Multidimensionel formidler
http://magasin.aeldresagen.dk/aeldresagen/816/52
© Fotograf Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Fotograf Anita Corpas
http://magasin.aeldresagen.dk/aeldresagen/816/52
© Fotograf Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det er utroværdig politik og helt urimeligt at gøre så markant forskel på landmænd, raser formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen.
Miljøminister ruller forbud tilbage. Økologer må gerne sprede gødning i naturområder. Alle andre må ikke.
– Utroværdig politik, der skaber splid blandt landmand, raser vestjysk landboformand.
TEKST & FOTO: ANITA CORPAS
Forbuddet mod at gøde i §3 områder gælder ikke økologer.
Det skriver miljøminister Kirsten Brosbøl i sin fremlæggelse af det lovforslag, som knytter sig til regeringens Naturplan Danmark, og indeholder forbud mod blandt andet at gøde på § 3-beskyttede arealer.
I sine bestræbelser på at få mere jord udlagt som natur aflyser miljøminister Kirsten Brosbøl dermed sit eget forbud mod at gøde i naturområderne – men altså kun for økologer.
– Det er utroværdig politik og en fuldkommen ugennemtænkt skævert, der skaber splid.
– Det er helt urimeligt at gøre så markant forskel på landmænd, raser formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen.
Useriøs behandling
Den vestjyske landboformand føler sig magtesløs overfor, at landbrugets øverste myndighed laver produktionsvilkår for et professionelt erhverv på så utroværdigt et grundlag.
– Det ene øjeblik hævdes kvælstof at være skadeligt for naturen, det næste øjeblik er det lige meget. Det er simpelthen useriøst.
– Det beviser bare, at der overhovedet ikke er fagligt belæg for at fratage landmænd retten til at gøde i naturområder, fastslår Søren Christensen.
Indrømmer det er ufagligt
I samtlige behandlinger af Naturplan Danmark i Folketinget, har der været stillet spørgsmål. Og miljøminister Kirsten Brosbøl indrømmer da også, at der ikke er fagligt belæg for tiltaget.
”Undtagelsen er ikke begrundet i naturfaglige hensyn men alene hensynet til regeringens mål om at fordoble det økologiske areal i 2020, hedder det i ministerens svar på udvalgsspørgsmål fra Pia Agersteen (DF).
Landbrugets udviklingsenhed; SEGES og brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer har flere gange peget på, at lovforslaget om §3 til Naturplan Danmark vil koste danske landmænd 1,8 milliarder kroner i værditab, fordi jorden fremover ikke må gødes, og dermed giver den en forringet drift– og handelsværdi.
Imidlertid bliver det nu kun de konventionelle landmænd, der alene skal bære tabet på de værdiforringelser, der vil ske på deres jorde.
– Det er et kæmpe tillidsbrud. Sådanne hovsaløsninger gør det ikke nemmere at have tillid til myndighederne, fastslår Søren Christensen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Kromutter Ester Jensen © Fotos: Anita Corpas
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
– Når folk har et brændende ønske om at komme væk fra et sted, har jeg et brændende ønske om at komme derhen, sagde Steffen Kretz i sit indlæg til Faglig dag.
Retten til at ytre os frit er hele grundlaget for mit arbejde. – Når jeg rejser, giver jeg ord til folk, som ikke har den ret.
Det er en ret, men også en pligt, jeg har, sagde Steffen Kretz om sit arbejde i nogle af verdens farligste konfliktområder.
Tekst & foto: Anita Corpas
Sidste indlæg på Faglig Dag i Vestjysk Landboforening kom fra Steffen Kretz, journalist og DR’s korrespondent i Mellemøsten.
På knapt halvanden time beskrev Steffen Kretz sin dækning af tre af verdens tungeste og allerstørste historiske begivenheder.
– Når folk har et brændende ønske om at komme væk fra et sted, har jeg et brændende ønske om at komme derhen, sagde Steffen Kretz.
