corpas.dk

Multidimensionel formidler

En bekymrende udvikling truer rent drikkevand i grundvandsparker til vandværker på grund af planer om en motorvej over Egholm.

Presse for Borgerbevægelsen 2023

Området omkring de sårbare boringsnære beskyttelsesområder ved Drastrup og Lindholm-Hvorup vandværker er truet af et stærkt politisk ønske om at anlægge en motorvej gennem to vitale grundvandsparker, siger pensioneret projektleder i Drastrup Pilotprojekt og landskabsarkitekt i Aalborg Kommune Gitte Ramhøj.

– De to områder er en essentielle kilder til rent drikkevand og forsyner tilsammen mere end 1/3-del af borgerne i Aalborg, siger Gitte Ramhøj og forklarer, at de to vandværk er nøglevandværk, og derfor helt afgørende kilder til at forsyne borgere og lokalsamfund med rent drikkevand.

Gennem de seneste 30 år har blandt andet Aalborg Kommune haft rent drikkevand i de to grundvandsparker til vandværkerne i Drastrup og Lindholm-Hvorup som særligt indsatsområde.

– Der findes ingen alternativer, og det kan blive meget dyrt for vandforbrugerne, at Aalborg Kommune skal opspore og rense forurenet grundvand fra anlæg og drift fra en motorvej, hvis det overhovedet er muligt, siger Gitte Ramhøj.

Hun finder det helt afgørende, at beslutningstagere handler med omtanke og indsigt for at bevare disse uvurderlige ressourcer og sikre rent drikkevand for fremtidige generationer.

– Den rene vandforsyning i Aalborg er helt afhængige af, at der er ansvarlige politikere, der træffer ansvarlige beslutninger for at beskytte områderne for fremtiden, siger Gitte Ramhøj.

Politisk uvilje

Imidlertid er drikkevandet truet af det politiske pres på anlæg af en motorvejstracé gennem to grundvandsparker, der ser stort på, at anlægget vil udgøre en alvorlig risiko for en varig og uoprettelig forurening af grundvandet, mener Borgerbevægelsen.

– Det fremgår sort på hvidt af den seneste Miljøkonsekvensvurdering fra 2021, og desværre er den aktuelle situation, at det politiske ønske om at fremme motorvejsprojektet sker på trods af konsekvenserne for drikkevandet for byens borgere, pointerer formand for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.

Både Borgerbevægelsen og Gitte Ramhøj har indgivet adskillige høringssvar for at sikre, at drikkevandet i Aalborg bliver beskyttet mod anlæg af en motorvej. Det står imidlertid i kontrast til Aalborg Kommunes høringssvar fra april 2021, mener de.

I Høringssvaret anfører Aalborg Kommune blandt andet, at linjeføringen er afvejet af hensynet til drikkevandsboringerne i Drastrup, og at Aalborg Kommune har fokus på afkørselsanlægget ved Ny Nibevej for at sikre, at grundvandsinteresserne beskyttes bedst muligt.

– Det er helt utilstrækkeligt at skrive, at ”hensynene er afvejet” og at grundvandsinteresserne ”beskyttes bedst muligt”.

– Sådanne udtalelser åbner for muligheden for at acceptere en forurening, hvilket strider mod det grundlæggende princip, at i Danmark skal grundvandet kunne drikkes efter blot at være iltet og filtreret.

– Der er behov for politikere, der tager ansvar for de fremtidige generationers drikkevand – også når der skal besluttes anlæg af motorveje, fastslår Louise Faber.



Kategori: SENESTE

  • Politisk uvilje truer drikkevandet med motorvejsplaner i Aalborg

    Politisk uvilje truer drikkevandet med motorvejsplaner i Aalborg

    En bekymrende udvikling truer rent drikkevand i grundvandsparker til vandværker på grund af planer om en motorvej over Egholm.

    Presse for Borgerbevægelsen 2023

    Området omkring de sårbare boringsnære beskyttelsesområder ved Drastrup og Lindholm-Hvorup vandværker er truet af et stærkt politisk ønske om at anlægge en motorvej gennem to vitale grundvandsparker, siger pensioneret projektleder i Drastrup Pilotprojekt og landskabsarkitekt i Aalborg Kommune Gitte Ramhøj.

    – De to områder er en essentielle kilder til rent drikkevand og forsyner tilsammen mere end 1/3-del af borgerne i Aalborg, siger Gitte Ramhøj og forklarer, at de to vandværk er nøglevandværk, og derfor helt afgørende kilder til at forsyne borgere og lokalsamfund med rent drikkevand.

    Gennem de seneste 30 år har blandt andet Aalborg Kommune haft rent drikkevand i de to grundvandsparker til vandværkerne i Drastrup og Lindholm-Hvorup som særligt indsatsområde.

    – Der findes ingen alternativer, og det kan blive meget dyrt for vandforbrugerne, at Aalborg Kommune skal opspore og rense forurenet grundvand fra anlæg og drift fra en motorvej, hvis det overhovedet er muligt, siger Gitte Ramhøj.

    Hun finder det helt afgørende, at beslutningstagere handler med omtanke og indsigt for at bevare disse uvurderlige ressourcer og sikre rent drikkevand for fremtidige generationer.

    – Den rene vandforsyning i Aalborg er helt afhængige af, at der er ansvarlige politikere, der træffer ansvarlige beslutninger for at beskytte områderne for fremtiden, siger Gitte Ramhøj.

    Politisk uvilje

    Imidlertid er drikkevandet truet af det politiske pres på anlæg af en motorvejstracé gennem to grundvandsparker, der ser stort på, at anlægget vil udgøre en alvorlig risiko for en varig og uoprettelig forurening af grundvandet, mener Borgerbevægelsen.

    – Det fremgår sort på hvidt af den seneste Miljøkonsekvensvurdering fra 2021, og desværre er den aktuelle situation, at det politiske ønske om at fremme motorvejsprojektet sker på trods af konsekvenserne for drikkevandet for byens borgere, pointerer formand for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.

