Sevel Gårdbutik.

    – Og nu da jeg i stedet prioriterer at tage rundt på flere markeder, så er det godt at vide, at hytten fortsat bliver brugt alternativt, siger Linda Heldgaard, der foruden dørsalg fra gårdbutikken i Sevel har investeret i en varevogn til formålet.

    Å-hytten ligger blandt de små havneboder på lystbådehavnen, som en række erhvervsdrivende gik sammen om at etablere for salg af økologi, is, kunst og kager.

    Godt gået Struer

    Folketingspolitiker for Alternativet og valgt for Vestjyllands Storkreds; Rene Gade er begejstret for initiativet med et lokalt samlingssted som Å-hytten.

    – Fysiske mødesteder giver reelt politisk nærvær tæt på borgerne.

    – Det er så godt gået, Struer. Målet for Alternativet er at skabe lokal virkelyst og politisk engagement, siger Rene Gade.

    Han prioriterer i øvrigt som nyvalgt folketingsmedlem at være synlig i lokalsamfundet.

    – Jeg tilstræber meget gerne at være i kredsen nogle dage om ugen for at hjælpe med at sætte fokus på lokale problematikker i trit med Alternativets værdier, fastslår Rene Gade.

    Yderligere oplysninger:
    Povl Eskild Petersen, formand for Alternativet i Vestjyllands Storkreds – direkte telefon; 2177 0987
    Linda Heldgaard, indehaver af Sevel Gårdbutik, telefon: 3022 6898

    TID & STED:

    Fredag den 30. oktober kl. 11:00
    Struer Lystbådehavn
    v/ Havneboderne
    Ved Fjorden, 7600 Struer

  • Bloddrik og fortællergys i Å-hytten på Struer Lystbådehavn

    Bloddrik og fortællergys i Å-hytten på Struer Lystbådehavn

    hw©foto;Nils Krogh Hansen
    Hanne Windfeld vil især blandt de yngste
    være kendt som Viola
    fra ”Bamse og Kylling”.
    Pressefoto: Nils Krogh Hansen

     

     

     

     

     

    Alternativet inviterer til bloddrik og fortællergys i Å-hytten på Struer Lystbådehavn Halloween aften.

    Mens børn og voksne svælger i græskarsuppe, gyser Viola fra ”Bamse og Kylling” børnene med tænderklaprende spænding.

    PRESSE: ALTERNATIVET VESTJYLLANDS STORKREDS

    Halloween aften lokker det overnaturlige væsen; Nøkken menneskebørnene til sig med bloddrik og uhyggelige historier i liste Å’s nye samlingssted Å-hytten på Struer Lystbådehavn.

    Nøkken er denne aften i skikkelse af skuespiller Hanne Windfeld, som ud over at være aktuel på Ålborg Teater, også er velkendt for sine roller i ”Strisser på Samsø”, ”Krøniken” og især blandt de yngste som Viola i børneklassikeren ”Bamse og Kylling”.

    – Halloween er gys og guf, og vi vil gerne fokusere på familietid og kvalitetssamvær, siger Povl Eskild Petersen, formand for Alternativet i Vestjyllands Storkreds.

    Gode gratis glæder

    Å-formanden lover at Å-hytten vil være iklædt det ondeste look til lejligheden. For formålet med fortællerskikken er at vise de gratis glæder.

    – Vi vil gerne bringe traditionen med at fortælle gode historier tilbage og vise, at oplevelser ikke altid behøver at hænge sammen med forbrug.

    – Gratis glæder er også dejlige, pointerer Povl E. Petersen.

    Blod og suppe til alle

    Mens Nøkken begejstrer børnene med bloddrik i form af rødt saftevand og tænderklaprende historiespænding kl. 19:00, 19:30 og 20:00, serverer folk fra Alternativet græskarsuppe til alle foruden kaffe og vand til de voksne.

    Nøkken siges at ligne et menneske, men er i virkeligheden en vandmand, der får folk til at drukne sig. Eller måske er Nøkken en hest med lang hale, som menneskene ikke må røre. For så sidder man fast og følger med ned i havnen og drukner.

    – Det bliver rigtig uhyggeligt, siger Povl Eskild Petersen med et lunt glimt i øjet.

