corpas.dk

Multidimensionel formidler

PRESSE FOR VESTJYSK LBF.

[nggallery id=31]

© Fotos: Anita Corpas

 

Brdr. Spangsberg åbner stalddørene for landets første lugtfri stald med eget fiberrenseanlæg.

Af Anita Corpas

ÅBEN GÅRD: For under et år siden – og ved stor mediebevågenhed nedlagde brdr. Spangsbergs børn grundstenen til landets første lugtfri stald.

Ceremonien blev højtideligt bistået af daværende fødevareminister; Henrik Høegh.

I år første juni kan I/S Spangsberg åbne stalddørene for Danmarks mest fremtidssikrede ko-stald.

I samarbejde med bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgård indgår deres bedrift og 400 Holstein malkekøer nu i en undersøgelse om, hvorvidt teori holder i praksis.

– Det er meningen, at stalden skal være lugtneutral og skal kunne reducere udledning af ammoniak med op imod 90 procent, siger Jacob Spangsberg.

Han forklarer, at konceptet har været under udarbejdelse i over tre år, og gør dem til de første herhjemme med en så epokegørende løsning.

Suger luft under madrasserne

Imidlertid er luftrensesystemet endnu ikke 100 procent i drift.

Men teknologien er, at luft bliver suget ud under køernes madrasser og op gennem et svovlsyreanlæg, der renser luften for ammoniak.

– På den måde vil vi på sigt ikke belaste nærmiljøet overhovedet, pointerer Jakob Spangsberg.

Ønsket om at udvide bedriften skal netop sikre landbrug på gården langt for fremtiden.

– For med tiden bliver fokus formentlig, at en bedrift maksimalt må udlede et vis mængde – i modsætning til i dag, hvor udledningen er baseret på antallet af dyr, påpeger han.

Bred som en vognport

Det 5000 kvadratmeter store byggeri er usædvanligt – både i udseende og i indretning med sin enorme bredde frem for længde.

– Indretningen giver en god logistik med afsnit for køer i forskellige faser. Det giver desuden større overblik, forklarer Jacob Spangsberg, som har det daglige ansvar for drift af malkestald, mens bror Jørgen Spangsberg forestår arbejdet i marken.

Brødrene har valgt parallel malkestald med plads til to gange 24 malkende køer ad gangen. Selvom det er en udfordring at gå fra robotmalkning til malkestald.

Endelig er den nye stald indrettet med den finesse, at vinduerne kan åbnes efter behov.

Der er vinduer i staldens sider, gavle og loft, og de er alle koblet til en automatik, der søger for det optimale indeklima og lufttemperatur.

Renser komøg til rene madrasser

Det visionære staldbyggeri har kostet over 20 millioner kroner, og er udbygget med et fiberrenseanlæg, der groft sagt presser gyllen og skiller komøg fra det våde.

Det giver køerne en bedre liggekomfort og forhindrer fordampning af ammoniak, når gyllen spredes ud på marken.

– Det forventer vi på sigt også bliver en god investering, fastslår Jacob Spangsberg.


ÅBEN GÅRD

Tid & Sted
Fredag den 1. juni  kl. 19:00


Adresse:
Kongsholmvej 5, 6900 Skjern

Yderligere oplysninger:
Jacob Spangsberg 40732156

Kategori: SENESTE

  • Åbent hus hos Danmarks mest fremtidssikrede ko-stal

    Åbent hus hos Danmarks mest fremtidssikrede ko-stal

    PRESSE FOR VESTJYSK LBF.

    [nggallery id=31]

    © Fotos: Anita Corpas

     

    Brdr. Spangsberg åbner stalddørene for landets første lugtfri stald med eget fiberrenseanlæg.

    Af Anita Corpas

    ÅBEN GÅRD: For under et år siden – og ved stor mediebevågenhed nedlagde brdr. Spangsbergs børn grundstenen til landets første lugtfri stald.

    Ceremonien blev højtideligt bistået af daværende fødevareminister; Henrik Høegh.

    I år første juni kan I/S Spangsberg åbne stalddørene for Danmarks mest fremtidssikrede ko-stald.

    I samarbejde med bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgård indgår deres bedrift og 400 Holstein malkekøer nu i en undersøgelse om, hvorvidt teori holder i praksis.

    – Det er meningen, at stalden skal være lugtneutral og skal kunne reducere udledning af ammoniak med op imod 90 procent, siger Jacob Spangsberg.

    Han forklarer, at konceptet har været under udarbejdelse i over tre år, og gør dem til de første herhjemme med en så epokegørende løsning.

    Suger luft under madrasserne

    Imidlertid er luftrensesystemet endnu ikke 100 procent i drift.