    Både Borgerbevægelsen og Gitte Ramhøj har indgivet adskillige høringssvar for at sikre, at drikkevandet i Aalborg bliver beskyttet mod anlæg af en motorvej. Det står imidlertid i kontrast til Aalborg Kommunes høringssvar fra april 2021, mener de.

    I Høringssvaret anfører Aalborg Kommune blandt andet, at linjeføringen er afvejet af hensynet til drikkevandsboringerne i Drastrup, og at Aalborg Kommune har fokus på afkørselsanlægget ved Ny Nibevej for at sikre, at grundvandsinteresserne beskyttes bedst muligt.

    – Det er helt utilstrækkeligt at skrive, at ”hensynene er afvejet” og at grundvandsinteresserne ”beskyttes bedst muligt”.

    – Sådanne udtalelser åbner for muligheden for at acceptere en forurening, hvilket strider mod det grundlæggende princip, at i Danmark skal grundvandet kunne drikkes efter blot at være iltet og filtreret.

    – Der er behov for politikere, der tager ansvar for de fremtidige generationers drikkevand – også når der skal besluttes anlæg af motorveje, fastslår Louise Faber.



  • Støjplagede borgere er retsløse med nuværende planlov

    Støjplagede borgere er retsløse med nuværende planlov

    Støjplagede borgere er retsløse med nuværende planlov

    Politikerne træffer uansvarlige beslutninger på et misvisende grundlag, og beregninger på støjkonsekvenser på fx motorveje er helt ureguleret. Borgerbevægelsen i Aalborg indgiver høringssvar til ændring i planlov.

    Presse for Borgerbevælgelsen 2023

    Aalborg er allerede Danmarks mest støjbelastet by. Og nu viser det sig, at støjmålinger for nye statsveje slet ikke tager højde for lokale forhold som fx den nordjyske vestenvind, der blæser to-tredjedel af tiden om året.

    – Det skyldes blandt andet, at Vejdirektoratet regner med et metrologiske landsgennemsnit, siger Henrik Sakstrup, talsmand for Borgerbevægelsen og ekspert i støj.

    Det betyder, at 26.000 husstande langs den nye strækning og helt ud til Hasseris, Skudehavnen, Lindholm Høje og siloerne på Nørresundbysiden ved Aalborg kan se frem til et støjinferno på linje med en døgnkørende tørretumbler, hvis en ny motorvej over Egholm vedtages og anlægges.

    Henrik Sakstrup forklarer, at myndighedernes beregninger tillige er baseret på urealistiske lave tal om trafikbelastning og et landsdækkende meteorologisk gennemsnit for vindforhold.

    – Og det til trods for viden om, at vind forstærker støj, siger Henrik Sakstrup, som slår fast, at faktuelle beregninger viser, at støjen på en vestgående motorvej langt overstiger de fremlagte støjgrænser, som politikerne har truffet beslutning på.

    Lær af Silkeborgrædslen
    Henrik Sakstrup har haft foretræde for Transportudvalget på Christiansborg. Her dokumenterer han, at en motorvej på vestsiden af Aalborg, vil støjforurene et areal, der langt overstiger det dobbelte som fremlagt i miljøkonsekvensrapporten i 2011, og som dannede grundlag for beslutning om linjeføringen over Egholm.

    – Myndighedernes tal er slet ikke baseret på et realistisk antal køretøjer for fremtiden, siger han og peger på erfaringer fra Silkeborg. Her viser realiteterne, at trafikken steg væsentligt og derfor larmer langt mere end antaget.

    – Hvorfor vil vi ikke tage ved lære af rædslerne fra Silkeborgmotorvejen, hvor erfaringer blandt andet viser, at trafikomfanget altid overstiger myndighedernes prognoser, pointerer Henrik Sakstrup. Han undrer sig over den manglende politiske vilje til at forholde sig til faktuel viden.

    Tyskland kan godt
    Henrik Sakstrup peger fx på »bilernes land«; Tyskland med 83 mio. indbyggere og en befolkningstæthed, der er dobbelt så stor som i Danmark. Landet har på 10 år haft succes med at dæmpe vejstøj på de tyske veje med 17 procent.

    – Det er tankevækkende, at trafikstøj i Danmark i samme periode til gengæld er steget med hele 17 procent, påpeger Henrik Sakstrup.

    Retsløse borgere

    Imidlertid er danske borgere efterladt retsløse i anlægsbyggerier i Danmark, hvis myndighedernes beregninger om støjgener slår fejl.

    Det skyldes, at den planlov, der skal beskytte landets natur, menneskets livsvilkår og dyre- og planteliv slet ikke tager højde for vejstøj, der overskrider tilladte grænseværdier.

    – Ny vejstøj fra motorveje er helt ureguleret i Planloven, siger formand for Borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.

    Hun peger på, at netop støj er et kraftigt stigende sundhedsskadeligt problem i Danmark, herunder vejstøjsgener.

    – I Danmark er 23% af befolkningen hårdt belastet med sundhedsskadelig vejstøj. Det betyder, at 802 borgere hvert år dør for tidligt som følge af vejstøj, siger Louise Faber og peger på, at støjskadede danskere koster samfundet over 4,4 milliarder kroner om året.

    – De støjkonsekvensberegningerne, der anvendes af vejmyndigheder, giver misvisende resultater, hvilket medfører uansvarlige beslutninger, når politikerne fx planlægger boligområder, hvor der endnu ikke er opført vejanlæg, pointerer hun.
    Høringssvar indgivet

    Borgerbevægelsen har derfor netop indgivet høringssvar i bestræbelser på at få ændret Planloven til blandt andet at omfatte regler, der sikrer, at kommunerne undgår at planlægge boligområder, der senere bliver belastet med sundhedsskadelig vejstøj.

    – Det kræver regler, der forpligter vejmyndighederne til at oplyse om de maksimale støjkonsekvenser på veje, siger Louise Faber.