Han forklarede, at netop arbejdet i de historiske øjeblikke, at gøre konflikter menneskelige og give mennesker mulighed for at udtrykke ord og udfordre magten gør risikoen ved at rejse i så farlige områder, det hele værd.
Kameler og Beagler
Steffen Kretz er den eneste journalist på de hjemlige breddegrader, der har interviewet Libyens berygtede statsleder gennem 43 år Muammar Gadaffi.
Derfor mærkede Steffen Kretz også et helt særligt ønske om at vende tilbage syv år senere, da Gadaffi mistede magten og blev dræbt i 2011 efter næsten 40 års borgerkrig.
– Pludselig kan man se et lukket land. For et kort tidsrum står et vindue åbent for historien og viser os, hvad der egentlig er foregået, fortalte Steffen Kretz.
Udover at give tilhørerne indblik i de omfangsrige tekniske udfordringer forud for rejser i borgerkrigshærgede lande med blandt andet enorme oppakninger, sikkerhedsudstyr og kontante midler, tog han også sine seere med helt ind i Gadaffis kulisser med befordringsmidler, der spændte over alt fra kameler til Wolkswagens nye Beagle.
Krig om ejendomsret
Også den ellers så svært forståelige og nærmest lige så lange Palæstinensiske konflikt mellem jøder og muslimer i Palæstina gjorde Steffen Kretz helt umuligt forståelig.
Ikke blot forstod salen, hvorfor krigen stadig fortsætter, men han gav også meget illustrativt et billede af, hvor ørkesløs krigen er, og hvor umuligt den er at vinde.
– Det er en krig, der basalt handler om ejendomsret, sagde Steffen Kretz, og illustrerede på fornem vis, hvordan palæstinensere i generationer overdrager den store rustne nøgle til deres tidligere huse til nye generationer, mens israeler overdrager de samme husnøgler til deres slægtninge.
– Det er en kompliceret konflikt og en udfordring som journalist at gøre både interessant og forståelig.
Berømt fange
Steffen Kretz har også interviewet verdens mest berømte politiske fange; Aung San Suu Kyi, som i mere end 25 år har kæmpet mod militærstyret i Burma og som sad i husarrest i de 17.
Eftersom der er forbud mod udenlandske journalister var den eneste mulighed kun at rejse ind som turist.
– Det er helt unik i Danmark, at vi har retten til at ytre os frit. Det er hele grundlaget for mit arbejde, at vi kan sige, hvad vi tænker og hvad vi mener.
– Når jeg rejser, giver jeg ord til folk, som ikke har den. Det er en ret, men også en pligt, jeg har.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det overraskede landmændene at ukrudtsgræsser bedst bekæmpes ved ikke at gøre noget.
Lad det være og lad det ligge. Så enkel lød konklusionen på fem års test på en lang række ukrudtsgræsser.
PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING
Tekst & foto: Anita Corpas
Konklusionen på em års forsøg er enkel. Med undtagelse af ukrudtsarterne gold/blød hejre og spildkorn sikres alle andre ukrudtsarter en bedre overlevelse ved at pløje jorden.
– Derfor bør alt andet bør ikke have nogen former for jordbearbejdning, konkluderede Peter Kryger Jensen, seniorforsker fra Aarhus Universitet.
Forskere ved institut for afgrødesundhed placeret i Slagelse under Aarhus Universitet har i en forsøgsperiode på fem år sået ukrudtsgræsser, gravet dem op og ned eller ladet dem ligge på marken for at teste deres overlevelse.
De testede ukrudtsgræsser er vindaks, enårig rapgræs, ager, rævehale, alm. Rapgræs, rajgræs, hejrearterne og den nyere væselhale.
Og netop ukrudtsgræsset Væselhale synes at være den nye frække dreng i klassen.
Den er et voldsomt voksende problem i markerne, sager Peter Kryger Jensen.
I forsøgene er modne frø udlagt direkte på jord, i halm og i to centimters dybde.
