Stop sortsynet – landbokrise er et vrangbillede

Ida RinggaardIda Ringgaard, chef for produktion hos Vestjysk Landboforening er topenig med flere mælkebønder i, at den oppiskede krise over mælkeprisen er et vrangbillede. Foto: Anita Corpas

06/10/14 kl. 12:30 Hør Ida Ringgaard i radionyhederne på P4 Midt&Vest 

Chef for produktion hos Vestjysk Landboforening er topenig med flere mælkebønder i, at den oppiskede krise over mælkeprisen er et vrangbillede.
– Hold mund med sortsyn og pessimisme, raser hun. 

Danske mælkeproducenter kan sagtens lande 2015 med et komfortabelt nul til trods for øv omkring faldende mælkepriser.
– Sådan er det at producere på verdensmarkedsvilkår, siger hun.

Af Anita Corpas

Fra Ribe til Helsinge, Spjald og Stauning. Landmænd over det meste af landet er oprørte over, hvordan der males triste fremtidsudsigter for mælkeproducenter i spalterne, fordi mælkeprisen er faldet 50 øre.

”Gør noget. Vi genkender ikke den sorte historie”, lyder det fra landmændene.

Og løs sort snak kan ligefrem være skadeligt for erhvervet, mener Ida Ringgaard, chef for produktion hos Vestjysk Landboforening.

Hun er topenig i, at den oppiskede krise over mælkeprisen er et vrangbillede.

– Hold mund med sortsyn og pessimisme, raser hun og tilføjer;

– Lad dog være med at gøre det sværere for den største gruppe af mælkeproducenter ved at generalisere hele erhvervet ud fra situationen hos de få.

Ida Ringgaard peger på, at vestjysk sparsommelighed klart er et omdrejningspunkt for rådgivningen.

– Vi er altid skeptiske overfor meldinger om, at mælkeprisen vil holde. Det er blot et halvt år siden, at alle sagde, mælkeprisen kunne holde i hvert fald året ud.

– Vi har sikret langt hovedparten af vores landmænd, fordi vi hellere laver forsigtige budgetter end tager modet fra dem med skuffelser, siger hun til landboforeningens hjemmeside.

Og de bølgegange erhvervet oplever lige nu, er helt sikkert kommet for at blive.

– Fremtiden for danske mælkeproducenterne er at indstille sig på, at priserne er varierende. Sådan er det at producere på vilkår for det globale verdensmarked, fastslår Ida Ringgaard.

Genkender ikke sig selv
I Helsinge er 39-årige Jan Larsen, landmand fra Helsinge med 280 køer blandt de landmænd, der ikke kan genkende sig selv i det trøstesløse mediebillede.

– For hver 10 øre mælkeprisen falder, mister jeg lige nu 300.000 kroner. Men afregningsprisen har jeg aldrig kunnet gøre noget ved, siger Jan Larsen.

Han peger på, at det er dygtige rådgivere og landmandes eget fokus, der skal gøre bedriften bedre.

– Hvis det går skidt, så må jeg selv blive dygtigere, finde dygtige rådgivere, der kan sige tingene så det bider på, og som kan få mig og min besætning til at yde mere, siger Jan Larsen.

Han vedgår, at han for få år siden var blandt dem, der kæmpede for sin bedrift.

– Ved at optimere min bedrift, forbedre mine evner for at motivere medarbejderne og blive bedre til at passe mine dyr og indføre systematik i hverdagen, så er det lykkedes mig at optimere bedriften, siger han.

På to år har han øget bruttoudbyttet og optimeret mælkeydelsen med yderligere 1000 kilo per ko, hvilket svarer til en mer-indtjening på en lille million kroner regnet efter de nuværende lave mælkepriser.

Næste år ender i nul
Umiddelbart er der da heller ingen grund til panik, melder Carl Ingemann Slyk, chef for driftsøkonomi hos Vestjysk Landboforening.

– Mælkeprisen hidtil har været kanonhøj, men selvom prisen på mælk er faldet, vil flere mælkeproducenter helt sikkert komme ud af året med store plus på bundlinjen.

– Så kan man nok godt bære et pænt nul i 2015, siger han og tilføjer; at han forstår landmændenes harme over det dystre mediebillede, for udsigten er slet ikke så trist og mælkeprisen vil ikke blive lavere.

– Næste år fjernes kvoten. Det betyder, at der kan produceres meget mere mælk, og vi forventer ikke mælkeprisen nogensinde bliver lavere, siger Carl Ingenmann Slyk, so mener, at fremtiden for mælkeproducenterne handler om at optimere, begrænse tab og sikre sig alternativer.

– Skræmmebilleder om landbruget blot får bankerne til at smide lånenøglen helt væk.

– Det er forfærdeligt overfor landmænd, hvoraf størstedelen driver en fornuftig forretning, pointerer han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.