HC Tylvad

Embedsfolk og politikerne fatter ikke behovet for kvælstof, siger Hans Christian Tylvad, næstformand for Vestjysk Landboforening.

Vestjysk Landboforening inviterer til et alvorsord med landbrugets topfolk. 

Det politiske krav om konstant at undergøde er ved at lægge dansk landbrug brak.

Landbrug og Fødevarer fortæller om de to modeller, der er i spil, og landmændene får lejlighed til at fortælle, hvordan landet ligger, siger H.C. Tylvad, næstformand i Vestjysk Landboforening.

PRESSE VESTJYSK LANDBFORENING

Tekst og foto: Anita Corpas

– Vi ved det, Landbrug og Fødevarer ved det, folket er ved at forstå det, men embedsfolk og politikerne fatter det ikke, siger Hans Christian Tylvad, næstformand for Vestjysk Landboforening.

Vestjysk Landboforening inviterer til et alvorsord med landbrugets topfolk torsdag den 11. december i Skjern.

Her vil Lars Hvidtfeldt, næstformand i Brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer fortæller om det politiske forløb om brug af kvælstof, mens Ivar Ravn, direktør for planter og miljø i Videncentret for Landbrug beretter om de to modeller for kvælstofsregulering, der er i spil.

Synligt underskud

Helt faktuelt er danske marker undergødsket på baggrund af et politisk krav med 18 procent.
Det betyder generelt ringere udbytte og ringere kvalitet, hvilket har tvunget landmænd og detailled til at importere korn og foder fra udlandet.

– Dansk landbrug lider under en regering, der nægter at lytte til den faglige ekspertise, for de fejlslagene høstudbytter er helt forudsigelig, siger Hans Christian Tylvad, næstformand i vestjysk Landboforening.

– Man behøver bare køre over grænsen til Tyskland. Her strutter de mørkegrønne marker, mens de danske henstår lysegrønne og visne. Et tydeligt tegn på, at de skriger på protein.

– Men embedsværket og politikere på Christiansborg har tilsyneladende svært ved at forstå, hvor alvorligt mangel på kvælstof er for vores landbrug, siger han.

To planer i spil

I den igangværende debat om, hvordan kvælstof skal fordeles på en ny måde indgår umiddelbart to modeller, hvoraf den ene er statslig og den anden er fra Landbrug og Fødevarer.

I den statslige model indgår en slags valutasystem, hvor der kan handles kvælstof for efterafgrøde.

Hvorimod kravet fra Landbrug og Fødevarer er, at der beregnes faktuelt på en reel effekt af efterafgrøde og benyttet alternativ.

Landmænd oprørte

Imidlertid er der på baggrund af den politiske blondhed ved at brede sig en apatisk modløshed i dansk landbrug.

– I debatten om kvælstof taler embedsværket og politikerne ikke bare imod forskningen. De taler også imod faglig bedre viden, siger Niels Buch, teamchef for planter og miljø i Vestjysk Landboforening.

En tilstand, der er ved at tage modet fra landmændene, for debatten kan blive en varm kartoffel og i landbruget gruer man for de politiske modvinde.

– Kravet om bevidst at undergøde markerne, griber ind i landmændenes faglighed og stolthed.

– Det er ødelæggende og gør arbejdet meget utilfredsstillende. Men altovervejende er frygten, at vi får samme mængde gødning, men et bureaukratisk helvede, der er større end det, vi har i dag, siger Niels Buch.

Mød landbrugets politiske top
Torsdag den 11. december kl. 19:00
I Ringkøbing-Skjern Kulturcenter,
Ranunkelvej 1-3, Skjern

Yderligere oplysninger:
Hans Christian Tylvad, næstformand i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 4079 2424
Niels Buch, teamchef for planter og miljø i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 5137 7609

 

Kategori: Tekst

  • Undergødet landbrug møder landbrugets topfolk i Skjern

    Undergødet landbrug møder landbrugets topfolk i Skjern

    HC Tylvad

    Embedsfolk og politikerne fatter ikke behovet for kvælstof, siger Hans Christian Tylvad, næstformand for Vestjysk Landboforening.

    Vestjysk Landboforening inviterer til et alvorsord med landbrugets topfolk. 

    Det politiske krav om konstant at undergøde er ved at lægge dansk landbrug brak.

    Landbrug og Fødevarer fortæller om de to modeller, der er i spil, og landmændene får lejlighed til at fortælle, hvordan landet ligger, siger H.C. Tylvad, næstformand i Vestjysk Landboforening.

    PRESSE VESTJYSK LANDBFORENING

    Tekst og foto: Anita Corpas

    – Vi ved det, Landbrug og Fødevarer ved det, folket er ved at forstå det, men embedsfolk og politikerne fatter det ikke, siger Hans Christian Tylvad, næstformand for Vestjysk Landboforening.

    Vestjysk Landboforening inviterer til et alvorsord med landbrugets topfolk torsdag den 11. december i Skjern.