– Det er ganske overraskende at et par centimeters dybde ala stub-bearbejdning giver stor levedygtighed af frø, hvilket betyder, at de sikrer større overlevelse ved at blive arbejdet ind i jorden, sagde Peter Kryger Jensen.
– Det mest effektive er bare at lade frøene ligge, hvorimod stubbearbejdning giver en levedygtighed på 10-20 procent af fx rapgræs.
Bortset fra at Væselhale er en et års afgrøde, så er billedet det samme.
– Med de få undtagelser gælder det for alle græsarter, at de bedste behandling er, at lade være med at gøre noget, fastslog Peter Kryger Jensen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Det en skidt strategi at vænne forbrugerne til, at højt eksponerede kvalitetsfødevare kan fås til dumpingpriser, siger Søren Christensen.
© Foto: Anita Corpas
Mens øko-danmark jubler over lavere priser på økovarer trækker vestjysk landboformand sig ud af festen.
– Det er en skidt strategi at vænne forbrugerne til at kvalitetsfødevarer fås til dumpingpriser, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Tekst og foto: Anita Corpas
Der er ingen fremtid i at dumpe priserne på de økologiske kvalitetsprodukter, og det er en skidt strategi, der vil ramme os i nakken, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, og i øvrigt selv økologisk kødkvægsproducent.
Han er ikke synderlig begejstret for den opmærksomhed, som COOP Danmark har skabt for økologien på baggrund af sit tiltag med 1. januar at sænke priserne på økologisk frugt og grønt de kommende fem år.
– Alle, der sænker prisen kan skabe en mer-omsætning, men at gøre det på kvalitetsfødevarer, der er underlagt skrappe krav for miljø og dyrevelfærd, er naivt.
– Det sender et helt forkert signal til forbrugeren om, at høje krav er billige at leve op til.
– Og så er det en skidt strategi at væne forbrugerne til, at højt eksponerede kvalitetsfødevare kan fås til dumpingpriser, siger Søren Christensen og pointerer, at når samfundet stiller så store krav til kvalitet, så skal det også koste prisen.
Regningen kommer
Til trods for at fødevaregiganten har meldt ud, at øko-producenterne ikke vil blive belastet af et tab, så tvivler landboformanden meget stærkt på, at priserne på de
økologiske varer efterfølgende vil kunne hæves igen, når økofesten stopper om fem år.
Derimod frygter han, at der vil være en regning at betale. En regning, der vel at mærke vil blive sendt videre til producenterne, gisner han.
– Hvem skal betale, når forbrugerne om fem år kræver samme høje kvalitet til de samme lave priser, de har vænnet sig til, spør´han.
Imod sin formand
Søren Christensen er dermed lodret uenig med sin egen formand i Landbrug og Fødevarers Økologisektion, Hans Erik Jørgensen, som oplever tiltaget positivt.
”Jeg forventer ikke, at det skal gå ud over afregningsprisen til økologerne. ”Vi synes, at det er positivt, at COOP retter så stor opmærksomhed mod økologien, siger Hans Erik Jørgensen til Landbrugsavisen.
Men Søren Christensen agter ikke selv at dumpe prisen på sit kvalitetskød.
– Jeg sænker ikke prisen. Jeg mener, vi skal sælge vores varer til markedsprisen.- At dumpe hinandens priser er heller ikke godt for fællesskabet i landbruget, pointerer han.
Yderligere information:
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon: 2094 0264
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Kalveekspert Rikke Engelbrecht og chefrådgiver Ida Ringgaard viser vej til flere penge på NutriFair.
© Foto: Anita Corpas
På landbrugsmessen NutriFair i Fredericia den 21-22. januar afslører Vestjysk Landboforenings rådgiverteam kroner og øre på gevinsten af at fodre kalve dyrt og generøst.
De vestjyske kvægrådgivere står for Europas første beregning på det felt nogensinde og kan nu dokumentere, at over en halv million kolde kontanter ligger og venter i kviestaldene.