    Det betyder, at der skal oplyses om støj i forhold til, at vejen er i brug ved sin maksimale kapacitet og under hensyntagen til den herskende vindretning i området i planlægningsfasen.

    I den nuværende planlov er imidlertid ingen hjælp til borgere i et støjbelastet område, hvis støjen opstår, efter en lokalplan er vedtaget.

    – I dag eksisterer der ikke en lovgivning, der kræver, at myndighederne griber ind, hvis det viser sig, at grænseværdierne overskrides, pointerer hun.

  • Fremragende og topcharmerende Lisa Nilsson

    Fremragende og topcharmerende Lisa Nilsson

    Du må have hjerte som en død rotte, hvis ikke du går smaskforelsket fra Lisa Nilssons show; ’Kvinnan Som Är Jag’, som præsenteres endnu to aftener i Glassalen i Tivoli.

    I sit show ’Kvinnan Som Är Jag’, som præsenteres 6. og 7. marts 2020 i Glassalen i Tivoli, giver Lisa Nilsson sig selv til publikum i en sjælden følsom, ærlig og morsom blanding af sang, dans og stand-up, om den kvinde, Lisa Nilsson engang var, til den kvinde hun er i dag.

    Anmeldelse bragt i Out & About
    6. marts 2020

    Allerede som 22-årig var Lisa Nilsson feteret, perfekt og et superlækkert svensk popikon: ”i 90’erne en onanipose til alle mænd”, som Lisa Nilsson spøgefuldt fortæller i sit show, der tager udgangspunkt i Lisas personlige udviklingshistorie.

    Med kæmpe hits som ’Himlen Runt Hörnet’ og titelsangen til Hella Joofs film: ’En kort, en lang’, bjergtog Lisa Nilsson danskerne i 1990’erne. Og det gør hun stadig, aktuelt omkranset af et brag af et orkester, hvor især bassen håndteret af Peter Forss har haft en stor forløsende rolle i Lisa Nilsson version 2,0.

    Lisa Nilsson er kort sagt topcharmerende. Hun bander meget, men selv pisse og fandeme lyder nu engang aldeles henrivende på svensk.

    Som ung opfordrede hendes manager hende til ikke at sige, at hun havde en kæreste.

    ”For så køber mænd pissemange plader. Du skal være alles Lisa Nilsson. Men når man er alles, er man ingens specielt”. En følsom refleksion, der efterfølges af de ikoniske sange, som ’Säg det igen’, Varje gång jag ser dig, ’Himlen Runt Hörnet’ og ’En kort, en lang’.

    Og det er den slags stille gyldne øjeblikke, der både tryllebinder og forvirrer.

    Henført af den bedårende klang, som kun en rigtig primadonna kan levere, men også forstyrret af ironien, som var den leveret af en torvehandler.

    Kæmpe succes

    Forestillingen er blevet en kæmpe succes i Sverige, og Lisa Nilsson turnerer i hele Skandinavien, heriblandt også i Danmarks 4 største byer.

    Og Lisa Nilssons repertoire synes ikke bare uendeligt men også umulig at kategorisere. Hun synger soul, jazz og pop, stepdanser og viser et stort komisk talent med en fremragende forståelse for timing og drama.

    I en monolog om Tinder-dating causerer hun fx over, hvor svært det er at date på ”niveau”, når man vel at mærke er i hendes kaliber.

    ”Men skuespillere og musikere er alt for optaget af sig selv”, siger hun selvironisk og forklarer, at hun må på Tinder, hvor svenske mænd ynder at lade sig fotografere enten med meget store fisk, med meget store våben, der kan skyde meget små dyr, eller med meget bløde kissemissekatte.

    Lisa Nilsson er topcharmerende og superunderholdende. Showet fungerer. Men det er stadig divaens fremragende stemme, der bevæger og skaber magi i såvel kvinde- som mandehjerter.

    Både når hun serverer Aretha Franklins ’You make me feel’, eller når hun med et format som en Boeing 747 flår vores hjerter ud med selveste Whitney Houstons egen: ’I have nothing’.

    I det øjeblik begræder man, at aftenen ikke kan begynde igen.

    ’Kvinnan Som Är Jag’ udløser 5 klare regnbuer og præsenteres i Glassalen i Tivoli både den 6. og 7. marts 2020 kl. 20:00.

    Og i april kan ’Kvinnan Som Är Jag’ opleves i provinsen:

    02.04.20: Aarhus, Musikhuset Aarhus, Store Sal

    03.04.20: Aalborg, Musikkens Hus, Koncertsalen

    05.04.20: Odense, Odeon

    Deltagere:

    Idé og manuskript Lisa Nilsson

    Direktør og koreograf Anna Stahl

    Ressourcestærke rådgiver Sissela Kyle

    Designer Erik Gullberg

    Costume Design Camilla Thulin

    Lysdesign Johan Sundén

    Lyddesign Brollan Söderlund

     Danseren Nikola Stankovic

    Musikere:
    Mattias Torell (guitar), Fredrik Johnsson (guitar) Peter Forss (bas), Per Lindvall (trommer), Björn Arkö (saxofon), og kapelmester Pål Svenre (klaver).

  • Landboformand: Tid til reflektion

    Landboformand: Tid til reflektion

    Afdæmpet formandsberetning med gode råd til både Christiansborg og Axelborg.

    Og så smagte den lokale landbo-top humor-pisken fra komiker Jan Gintberg ved årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.

    TEKST & FOTOS: ANITA CORPAS
    PRESSE VESTJYSK LANDBOFORENING

    Vestjysk Landboforenings generalforsamling var i år landets største med deltagerrekord på 400 landmænd, ledsagere og gæster. Kun overgået af årsmødet i selveste brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

    Og så var det oven i købet den eneste landbo-generalforsamling i landet med deltagelse af fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen.

    Vjl Generalforsamling 16

    Dæmpet beretning
    Imidlertid var det en relativ afdæmpet Søren Christensen, der aflagde sin formandsberetning for forsamlingen.