    Men teknologien er, at luft bliver suget ud under køernes madrasser og op gennem et svovlsyreanlæg, der renser luften for ammoniak.

    – På den måde vil vi på sigt ikke belaste nærmiljøet overhovedet, pointerer Jakob Spangsberg.

    Ønsket om at udvide bedriften skal netop sikre landbrug på gården langt for fremtiden.

    – For med tiden bliver fokus formentlig, at en bedrift maksimalt må udlede et vis mængde – i modsætning til i dag, hvor udledningen er baseret på antallet af dyr, påpeger han.

    Bred som en vognport

    Det 5000 kvadratmeter store byggeri er usædvanligt – både i udseende og i indretning med sin enorme bredde frem for længde.

    – Indretningen giver en god logistik med afsnit for køer i forskellige faser. Det giver desuden større overblik, forklarer Jacob Spangsberg, som har det daglige ansvar for drift af malkestald, mens bror Jørgen Spangsberg forestår arbejdet i marken.

    Brødrene har valgt parallel malkestald med plads til to gange 24 malkende køer ad gangen. Selvom det er en udfordring at gå fra robotmalkning til malkestald.

    Endelig er den nye stald indrettet med den finesse, at vinduerne kan åbnes efter behov.

    Der er vinduer i staldens sider, gavle og loft, og de er alle koblet til en automatik, der søger for det optimale indeklima og lufttemperatur.

    Renser komøg til rene madrasser

    Det visionære staldbyggeri har kostet over 20 millioner kroner, og er udbygget med et fiberrenseanlæg, der groft sagt presser gyllen og skiller komøg fra det våde.

    Det giver køerne en bedre liggekomfort og forhindrer fordampning af ammoniak, når gyllen spredes ud på marken.

    – Det forventer vi på sigt også bliver en god investering, fastslår Jacob Spangsberg.


    ÅBEN GÅRD

    Tid & Sted
    Fredag den 1. juni  kl. 19:00


    Adresse:
    Kongsholmvej 5, 6900 Skjern

    Yderligere oplysninger:
    Jacob Spangsberg 40732156

  • Jubilæum: Plat eller krone afgjorde fremtiden

    Jubilæum: Plat eller krone afgjorde fremtiden

    Revisor Søren Søe fejrer den 1. juni 40 års jubilæum i Vestjysk Landboforening. Landboforeningen er vært ved en stående reception på dagen. Foto: Anita Corpas

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBFORENING

    Af Anita Corpas

    Et kast med en mønt mellem to gode venner og kolleger og fremtiden var afgjort for 64-årige revisor Søren Søe.

    Mens vennen etablerede sig som selvstændig revisor, blev Søren Søe i Vestjysk Landboforening.

    1. juli fejrer Søren 40 års jubilæum. Og han fortryder ikke sit skæbnekast.

    Umiddelbart et usædvanlig tilfældigt træk for en revisor, men de, der kender Søren godt, vil vide, at Søren udover at være både faglig og teknisk dygtig –  både kan være festlig og humoristisk – dog helst når regnskaberne er helt afsluttede.

    Fortsætter arbejdet

    Imidlertid er Søren Søe så glad for sit job, at han til trods for sin pensionistklare alder alligevel fortsætter sit virke hos Vestjysk Landboforening – i hvert fald i to et halvt år mere.

    – Jeg synes egentlig, at arbejde kan være mere spændende end rejser.

    – Økonomi er spændende. En sund økonomi giver muligheder, og kan jeg bidrage med min hjælp til at give folk det, så har mit arbejde været meget tilfredsstillende, siger Søren Søe.

    Og udfordringer i arbejdet kommer helt automatisk.

    – Alene bare at følge med i de nye regler er en kæmpe udfordring.

    – Da jeg startede i jobbet fyldte et regnskab fire sider – i dag fylder det i hvert fald 40, hvilket ikke nødvendigvis kun er godt.

    – De store regnskaber afspejler desværre også, at vi bevæger os i retning af stadig mere mistillid og kontrol, pointerer han.

    Historiske Hanning

    Oprindeligt stammer Søren Søe fra kvæggården Landting Nygaard ved Hanning i Vestjylland, der ligger i et meget historisk område med landsting, galgebakke og kongehøje.

    Han er den ældste ud af en flok på fire brødre, og som den eneste uddannet indenfor landbrugserhvervet.

    Først som landmand og landbrugsteknikker, siden som merkonom og revisor.

    Søren Søe er gift Else, som er socialpædagog og dagplejer.
    Sammen har de børnene; Annette, Hans Peter, Niels og Charlotte.