    Her vil Lars Hvidtfeldt, næstformand i Brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer fortæller om det politiske forløb om brug af kvælstof, mens Ivar Ravn, direktør for planter og miljø i Videncentret for Landbrug beretter om de to modeller for kvælstofsregulering, der er i spil.

    Synligt underskud

    Helt faktuelt er danske marker undergødsket på baggrund af et politisk krav med 18 procent.
    Det betyder generelt ringere udbytte og ringere kvalitet, hvilket har tvunget landmænd og detailled til at importere korn og foder fra udlandet.

    – Dansk landbrug lider under en regering, der nægter at lytte til den faglige ekspertise, for de fejlslagene høstudbytter er helt forudsigelig, siger Hans Christian Tylvad, næstformand i vestjysk Landboforening.

    – Man behøver bare køre over grænsen til Tyskland. Her strutter de mørkegrønne marker, mens de danske henstår lysegrønne og visne. Et tydeligt tegn på, at de skriger på protein.

    – Men embedsværket og politikere på Christiansborg har tilsyneladende svært ved at forstå, hvor alvorligt mangel på kvælstof er for vores landbrug, siger han.

    To planer i spil

    I den igangværende debat om, hvordan kvælstof skal fordeles på en ny måde indgår umiddelbart to modeller, hvoraf den ene er statslig og den anden er fra Landbrug og Fødevarer.

    I den statslige model indgår en slags valutasystem, hvor der kan handles kvælstof for efterafgrøde.

    Hvorimod kravet fra Landbrug og Fødevarer er, at der beregnes faktuelt på en reel effekt af efterafgrøde og benyttet alternativ.

    Landmænd oprørte

    Imidlertid er der på baggrund af den politiske blondhed ved at brede sig en apatisk modløshed i dansk landbrug.

    – I debatten om kvælstof taler embedsværket og politikerne ikke bare imod forskningen. De taler også imod faglig bedre viden, siger Niels Buch, teamchef for planter og miljø i Vestjysk Landboforening.

    En tilstand, der er ved at tage modet fra landmændene, for debatten kan blive en varm kartoffel og i landbruget gruer man for de politiske modvinde.

    – Kravet om bevidst at undergøde markerne, griber ind i landmændenes faglighed og stolthed.

    – Det er ødelæggende og gør arbejdet meget utilfredsstillende. Men altovervejende er frygten, at vi får samme mængde gødning, men et bureaukratisk helvede, der er større end det, vi har i dag, siger Niels Buch.

    Mød landbrugets politiske top
    Torsdag den 11. december kl. 19:00
    I Ringkøbing-Skjern Kulturcenter,
    Ranunkelvej 1-3, Skjern

    Yderligere oplysninger:
    Hans Christian Tylvad, næstformand i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 4079 2424
    Niels Buch, teamchef for planter og miljø i Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 5137 7609

     

  • Kom på den gyldne generationsliste

    Kom på den gyldne generationsliste

    Søren Behrmann & leon Dalgaard
    Økonomichef Søren Behrmann og virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard tager initiativ til den gyldne liste for landmænd, der vil handle. 

    Den gyldne liste er for landmænd, der vil handle gård. Ung som gammel, og som gerne vil starte med en uofficiel føler.

    – Det kan lette vejen for salgsrealiteterne, hvis man først får mødt en sympatisk arvtager, siger Søren Behrmann, økonomichef i Vestjysk Landboforening.

    På stand D3188 på Agromek står han og et økonomiteam i fire dage til rådighed for økonomiske spørgsmål, en køreliste for et godt skifte og adgangen til den gyldne liste.

    TEKST & FOTO: ANITA CORPAS

    Det går trægt med at generationsskifte i landbruget. Men med en gennemsnitsalder på over 60 år blandt landmænd i dansk landbrug er et snarligt skifte dog nødvendigt.

    Det mener, Søren Behrmann, økonomichef i Vestjysk Landboforening.

    Imidlertid kan det uden en naturlig arvtager være en tung beslutning at tage. En ny generationsliste skal hjælpe parterne med til at finde hinanden.

    – Aldrig har der været så få unge landmænd i dansk landbrug. Derfor er det vigtigt at tage den svære samtale nu, for et godt generationsskifte kan tage år at planlægge, pointerer Søren Behrmann.

    Nordeuropas største

    I fire dage vil han på stand D3188, sammen med et økonomiteam, bestyrelsesmedlemmer i Vestjysk Landboforening, nyetablerede unge landmænd, og landmænd, der selv har gennemgået et generationsskifte, være at finde på Nordeuropas største landbrugsmesse; Agromek i Herning.

    – Hvis man alligevel overvejer nye maskiner og inventar til bedriften, så er det måske også en god ide at finde råderum til en fortrolig økonomisk snak om fremtiden, siger Søren Behrmann.

    Han forklarer, at en beslutning om generationsskifte ofte er forbundet med mange følelser og mange overvejelser.