    Trods stort produktionsudbud har det været et hårdt år for landbruget, som både er klemt på priserne og på deres eksistens. Flere brug er lukningstruede, hvilket påvirker både landbofamilier og rådgivere.

    – Jeg kan mærke, at vores medarbejdere er trykkede. For det kommer tæt på, når man skal rådgive landmænd, hvis livsværk de må opgive.

    – Vi står også med et erhverv, hvis ejere bliver ældre og ældre. Så kan man overhovedet som ung drive et landbrug her i landet, spurgte formanden.

    Trådt på
    Søren Christensen fremhævede, at fremtiden for landbruget ellers lysnede med regeringens 16-punktsplan. Men som bekendt endte planen i den værste regeringskrise i nyere tid.

    – Forskere, folketingspolitikere og medier trak vores erhverv ned, og deres version trak borgerne med.

    – I den situation følte jeg mig trådt på og nedgjort.

    – Vi havde brug for at bakke vores minister op. Vi gjorde det her i Vestjysk Landboforening, og det synes jeg også andre skulle have gjort, pointerede han.

    Vjl Generalforsamling 16

    Stolt af ny minister
    – Nu har vi fået en ny minister, og det er vi stolte af, sagde Søren Christensen henvendt til fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen.

    Han påpegede, at ministeren står overfor en kæmpe opgave med en kommende naturpakke, EU, vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter.

    – Men vi har brug for fakta fra begge sider, Esben, sagde Søren Christensen indtrængende og afgav ønske om mere samarbejde, større frihed og tillid, færre datoer og mindre bøder, hvis man laver en lille overtrædelse.

    – Vi mangler, at kontrol ved det første besøg også kan fungere som rådgivning.

    Tag selv ansvar
    Men også landmændene skal tage ansvar, sagde Søren Christensen og opfordrede til refleksion.

    – Vi kan ikke tåle mere udledning. Debatten omkring kvælstof er uforsonelig.

    – Det hedder sig, at vi landmand gøder for vores fornøjelses skyld. Diskussionen er blevet sort-hvid, til trods for, at tusindvis af danskere bor i produktionsdanmark, sagde Søren Christensen og sendte et vink med vognstang videre til Axelborg.

    – Måske skal vi hellere bruge vores krudt på at oplyse den almindelig dansker om vores erhverv frem for politikerne.

    Oplysning til borgerne
    – Det er vigtigt, at forbrugerne forstår, at de dyr, vi har, er født til dø i vores produktion. Det nytter ikke at give et andet billede, sagde Søren Christensen og nævnte også problematikken om medlemsafgang fra Landbrug og Fødevarer.

    – Vi bliver færre landmænd i fremtiden. Betyder det så, at vi skal have færre landboforeninger?

    – Og skal man fx være medlem i LF for at få rådgivning? Det kommer vi til at drøfte.

    – Man er nødt til at gøre sig fortjent til sine medlemmer, og et medlemskab starter herude lokalt.

    – Vi er nødt til at kæmpe sammen, og der er rigeligt at tage fat på, fastslog Søren Christensen.

    Vjl Generalforsamling 16

    Ministerkrise
    Fødevareminister Esben Lunde Larsen gik på talerstolen med den største forståelse for landbrugets krise efter selv at have befundet sig i medieorkanens øje en rum tid.

    – Men 16 punktplanen er ikke en sang fra de varme lande. Vi mener det, vi siger, og det vi gør, sagde Esben Lunde og forklarede, at landbrugsområdet bestemt ikke er en blomstrende grøftekant.

    – Jeg er allerede kaldt i 14 samråd….. og så er jeg nødt til at springe de næste 9 linjer over, for der mangler en fodnote, og det kan man få meget ballade for, tilføjede Esben Lunde Larsen med selvironisk lune og til forsamlingens morskab.

    En folkeopgave
    Imidlertid delte den nye fødevareminister Søren Christensens ønske om frihed til landmænd.

    – Det, der ligger mig allermest på sinde, er frihed. Det har pint mig, at landmænd bliver begrænset i deres frihed omkring veterinærforhandlinger, bureaukratisering i EU, kontrol og bøder, sagde Esben Lunde og imødekom ligeledes landboformandens forslag om mere oplysning til folket.

    – Vi har alt for stor uvidenhed mellem borgere og landbrug. Vi har et borgersyn, hvor vi i er til for folket. Det indebærer at oplyse, hvordan man kan drive et erhverv i samspil med naturen.

    – Oplysning er en folkeopgave. Det går ikke, at borgerne ikke forstår jer, og at I ikke forstår dem. Det har jeg sat på dagsorden i ministeriet, pointerede Esben Lunde Larsen.

    Vjl Generalforsamling 16

    Fra venstre: Søren Christensen, Kjeld Pedersen, Jacob Spangsberg, Jens Møller Nielsen, Niels Chr. Poulsen, Gerda Kongsgaard, Ole Kjær, HC. Tylvad og Alex Ostersen.

    Valg til bestyrelse og forum
    Søren Christensen blev for 9. år i træk valgt som formand for Vestjysk Landboforening. Ligeledes modtog og fik Niels Chr. Poulsen, og Hans Chr. Tylvad genvalg. Sidstnævnte har desuden 20 års jubilæum i bestyrelsen og blev genvalgt til posten som næstformand.

    Valgt til Rådgivningsforum blev Bjørn Jepsen, Torben Galsgaard, Flemming Nyborg og Jens Peter Bendtsen.

    Vjl Generalforsamling 16

    Komiker pisk
    Standup komiker Jan Gintberg sørgede for lidt løftet humør at gå hjem på.

    – Det kan godt være, at der er nogen, der bliver sure, sagde Jan Gintberg og svang rutineret humorpisken over den lokale landbo-top.

    Især Jens Møller Nielsen, direktør for Vestjysk Landboforening, formand Søren Christensen og Ida Ringgaard, chef for produktion måtte lægge rygstykker til komikerens barske klaps.