    Yderligere oplysninger:
    Povl Eskild Petersen, formand for Alternativet i Vestjyllands Storkreds – direkte telefon; 2177 0987

    TID & STED:

    Fredag den 30. oktober Halloween aften
    Struer Lystbådehavn
    v/ Havneboderne
    Ved Fjorden, 7600 Struer

    Der er historiefortælling kl. 19:00, 19:30 og 20:00, og bloddrik til børnene og græskarsuppe til alle, samt kaffe og vand til de voksne.

  • Landets mest velbesøgte landbo-generalforsamling

    Landets mest velbesøgte landbo-generalforsamling

    Et rekord stort antal deltog i Vestjysk Landboforenings generalforsamling på det smukke Lønborggaard ved Tarm i Vestjylland.

    Foreningens nye koncept med fællesspisning, stramt ledet generalforsamling med kort hidsig debat styret af provokatør Jens Peter Bendtsen falder i medlemmernes smag.

    325 vestjyder deltog og gjorde aftenen til en af de mest besøgte generalforsamlinger i dansk landbrug.

    Tekst og foto: Anita Corpas

    Der er ingen tvivl om, at miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og fødevareminister Dan Jørgensen (S) er de to mest upopulærere politikere i dansk landbrug lige nu.

    I hvert fald hvis stemningen på Vestjysk Landboforenings generalforsamling er meningsdannende.

    Generalforsamling Vestjysk Lbf.

    – Det er helt usmageligt at nogle politikere udråber helgener og skurke. Vi er Danmarks største eksport erhverv. Det er rystende, at politikere gør så stor forskel på folk, smældede Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening i sin beretning.

    Han henviste til de uens regler omkring §3 natur og gødning og kravene om lavere kvælstof.

    – Mange politikere lever i en osteklokke. De vil have mere økologi, mere natur og klappekøer, så vi undergøder vores jorde, sprøjter mindre og henter protein i udlandet.

    – Det er simpelthen op ad bakke.

    Landbrug er plomberet

    Den vestjyske landboformand sammenlignede landbrugets vilkår lige nu med en plomberet knallert.

    – Jeg havde engang en dejlig Yamaha 50 kubik. Den kunne køre 120 km i timen på speederen, men den var plomberet til kun at kunne køre 30.

    – Vi har et sublimt landbrug, der er højeffektivt og skaber arbejdspladser. Alligevel kræver man, at vi drosler ned til ingenting, og det til trods for, at for hver fem jobs vi skaber i landbruget, genererer vi yderligere fire i følgeerhvervet.

    – Hvorfor skal det være så svært at producere fødevare, spurgte formanden.

    Generalforsamling Vestjysk Lbf.

    Danskere ok med landbrug

    For det er ikke den almindelige dansker, der ser skævt til dansk landbrug, mener landboformanden.

    – Det er en flok pensionerede skolelærere, der har for stor indflydelse på landbrugets fremtid, hævdede Søren Christensen og fik enkelte i salen til at ømme sig med denne spidse hentydning til Danmarks Naturfredningsforenings medlemsskare.

    – Men det er jo ikke kun københavnere, der vil værne om naturen.

    – Landmænd værner i allerhøjeste grad om naturen – os, der både lever med den og lever af den, pointerede Søren Christensen og kaldte det forgange år som en tur i rutsjebanen.
    For året begyndte godt med optimisme og gode priser, men så blev branchen sænket af det russiske importforbud.

    – Danske landmand betaler en høj pris for demokratiet, sagde Søren Christensen.

    Også de alvorlige problemer med at få yngre kræfter ind i erhvervet fik ord med på vejen, foruden de nye vandplaner, oversvømmelser i Vestjylland, nedlagte jernbaneovergange, og ensomheden i det vestjyske.

    – Det kan nogle gange godt virke som om, vi står lidt alene, og at der er langt til Landbrug og Fødevarer på Axelborg, medgav Søren Christensen.

    – Og Landbrug og Fødevarer skal gøre sig fortjent til landmændenes medlemskab. Det er vigtigt, de lytter.

    – Men der er en helt klar holdning i Vestjysk Landboforening, at vi ønsker at ændre vilkårene ad politikkens og dialogens vej, sagde Søren Christensen og slog fast, at det kræver, at medlemmerne bakker op.

    Generalforsamling Vestjysk Lbf.

