Landboformand: Danske politikere mobber bønderne

 Søren Christensen, fmd. Vestjysk”Læsset er ved at tippe, vi orker ikke mere”. Det er dét, jeg hører derude. Landmændene har fået alt for store læs at trække, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

Ude i verdenen bryster de danske politikere sig over danske fødevarer. Vi producerer verdens bedste fødevarer, hævder de ofte.

– Vi?! spør’ vestjysk landboformand. Det er mobning at tage æren for andres arbejde, specielt når man intet giver, men kun tager.

PRESSE FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

 

Tekst & foto Anita Corpas

Livet er blevet for surt for de danske landmænd. Der er for mange forhindringer, og der er ved brede sig en modløshed, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

”Læsset er ved at tippe, vi orker ikke mere”. Det er dét, jeg hører derude. Landmændene har fået alt for store læs at trække, siger Søren Christensen, der i sit årlige nytårsskrald for første gang i over otte år er trist i mælet.

Han er begyndt at frygte fremtiden for dansk landbrug.

Årsagen er de endeløse udsigter til endnu flere afgifter, hårdere restriktioner og yderligere krav. De er ved at tage modet fra bønderne, siger han.

– I de senere år har erhvervet oplevet alt for mange hovsa-løsninger. Alligevel bryster politikerne sig ude som hjemme af, at vi producerer verdens bedste fødevarer.

– Vi?! Var det sagt i en almindelig virksomhed, havde det været en sag om mobning, specielt, når man ikke selv bidrager til succes’en, men kun lægger begrænsninger, siger Søren Christensen, som ikke lægger skjul på, at han efterlyser mere handling frem for al den snak.

Svækket erhverv

Og det er et svækket erhverv, der beder om hjælp til at blive ved at leve op til de fine ord.

– Vi mangler et politisk klart signal om, hvorvidt der er vilje bag ordene. Ønsker Danmark et landbrug, der producerer kvalitetsfødevarer – eller vil man knække os og importere det hele fra Polen, spør’ landboformanden.

– Folk er ved at være trætte af indholdsløse udtalelser og blonde beslutninger.

– Det kræver stor selvdisciplin at stå op klokken fire hver eneste morgen året rundt og passe sine dyr, selv når mælkeprisen lige er faldet yderligere, Rusland boykotter danske fødevarer, og så skal vi også lige sluge den daglige restriktionsvada fra dansk politik, pointerer en harm vestjysk landboformand.

Han peger på de seneste §3 restriktioner, der tvinger landmændene ud at finde andet jord for at kunne producere foder nok.

– Er det en måde at belønne et erhvervsliv, der hver dag gør sit ypperste for Danmark?

– Alle efterspørger flere danske fødevarer, og Arla vil have mere mælk. Alligevel mødes vi kun med afgifter, beskatning og restriktioner.

– Hvor er balancen? Hvor er opbakningen? Ja, hvor er meningen, spør’ Søren Christensen.

Yderligere oplysninger:

Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2094 0264

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.