    Ida Ringgaard blev grundigt analyseret for at kalde sig hardcore kvægrådgiver og i 2014 til landboforeningens landskue-tema at optræde som chefdominatrix og give smæk til velfærdsbønder.

    Endelig vil nogle måske vide, at Jan Gintberg rent faktisk har gået på Kalø Landbrugsskole og har en bachelorgrad i jordbrugsøkonomi.

    Imidlertid er det nok kun de færreste, der ved, at komikeren gik der sammen med Bjørn Jepsen, bestyrelsesmedlem i Dansk Kvæg.
    Bjørn Jepsen måtte derfor tåle at få vist en del lidet flatterende fotos af ældre dato.

    Vjl Generalforsamling 16

  • Mediegylle tager landbruget som gidsler

    Mediegylle tager landbruget som gidsler

    Søren Christensen Vestjysk Lbf.

    Grødskæring er et gysende eksempel på, at dét der ser godt ud på papiret ikke nødvendigvis virker i virkeligheden, siger Søren Christensen.

    Bundfrustrerende at medier kører rundt med pærer og æbler på et erfaringsgrundlag fra en 4. sals altankasse, tordner vestjysk landboformand.

    Søren Christensen kalder de seneste dages personhetz på miljø- og fødevareministeren for smagløs.

    PRESSETEKST & FOTO: ANITA CORPAS for VESTJYSK LANDBOFORENING

    – Hvad er det lige, der er så overraskende i den her så svært omtalte landbrugspakke, spør’ formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen.

    Som han ser det, har ministeren blot fulgt Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger, der blandt andet peger på en mere målrettet miljøregulering.

    Han kalder derfor de seneste dages personhetz på miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen for smagløs.

    – Medierne tager landbrugserhvervet som gidsler i den her sag. Og det er bundfrustrerende.

    – Det må være rimeligt, at pakken ses i en sammenhæng, og at landbruget bliver godskrevet for den samlede virkning af de indsatser, der er og som bliver sat i værk, påpeger Søren Christensen.

    – I stedet kører medierne rundt med pærer og æbler på et erfaringsgrundlag fra en 4. sals altankasse. Det er smagløst, tordner den vestjyske landboformand.

    Differentieret indsats

    Søren Christensen minder om, at Natur og Landbrugskommissionen udover nye virkemidler og større fleksibilitet netop anbefaler en differentieret kvælstofsregulering.

    Han er træt af, at der uafladeligt skal piskes en kedelig stemning op om landbruget.

    – Det bringer hele tiden landbruget i en træls situation. Landbruget har brug for ordentlige rammer og ro om vores produktion. Kom tilbage til fakta, opfordrer Søren Christensen.

    Kom tilbage til fakta

    Landboformanden mener, at landbruget tages som gidsler i sagen, der er baseret på gisninger og løse skrivebordsberegninger.

    – Landbruget skal efterhånden navigere på baggrund generelle beregninger og ikke fakta. Vi kan blot sande, at vi har en helt anden oplevelse af virkelighedens natur, siger Søren Christensen.

    Han peger på sagen om grødskæring af grøfterne som et gysende eksempel på, at dét der ser godt ud på papiret ikke nødvendigvis virker i virkeligheden.

    – Vandløbene gror til med den konsekvens at vandstanden stiger, marker bliver oversvømmede og gør god landbrugsjord til sump. Og fordi vandet ikke kan ledes væk, oplever også mange byboer store problemer.

    – Og det er ikke en beregning. Det er fakta, fastslår Søren Christensen.

  • Vestjyske landmænd er blandt landets mest virkelystne

    Vestjyske landmænd er blandt landets mest virkelystne

    Faglig Dag 2016 Vestjysk Lbf.Mange af de virkelysne landmænd bor i Vestjylland, pointerede Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos SEGES.

    De er lidt mere gældsatte, men er også yngre, mere virkelystne og er bedre i stand til at genere overskud.

    Sådan karakteriserer erhvervsøkonomisk chef i SEGES de vestjyske landmænd ved Faglig Dag i Vestjysk Landboforening.

    PRESSE for VESTJYSK LANDBOFORENING

    TEKST & FOTO: ANITA CORPAS

    Selvom det ofte er de 1.600 mest kriseramte ud af i alt 11.000 heltidsbedrifter i Danmark, der fylder mest i mediebilledet, udgør unge entreprenante landmænd en fjerdedel af erhvervet.

    Og mange af dem bor i Vestjylland.

    – De er yngre end gennemsnittet, har større brug end gennemsnittet og er blandt dem med størst entreprenørtrang, og som vil udvikle landbruget fremover, sagde Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i SEGES ved Faglig dag i Vestjysk Landboforening.

    De unge landmænd er meget effektive og på trods af en høj gæld er de også i stand til at skabe overskud.

    – Mange landmænd der tegner fremtidens landbrug ligger her, pointerede Klaus Kaiser.

    Det var økonomichef Søren Behrmann, der havde inviteret kollegaen til at give status fra landbruget og sit bud på fremtiden.

    Ligger lunt
    Klaus Kaiser påpegede, at den finansielle sektor nu er tilbageholdende med at yde landmænd kredit. Eftersom over 20 procent af de nuværende tab, sker på landbrug, og op mod 25 procent af nedskrivningerne er på landbrug.

    In mente, at den største koncentration af både svin og kvæg er i Jylland, så er Nordjylland den mest gældsatte region i landet modsat Sjælland. Vestjylland ligger lunt i midten.

    Forskel på risiko
    Imidlertid har der været stor forskel på bankernes risikovillighed alt efter hvor man bor i landet.

    – Der har været stor forskel på adgangen til kredit, alt efter hvilken bank man har haft kontakt med. Og der er også stor forskel på fra område til område.

    – I nogle områder har risikovilligheden været større end i andre. Efter finanskrisen er de rammer, som bankerne opererer inden for, dog blevet meget snævre, så der er nu større ensartethed, pointerede Klaus Kaiser.