    Esben advaret mod bønder

    Som hidtil hvor tidligere folketingspolitiker Jens Kirk tog tjansen, måtte også det nuværende medlem af Folketinget; Esben Lunde Larsen (V) stå for skud for alle beslutninger uanset partifarve under den efterfølgende debat.

    – I går blev jeg advaret af Dan Jørgensen om, at I ville være farlige. Især I svineproducenter, for I bærer jo sprøjten på jer hele tiden.

    – Så jeg blev da også lidt urolig, da Alex Ostersen satte sig ved siden af mig, sagde Esben Lunde Larsen og høstede en forløsende latter fra salen.

    Esben Lunde forklarede sig. Partiet Venstre er hårdt beskyldt for at gå med i forhandlinger om yderligere stramninger for landbruget.

    – Men det bliver værre, hvis ikke vi sidder med, sagde han og forklarede, at fødevareminister Dan Jørgensen (S) trods bedre vidende kalder brugen af antibiotika ”et kæmpe problem”. De vil derfor have brugen sænket med 15 procent, mens enhedslisten tilsyneladende vil have mængden reduceret med 50 procent.

    – Hvis ikke Venstre går med i forhandlingen bliver det ikke mellem 0-15 procent men i stedet en reduktion mellem 15 – og 50 procent, sagde Esben Lunde.

    Han forklarede, at Danmark i forhold til de lande vi sammenligner os med anvender næst mindst antibiotika.
    Imidlertid er der et stort mediepres på politikerne, som går i en retning, der ikke altid passer med en praktisk hverdag i landbruget.

    – Det piner mig, for jeg ved vilkårene bliver ringere for det landbrug, jeg selv er vokset op i, pointerede Esben Lunde Larsen og tog hul på valgkampen ved at løfte sløret for de tre borgerlige partiers 16 punkts plan, der skal øge indtjeningen og give landbruget en fremtid.

    vjl41

    Den nye bestyrelse: Fra vestre: dir. Jens Møller Nielsen, HC Tylvad, Søren Christesen, Ole Kjær, Jacob Spangsberg, Hans Chr. Poulsen, Alex Ostersen, Gerda Kongsgaard og Kjeld Pedersen.

    Genvalgt for niende gang

    Forsamlingen genvalgte for niende år i træk Søren Christensen som deres formand for Vestjysk Landboforening.

    Ligeledes blev gdr. Kjeld Pedersen, Holmsland genvalgt for en treårig periode. Imidlertid blev Bent Madsen, Brejning lidt overraskede efter mange år i bestyrelsen erstattet af svineproducent Alex Ostersen, som nyt bestyrelsesmedlem for en treårige periode.

    Til landboforeningens rådgivningsforum blev henholdsvis gdr. Torben Sønderby, Grønbjerg og gdr. Christian Aarup, Velling genvalgt for en toårig periode, mens gdr. Bente Tang, Hanning og gdr. Bent Madsen, Brejning er nyvalgte for samme periode.

    Generalforsamling Vestjysk Lbf.

    Komfortabelt overskud

    Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening fremlagde igen i år et pænt regnskab med et komfortabelt overskud med blank revisorpåtegning.

    – Regnskabet er tilfredsstillende og giver et solidt fundament at udvikle foreningen på, sagde Jens Møller Nielsen på vanlig beskedent jysk facon.

    Regnskabet viser indtægter for 56.808.000, hvilket er en lille million bedre end sidste år på baggrund af god tilgang af kunder.

    Udgifterne udgør 55.331.000 og er højere end året før, og skyldes primært en omfattende facaderenovering af Ørneborgen og et nyt telefonsystem. Den endelige resultat landede på 1.515 mio. kroner, og priserne fortsætter uændret for 2015.

    Resultatet blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen.

    Tal er sexede

    Som et bedaget punktum for en fornøjelig aften var det en oplagt TV2-vært Peter Ingemann, der tog landmændene med rundt på besøg til alle de største fænomener i verden.

    Med TV2 serien ”Størst” fik forsamlingen anekdoter, beretninger og små tv-fif til, hvad der gør et godt reality program med optagelser fra rundt i verden.

    Og som skidt ud af en ko leverede Peter Ingemann træfsikkert faktuelle oplysninger om de højeste, dybeste, længste, bredeste mål på alt fra verdens hurtigste politibiler i Dubai, verdens største skib, største hus i Orlando, den største diamantmine i Botswana, den højeste bygning i Dubai, til den største kinesiske restaurant i Kina.