    – Tanken om, at forlade sit livsværk og eventuelt indgå partnerskab med en ukendt person, kan være meget skræmmende. Derfor tager vi initiativ til en generationsliste, siger Søren Behrmann.

    Gylden generationsliste

    Landmænd, der er interesserede i enten at sælge eller købe, kan blive skrevet på den fortrolige generationsliste.
    Formålet er, at parterne på en privat facon kan sende købs- og salgssignaler uden at gøre det offentligt og alligevel komme i forbindelse med hinanden, fortæller Søren Behrmann.

    – For når først man får truffet en sympatisk arvtager, kan det lette vejen for realiteterne, og gøre det nemmere at give slip. Denne kobling står vi gerne for, siger han og opfordrer ung som gammel til at se forbi standen.

    – Her vil landmændene kunne møde deres rådgivere, hente inspiration og desuden møde virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard, der i øjeblikket vejleder flere unge landmænd, som ønsker at træde ind i faget.

    Yderligere oplysninger:
    Søren Behrmann, økonomichef i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 5120 9458

    Agromek:
    25.-28. november
    MCH
    Messecenter Herning
    Vardevej 1,
    7400 Herning.

  • Randzoner kan være både intelligente og til gavn

    Randzoner kan være både intelligente og til gavn

    Søren Søndergaard
    Udpegede randzoner op ad udtørrede pytter og tilgroede vandløb er til had og evig debat i landbruget. 

    Nu inviterer Vestjysk Landboforening til demo i, hvordan randzoner rent faktisk kan være både intelligente og til gavn.

    PRESSEFTEKST & FOTO VESTJYSK LANDBFORENING

    Af Anita Corpas

    Forskningsgruppen BufferTech er i samarbejde med Vestjysk Landboforening, Videncentret for landbrug og en række universiteter m.fl. i færd med et fireårigt forskningsprojekt på en mark op ad Kildsig Grøft ved Spjald.

    Her skal anlægges en kunstig grøft langs med den eksisterende grøft. Vandet siver efterfølgende igennem den eksisterende 10-meter randzone, hvor blandt andet optaget af næringsstoffer bliver målt.

    Formålet er, at dokumentere den reelle effekt af randzoner foruden at afdække, hvor de kan være bedst placeret og til størst gavn.

    – Når randzoner er intelligent placeret, kan vi rent faktisk bruge dem til noget i landbruget, siger Lene Moth, biolog hos Vestjysk Landboforening.

    – Forventningen er, at randzoner, der bliver placeret og tilpasset udvalgte områder og forhold, kan give gevinst, ikke blot til natur- og miljø, men også til landbruget.

    Effektivt optag

    Forskere har allerede inddelt området og anlagt målestation og forskellig vegetation, for også at teste, om der er planter, der vil være særligt egnet til formålet.

    Og jo større optag af næringsstoffer planterne i randzonen har, des bedre kan man gøde effektivt.

    – Hvis landmanden kan nedsætte sin udledning, kan han gøde mere effektivt på sine marker, og dermed opnå en højere proteinkvalitet på sine afgrøder, siger planteavlsrådgiver Søren Søndergaard og påpeger;

    – Det vil blandt andet betyde, at vi ikke behøver at importere fra Tyskland.

    Holder på jorden

    Imidlertid er en velplaceret randzone med gennemtænkt vegetation også en intelligent løsning på det vestjyske problem med at jorden nogen steder skylles af markerne.

    – De øgede mængder nedbør skyller den gode muld af markerne, men vi kan allerede nu se, at den nye randzone holder jorden væk fra vandløbet, siger Søren Søndergaard.

    Tidspunkt:
    Fredag den 7. november fra kl. 14:30–17:00.

    Sted:
    Vantingvej 4, 6971 Spjald
    Husk varmt tøj og praktisk fodtøj, da arrangementet foregår udendørs.

    PROGRAM:

    Professor Brian Kronvang, Aarhus Universitet om mulighederne for at optimere randzoners mange funktioner og skabe økonomiske samfundsgevinster.

    Seniorforsker Goswin Heckrath, Aarhus Universitet demonstrerer droneflyvning over de erosionsfølsomme arealer ved projektområdet.

    Søren Christensen, Vestjysk Landboforening orienterer om perspektiverne i intelligente ranzoner for både landbruget og samfundet.

     

  • Følsom natur overlades til en langsom død i regeringens treårsplan om mere natur

    Følsom natur overlades til en langsom død i regeringens treårsplan om mere natur

    Økogårdene Skjern Enge

    – Det er helt urimeligt at ødelægge privat landbrugsjord for 1,8 milliarder, og endda gøre det uden en konkret arbejdsplan, konkluderer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening og økologisk kødkvægsproducent. Foto: Anita Corpas

    Mere natur og større fælles naturoplevelser lyder visionen i Regeringens nyslået naturplan for en endnu grønnere fremtid.

    Imidlertid står der intet om, hvem der skal sikre, at visionerne til 195 millioner skatteyderkroner når i mål, siger en harmdirrende vestjysk landboformand.

