jette25-års jubilar Jette Ladekjær er kommet fast hos flere landmand i mere end 15 år. Foto: Anita Corpas

55-årige revisorassistent Jette Ladekjær kan første januar fejre 25 års jubilæum hos Vestjysk Landboforening.

Et ord er et ord, når først det kommer fra Jette, siger kolleger omkring hende.

PRESSETEKST & FOTO for VESTJYSK LANDBFORENING

Af Anita Corpas

Der står nærmest et æreskodex omkring Jette Ladekjær. Her er et ord – et ord, når først det kommer fra Jette Ladekjær. For hun er så afgjort ikke et sludrechatol og buldrer aldrig ud med noget, der ikke er fuldkommen velovervejet.
Sådan lyder den klare karakteristik fra kolleger omkring jubilaren, der den 1. januar kan fejre 25 år som revisorassistent hos Vestjysk Landboforening,

Pædagogik til landmænd

Jette Ladekjær er 55 år og stammer fra Herborg, hvor hun er vokset op på et blandet landbrug med drømmen om at blive pædagog.

Imidlertid bliver det områdets landmænd, der ender med at få gavn af Jettes oplysende evner. I halvfemserne var hun blandt initiativtagerne til at indføre regnskabsservicen; farmsekretærer. En tjeneste, hvor revisorassistenter kører ud til kunderne og bogfører på stedet.

– Det er dejligt at køre ud til kunderne. Det giver et tættere forhold til regnskaberne, og et rigtig godt overblik over, hvordan virksomheden kører, siger Jette Ladekjær.

Udover at være primusmotor på farmsekretær tilbuddet har Jette Ladekjær også været med til at implementere bankdata og været en del af foreningens regnskabsfaglige udvalg.

Jette Ladekjær er kommet fast hos flere landmand i mere end 15 år. Og hun er glad for muligheden for indimellem at komme ned fra økonomiafdelingen på anden sal og ud i virkeligheden.

– På den måde beholder landmændene altid alle bilag på bedriften, og når de så ved, at jeg har været der, så kommer der altid lidt ro på igen, siger hun. Og da hun smiler forstår man, hvorfor mange landmænd finder det trygt at lægge bedriftens tal i hendes hænder.

Sidste i Videbæk

Jette Ladekjær er den midterste ud af en søskendefolk på fem og kom efter endt skolegang på handlesskole i Skjern, hvorefter hun kom i lære hos radio og tv-importør Jørgen Juhl Hansen.

I 1991 bliver hun den sidste kontoransatte hos Videbækegnens Landboforening, der siden fusionerer med Vestjysk Landboforening.

Hun er gift med Mogens Ladekjær, som arbejder hos grossistvirksomheden Grene Danmark A/S. Parret har hele livet boet på en nedlagt landbrugsejendom i Rækker Mølle med god plads til børnene Jeanette på 31, Dennis på 28 og Elisabeth på 22 år og nu også to børnebørn.

I begyndelsen af året flyttede Jette og Mogens imidlertid til Ringkøbing og nyder hver dag en god snak og en rask spadseretur langs fjorden efter arbejde.

Ivrig gymnast

Gymnastik har alle år været Jette Ladekjærs foretrukne fritidsaktivitet. Dels som aktiv gymnast og leder, dels som formand for gymnastikudvalget i Række Mølle GUF. Men Jette er også fiks på hænderne og kan li at sy, strikke og nørkle med papirklip.

Ferie i det danske

Familien foretrækker ferier i Danmark. I mange år i campingvogn, men i de seneste mange år samles hele familien i sommerhus kombineret med små afstikkere til varmen om efteråret.

Det seneste halve år har Jette Ladekjær været sygemeldt med kræft, men er så småt ved at vende stærkt tilbage, og hun regner med at være at finde på sin faste plads i begyndelsen af det nye år. Men planer om jobskifte er der ingen af.

– Selvfølgelig er det helt vildt at der er gået 25 år. Men Vestjysk Landboforening er en alsidig arbejdsplads. Arbejdet varierer uafbrudt, og jeg har meget dejlige kolleger.

– Tiderne ændrer sig hele tiden, der kommer nye regler, nye kunder og jeg kan få alle de nye udfordringer, jeg har lyst til. Der er bestemt ingen grund til at skifte, fastslår Jette Ladekjær.