    – Ja, jeg kan noget med tal. Jeg elsker tal – tal er sexede… især de ulige tal. Men det er en helt anden historie, sagde Peter Ingemann.

     

  • Facebook for glade stiletter i landbruget

    Facebook for glade stiletter i landbruget

    glade stiletter-net

    f_logo      Følg Glade stiletter i landbuget

    30 kvinder starter facebook-gruppe for kvinder gift med landmænd.
    Formålet er at fortælle om alt det, der gør dem glade ved livet på landet.

    PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tekst & foto: Anita Corpas

    Livet på landet lugter lige nu mest af tvangsauktioner, stram økonomi og faldende priser.

    Imidlertid eksisterer der mod alle odds en helt ukuelig livsglæde blandt de, der bor der ude og lever med usikkerheden om fremtiden.

    Men de glade historier har svært ved at finde plads i spalterne, mener en række kvinder gift med mænd i landbruget.

    Derfor har 30 landbokvinder startet facebook-gruppen ”Glade stiletter i landbruget” med det ene formål at fylde profilen med alt det, der gør dem glade ved livet på landet.

    Ny erfa-gruppe

    Rikke Stampe er 39 år, gift med mælkeproducent Ole Stampe med 150 køer, mor til tre og designer i en modetøjsvirksomhed.

    Hun er blandt de godt 30 kvinder, der midt i februar deltog i den nye erfa-gruppe for kvinder gift med mænd i landbruget, som er etableret af socialrådgiver og specialkonsulent Solvejg Høj hos Vestjysk Landboforening.

    Her kom kvinderne på ideen om at gå sammen om at publicere de gode historier fra landet.

    – Vi har, som så mange andre, det seneste år været pressede på økonomien. Men jeg har en mand, der elsker livet hver dag.

    – Vi elsker alle sammen hver dag livet på landet, siger Rikke Stampe.

    Hun mener, at det er godt at mødes med ligestillede. Dele hverdagen og tale om det landbrugsfaglige, også når det er tungt.

    – Vi er faktisk nogen familier, der lever godt med livet på landet, og der er øjeblikke, der gør os glade, og dem vil vi så gerne fortælle alle andre om, pointerer hun.

    For det kan være svært for folk i parcelhuse at gætte, at forår fx er noget helt specielt for landmænd.

    – Så bor manden jo nærmest ude ved traktoren, og familien må tage på udflugt med madkurv i marken for overhovedet at se lidt til ham. Men det er også en hyggelig stund, der gør os glade, påpeger Rikke Stampe.

    Dårlig omtale gør ondt

    Det unuancerede billede af landbruget i medierne frustrerer rigtig mange landmænd og deres kvinder, medgiver Solvejg Høj.

    – De gode historier får ikke plads i medierne, og det gør ondt på familierne. Det gør jo ondt at læse, hvordan erhvervet tilsyneladende hele tiden mislykkedes.

    – For der er også rigtig mange dejlige historier på landet, der aldrig bliver fortalt, pointerer Solvejg Høj, som er kommet på gårdene over hele landet i over 27 år.

    Landbruget har umiddelbart alle menneskers interesse. Og folk er nysgerrige og vil gerne høre om dyrene, der bliver født, om afgrøderne der gror, og hvordan landbruget lykkedes, fastslår hun.

    – Et forfængeligt håb er, at almindelig mennesker har lyst til at følge med på ”Glade stiletter i landbruget og dermed selv opleve og læse om disse glade mennesker og deres gode liv på landet, siger Solvejg Høj.

    Yderligere information:
    Solvejg Høj, socialrådgiver hos Vestjysk Landboforening – direkte telefon 4036 8788

     

  • Ny driftsøkonom hos Vestjysk Landboforening

    Ny driftsøkonom hos Vestjysk Landboforening

    Kim Nohns

    Kim Nohns er per 1. marts ansat som driftsøkonom hos Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

    PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING

    33-årige Kim Nohns er per 1. marts tiltrådt som driftsøkonom hos Vestjysk Landboforening.

    Kim Nohns kommer fra en stilling hos finansieringsselskabet Agco Finance og er uddannet erhvervsrådgiver med HD i finansiering og har forinden arbejdet en årrække i Vestjysk Bank i Ringkøbing og Lemvig.