Tekst og foto: Anita Corpas
Vestjysk Landboforenings rådgiverteam for kvæg er for tredje år i træk inviteret til at give indlæg på den top-specialiserede landbrugsmesse; NutriFair i Fredericia.
Chefrådgiver for kvæg; Ida Ringgaard og kalveekspert Rikke Engelbrecht afslører også denne gang nye mælkeveje til flere penge.
For ifølge de to ligger guldet i kviestalden.
– Der er et stort uudnyttet potentiale. Og landmændene bør ikke gå glip af ressourcen, pointerer Ida Ringgaard og peger på to umiddelbare muligheder for øget vækst på kvægbedriften.
Enten ved at producere mere mælk eller ved at sikre mere tilvækst.
Første gang i Europa
Det er kalveekspert Rikke Engelbrecht, der for første gang i Europa nogensinde har udarbejdet økonomisk beregninger på effekten af at fodre kalvene optimalt og dermed sikre kalvene en ønsket tilvækst på et kilo om dagen.
– Formålet er at skabe sunde dyr med en høj daglig tilvækst.
– Nu kan vi dokumentere omfanget af den økonomiske gevinst ved at udnytte hele kalvens vækstpotentiale, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht.
Hun forklarer, at mest forskning tænker i sundhed frem for økonomi.
– Ingen har derfor tidligere beskæftiget sig med de langsigtede økonomiske konsekvenser af at fodre optimalt, siger hun.
På den baggrund kan der dokumenteres en gevinst på over en halv million kroner beregnet på en gennemsnitsbedrift med 200 køer ved rent ud sagt at fodre dyrt og generøst.
Nedsætter kælvningsalderen
Ifølge Ida Ringgaard bonner resultatet af beregningerne ud med 200.000 kroner i sparet likviditet, når kalve med optimal tilvækst kan stå klar til kælvning langt tidligere end normalt.
Kælvningsalderen kan dermed barberes med ca. tre og en halv måned, og sparer bundet likviditet i form af foder og sengepladser, mener Ida Ringgaard.
– Det der virkelig batter på bundlinjen er friske dyr i malkestalden, der holder længere og beregnet kan de yde for ca. 300.000 kroner mere mælk, siger hun og forklarer; at der er flere penge i at have produktive dyr og at likviditet lige nu er den mest knappe ressource i dansk landbrug.
– Derfor er det allervigtigste mål at få frigjort likviditet og en samlet gevinst på ca. en halv million kroner på 200 dyr er intet mindre end fantastisk, siger Ida Ringgaard og slår fast;
– Vi skal udnytte potentialet fuldt ud og sætte mål for en øget holdbarhed hos køerne, for bedrifterne skal ikke nødvendigvis have flere dyr, men i stedet lave dyr, der holder.
– Det er en succes, når hver ko giver 50 tons mælk, inden den forlader malkestalden, siger hun.
NutriFair 21.-22. Januar 2015
Fonden MESSE C
Vestre Ringvej 101, DK-7000 Fredericia
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Erfagruppe for Landbrugets kvinder fortsætter i 2015 med start 19. januar. Der er få pladser tilbage. Modelfoto: Anita Corpas
Flere kvinder får sig en lille overraskelse, når de vælger et parløb med en landmand.
– De flytter ind i en livsform, som de ikke kender på forhånd og som kan virke gammeldags og mandschauvinistisk, siger socialrådgiver for Vestjysk Landboforening, Solvejg Høj og fortsætter den populære erfagruppe i øget tilfredshed i 2015.
Der er få pladser tilbage.
Tekst og foto: Anita Corpas
Tilfredsheden i stuehusene skal øges og trykket skal lukkes ud. Derfor fortsætter Vestjysk Landboforening erfa-gruppen for landbrugets kvinder.
– Rigtig mange kvinder flytter ind hos en landmand uden noget egentlig kendskab til landbrugserhvervet på forhånd.