Vestjysk Landboforening er vært ved reception for kunder med relation til Jette, samt kolleger og familie fredag den 15. Januar 2016 kl. 12:30

Kategori: Mennesker

  • Et ord er et ord, når det kommer fra anden sal

    Et ord er et ord, når det kommer fra anden sal

  • Skoleformand: 50 nye elever til Rækker Mølle

    Skoleformand: 50 nye elever til Rækker Mølle

    Toprenoveret Rækker Mølle skole skal slå benene væk under forældre til skolesøgende børn, mener skolebestyrelsesformand HC Tylvad.

    PRESSETEKST & FOTO for Rækker Mølle Skole

    DR P1 radio avis – 03:02 min fra start

    Kampen om eleverne er sat ind forud for det nye skoleår. Og skolebestyrelsesformand på Rækker Mølle Skole er ikke bleg for at sætte ord på tabu.

    – Vi kommer til at tage elever fra de andre skoler. Sådan er det. Vi står med en toplækker moderne skole med alt i it-isenkram og områdets mest trofaste lærere. Det er ikke et svært valg, siger HC Tylvad.

    TEKST & FOTO: ANITA CORPAS

    Hvor skal dit barn gå i skole? Mange forældre diskuterer måske allerede lige nu fremtiden for deres børn. For med et frit skolevalg og faldende børnetal er skolernes kamp om eleverne for alvor sat ind forud for det nye skoleår.

    Rækker Mølle Skole går all in med infoaften for interesserede børn og forældre torsdag den 12. november.

    – Vi kommer til at tage elever fra de andre skoler. Sådan er det.

    – Vi står med en toplækker moderne skole med alt i it-isenkram og områdets mest trofaste lærere. Det bliver ikke et svært valg for forældrene, siger HC Tylvad, skolebestyrelsesformand for Rækker Mølle skole.

    Toprenoveret skole

    Række Mølle Skole gennemgik sidste år en total makeover for 20 millioner kroner og fremstår i dag som områdets mest moderne, logisk opbygget, transparente og fremtidssikrede skole.

    – Gode faciliteter og høje faglige kundskaber er afgørende elementer for valg af skole, siger HC Tylvad.

    Han pointerer, at skolen har toppræstationer med over 80 procent sikre læsere i de nationale tests og ligger desuden i top fem ud af 24 skoler i kommunens tilfredshedsundersøgelse.

    – Derudover er både forældre og elever glade for stabiliteten blandt lærerne.

    – Og så lyder det måske som en bagatel. Men gode toiletforhold betyder fx meget for børns trivsel gennem en hel skoledag, pointerer HC Tylvad.

    Synlig for alle

    De lyse, luftige omgivelser giver en rolig stemning på skolen og stimulerer både børn og voksne, bekræfter Torben Friis Svendsen, skoleleder på Rækker Mølle Skole.

    – De gode faciliteter har helt klart en pædagogisk positiv effekt. Ingen forsvinder i mængden, når undervisning og generelt ophold i klasserne altid kan ses udefra.

    – Vi praktiserer og prioriterer i høj grad trivsel. Vi har både trivselsråd, trivselsmedarbejder og lokaler, så både elever og lærere føler sig trygge og socialt integrerede, understreger Torben Svendsen.
    Han sætter i øvrigt en ære i at lære alle børnenes navne og altid at være synlig og tilgængelig for dialog.

    Aktiv på Facebook

    Antallet af elever svinger mellem 15 og 26 elever i klasserne, og i de større klasser er der to lærere sat på i undervisningen.

    Endelig er Række Mølle Skole blandt de få skoler i området, der har en aktiv facebook-profil, der jævnligt opdateres med aktuelle billeder og små anekdoter om børnenes dag i skolen.

    – Det hører med til at være transparent, at forældrene kan følge med i vores hverdag.

    – Men ét er tal. Noget andet er menneskene. Det er det vigtige, og vi glæder os til, at børn og forældre kommer og oplever stemningen, varmen og den faglige indsats, fastslår Torben Svendsen.