    De fremtidige primære opgaver hos Vestjysk Landboforening bliver at udarbejde årsbudgetter og likviditetsregnskaber for foreningens kunder på området for Kvægbrug.

    Kim Nohns er vestjyde og stammer oprindeligt fra Kloster. Han er desuden uddannet landmand og agrarøkonom fra Hammerum Landbrugsskole med speciale i Kvæg.

    Kim Nohns bor i Ringkøbing med sin familie.

  • Landboformand: Miljøminister skaber splid blandt landmænd

    Landboformand: Miljøminister skaber splid blandt landmænd

    Søren Christensen
    Det er utroværdig politik og helt urimeligt at gøre så markant forskel på landmænd, raser formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen.

    Miljøminister ruller forbud tilbage. Økologer må gerne sprede gødning i naturområder. Alle andre må ikke.

    – Utroværdig politik, der skaber splid blandt landmand, raser vestjysk landboformand.

    PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING

    TEKST & FOTO: ANITA CORPAS

    Forbuddet mod at gøde i §3 områder gælder ikke økologer.

    Det skriver miljøminister Kirsten Brosbøl i sin fremlæggelse af det lovforslag, som knytter sig til regeringens Naturplan Danmark, og indeholder forbud mod blandt andet at gøde på § 3-beskyttede arealer.

    I sine bestræbelser på at få mere jord udlagt som natur aflyser miljøminister Kirsten Brosbøl dermed sit eget forbud mod at gøde i naturområderne – men altså kun for økologer.

    – Det er utroværdig politik og en fuldkommen ugennemtænkt skævert, der skaber splid.

    – Det er helt urimeligt at gøre så markant forskel på landmænd, raser formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen.

    Useriøs behandling

    Den vestjyske landboformand føler sig magtesløs overfor, at landbrugets øverste myndighed laver produktionsvilkår for et professionelt erhverv på så utroværdigt et grundlag.

    – Det ene øjeblik hævdes kvælstof at være skadeligt for naturen, det næste øjeblik er det lige meget. Det er simpelthen useriøst.

    – Det beviser bare, at der overhovedet ikke er fagligt belæg for at fratage landmænd retten til at gøde i naturområder, fastslår Søren Christensen.

    Indrømmer det er ufagligt

    I samtlige behandlinger af Naturplan Danmark i Folketinget, har der været stillet spørgsmål. Og miljøminister Kirsten Brosbøl indrømmer da også, at der ikke er fagligt belæg for tiltaget.

    ”Undtagelsen er ikke begrundet i naturfaglige hensyn men alene hensynet til regeringens mål om at fordoble det økologiske areal i 2020, hedder det i ministerens svar på udvalgsspørgsmål fra Pia Agersteen (DF).

    Landbrugets udviklingsenhed; SEGES og brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer har flere gange peget på, at lovforslaget om §3 til Naturplan Danmark vil koste danske landmænd 1,8 milliarder kroner i værditab, fordi jorden fremover ikke må gødes, og dermed giver den en forringet drift– og handelsværdi.

    Imidlertid bliver det nu kun de konventionelle landmænd, der alene skal bære tabet på de værdiforringelser, der vil ske på deres jorde.

    – Det er et kæmpe tillidsbrud. Sådanne hovsaløsninger gør det ikke nemmere at have tillid til myndighederne, fastslår Søren Christensen.

     

  • Aldrig har behovet for fællesskab været større

    Aldrig har behovet for fællesskab været større

    Den kendte tv-vært Peter Ingemann viser klip fra Størst og tager de fremmødte med bag  de sjove sidehistorier, der ikke er med i udsendelserne. Pressefoto: Heartland/TV 2

    Størst bliver et omdrejningspunkt ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.

    Dels opfordrer landboformanden sine medlemmer til at stå sammen, dels kommer den landskendte tv-vært Peter Ingemann og fortæller om det fascinerende Tv-program Størst, der har fået højeste karakterer nogensinde.

    PRESSETEKST VESTJYSK LANDBOFORENING

    Alt det store bliver det gennemgående tema ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.

    For aldrig har der været større behov for at landmændene står sammen, mener landboformand Søren Christensen.