    Efter at have boet knapt 20 i et parcelhus i Ringkøbing flyttede parret i 1986 ud på slægtsgården, hvor Søren driver cirka 30 hektar som fritidslandbrug.

    Spejdere sammen

    Sammen med sin hustru deler Søren Søe interessen for friluftsliv og har gennem de seneste otte år været spejderleder for ulvene i KFUM i Række Mølle.

    – Det giver et lille kick hver onsdag, når man skal til spejder. Det er dejligt at have med de unge at gøre, siger Søren Søe og pointerer, at det slet, slet ikke kan betale sig at tale om hans otium.

     

    Vestjysk Landboforening er vært ved en stående reception den 1. juni kl. 12:30 for landmænd, forretningsforbindelser, kolleger, naboer, venner og familie i festtelt bag kontorbygningen, Herningvej 3 i Ringkøbing.

    Yderligere oplysninger:

    Søren Søe, revisor i Vestjysk Landboforening, telefon 9681 4271

  • Randzoneplan mangler international holdbarhed

    Randzoneplan mangler international holdbarhed

    Det ville have klædt de borgerelige at erkende deres store medansvar for den situation vi er i nu, sagde landboformand Søren Christensen efter det uformelle møde med tidligere fødevareminister Henrik Høegh om randzoner og grøn vækst plan. Foto: Anita Corpas

    Bestyrelsen for Vestjysk Landboforening mødtes uformelt med tidligere fødevareminister Henrik Høegh til en snak om den grønne vækst plan, som partiet Venstre i deres regeringstid lagde i støbeskeen. Men de borgerlige partier mangler at erkende deres medansvar, mener landboformanden. – De borgerlige skubber slet ikke hårdt nok på i arbejde med at stoppe randzoneplanen, sagde Søren Christensen til vjl.dk efter mødet.

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

    Af Anita Corpas

    Bestyrelsen for Vestjysk Landboforening mødtes uformelt med tidligere fødevareminister Henrik Høegh til en snak om den grønne vækst plan, som partiet Venstre i deres regeringstid lagde i støbeskeen.

    Samme plan som den nuværende regeringen er ved at vedtage.

    Imidlertid ville Venstre ikke have gennemført den så omstridte randzonelov eller anden miljøindsats uden solidt fagligt belæg, forsikrede Henrik Høegh overfor den vestjysk landbrugsbestyrelse.

    – Med smertensbarnet randzoner ville vi have været parate til at lave loven om. Vi ville aldrig have gennemført loven, før også kortmaterialet var på plads.

    – For der er masser af fejl i det nuværende kortmateriale, påpegede han.

    Henrik Høegh pegede også på landbrugets egne drænanalyser, der viser, at der ikke er nogen udvaskning af kvælstof i 40 procent af de danske vandløb.

    – Det er derfor alt for usikkert, hvor stor en effekt tiltaget overhovedet vil have, påpegede han.

    Internationalt udsyn

    Tidligere fødevareminister Henrik Høegh mener i det hele taget, at det gamle grønne tiltag skal igennem nye internationale briller.

    – Siden vi vedtog Grøn Vækst 2,0 er der indløbet megen ny international viden og erfaring.

    – Indsatsen bør derfor reovervejes. Også de værktøjer vi anvender, skal være baseret mere på en international erfaring, pointerede Henrik Høegh og pegede på nabolandene.

    – Vores ambitioner er alt for høje. Tyskerne har fx en biologisk standard, der blot er halvt så høje som vores, sagde han.

    Afdæmpede vestjyder

    Den tidligere minister lykkedes dog ikke helt at indgyde politisk olie hos det oprørte vestjysk landbrug.

    – Selvom vi mærker forståelse for, at planen for Grøn Vækst kunne have været meget bedre, så mangler vi en klar melding fra de borgerlige partier om, at de erkender den grønne plan var alt for tyndbenet,  sagde formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen til vjl.dk umiddelbart efter mødet med Henrik Høegh.

    – De borgerlige har en opgave med at få al den nye viden bragt ind på ministerbordene, men vi synes slet ikke de skubber hårdt nok på i det arbejde.

    – De borgerlige partier har et stort medansvar for den situation, vi sidder i nu, og det ville klart have klædt dem at erkende det, pointerede Søren Christensen

  • Jubilæum: Pæn provo fejrer jubilæum med spade

    Jubilæum: Pæn provo fejrer jubilæum med spade

    Planteavlsrådgiver Søren Søndergaard har 25 års jubilæum i Vestjysk Landboforening. Det fejres med reception den 15. maj kl. 13:30 i Rep.salen på Herningvej 3 i Ringkøbing.
    © Foto: Anita Corpas

    PRESSE FOR VESTJYSK LANDBOFORENING

    58-årige Søren Søndergaard er en høflig mand. Han har det bedst i marken. Med sin spade og fingrene i mulden. Sådan er der mange landmænd, der kender Søren i sit virke som planteavlsrådgiver hos Vestjysk Landboforening.