    – Det er helt urimeligt at ødelægge privat landbrugsjord for 1,8 milliarder og endda uden en konkret arbejdsplan, pointerer han.

    Af Anita Corpas

    Regeringens naturplan med miljøminister Kirsten Brosbøll som jordmoder koster danske landmænd med §3 natur ifølge Videncentret for Landbrug 1,8 milliarder kroner.

    Det er forbuddet mod at sprøjte og gøde i de 54.000 hektar særligt følsomme naturområder, der er underlagt Naturbeskyttelsesloven, som harmer den vestjyske landboformand.

    – Det er helt urimeligt at ødelægge privat landbrugsjord for 1,8 milliarder, og endda gøre det uden en konkret arbejdsplan, konkluderer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening og økologisk kødkvægsproducent.

    – Miljøministeren gør bare problemerne i dansk landbrug endnu større. Det her vil ramme folk rigtig hårdt, siger han til landboforeningens hjemmeside.

    Ingen konkret handleplan

    Imidlertid falder det landboformand for nært, at regeringen uden en konkret arbejdsplan tager jorden fra landmændene.

    – Hvor er der en konkret plan for, hvem der skal passe de naturarealer, og hvor er pengene til vedligeholdelse, spør’ Søren Christensen, der er alt andet end imponeret af miljøministerens visioner for et mere grønt land.

    – Når man foretager så voldsomme indgreb i folks private ejendom, må det som minimum ledsages af en konkret 25-års plan for, hvordan de områder skal vedligeholdes fremover, siger han og pointerer; at landbruget slet ikke er en del af den løsning.

    Værdiløs jord

    Resultatet af regeringens forbud mod at sprøjte og gøde i §3 områderne gør jorden uanvendelig og værdiløs.

    – Jorden bliver så næringsfattig, at den ikke er rentabel til brug for høslet eller afgræsning. I stedet får landmændene ekstraudgifter til mere foder, og når jorden tages ud af omdrift, gror det hele til og bliver usælgeligt.

    – Alle ved, at jord der ikke bliver vedligeholdt, mister den natur og det dyreliv, man stræber efter, siger Søren Christensen og tilføjer;

    – Hvornår er der nogen, der forstår, at det ikke er landmændene, der er naturens værste fjende, men politikere med uigennemtænkte projekter, som grøn vækst, randzoner og… naturplaner, jeg siger det bare.

    Yderligere oplysninger:
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2094 0264

  • Kolleger peger på vestjysk landboformand som ny øko-formand i Landbrug og Fødevarer

    Kolleger peger på vestjysk landboformand som ny øko-formand i Landbrug og Fødevarer

    Økogårdene Skjern Enge

    Søren Christensen har adskillige gange bevist, at han tør gå imod strømmen, og at han bliver stående i stormvejr, siger landmandskolleger. Foto: Anita Corpas

    Landmandskolleger peger på Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening som ny formand for Landbrug og Fødevarers Økologisektion.

    Økologisektionens Årsmøde i Landbrug og Fødevarer holdes den 29. oktober på Boltinggaard på Fyn.
    PROGRAM OG TILMELDING TIL ØKOLOGISEKTORENS ÅRSMØDE 


    Af Anita Corpas

    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening opfordres til at stille op til formandsvalget i Landbrug og Fødevarers Økologisektion.

    En opfordring der falder pludseligt efter, at Økologisektionens mangeårige og meget afholdte formand; Uffe Bie har valgt at trække sit kandidatur til posten.

    Søren passer profilen

    – Søren Christensen passer på den profil en formand for økologisektionen skal have.

    – Økologisektionen har brug for en stærk og garvet forpost. Søren Christensen har adskillige gange bevist, at han tør gå imod strømmen, og at han bliver stående i stormvejr, siger Torben Sønderby, økologisk mælkeproducent og medlem af økologiudvalg og repræsentantskab i ARLA.

    Også mælkeproducent og økolog Flemming Nyborg Jensen bakker op om den vestjyske landboformands kandidatur som ny øko-formand.

    – Han vil være på bølgelængde med det politiske system med det samme helt på linje med den afgående, siger Flemming Nyborg Jensen.

    Økonomi i økologi

    Samstemmende forventer begge landmænd, at Søren Christensen har samme tilgang til økologisk produktion og afsætning som den hidtidige formand.

    – Søren Christensen er garant for, at øko skal være for de mange og ikke for de få. Det ligger ham meget på sinde, at der er økonomi i økologi, understreger Torben Sønderby.

    Søren Christensen har været aktiv politisk og organisatorisk i over 15 år.

    I de seneste otte som enstemmigt genvalgt formand for Vestjysk Landboforening, og peger ofte i den egenskab både nationalt som regionalt på landbrugets problemer og potentiale.

    Privat driver Søren Christensen en kødkvægsbedrift på 170 hektar med 130 ammekøer og 270 hektar naturpleje i Skjern Enge.