    Yderligere oplysninger:

    HC Tylvad, Skolebestyrelsesformand for Rækker Mølle Skole. Direkte telefon; 4079 2424
    Torben Friis Svendsen, Skoleleder Rækker Mølle Skole; telefon 9974 2702

    TID & STED
    Info-aften Torsdag den 12. November kl. 18:30-20:15
    Rækker Mølle Skole

  • Ny hjemmeside for Danske Fødevare og Landbrugs journalister

    Ny hjemmeside for Danske Fødevare og Landbrugs journalister

    Dansek Fødevare og Landbrugsjournalister

    Udarbejdet ny hjemmeside for Danske Fødevare og Landbrugsjournalister

  • Sengerand var tæt på at kvæle Malthe / Søndagsavisen

    Sengerand var tæt på at kvæle Malthe / Søndagsavisen

    Enhver forælders værste mareridt var nær blevet virkelighed for Lillian Green Jørgensen fra Ringkøbing, da hendes søn fik snoren fra en sengerand viklet stramt om halsen…

    © Foto: Anita Corpas

    Fotograf for Søndagsavisen

  • Vestjyske landbofamilier tegner testamente som aldrig før

    Vestjyske landbofamilier tegner testamente som aldrig før

    vl-personale

    Vestjyske landbofamilier vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, siger advokat og juridisk rådgiver Jørgen Hautorp. Foto: Anita Corpas

    PRESSE Foto & tekst for Vestjysk Landboforening

    Vestjyske landbofamilier tegner testamenter. De vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, med bristede forventninger og bitter smag i munden. Arveloven er nemlig for gammel til at tackle moderne danske familiemønstre. 

    Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co

    De danske Tv-serier som ”Arvingerne” og ”Til arven os skiller” har fået de vestjyske landbofamilier til at tegne testamenter.

    – Landmændene vil ikke risikere, at deres arvingerne havner i arvestrid.

    – For de danske serier er skam ingen fortænkt situation, siger Jørgen Hautorp, fra advokatfirmaet Jørgen Hautorp, som er blandt de juridiske samarbejdspartnere hos Vestjysk Landboforening.

    Vinterens Tv-dramaer har fået antallet af kunder hos advokaten til nærmest at eksplodere, og den seneste måned er der indløbet bestilling på ikke mindre end 14 testamenter.

    Gammeldags arvelov
    Til trods for nutidens mange moderne familie-løsninger bygger arveloven nemlig stadig på gamle, traditionelle kernefamilie-begreber. Og det kan give problemer.

    – Arveloven er for gammel og ikke tager højde for familiestrukturer med dine, mine og fællesbørn.

    – Derfor går det oftere og oftere rigtig galt i arvesager.

    – Arvestrid kan opstå på ganske almindelige vestjyske landbrug, når gårdejerparret ikke forud har gjort sig tanker om, hvad der skal ske med produktionsapparatet, ejendommen eller formuen, siger Jørgen Hautorp.

    Han peger på, at en overlevende ægtefælle ikke nødvendigvis kan stole på at få lov at blive på ejendommen, hvis blot et af børnene kræver sin arv.

    Sikker med papir på
     Den eneste mulighed er at lave et testamente, hvis man vil sikre den overlevende ægtefælle.

    – Med et testamente kan man styre helt udenom ubehagelige overraskelser.

    Han forklarer, at et godt testamente samtidig kan forhindre, at der opstår problemer for afdødes arvinger, hvis den overlevende ægtefælle gifter sig igen.

    – Uden testamente kan den nye indgiftede ægtefælle løbe af med 75 procent af formuen, slægtsgården og produktionsapparatet, hvis den anden part dør først.

    – Man kan tro nok så meget på det bedste i hinanden, og tro, at man kender sine børn, papbørn og delebørn og, at de aldrig kunne finde på at falde mor, far eller hel- og halv-søskende i ryggen, siger Jørgen Hautorp og tilføjer tørt;

    – Virkeligheden viser, at flere alligevel går målrettet og egoistisk efter arven, når og hvis muligheden dukker op.

    Yderligere oplysninger:
    Advokatfirmaet Jørgen Hautorp, advokat Jørgen Hautorp tlf.: 9735 3488 / 9694 5341

  • Foto fra Sydvestjysk Sygehus for Kr. Dagblad

    Foto fra Sydvestjysk Sygehus for Kr. Dagblad

    © Fotos: Anita Corpas

    Legende Musik til kemo.

    Et videnskabeligt forsøg skal undersøge, om levende musik kan dæmpe stress og angst hos kemoterapipatienter.