    Derfor er det svært at forestille sig, at han kan være provokerende. Men det kan han, siger han.

    – Jo, jeg kan godt finde på, at spørge landmanden, om han ved, hvad hans dæktryk er. Det siger en hel del.

    Og således kan Søndergaard på nanosekunder forvandle sig fra en høflig smalltalker til en maskinteknisk fagnørd.

    Især hvis emnet handler om reduceret jordbearbejdning, der netop handler om at belaste jorden mindst muligt.

    Men også energiafgrøde eller planternes vækstbetingelser er områder, der har hans brændende interesse.

    Husker som en elefant

    Imidlertid er Søren Søndergaard særligt kendt for sin eminente hukommelse.

    Han husker, hvis vejret opførte sig usædvanligt den 17. maj sidste år, og ved derfor, hvorfor høsten blev særlig god – eller ringe.

    Og så husker han altid sine kollegers fødselsdage – ja, sågar også deres familiers mærkedage.

    I det hele taget understreger kollegerne, at Søren er så fintfølende, at han straks mærker mistrivsel – ikke blot når det gælder planter i jorden, men også blandt de mennesker, han arbejder sammen med.

    25 år med jord

    Midt i maj fejrer Søren Søndergaard jubilæum med 25 år som planteavlsrådgiver i Vestjysk Landboforening.

    Oprindeligt er han ældste søn fra fødegården på Holmsland i Vestjylland, som mange lokale vil kende for at huse Tind Tekstil og Kunst.

    Imidlertid måtte Søren som ung helt opgive at blive mælkeproducent, fordi han har ko-allergi.

    I stedet blev han uddannet landbrugstekniker med speciale i planter og arbejdede først otte år i Holstebro efterfulgt af et år i Aulum . Nu har han været i Ringkøbing i 25 år.

    Søren Søndergaard er gift med Roselil og parret har sammen børnene Lars, Poul og Line.

    I firserne købte familien en ejendom ved Skjern, hvor Søren sideløbende med sit job i knapt 20 år har haft en mindre svineproduktion.

    I dag er svinestalden revet ned, og han nøjes med fortsat at drive sine knapt 20 hektar.

    Udvikling holder én i jobbet

    Tanken om jobskifte har ind imellem været på tale, men som så mange andre jubilarer hos Vestjysk Landboforening, så peger også Søren på, arbejdspladsen er god til at give sine ansatte frie hænder til at udvikle nye specialer.

    Søren Søndergaard er derfor én af specialisterne bag landboforeningens meget medieomtalte pionerarbejde omkring energiafgrøder.

    – Det er en helt ny driftsgren, som der ikke findes meget viden om. Det er meget inspirerende at arbejde med, pointerer Søren Søndergaard, der forventer at fortsætter sit virke i mange år endnu.

    Vestjysk Landboforening er vært ved en reception den 15. maj kl. 13:30 for landmænd, forretningsforbindelser, kolleger, naboer, venner og familie i Rep.salen på Herningvej 3 i Ringkøbing.

     

    Yderligere oplysninger:
    Søren Søndergaard, planteavlsrådgiver hos Vestjysk Landboforening – direkte telefon 5137 7611

  • Frihedskæmpere blev ikke betragtet som helte

    Frihedskæmpere blev ikke betragtet som helte

    Interview og foto for Ældre Sagen NU

    Gudrun Fiil Paetch har modtaget mange prominente gæster på Hvidsten Kro – heriblandt to dronninger. © Foto: Anita Corpas

    FAKTA:

    Gudrun Fiil Paetch er ældste barnebarn efter den berømte stifter af  modstandsgruppen ”Hvidstensgruppen”; krofatter Marius Fiil.

    Gudrun er oprindeligt uddannet kogejomfru, og mødte sin mand, Carl Paetch, da de begge arbejdede på det daværende Hotel Terminus – i dag Plaza – i København. Sammen har de fire børn og 10 børnebørn.

    Carl blev senere inspektør på Hotel D’Angleterre og siden tilbudt direktørposten på det nye Hotel Hanstholm.

    Dengang i 1964 kunne man ikke komme til Vestjylland uden at være gift.

    Brylluppet blev derfor i hast rykket frem – og parret bestyrede hotellet på toppen af Jylland i otte år, indtil bedstemor Gudrun Fiil blev syg.