    De skærpede regler betyder også, at Finanstilsynet værdisætter aktiver lavere end tidligere.

    – Bankerne vurderer landbruget mindre solide, end vi selv gør. Kreditvurderinger kommer derfor som regel mere negative ud, end man umiddelbart forstiller sig, sagde Klaus Kaiser.

    Vær effektiv og troværdig
    De landmænd, der vil sikre sig finanser i fremtiden skal fokusere på at optimere bedriften.

    De skal desuden øge effektiviteten, produktiviteten og være bevidst om behovet for likviditet. Og så skal man sikre sig et godt forhold til banken.

    – Landmændene skal være opsøgende og lægge kortene på bordet. Det gælder om at skabe tillid og troværdighed omkring sine evner som landmand og virksomhedsleder samt vise, at man har overblik over bedriften.

    – Landmanden skal erkende sine styrker og svagheder, lave en plan og sandsynliggøre, at man kan klare sig på sigt og har en troværdig plan for bedriftens fremtid.

    – Og så er det selvfølgelig altid vigtigt selv at kunne sige stop, hvis det er helt udsigtsløst, fastslog Klaus Kaiser.

  • BREAKING: Kalvetilvækst bedre end aktier

    BREAKING: Kalvetilvækst bedre end aktier

    Faglig Dag 2016 Vestjysk Lbf.
    Breaking FAGLIG DAG:
    Kalveekspert punkterer fodermyte; Kalve genvinder aldrig tabt sul, siger Rikke Engelbrecht, der dokumenterer at småpenge spenderet på nyfødte kalve giver payback på millioner

    Presse for Vestjysk Landboforening

    200 landmænd til Faglig dag – i billeder

    TEKST & FOTO; ANITA CORPAS

    Nye studier punkterer myten om, hvad tidligt spildes senere indhentes. Det sker bare ikke. Kalve genvinder aldrig tabt sul.

    – Kalvene genvinder aldrig senere i livet en tilvækst, de har mistet inden for de første 8 uger.
    – Det betyder, at man ikke senere i kalvens liv kan kompensere for en dårlig start, pointerer Rikke Engelbrecht, kalverådgiver hos Vestjysk Landboforening.

    Gennem to studier, hvor kalveeksperten dels har lavet forsøg med to daglige fravænninger af mælk frem for een, dels tester at fodre med mælk og tilskud generøst, påviser hun, at en nænsom og optimal start på et kalveliv giver gevinst hele livet.

    – Ekstra foder til 33 kroner giver 600 kroner sparet i kælvningsalder per kvie. Det er en bedre investering end aktier. Og så er to måneders mælkeydelse end ikke medregnet, siger Rikke Engelbrecht.

    Lav kælvningsalder
    Resultatet er turbokalve, der fordobler tilvæksten inden for to år, er mindre syge, bliver større, kælver tidligere og kan holde tre laktationer.

    – Der er absolut ingen gevinst ved at trække kælvningsalderen. Så konkret konkluderer kalveekspert Rikke Engelbrecht på baggrund af sine studier og opfordrer landmændene til fremover at være mere moderne.

    – Vi ved, at de dyr der kælver tidligt også får en højere ydelse. Lad være med at være for konservative, siger Rikke Engelbrecht.

    Hun forklarer, at på en bedrift med 250 køer betyder den lavere kælvningsalder en gevnist på ca. en million kroner i færre bundne penge i likviditet, mandskabstimer og øget mælkeprodukt

    Første gang
    For første gang nogen sinde har Rikke Engelbrecht testet et tilskudsfoder til kyllinger på kvæg.

    I sommeren 2015 tester hun turboproduktet Top3 Biotonic på 1300 kalve på to vestjyske gårde.

    Formålet er at mindske diarre og salmonella.

    Resultatet er, at de kalve der får 6 gram Biomin i foderet hver dag får en markant højere tilvækst, bedre gødningskonsistens, færre lungebetændelser, mindre snot og næseflod.

    Kalvene opnår et forspring på 10% indenfor de første uger og fordobler tilvæksten med 19% inden de er to år.

    – Der er 4-6 cm at hente. I skal investere i tilvækst, og her har især den vestjyske region billige kilo at hente på opdræt, påpeger Rikke Engelbrecht.

    Hun finder det helt forfærdeligt, hvis den finansielle sektor vil presse landmændene til at spare sig ud af den situation, landbruget er i nu.

    – Hvis I sparer de få kroner på vigtige mineraler og proteiner, så bliver den danske landbrugsproduktion væltet østfra, pointerer Rikke Engelbrecht.

    Udviklingen betyder, at Vestjysk Landboforening højst sandsynligt også har nyt med til Faglig Dag om et år.

    – Det betyder, at vi næste år dokumenterer den faktuelle gevinst på den øgede mælkeproduktion, fastslår Ida Ringgaard, chef for Produktion.

    Yderligere information:
    Ida Ringgaard, chef for produktion hos Vestjysk Landboforening, direkte telefon 4540 9550

  • Økologer gidsler i nyt IT system hos Natur Erhvervsstyrelsen

    Økologer gidsler i nyt IT system hos Natur Erhvervsstyrelsen

    Sven Erik Aarup/DejbjergFormand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen kalder det grotesk, at økologer ikke kan få deres penge udbetalt på grund af et svagt IT-system. Pressefoto: Anita Corpas

    Pressetekst & foto: Vestjysk Landboforening

    Nyt IT-system i NaturErhvervsstyrelsen kan ikke håndtere specielle øko-venlige tiltag.
    Derfor kan op imod 1300 økologer ikke få udbetalt deres økologitilskud på ca. 75-100 millioner kroner til tiden.

    – Grotesk situation at straffe økologer, fordi et IT-system ikke fungerer, fastslår formanden for Vestjysk Landboforening.