    Liv & SjælKr. Dagblad den 29. november 2013

  • Foto fra Ørnhøj Friplejehjem for Kr. Dagblad

    Foto fra Ørnhøj Friplejehjem for Kr. Dagblad

    © Fotos: Anita Corpas, pressefotograf Vestjyllland

    Fotos fra Ørnhøj Friplejehjem 

    SeniorLiv den 26. november 2013 Kr. Dagblad

    Lokal kamp for plejehjem

  • Livet er skrøbeligt og skal leves her og nu

    Livet er skrøbeligt og skal leves her og nu

    S¿ren Christensen 50 Œr

    Formand for Vestjysk landboforening, Søren Christensen er en mand af nuet.
    På fredag fylder han 50 år. Foto: Anita Corpas

    PRESSEINTERVIEW med formand for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Af Anita Corpas

    På fredag fylder en af landbrugets karismatiske formænd 50 år.
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening er kendt for sine landbopolitiske holdninger, for at udtrykke dem bramfrit over hele landet og for at ville dialogens vej til løsninger.

    Folk tæt på landboformanden afslører ligeledes, at nok er han til at stole på, men han er bestemt ikke til at løbe om hjørner med.

    Men især er Søren Christensen en mand af nuet. En kræftsygdom for 20 år siden gjorde ham meget bevidst om at leve her og nu.

    – Det er vigtigt ikke at tage noget for givet. Livet er skrøbeligt, så jeg lever i nuet og laver det, jeg synes er sjovt, siger Søren Christensen.

    Det ligger derfor også den vestjyske landboformand nært at springe ud i initiativer, som andre måske ryster på hovedet af. Som fx at sælge kvalitets kød over nettet.
    Sammen med tre landmandskolleger leverer han kød til Slagter Sørensen i Videbæk, der udskærer og sælger kød via internettet til hele landet.
    På to år er fødevarekonceptet Økokød fra Skjern Enge blevet en stadig voksende succes.

    Ældste søn overtog gården
    Søren Christensen er ældst af tre brødre og syvende generation på familiegården Aanumgård ved Skjern.
    Han er uddannet driftsleder, og rejste efter endt landbrugsskole som backpacker i Australien. Han udfyldte forskellige fodermesterjobs i det syd-vestlige Jylland frem til, at han overtog familiegården i 1993.

    Eftersom gården ligger op ad det meget restriktive Skjern Enge, måtte familien overveje fremtidens produktion på stedet.

    – Det var den største beslutning, vi nogensinde har truffet, da vi i 2004 valgte at sætte malkekøerne ud for i stedet at etablere kødkvægsproduktion, siger Søren Christensen, der i 1986 traf sin kone; Hanne på håndboldbanerne i Skjern.

    Typisk for Søren Christensens lune humor, fortæller han tørt, at det ikke umiddelbart var fruens kønne udseende eller store vid, der i første omgang tiltrak hans opmærksomhed. Men i stedet det faktum, at hun er venstrehåndet.

    Det er han nemlig også selv, og en sportskyndig vil vide, at venstrehåndede er den helt ideelle højre back.

    Kyndige indenfor hovedregning har formentlig også allerede nu regnet ud, at parret også fejrer sølvbryllup i år. Det bliver til sommer.

    Parret har børnene Line på 21, Lars på 19 og Mathias på 15 år, foruden en stor omgangskreds, der tæller over 30 år gamle venskaber blandt studiekammerater, håndboldspillere og arbejdskolleger.

    Respekt for accept
    Søren Christensen er en vennernes ven, men ikke en mand med mange ord på følelser. Det halvrunde århundrede sætter derfor heller ikke så mange tanker i gang.

    Til gengæld udtrykker han dyb respekt for, at hans Hanne accepterer, at han bruger så meget tid på sit erhverv.

    – Jeg føler jo ikke selv, at landbruget er et arbejde. Jeg har en tilværelse, jeg er glad for – og det ændrer alder ikke på. Jeg synes, det er guld at få arbejde og fritid til at hænge sammen, siger Søren Christensen, der i fritiden nyder naturen og at gå på jagt.

    Søren Christensen har været landbo-politisk involveret siden 1998.

    Dels som bestyrelsesmedlem i det daværende Skjern-Tarm Egnens Landboforening, som medlem af Kvægudvalget, medlem af bestyrelsen for Vestjysk Landboforening, hvoraf han er formand på femte år dels nu også som medlem af vand- og naturudvalget i primærbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer.

    Vestjysk Landboforening fejrer torsdag den 25. april fra kl.13:00-16:00 Søren Christensen’s 50 år med reception i Skjern Kulturhus.

    Alle er velkommen.