    Derudover er han initiativtager fødevaresucces’en; økogårdene Skjern Enge og er indstillet til Årets Turisme Vækstpris 2014.

    Et stærkt kort

    En af de helt store udfordringer Økologisektionen står overfor lige nu er, at stadig flere økologer overvejer at vende tilbage til det konventionelle landbrug.

    – Mange økologer er skræmt af de skærpede danske gødningsregler, der er lavere end de EU kræver, og det deraf vigende udbytte på markerne, siger han.

    – Søren er en meget respekteret og troværdig formand og kollega. Han vil være vores stærkeste kort i arbejdet med at fremme økologi, pointerer Torben Sønderby til Vestjysk Landboforenings hjemmeside.

    Imidlertid er hovedpersonen selv ydmyg overfor kollegerne opfordring til at stille op som ny formand for økologisektionen. Men han vil gerne.

    – Det er meget specielt at blive bedt om at erstatte en populær formand.

    – Uffe Bie har gjort en kæmpe indsats de seneste seks år med en linje, jeg selv er enig i og gerne vil videreføre, lyder det fåmælt fra Søren Christensen.

    Yderligere oplysninger:
    Torben Sønderby, økologisk mælkeproducent og  medlem af økologiudvalg og repræsentantskab i ARLA – direkte telefon; 2211 4606

  • Den frække dreng i klassen bliver chef

    Den frække dreng i klassen bliver chef

    Per Christensen
    43-årige Per Christensen er ny chef for ejendomsgruppen Vestjyske Mæglere. Foto: Anita Corpas

    43-årige Per Christensen er ny chef for ejendomsgruppen Vestjysk Mægler efter et uafhængigt år med egne veje.

    Af Anita Corpas

    Det er knapt et år siden, at 43-årige ejendomsmægler MDE Per Christensen kom blæsende ind med vestenvinden på Herningvej 5 i Ringkøbing.

    I dag er han ny chef for ejendomsgruppen Vestjysk Mægler, som siden har fordoblet omsætningen, seksdoblet antallet af salgsemner og har en stærk forretning med over 40 boligemner stående til salg.

    En udvikling, der overvejende skyldes Per Christensen mangeårige erfaring i ejendomsbranchen og sin gode næse for handel. ” Handel med landbrugsejendomme betyder stigende efterspørgsel på byhuse, sagde Per Christensen for et år siden.

    Og i dag omfatter Vestjysk Mægler salg af både landbrug, parceller, byggegrunde og fritidshuse.

    Går imod strømmen

    Per Christensen bliver kaldt den frække dreng i klassen, er kendt for at gå sine egne veje og er ikke så bange for at stå alene.

    – Vi kan li’ at være synlige og have opmærksomheden alene, siger han og pointerer, at det er en helt bevidst strategi, at Vestjysk Mægler annoncerer i områdets aviser uafhængigt af andre ejendomskæder.

    Ejendomsmæglerfirmaet er forholdsvist ungt; stiftet for få år tilbage, og kender ikke umiddelbart til dårlige vs. gode tider.

    – Vi startede op i krisetid, så vi har vel aldrig rigtige haft gode år, indskyder afgående chef Olav Christensen tørt. Med sine 65 år er han gået ned i arbejdstid, men med sit omfattende netværk og store faglige viden er han stadig en vigtig del af hverdagen.

    – Vi sælger hele tiden noget. Der er gang salg af både gårde og husene på landet, tilføjer han.

    Med ansættelsen af Per Christensen blev Vestjysk Mægler hurtig en massiv interessent på ejendomsmarkedet i Ringkøbing-Skjern Kommune, og har over det seneste år solgt over 40 emner.

    – Det er ret pænt, når man tænker på, at det trods alt tager lidt længere tid med landbrugsejendomme, siger Per Christensen. Han regner med at udvide medarbejderstaben yderligere inden for den nærmeste fremtid.

    Ærlighed varer længst

    Imidlertid kan ærlighed også koste kunder.

    – Vi tør være realistiske i vores prissætninger. Det har vi mistet kunder på, når sælgere forlanger en bestemt salgspris.

    – Men vi viser resultater og får solgt indenfor en overskuelig tid til fornuftige priser, siger Per Christensen, som gerne tager diskussionen om prisen upfront med kunden.

    Per Christensen bor i Ringkøbing, er gift med Tina Bæk og har mere end 10 års erfaring med ejendomshandel i forskellige ejendomskæder.

    Vestjysk Mægler består desuden af ejendomsmægler MDE Olav Kristensen og ejendomsassistent Maibritt Jeppesen, og er udover fællesskabet med De Grønne Mæglere også medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening og er den eneste uafhængige mæglervirksomhed i Ringkøbing-Skjern Kommune.