    Af Anita Corpas

    Økologistøtte til op imod 75-100 millioner kroner står frosset inde i nyt IT-system hos NaturErhvervsstyrelsen, fordi et nyt IT-system ikke kan håndtere specielle øko-venlige tiltag.

    Imidlertid er de store udbetalingsproblemer en opdagelse de enkelte landmænd selv har måttet erfare, siger formand for Vestjysk Landboforening.

    – Det er en nyhed, jeg får, da jeg henvender mig for at høre, hvor pengene bliver af, siger Søren Christensen, der som økologisk kvægproducent selv har knapt en million kroner i klemme i IT-systemet.

    A conto løsning
    Landboformanden finder myndighedernes fremgangsmåde helt uacceptabel.

    – Det er simpelthen ikke i orden at trække betalingerne op til fem måneder uden hverken at give os besked eller finde en løsning.

    – Derfor bør pengene udbetales a conto, fastslår Søren Christensen.

    Han peger på, at de manglende udbetalinger straffer økologer på likviditeten.

    – Man beder os påtage os en samfundsopgave, og så straffer man os på pengepungen. Det er så grotesk, siger han.

    Rammer 1300 økologer
    Situationen antages at ramme cirka 1300 økologiske landmænd, vurderer økologichef hos SEGES, Kirsten Holst.

    Årsagen er, at det nye IT-system ikke kan håndtere de specielle økologiske tiltag som fx naturpleje, reduceret kvælstof eller ansøgninger om støtte, der er regulerede efter kontrolbesøg.

    – Det er især landmænd med store græsarealer, naturpleje, frugt og bær, der bliver ramt af de manglende udbetalinger, siger Kirsten Holst.

    Hun forklarer, at NaturErhversstyrelsen med det nye system nu skal effektuere de manglende udbetalinger manuelt.

    Et arbejde, der formentlig skubber udbetalingerne frem til april-maj måned, hvilket normalt ellers sker allerede i december og januar.

    Yderligere information:
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening, direkte telefon 2094 0264
    Kirsten Holst, økologichef i SEGES, direkte telefon 2093 0965

  • Svinemanérer sikrer gode resultater i staldene

    Svinemanérer sikrer gode resultater i staldene

    Slotsejer Svend Brodersen fra Sønderjylland fortæller om sit økosats til 90 millioner kroner ved Faglig dag i Vestjysk Landboforening. Pressefoto: Gram Slot

    Årets Faglige dag i Vestjysk Landboforeningen handler om at blive selvforsynende. Både på dyr, foder og pengesedler.

    Det betyder nye tavlemanérer, det nye sort i majshøst og nye økonomivisioner. På dagen giver indehaver af Gram Slot desuden landmændene et boost med hjem om at turde.

    PRESSE: Optakt Faglig Dag Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas

    – Ingen tænder på udskrifter trukket fra en PC, heller ikke selvom de er i farver, pointerer Ida Ringgaard, chef for produktion hos Vestjysk Landboforening.

    Sammen med udviklingsdirektør i Agrovi; Nicolaj Nørgaard vil hun ved Faglig dag i Vestjysk Landboforening den 10. februar i Rofi centret introducere den klassiske skoletavle for landmændene.

    – Ugens statistik på computeren har det med at blive til et ”nå”. Derfor skal tallene i stedet op på en tavle for at gøre resultaterne synlige.

    For når medarbejderne ser tallene på døde kalve eller en vigende mælkemængde sammenlignet med forgange uger motiverer det til at forbedre indsatsen, mener Ida Ringgaard.

    – Når man skriver sine resultater op på en tavle, så gør negative tal ondt. Metoden inddrager medarbejderne og giver ejerskab til resultaterne.

    – Det er en meget effektfuld procedure, svineproducenter gør meget ud af. Det kan vi godt lære af i kvægstaldene, siger Ida Ringgaard.

    Rundt om produktion
    Vestjysk Landboforening har i år desuden inviteret Byggeri og Teknik til at fortælle om varmeforsyning på gården og de forskellige tilskudsmuligheder.

    Mens SvineRådgivningen stiller med varme tips om egenproduktion af polte og fokus på fremtidens korn i svinefoderet. Heri hører blandt andet rug og hestebønner, hvilket planteavlskonsulent Anders Smedemand Musse fra Sønderjysk Landboforening vil fortælle, hvordan dyrkes mest optimalt.

    Råd til gæld
    Imidlertid er det ganske svært at være selvforsynende med penge i landbruget t i øjeblikket, erkender økonomichef Søren Behrmann.

    – Det er for så vidt heller ikke et mål i sig selv at bliver selvforsynende med penge. Det er fint med lidt gæld, når blot der er fleksibilitet til at stå imod dårlige tider, pointerer han.

    Til Faglig dag suppleres Søren Behrmann af erhvervsøkonomisk chef i SEGES; Klaus Kaiser.

    Landmændene får ikke blot et rids over de nuværende økonomiske vilkår, men også et bud på, hvordan perspektiverne for landbruget ser ud på lidt længere sigt.

    Slot til 90 millioner
    Endelig runder øko-landmand og slotsejer Svend Brodersen fra Gram i Sønderjylland den faglige dag af med at give landmændene et boost med hjem om at turde.

    For knapt 10 år siden købte han og hustruen Sanne, Gram Slot med 440 hektar landbrugsjord til 90 millioner kroner.

    Ønsket var skabe et levende landbrug, drevet med respekt for naturen og fokus på dyrevelfærd med produkter af helt unik kvalitet.

    Gram Slot er blevet rammen om et spændende liv for familien og favner i dag alt fra kunstnere, erhvervsliv og helt almindelige mennesker. Sidste år gæstede 120.000 besøgende stedet.

    – Landbrugsproduktion er i dag en vindersag, for det at skabe kvalitetsfødevarer er den største trend i hele verden.

    – Der har aldrig været så mange fantastiske muligheder for at drive landbrug som nu. Derfor skal man gribe ideerne, se positivt på mulighederne og sætte dagsordenen for at skabe vækst.