    – Det er så nemt at melde sig ud af fællesskabet, men vi er nødt til at stå sammen og kæmpe. For en forening er ikke stærkere end de medlemmer, der bakker op, pointerer Søren Christensen.

    Bestyrelsen er derfor meget optaget af, hvad det er landmændene gerne vil have for deres medlemskab, og hvad de forventer foreningen skal være gode til.

    – Landmændene må melde ud. Vi har brug for at medlemmerne bakke op og støtter op om vores indsats for landbrugspolitikken, påpeger Søren Christensen.

    Fornyede mødestil

    Ovenpå sidste års store succes med at trække medlemmerne til generalforsamling i Vestjysk Landboforening har bestyrelsen besluttet at fortsætte den fornyede mødestil.

    Derfor bliver formandens beretning, det forgangne års regnskabs- og budgettal indledt med lidt smagfuldt for ganen efterfulgt af, hvad end man måtte have at sige frit fra leveren til landbotoppen.

    Debatten vil igen i år blive styret af gårdejer Jens Peter Bendtsen, og som et særligt krydderi afrundes aften i hænderne på den kendte tv-vært Peter Ingemann.

    Kendt TV-vært

    Peter Ingemann er kendt for bl.a. Hammerslag på DR og senest Størst på TV2, der har fået nogle af de højeste karakterer nogensinde for et underholdningsprogram.

    Peter Ingemann viser klip fra Størst og tager de fremmødte med bag kulisserne og hemmelighederne bag succesen og alle de sjove sidehistorier, der ikke er med i udsendelserne.

    Den ordinære generalforsamling starter kl. 19:15.

    Yderligere oplysninger:
    Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2427 7828

    TID & STED

    Generalforsamling i Vestjysk Landboforening

    Torsdag, den 19. marts 2015
    kl. 18.00 på Lønborggård, Lønborggårdsvej 1, Lønborg

    Tilmeldníng:
    Der er tilmelding til spisning senest fredag, den 6. marts 2015
    enten på 9680 1200 eller via vjl.dk – her

    Selve generalforsamling, debat og foredrag er åben for alle.

  • Risikoen værd at give ord til mennesker

    Risikoen værd at give ord til mennesker

    Faglig dag 2015 vjl.dk– Når folk har et brændende ønske om at komme væk fra et sted, har jeg et brændende ønske om at komme derhen, sagde Steffen Kretz i sit indlæg til Faglig dag.

    FALIG DAG 2015 I BILLEDER

    Retten til at ytre os frit er hele grundlaget for mit arbejde. – Når jeg rejser, giver jeg ord til folk, som ikke har den ret.
    Det er en ret, men også en pligt, jeg har, sagde Steffen Kretz om sit arbejde i nogle af verdens farligste konfliktområder.

    PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tekst & foto: Anita Corpas

    Sidste indlæg på Faglig Dag i Vestjysk Landboforening kom fra Steffen Kretz, journalist og DR’s korrespondent i Mellemøsten.

    På knapt halvanden time beskrev Steffen Kretz sin dækning af tre af verdens tungeste og allerstørste historiske begivenheder.

    – Når folk har et brændende ønske om at komme væk fra et sted, har jeg et brændende ønske om at komme derhen, sagde Steffen Kretz.

    Han forklarede, at netop arbejdet i de historiske øjeblikke, at gøre konflikter menneskelige og give mennesker mulighed for at udtrykke ord og udfordre magten gør risikoen ved at rejse i så farlige områder, det hele værd.

    Kameler og Beagler

    Steffen Kretz er den eneste journalist på de hjemlige breddegrader, der har interviewet Libyens berygtede statsleder gennem 43 år Muammar Gadaffi.

    Derfor mærkede Steffen Kretz også et helt særligt ønske om at vende tilbage syv år senere, da Gadaffi mistede magten og blev dræbt i 2011 efter næsten 40 års borgerkrig.

    – Pludselig kan man se et lukket land. For et kort tidsrum står et vindue åbent for historien og viser os, hvad der egentlig er foregået, fortalte Steffen Kretz.

    Udover at give tilhørerne indblik i de omfangsrige tekniske udfordringer forud for rejser i borgerkrigshærgede lande med blandt andet enorme oppakninger, sikkerhedsudstyr og kontante midler, tog han også sine seere med helt ind i Gadaffis kulisser med befordringsmidler, der spændte over alt fra kameler til Wolkswagens nye Beagle.