    Yderligere oplysninger:
    Per Christensen, ejendomsmægler MDE og chef for Vestjysk Mægler – direkte no. 29283325

  • Stop sortsynet – landbokrise er et vrangbillede

    Stop sortsynet – landbokrise er et vrangbillede

    Ida RinggaardIda Ringgaard, chef for produktion hos Vestjysk Landboforening er topenig med flere mælkebønder i, at den oppiskede krise over mælkeprisen er et vrangbillede. Foto: Anita Corpas

    06/10/14 kl. 12:30 Hør Ida Ringgaard i radionyhederne på P4 Midt&Vest 

    Chef for produktion hos Vestjysk Landboforening er topenig med flere mælkebønder i, at den oppiskede krise over mælkeprisen er et vrangbillede.
    – Hold mund med sortsyn og pessimisme, raser hun. 

    Danske mælkeproducenter kan sagtens lande 2015 med et komfortabelt nul til trods for øv omkring faldende mælkepriser.
    – Sådan er det at producere på verdensmarkedsvilkår, siger hun.

    Af Anita Corpas

    Fra Ribe til Helsinge, Spjald og Stauning. Landmænd over det meste af landet er oprørte over, hvordan der males triste fremtidsudsigter for mælkeproducenter i spalterne, fordi mælkeprisen er faldet 50 øre.

    ”Gør noget. Vi genkender ikke den sorte historie”, lyder det fra landmændene.

    Og løs sort snak kan ligefrem være skadeligt for erhvervet, mener Ida Ringgaard, chef for produktion hos Vestjysk Landboforening.

    Hun er topenig i, at den oppiskede krise over mælkeprisen er et vrangbillede.

    – Hold mund med sortsyn og pessimisme, raser hun og tilføjer;

    – Lad dog være med at gøre det sværere for den største gruppe af mælkeproducenter ved at generalisere hele erhvervet ud fra situationen hos de få.

    Ida Ringgaard peger på, at vestjysk sparsommelighed klart er et omdrejningspunkt for rådgivningen.

    – Vi er altid skeptiske overfor meldinger om, at mælkeprisen vil holde. Det er blot et halvt år siden, at alle sagde, mælkeprisen kunne holde i hvert fald året ud.

    – Vi har sikret langt hovedparten af vores landmænd, fordi vi hellere laver forsigtige budgetter end tager modet fra dem med skuffelser, siger hun til landboforeningens hjemmeside.

    Og de bølgegange erhvervet oplever lige nu, er helt sikkert kommet for at blive.

    – Fremtiden for danske mælkeproducenterne er at indstille sig på, at priserne er varierende. Sådan er det at producere på vilkår for det globale verdensmarked, fastslår Ida Ringgaard.

    Genkender ikke sig selv
    I Helsinge er 39-årige Jan Larsen, landmand fra Helsinge med 280 køer blandt de landmænd, der ikke kan genkende sig selv i det trøstesløse mediebillede.

    – For hver 10 øre mælkeprisen falder, mister jeg lige nu 300.000 kroner. Men afregningsprisen har jeg aldrig kunnet gøre noget ved, siger Jan Larsen.

    Han peger på, at det er dygtige rådgivere og landmandes eget fokus, der skal gøre bedriften bedre.

    – Hvis det går skidt, så må jeg selv blive dygtigere, finde dygtige rådgivere, der kan sige tingene så det bider på, og som kan få mig og min besætning til at yde mere, siger Jan Larsen.

    Han vedgår, at han for få år siden var blandt dem, der kæmpede for sin bedrift.

    – Ved at optimere min bedrift, forbedre mine evner for at motivere medarbejderne og blive bedre til at passe mine dyr og indføre systematik i hverdagen, så er det lykkedes mig at optimere bedriften, siger han.

    På to år har han øget bruttoudbyttet og optimeret mælkeydelsen med yderligere 1000 kilo per ko, hvilket svarer til en mer-indtjening på en lille million kroner regnet efter de nuværende lave mælkepriser.

    Næste år ender i nul
    Umiddelbart er der da heller ingen grund til panik, melder Carl Ingemann Slyk, chef for driftsøkonomi hos Vestjysk Landboforening.

    – Mælkeprisen hidtil har været kanonhøj, men selvom prisen på mælk er faldet, vil flere mælkeproducenter helt sikkert komme ud af året med store plus på bundlinjen.

    – Så kan man nok godt bære et pænt nul i 2015, siger han og tilføjer; at han forstår landmændenes harme over det dystre mediebillede, for udsigten er slet ikke så trist og mælkeprisen vil ikke blive lavere.

    – Næste år fjernes kvoten. Det betyder, at der kan produceres meget mere mælk, og vi forventer ikke mælkeprisen nogensinde bliver lavere, siger Carl Ingenmann Slyk, so mener, at fremtiden for mælkeproducenterne handler om at optimere, begrænse tab og sikre sig alternativer.

    – Skræmmebilleder om landbruget blot får bankerne til at smide lånenøglen helt væk.

    – Det er forfærdeligt overfor landmænd, hvoraf størstedelen driver en fornuftig forretning, pointerer han.