    – Det kan sagtens lade sig gøre, pointerer Svend Brodersen.

    Tid & sted:
    Onsdag den 10. februar kl. 09:00-15:15
    Rofi Centret, Kirkevej 26 . 6950 Ringkøbing

    Yderligere oplysninger:
    Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2427 7828

  • PRESSE: Fødevarepark Skjern Enge

    PRESSE: Fødevarepark Skjern Enge

    Fra venstre er det Erling Bonde, Søren Christensen fra Økogårdene, Ronnie Jensen, og Vang Aage Jensen fra Funkisfood og Bent Graakjær fra Westergaards Hotel. Privatfoto.

    Lokale fødevarevirksomheder skaber nyt madmekka i Velux’ fabrik ved Borris

    PRESSEMEDDELESE: Fødevarepark Skjern Enge

    Vestjyllands tunge fødevarevirksomheder går sammen om nyt centrum for kvalitetsfødevarer.

    Henover julen er Økogårdene Skjern Enge, Westergaards Hotel i Videbæk og Funkisfood i Tarm gået sammen om at opkøbe Velux’ nedlagte fabrik ved Borris i Vestjylland.

    Samtidig har de tre vestjyske virksomheder etableret selskabet; Fødevarepark Skjern Enge, der skal være et nyt centrum for kvalitetsfødevarer.
    – Vi har Danmarks største kommuneareal med mange små producenter og iværksættere af fødevarer i høj kvalitet.

    – Det stiller krav til, at vi hjælper hinanden med netværk og med kapacitet, siger Ronnie Jensen, medindehaver af Funkisfood og direktør for det nye selskab; Fødevarepark Skjern Enge.
    Rugekasse for producenter

    Initiativet falder i tråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes formulerede indsats på at udvikle kvalitetsfødevarer i kommunen.
    – Vi er en af de få kommuner i landet, der rent faktisk har en formuleret politik om at fremme fødevareerhvervet og et ønske om at være Danmarks bedste spisekammer, siger Ronnie Jensen.

    Han forklarer, at formålet med fødevareparken er at skabe en samarbejdsplatform og et omdrejningscentrum for alle mulige aktiviteter på fødevareområdet.

    – Stedet skal være ramme om at producere, idéudvikle og samarbejde lokalt på området for gode fødevarer både for iværksættere og for etablerede virksomheder.

    Fødevarepark Skjern Enge bliver indrettet med produktions-, kontor- og mødefaciliteter, ligesom det bliver muligt at etablere lager og pakkerum.
    Der er allerede indgået aftale med yderligere et par lejere, foruden der i øjeblikket er dialog med flere interesserede om lejemål.

    Tunge fødevaredrenge bag
    Bag hele ideen står Økogårdene Skjern Enge, der på få år har etableret en betydelig leverance af fødevarer i høj kvalitet til flere tusinde forbrugere over hele Danmark.

    – Egentlig var det behovet for lagerkapacitet, der fik os til at se på Velux bygningerne, siger Erling Bonde, direktør for Økogårdene i Skjern-Enge.
    Økogårdene står bl.a til at distribuere et nyt havregrynsprodukt i samarbejde med Funkisfood og manglede plads til at opbevare kornet. Nu bliver der skabt både lager og arbejdspladser.

    Arbejde smitter
    Netop udsigt til at skabe arbejdspladser har fået Bent Graakjær, indehaver af Westergaards Hotel med i samarbejdet.
    – Det er afgørende at skabe flere arbejdspladser i det vestjyske. Det smitter positivt af på os alle sammen, pointerer Bent Graakjær, der selv er en kendt fortaler for autenticitet og lokalkolorit.

    Hotellet har bidraget til vestjysk fødevareopmærksomhed med alt fra michelinaftener til maddonationer for hjemløse. Bent Graakjær er også formand for Regional Madkultur Vestjylland.

    Partnerne har desuden selv valgt Ronnie Jensen som direktør for det hele.
    Ronnie Jensen har en årelang baggrund i detailhandlen bla. produktchef i Dansk Supermarked.

    I august sidste år vendte han imidlertid hjem til det vestjyske for at indtræde som medindehaver i familiefirmaet Funkisfood, der er specialister i at udvikle og sælge vestjyske kvalitetsfødevarer til detailledet.
    – Regn med en fødevareplatform, hvor vi i fællesskab udvikler og brander vestjyske fødevareprodukter, som ingen evner på egen hånd, fastslår Ronnie Jensen.

    Yderligere information:
    Ronnie Jensen, direktør for Fødevarepark Skjern Enge. Direkte telefon 2121 0200.

    FAKTABOX:
    Fødevarepark Skjern Enge ved Borris råder over ca. 10.000 m2, hvoraf de omkring 760 m2 er kontorfaciliteter. De første aktiviteter forventes at påbegynde primo 2016.

    Økogårdene Skjern Enge sælger og distribuerer kød fra okse, gris, og lam, forarbejdet af Slagter Sørensen & Co i Videbæk. Egns‐oste fra Thiese Mejeri. Øko‐æg, gulerødder, havregryn og melprodukter til hele Danmark. Økogårdene Skjern Enge er etableret af øko-landmændene Søren Christensen og Erling Bonde.
    Westergaards Hotel ligger i Videbæk, i hjertet af Vestjylland mellem Herning og Ringkøbing og er ejet af Hildigunn og Bent Graakjær. Hotellet er indbegrebet af en hygge og atmosfære, hvor gastronomi og lokale råvarer er i højsædet, uanset om det er til hverdag eller fest.

    Funkisfood er et engrosselskab med eget blanderi og pakkeri af over 150 varenumre med alt fra müsli, topping og grød til rene produkter som bl.a nødder, mandler og chiafrø.
    Funkisfood producerer både Private Label og egne brands som Lev Godt, Lev Økologisk og Spis Økologisk.
    Funkisfood er ejet af Ronnie Jensen og Inga og Vagn Aage Jensen.

Multidimensionel formidler