    Krig om ejendomsret

    Også den ellers så svært forståelige og nærmest lige så lange Palæstinensiske konflikt mellem jøder og muslimer i Palæstina gjorde Steffen Kretz helt umuligt forståelig.

    Ikke blot forstod salen, hvorfor krigen stadig fortsætter, men han gav også meget illustrativt et billede af, hvor ørkesløs krigen er, og hvor umuligt den er at vinde.

    – Det er en krig, der basalt handler om ejendomsret, sagde Steffen Kretz, og  illustrerede på fornem vis, hvordan palæstinensere i generationer overdrager den store rustne nøgle til deres tidligere huse til nye generationer, mens israeler overdrager de samme husnøgler til deres slægtninge.

    – Det er en kompliceret konflikt og en udfordring som journalist at gøre både interessant og forståelig.

    Berømt fange

    Steffen Kretz har også interviewet verdens mest berømte politiske fange; Aung San Suu Kyi, som i mere end 25 år har kæmpet mod militærstyret i Burma og som sad i husarrest i de 17.

    Eftersom der er forbud mod udenlandske journalister var den eneste mulighed kun at rejse ind som turist.

    – Det er helt unik i Danmark, at vi har retten til at ytre os frit. Det er hele grundlaget for mit arbejde, at vi kan sige, hvad vi tænker og hvad vi mener.

    – Når jeg rejser, giver jeg ord til folk, som ikke har den. Det er en ret, men også en pligt, jeg har.

  • Årets hotte staldtip: Bladr dig til bedre viden

    Årets hotte staldtip: Bladr dig til bedre viden

    Vestjysk LandbforeningGuidebøger fra Vestjysk Landboforening er årets hotte staldtip til firmagaven, siger teamleder for kvæg; Helle Dahl Schmidt.

    Vestjysk Landboforenings kalve- og kvæg eksperter er redaktører på to unikke opslagsværk om at læse signaler hos kalve og køer.

    Og de er årets hotte staldtip til firma-julegaven, siger teamleder for kvæg, Helle Dahl Schmidt.

    – Det er knaldgode opslagsværk, der lige er til at gå til klokken to om natten.

    Tekst & foto: Anita Corpas

    Få fif til gode rutiner, tiltag, der giver værdi, how to og nytteeffekt med to praktiske guides fyldt med fotos fra virkelighedens verden.

    Vestjysk Landboforenings kalveekspert Rikke Engelbrecht og chefrådgiver for kvæg; Ida Ringgaard er redaktører på de to unikke opslagsværk, der handler om at læse signaler hos kalve og køer.

    – Kalvebogen er den eneste af sin art i Danmark. Der findes ikke andre opdaterede fagbøger på området, siger Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg hos Vestjysk Landboforening.

    – Begge er de helt uundværlige opslagsværk for enhver driftsleder, der vil lære andre at opnå en god sundhed og høj produktion i stalden, lyder anbefalingen fra Helle Dahl Schmidt.

    De to praktiske guides er skrevet af dyrlægerne Jan Hulsen, Dries Arden og Berrie Klein Swormink og tager læseren med ud i virkeligheden fyldt med fotos i en letlæst og overskuelig form.

    Nyttig om natten

    Bøgerne er desuden nyttig viden i hurtig form.

    Foderbogen; Fodersignaler beskriver alt fra gødning, adfærd og diagnoser, foruden sygdomme, hvordan du undersøger, stiller diagnoser, behandler og forebygger, som er blandt de udfordringer mange landmænd står med i staldene.

    Kalvebogen; Kalvesignaler er en systematisk og praktisk guide til trivsel for kalve fra fødsel til kælvning. Designet til alle, der passer kalve og vil erkende sine stærke og svage sider.

    – Det er to knaldgode opslagsværk, der lige er til at gå til, når man har brug for det – også klokken to om natten.

    – Giv den til medarbejderne i julegave sammen med den sædvanlige stak rødvin. Alle bladrer i noget med billeder.

    – Og med disse bøger bladrer dine medarbejdere sig oven i købet til bedre viden, fastslår Helle Dahl Schmidt.

    Yderligere information:
    Helle Dahl Schmidt, teamleder for Kvæg i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 5137 7608

Multidimensionel formidler