  • Radikal hetz på vestjyske landmænd

    Radikal hetz på vestjyske landmænd

    _DSC2389Politisk valgår varsler åbenbart jagt på landmænd, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

    – Det er simpelthen uartigt at gøre sagesløse landmænd til jaget vildt i et forsøg på at genrejse en politisk mærkesag, siger Søren Christensen.

    Han er harm over, at de radikale hetzer de vestjyske landmænd i sagnet om Nationalpark Skjern Å.

    Af Anita Corpas

    Så er valgåret skudt i gang, og politikere skal åbenbart manifestere deres store indflydelse på varm luft, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Den vestjyske landboformand er harm over, at de radikales folketingsmedlem Andreas Steenberg sidder i sin taglejlighed i Århus og hetzer de vestjyske landmænd i sagnet om Nationalpark Skjern Å.

    – Man kan gentage en usandhed så tit, at nogen kunne tro, at den er sand, siger Søren Christensen.

    I et læserbrev (red. Dagbladet Ringkøbing-Skjern, den 26. september), hævder det radikale folketingsmedlem, at Vestjysk Landboforening siger nej til og har modstand mod en nationalpark.

    – Det passer jo ikke. Det var Folketinget selv, der stemte nationalparken død. Men valgåret varsler åbenbart vild jagt på landmænd.

    – Det er simpelthen uartigt og helt urimeligt at gøre landbruget til gidsler i et forsøg på at rejse en mærkesag med politisk selviscenesættelse, siger Søren Christensen til landboforeningens hjemmeside.

    Landmænd bakker op

    Mens sagen om Nationalpark Skjern Å tilbage i 2010 kørte på sit højeste, var vestjyske landmænd og lodsejere enige om at bakke op om en nationalpark med udgangspunkt i otte forudsætninger, som 250 lokale beboere stod bag.

    Ydermere fastslog daværende miljøminister Karen Ellemann (V) efterfølgende under et besøg i det vestjyske, at man imødekom de otte forudsætninger, og at der ikke ville komme restriktioner på landbrugsdrift i forbindelse med nationalpark.

    Imidlertid valgte Folketinget i 2012 selv at afvise planen om en Nationalpark Skjern Å, og Vestjysk Landboforening har derfor ikke umiddelbart taget stilling til eventuel ny.

    – Vi imødeser gerne nye planer. Men vores holdning er, at deltagelse naturligvis bør foregå frivilligt, og at effektivt drevet landbrug går hånd i hånd med flot natur og godt miljø.

    – Og så mener vi, at det må være rimeligt at begynde med at omfatte de statslige arealer, frem for at starte med de private, fastslår Søren Christensen.

    Yderligere information:
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 2094 026

  • Sælg gården og få pengene om tre år – måske

    Sælg gården og få pengene om tre år – måske

    Sven Erik Aarup/Dejbjerg

    Lisbeth og Sven Erik Aarup er fast besluttet på, at bakke op om at sikre Niels Peder Petersen (th) en god start på gården. Foto: Anita Corpas

    Med en gennemsnitsalder blandt landmænd på omkring de 60 år skriger dansk landbrug på et generationsskifte.

    Men til trods for politiske visioner om et aktivt landbrug i fremtiden gør gamle skatteregler det svært for den nye generation at tage over.

    – Det skyldes en urimelig forskelsbehandling i skattereglerne, siger teamleder i driftsøkonomi Carl Ingemann Slyk hos Vestjysk Landboforening.

    Så når 69-årige svineproducent Svend Erik Aarup og hans hustru om et år forlader deres gård og overdrager den til efterfølgeren er det på lykke og fromme.

    Pengene kommer om tre år – måske.

    Af Anita Corpas

    Dansk Landbrugserhverv skriger på et generationsskifte. Og med en gennemsnitsalder blandt aktive landmænd på omkring de 60 år står de gamle i kø for at komme ud af erhvervet. Men forskelsbehandling i skattelovgivningen for succession spænder ben for, at de unge kan komme ind.

    – Det er en helt urimelig forskelsbehandling. Reglerne for at udskyde skat bør være ens – uanset om du er i familie eller ikke, siger Carl Ingemann Slyk, teamleder i driftsøkonomi hos Vestjysk Landboforening.

    Han forklarer, at arvinger til en slægtsgård kan overtage skyldig skat, udskyde at betale den og overtage gården i morgen.
    Derimod kan en anden ung landmand først gøre det samme om tre år, efter at have arbejdet på gården i 4200 mandetimer – og hvis altså han til den tid kan låne pengene.

    Få overtager familiegården

    – Reglen er ikke blot urimelig, den er også utidssvarende. I dag ser vi langt færre landmandsunge overtage de fædrene gårde end tidligere.

    – Desuden gør sådan en regel det helt umuligt at lave en fornuftig finansieringsramme for de landmand, der gerne vil ind i erhvervet og have en gård, pointerer Carl Ingemann Slyk. Han understreger, at der ikke i andre erhverv ses så restriktive regler.

    På Bøgholt, en solid bedrift højt beliggende i det idylliske Dejbjerg i Vestjylland taler dåbsattesten for, at der snart skal ske et generationsskifte.