– Nogle klarer det let, mens andre lige får sig en lille overraskelse, siger specialkonsulent og socialrådgiver for Vestjysk Landboforening, Solvejg Høj.
Definerede roller
Umiddelbart kommer det bag på mange kvinder, at landmænd ofte er fraværende, altid arbejder ude og sjældent bidrager i det huslige arbejde, fortæller Sovejg Høj.
– Det kan virke meget gammeldags og mandschauvinistisk, men landmandslivet er et parløb, der kræver en stor indsats fra både manden og kvinden.
– Og at hver især har sine ansvarsområder, siger Solvejg Høj. Hun peger på; at det derfor typisk er kvinderne, der står med børnene, maden og alt det sociale.
– Det kan for nogle kvinder være en meget stor mundfuld. Men det sætter vi positivt fokus på ved møderne, fastslår Solvej Høj.
Taler om tabu
Erfa-gruppen for Landbrugets kvinder mødes otte gange henover året og har til formål at udveksle erfaringer og at sætte ord på tabu.
Solvejg Høj er tovholder og sørger for at sætte spot på de udfordringer kvinderne har eller eventuelt vil møde på en travl virksomhed med et aktuelt emne.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Vestjysk Landboforenings Faglige Dag er som oftest et tilløbsstykke, hvor flere hundrede landmænd hvert år deltager. Her foto fra 2014.
Årets Faglig dag i Vestjysk Landboforening er topspækket med internationale som nationale faglige scoops.
Nutidens landmænd skal kunne planlægge fremtiden på bedriften. Og vi har en plan, siger direktør Jens Møller Nielsen.
Tekst og foto: Anita Corpas
Folk, der kan sit kram, bliver landbrugets overlevelse. Og med til at udruste fremtidens landmænd har Vestjysk Landboforening sikret sig nogle af landets mest efterspurgte forskere og konsulenter, siger Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening.
– Blandt andet er det noget af et fagligt scoop, at vi har fået den hollandske dyrlæge Jan Hulsen til at give indlæg om koens potentiale også efter, at kvoten er væk, siger Jens Møller Nielsen.
Jan Hulsen er for de fleste kendt som forfatter til de i landboforeningen solgte bøger; Kalvesignaler og Fodersignaler.
Svin og strip er nyt
Som et helt nyt element i årets faglige dag i landboforeningen er der indlæg fra planter om det nye fænomen at så i striber.
Landmand Asbjørn Kaad fra Tandslet på Sydals fortæller om at håndtere og planlægge jordbearbejdningen; strip-tillage på 650 ha.
Endelige bliver der også eksklusiv fokus på svineproduktion og byggeri.
Svineproducent Holger Lundgaard Madsen fra Lemvig fortæller, hvordan han holder 820 årssøer, 30.000 slagtesvin og 800 ha. solidt styret mod succes.
Efterfulgt af Bjarne Knudsen & Kristian Juul Volshøj fra SvineRådgivningen, der giver deres bud på den billigst mulige fodring af søer, smågrise og slagtesvin.
Endelig kommer bygningsrådgiver Cathrine Margrethe Bak Pedersen og fortæller om det rationelle byggeri og lovgivningens skidt og kanel.
Sværvægt på økonomi
Imidlertid er det økonomien, der kommer til at kræve de helt store evner for at kunne planlægge den sikkerhed i fremtiden, som den finansielle sektor i stigende omfang kræver af landmændene.
Til det formål fortæller landbrugskundechef hos Vækstfonden; Jakob Autzen, om lånemuligheder via Vækstfonden, foruden en ny type lån, der kan forbedre yngre landmænds muligheder for at etablere sig i landbruget.
Han suppleres af økonomichef i Vestjysk Landboforening; Søren Behrmann., der som tidligere bankdirektør har god fod på de mest aktuelle økonomiske emner omkring afdragsfrihed, investeringer og generationsskifte.