    Eftersom den yngre Gudrun og Carl begge er uddannede inden for branchen, forekom det naturligt, at de kom hjem og overtog Hvidsten Kro, som de har drevet i over 30 år.

    I dag har parrets søn og svigerdatter Søren og Christina Fiil overtaget kroen, der nu har været i familiens eje i 128 år.

    TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS

    – Jeg har aldrig kendt min far, og min mor talte aldrig om ham. Det er jeg faktisk ked af i dag.

    Ordene falder eftertænksomt, mens 69-årige Gudrun Fiil Paetch betragter et sort/hvidt fotografi af en ung, smuk mand med stærke træk.

    Peder Bergenhammer Sørensen var modstandsmand. Han var en del af den senere så berømte Hvidstengruppe, der under ledelse af hans meget karismatiske svigerfar, Marius Fiil, blev en af de mest betydningsfulde modstandsgrupper i landet.

    Under krigen tog gruppen imod våben, ammunition og sprængstoffer, og havde sit udspring på Hvidsten Kro.

    Selv husker Gudrun Fiil Paetch intet. Hun var blot to år gammel, da Gestapo en tidlig forårsmorgen i 1944 hentede hendes far, morbror og bedstefar og førte dem til Dagmarhus og Vestre Fængsel i København.

    Samme morgen blev Gudruns mor fængslet og ført i tugthus i Tyskland.

    Mændene blev senere sammen med fem andre fra Hvidstensgruppen henrettet ved skydning.

    Hvidsten Kro ligger nærmest i et T-kryds. Midt mellem Mariager og Randers i det østlige Jylland og med lige lang vej til hver af de to byer.

    Gennem tiderne har rejsende gjort holdt og fået flæskeæggekage med purløg og hjemmebagt brød.

    Det får gæsterne stadig. Kroen er berømt for sin historie. Der er skrevet adskillige bøger om Hvidstensgruppen, der er sunget viser, og i marts er der premiere på filmen ”Hvidsten gruppen” der er instrueret af Anders Refn og Anne-Grethe Bjarup Riis.

    Men indenfor i de gamle krostuer står tiden stille. Gulvet gynger visse steder, væggene er skæve og gammelt porcelæn og møbelklenodier pryder stuerne som dengang.

    Gudruns egen søn og svigerdatter er fjerde generation på stedet. Begge udlærte kokke og har overtaget kroen uden at føle sig pressede af familiehistorien.
    Hvidstensgruppens indsats blev der imidlertid ikke talt meget om i Gudruns barndomshjem.

    Dengang var frihedskæmpere ikke helte, men mennesker med dybe ar i sjælen.

    Gudruns mor, der blev kaldt Tulle giftede sig året efter krigens slutning med en oberst hos Dragon Regimentet i Holstebro, Olav Møller, og kun langsomt anede Gudrun, at han ikke var hendes biologiske far.

    Især på årsdagen, hvor mændene i Hvidstensgruppen var blevet skudt. Så mødtes man til mindegudstjeneste, og en del af enkerne samledes på kroen.

    Selv nævnte bedstemoderen aldrig sine tab af mand, søn eller svigersøn.

    Gudruns mor var derimod hele livet præget af krigen. Hun var psykisk syg, og Gudrun følte egentlig ikke meget forståelse for hendes svingende humør.

    – Først da jeg blev inviteret med i en fond for efterkommere af frihedskæmpere, opdagede jeg, at jeg ikke var den eneste med forældre med KZ-syndrom, siger Gudrun.

    I dette forum mødte Gudrun forståelse for krigens slagside og hørte om selvmord, alkoholisme og depressioner blandt krigens overlevende.

    – Man brugte ikke at tale om modstandsbevægelsen eller om familiemedlemmer, der havde været med i bevægelsen. Der var overhovedet ingen heltestatus omkring det at have været frihedskæmper, siger Gudrun.

    Sammen med sin mand Carl Paetch overtog hun Hvidsten Kro efter sin bedstemor.

    I dag arbejder hun stadig på kroen – dog nu kun to dage om ugen.

    Imidlertid er det meget magtpåliggende for Gudrun Fiil, at omverdenen ikke opfatter, at familien på kroen kommercialiserer familietragedien.

    – Vi skal ikke leve på historien. Vi skal kun huske den.

    – Jeg er stolt over, at kroen stadig eksisterer, for det er bestemt ikke en selvfølge, siger Gudrun og forklarer, at der er mange begrænsninger for stedet i dag.

    – Bygningerne er fredede, møblerne er de samme. Det er en kunst at holde traditioner i hævd og samtidig sørge for fornyelse….

Multidimensionel formidler