    Ingen arvinger

    Men uden arvinger til at overtage gården må 69-årige svineproducent Sven Erik Aarup og fru Lisbeth enten nedlægge ejendommen og lade gårdens jorder splitte blandt interesserede naboer eller sælge det hele til én udefra.

    Parret har valgt at sælge til landmand og virksomhedsleder Niels Peder Petersen, som ikke blot er sønnens gode kammerat, men også tidligere ansat.

    Og den kommende gårdejer er allerede begyndt på sine 4200 mandetimer.

    – Planen er, at Niels Peder og hans kone Trine flytter ind til maj næste år, siger Sven Erik Aarup og fortæller; at når han selv og hustruen om et år forlader gården og overlader driften af de 5500 slagtesvin og 200 hektar til deres efterfølger, er det med en forventning om, at pengene kommer om tre år – måske.

    Et faktum, der også er frustrerende for den kommende ejer.

    – Uvisheden er meget utilfredsstillende for os begge to, for selvom Kreditforeningen er meget positive, har jeg i realiteten intet på skrift, siger Niels Peder Petersen, der ikke ved, om hans arbejde vil bære frugt.

    Oveni må han sælge sin ejendom i Stadil og flytte ind på Bøgholt med kone og deres to små børn – uden at have vished for, at de rent faktisk kan låne pengene, når de tre år er gået.

    – Med sådanne vilkår er det selvfølgeligt helt tosset, det vi gør. Men vi vil gerne sikre en ung ny landmandsfamilie en fremtid på en god gård – og et sogn en ny generation, siger Sven Erik Aarup og pointerer; at det er en ideologi der harmonerer med flere politiske røster om at få gang i det danske bondeland.

    Imidlertid hænger den økonomiske virkelighed umiddelbart skidt sammen med de politiske visioner.

    – Men når det handler om ens livsdrøm, så går man all in for det, fastslår Niels Peder Petersen.

    PRESSETEKST OG FOTO Vestjysk Landboforening

  • Parcelhusejere til landboformand; Hjælp os mod vandet

    Parcelhusejere til landboformand; Hjælp os mod vandet

    Sven Erik Aarup/DejbjergLandboformand Søren Christensen peger på, at de høje Landboformand Søren Christensen peger på, at de høje vandstande er et tiltagende problem. Foto: Anita Corpas

    Magtesløse parcelhusejere og landmandskolleger i Skjern sender bøn til formand for Vestjysk Landboforening; Hjælp os med få gang i Ringkøbing-Skjern Kommune.

    – Jeg synes, det er positivt, at vi i landbruget bliver opfordret til at gøre noget for, at kommunen erkender, at der skal nye løsninger til for at lede vand hurtigere væk fra å-systemet, fastslår Søren Christensen.

    Af Anita Corpas

    Hvert år i august klager vestjyske bønder over, at vandet fosser ud over å-systemet og langt ind over markerne omkring Skjern.

    De høje vandstande er et tiltagende problem, eftersom nye restriktioner for at vedligeholde vandløbene nedsætter afgangen for vandmasserne.

    – Allerede i august havde jeg fat i Ringkøbing-Skjern Kommune for at få dem til at vedligeholde vandløbene.

    – De har også været her, men indsatsen er ikke tilstrækkelig, og vandet kan ikke blive ledt hurtigt nok væk, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    De seneste dage har magtesløse parcelhusejere og landmandskolleger kimet landboformanden ned.

    – Mange ved ikke, hvad de skal gøre, eller orker ikke at tage kampen. De ringer for at få os til at gøre noget, siger Søren Christensen.

    Imidlertid har de massive vandproblemer en klar sammenhæng med den manglende eller reducerede grødeskæring i vandløbene, mener landboformanden.

    – Siden Ganer Å blev genslynget for år tilbage, fik landbruget store problemer med at kunne lede de stigende nedbørsmængder væk hurtigt nok.

    – Sammen med kravet om at mindske vedligeholdelsen i vandløbene, er resultatet at store mængder vand stemmer op.

    – Når Kirke Åen, der løber gennem Skjern, løber sammen med Ganer Å, som løber sammen med det statsligt ejet vandløb; Hestholmen, så klumper vandet sig sammen.

    Eftersom statens naturarealer ikke bliver vedligeholdt, betyder det, at vandet bliver bremset og kan ikke ledes væk hurtigt nok.

    – Resultatet er, at vandet oversvømmer ikke bare markerne omkring Skjern men nu også Skjern by, siger Søren Christensen og pointerer;

    – Det er tvingende nødvendigt, at Ringkøbing-Skjern Kommune erkender, at der er et problem, og at man åbner op for at finde en løsning, der kan holder mange år frem i tiden.

    – Med de nedbørsmængder, vi ser nu og kan forvente i fremtiden, så bør vi være på forkant, opfordrer Søren Christensen.

    PRESSETEKST OG FOTO Vestjysk Landboforening

Multidimensionel formidler