Frihedskæmpere blev ikke betragtet som helte

Interview og foto for Ældre Sagen NU

 


Gudrun Fiil Paetch har modtaget mange prominente gæster på Hvidsten Kro – heriblandt to dronninger. © Foto: Anita Corpas

 

FAKTA:

Gudrun Fiil Paetch er ældste barnebarn efter den berømte stifter af  modstandsgruppen ”Hvidstensgruppen”; krofatter Marius Fiil.

Gudrun er oprindeligt uddannet kogejomfru, og mødte sin mand, Carl Paetch, da de begge arbejdede på det daværende Hotel Terminus – i dag Plaza – i København. Sammen har de fire børn og 10 børnebørn.

 

Carl blev senere inspektør på Hotel D’Angleterre og siden tilbudt direktørposten på det nye Hotel Hanstholm.

Dengang i 1964 kunne man ikke komme til Vestjylland uden at være gift.

 

Brylluppet blev derfor i hast rykket frem – og parret bestyrede hotellet på toppen af Jylland i otte år, indtil bedstemor Gudrun Fiil blev syg.

Eftersom den yngre Gudrun og Carl begge er uddannede inden for branchen, forekom det naturligt, at de kom hjem og overtog Hvidsten Kro, som de har drevet i over 30 år.

I dag har parrets søn og svigerdatter Søren og Christina Fiil overtaget kroen, der nu har været i familiens eje i 128 år.

 

 

 

TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS

– Jeg har aldrig kendt min far, og min mor talte aldrig om ham. Det er jeg faktisk ked af i dag.

Ordene falder eftertænksomt, mens 69-årige Gudrun Fiil Paetch betragter et sort/hvidt fotografi af en ung, smuk mand med stærke træk.

 

Peder Bergenhammer Sørensen var modstandsmand. Han var en del af den senere så berømte Hvidstengruppe, der under ledelse af hans meget karismatiske svigerfar, Marius Fiil, blev en af de mest betydningsfulde modstandsgrupper i landet.

Under krigen tog gruppen imod våben, ammunition og sprængstoffer, og havde sit udspring på Hvidsten Kro.

 

Selv husker Gudrun Fiil Paetch intet. Hun var blot to år gammel, da Gestapo en tidlig forårsmorgen i 1944 hentede hendes far, morbror og bedstefar og førte dem til Dagmarhus og Vestre Fængsel i København.

Samme morgen blev Gudruns mor fængslet og ført i tugthus i Tyskland.

Mændene blev senere sammen med fem andre fra Hvidstensgruppen henrettet ved skydning.

 

Hvidsten Kro ligger nærmest i et T-kryds. Midt mellem Mariager og Randers i det østlige Jylland og med lige lang vej til hver af de to byer.

Gennem tiderne har rejsende gjort holdt og fået flæskeæggekage med purløg og hjemmebagt brød.

 

Det får gæsterne stadig. Kroen er berømt for sin historie. Der er skrevet adskillige bøger om Hvidstensgruppen, der er sunget viser, og i marts er der premiere på filmen ”Hvidsten gruppen” der er instrueret af Anders Refn og Anne-Grethe Bjarup Riis.

Men indenfor i de gamle krostuer står tiden stille. Gulvet gynger visse steder, væggene er skæve og gammelt porcelæn og møbelklenodier pryder stuerne som dengang.

Gudruns egen søn og svigerdatter er fjerde generation på stedet. Begge udlærte kokke og har overtaget kroen uden at føle sig pressede af familiehistorien.
Hvidstensgruppens indsats blev der imidlertid ikke talt meget om i Gudruns barndomshjem.

Dengang var frihedskæmpere ikke helte, men mennesker med dybe ar i sjælen.

 

Gudruns mor, der blev kaldt Tulle giftede sig året efter krigens slutning med en oberst hos Dragon Regimentet i Holstebro, Olav Møller, og kun langsomt anede Gudrun, at han ikke var hendes biologiske far.

Især på årsdagen, hvor mændene i Hvidstensgruppen var blevet skudt. Så mødtes man til mindegudstjeneste, og en del af enkerne samledes på kroen.

Selv nævnte bedstemoderen aldrig sine tab af mand, søn eller svigersøn.

 

Gudruns mor var derimod hele livet præget af krigen. Hun var psykisk syg, og Gudrun følte egentlig ikke meget forståelse for hendes svingende humør.

– Først da jeg blev inviteret med i en fond for efterkommere af frihedskæmpere, opdagede jeg, at jeg ikke var den eneste med forældre med KZ-syndrom, siger Gudrun.

I dette forum mødte Gudrun forståelse for krigens slagside og hørte om selvmord, alkoholisme og depressioner blandt krigens overlevende.

– Man brugte ikke at tale om modstandsbevægelsen eller om familiemedlemmer, der havde været med i bevægelsen. Der var overhovedet ingen heltestatus omkring det at have været frihedskæmper, siger Gudrun.

 

Sammen med sin mand Carl Paetch overtog hun Hvidsten Kro efter sin bedstemor.

I dag arbejder hun stadig på kroen – dog nu kun to dage om ugen.

 

Imidlertid er det meget magtpåliggende for Gudrun Fiil, at omverdenen ikke opfatter, at familien på kroen kommercialiserer familietragedien.

– Vi skal ikke leve på historien. Vi skal kun huske den.

– Jeg er stolt over, at kroen stadig eksisterer, for det er bestemt ikke en selvfølge, siger Gudrun og forklarer, at der er mange begrænsninger for stedet i dag.

– Bygningerne er fredede, møblerne er de samme. Det er en kunst at holde traditioner i hævd og samtidig sørge for fornyelse….