  • Erfaren finansmand og chef for økonomi i Vestjysk Landboforening fylder 60 år

    Erfaren finansmand og chef for økonomi i Vestjysk Landboforening fylder 60 år

    Han er typisk revisor med fokus på fakta, styr på systemer og talent for tal. Men ikke mange, der har været i privat selskab med Johs. Enevoldsen er i tvivl om, at der bag det ulastelige tweedsæt gemmer sig både en dansemus og en spøgefugl.

    26. marts fylder den erfarne finansmand og revisor 60 år. Johs. Enevoldsen er chef for økonomiafdelingen i Vestjysk Landboforening nu på syvende år.

    Et job han ellers forsvor med korset tegn.

     Af Anita Corpas
    johs-netJohs. Enevoldsen er vokset op i arbejderhjem i Lem i Vestjylland og er den ældste ud af en søskendeflok på fire.Egentlig havde han elevplads som automekaniker men valgte alligevel at fortsætte på skolebænken.

    Johs. Enevoldsen fylder 60 år den 26. marts. Foto: Anita Corpas

    Efter endt handelseksamen i økonomi og en tid som revisorelev købte han sig blot 23 år gammel ind i en revisorvirksomhed i Vildbjerg og arbejdede her som partner og registreret revisor i 20 år.

    – Kort før min 40 års fødselsdag, vidste jeg bare, at jeg skulle prøve noget andet, fortæller Johs. Enevoldsen.

    Og nu ville han prøve alle sine egne anbefalinger og ledelsesteorier til andre af på sig selv.

     Halmfyr og stålskorstene

    Men at det blev halmfyr og stålskorstene havde han dog ikke lige set komme.

    Og netop denne evne til at skifte mellem den tørre retvisende revisor og mere festlige slagfærdig sælger er et persontypisk træk, fortæller kolleger omkring Johs. Enevoldsen.

    – Skelhøje Maskinfabrik var til salg, og jeg var sikker på, at jeg med dygtige folk kunne drive den virksomhed, siger Johs. Enevoldsen.

    Det lykkedes så godt, at han solgte den videre til Passat pillefyr fem år senere. Selv fortsatte han som adm. direktør.

    Sagde op

    Men eftersom hovedsædet blev flyttet 125 kilometer væk fra bopælen, skiftede han til en stilling som financial manager hos Tymphany Denmark i Videbæk.

    Imidlertid passede den topstyrede ledelsesform på den amerikanskejede højtalerfabrik ikke Johs.

    Han sagde op og fik umiddelbart herefter tilbud to jobmuligheder som økonomidirektør.

    Inden han nåede at træffe en beslutning blev et job hos Vestjysk Landboforening også en mulighed.

    – Men hvad skulle jeg dog lave i en landboforening? Jeg kunne slet ikke forestille mig et job her, siger Johs og tegner med glimt i øjet korsets tegn i luften.

    Johs. Enevoldsen er gift med Marian, som han konsekvent omtaler som sin bedre halvdel. Parret bor på en skovejendom ved Torsted med 12 hektar skov og har sammen to voksne sønner.

    Det er også Marian, der får lavet en fordel- og ulempe-liste.

    – Bagefter var valget nemt. Jeg har et helt fantastisk job i Vestjysk og har aldrig fortrudt et sekund, fastslår Johs Enevoldsen.

    Efter en menneskealder som direktør for det hele i forskellige maskinvirksomheder er det tilsyneladende ikke lageret af store receptioner og rødvinsflasker, der trækker.

    Solferie frem for vin

    Så på dagen er Johs. på Gran Canaria sammen med sin bedre halvdel, hvor de også fejrer, at Marian fylder 60 år – dagen efter Johs.

    Men mens Marian har valgt at gå på efterløn fra sit job i banken, vælger Johs. selv den blide afvænning og går på nedsat arbejdstid – en firedages arbejdsuge til sommer.

    Han skal have tid til at vænne sig til muligheden for at leve drømmen ud om at se mere af verdenen, og for som han siger;

    – Vi er minded for at rejse, og har du set noget af verdenen, så har du altid noget at snakke om…

  • Snydt for dispensation i otte år

    Snydt for dispensation i otte år

    © Foto: Anita Corpas

    FOTO for BeboerBladet

    Snydt for dispensation i otte år.
    Poul Jensen fra Skjern fik udbetalt 68.000 kroner for lidt i boligstøtte af Ringkøbing-Skjern Kommune.

    Læs: BeboerBladet Nov. 2012

    Fotograf i Vestjylland / Anita Corpas ring 40300060

Multidimensionel formidler