Verdens brændpunkter
Dagen afrundes med et højaktuelt fokus på verdens brændpunkter med DR-journalist og udenrigskorrespondent Steffen Kretz.
Han beretter om, hvordan man forbereder sig på at arbejde i en krigszone og bearbejde de voldsomme indtryk fra områder, som folk desperat forsøger at komme væk fra.
– Brændpunkter andre steder i verden har jo netop voldsom indflydelse på vores landbrug, siger Jens Møller Nielsen og peger på, at Ruslandskrisen negative effekt på svineproduktionen netop er et aktuelt eksempel.
Yderligere information:
Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2427 7828
TID/STED:
Faglig dag i Vestjysk Landboforening
Tirsdag den 3. Februar 2015 kl. 9.00-15.15
i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1, Skjern.
TILMELDING KLIK HER:
Tilmelding nødvendig:
Senest onsdag den 28. januar på www.vjl.dk eller tlf. 96 80 12 00 med angivelse af hvilken del, man ønsker at deltage i (kvæg, svin, plante).
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
”Læsset er ved at tippe, vi orker ikke mere”. Det er dét, jeg hører derude. Landmændene har fået alt for store læs at trække, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Ude i verdenen bryster de danske politikere sig over danske fødevarer. Vi producerer verdens bedste fødevarer, hævder de ofte.
– Vi?! spør’ vestjysk landboformand. Det er mobning at tage æren for andres arbejde, specielt når man intet giver, men kun tager.
Tekst & foto Anita Corpas
Livet er blevet for surt for de danske landmænd. Der er for mange forhindringer, og der er ved brede sig en modløshed, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
”Læsset er ved at tippe, vi orker ikke mere”. Det er dét, jeg hører derude. Landmændene har fået alt for store læs at trække, siger Søren Christensen, der i sit årlige nytårsskrald for første gang i over otte år er trist i mælet.
Han er begyndt at frygte fremtiden for dansk landbrug.
Årsagen er de endeløse udsigter til endnu flere afgifter, hårdere restriktioner og yderligere krav. De er ved at tage modet fra bønderne, siger han.
– I de senere år har erhvervet oplevet alt for mange hovsa-løsninger. Alligevel bryster politikerne sig ude som hjemme af, at vi producerer verdens bedste fødevarer.
– Vi?! Var det sagt i en almindelig virksomhed, havde det været en sag om mobning, specielt, når man ikke selv bidrager til succes’en, men kun lægger begrænsninger, siger Søren Christensen, som ikke lægger skjul på, at han efterlyser mere handling frem for al den snak.
Svækket erhverv
Og det er et svækket erhverv, der beder om hjælp til at blive ved at leve op til de fine ord.
– Vi mangler et politisk klart signal om, hvorvidt der er vilje bag ordene. Ønsker Danmark et landbrug, der producerer kvalitetsfødevarer – eller vil man knække os og importere det hele fra Polen, spør’ landboformanden.
– Folk er ved at være trætte af indholdsløse udtalelser og blonde beslutninger.
– Det kræver stor selvdisciplin at stå op klokken fire hver eneste morgen året rundt og passe sine dyr, selv når mælkeprisen lige er faldet yderligere, Rusland boykotter danske fødevarer, og så skal vi også lige sluge den daglige restriktionsvada fra dansk politik, pointerer en harm vestjysk landboformand.
Han peger på de seneste §3 restriktioner, der tvinger landmændene ud at finde andet jord for at kunne producere foder nok.
– Er det en måde at belønne et erhvervsliv, der hver dag gør sit ypperste for Danmark?
– Alle efterspørger flere danske fødevarer, og Arla vil have mere mælk. Alligevel mødes vi kun med afgifter, beskatning og restriktioner.
– Hvor er balancen? Hvor er opbakningen? Ja, hvor er meningen, spør’ Søren Christensen.
Yderligere oplysninger:
Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2094 0264
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Multidimensionel formidler