Fyringen er en faglig konsekvens af at være en ansvarlig tillidsrepræsentant, mener tillidsrepræsentant Birgith Larsen fra Stubbekøbing. 
Foto: Anita Corpas

Tekst og Foto til Fagbladet Socialpædagogen

Guldborgsund Kommune indgår forlig efter uretmæssig fyring af SL-tillidsmand på Falster. Forud ligger måneder med falske påstande fra kommunens side

Af Anita Corpas, dj

’Vi oplever, at det er vanskeligt at etablere et godt samarbejde med dig’. ’Der er et dårligt arbejdsmiljø… og dine kolleger har ikke mod til at drøfte det med dig’. ’Du skal være årsag til, at kollegerne ikke trives, når de er på arbejde’…

Sådan lyder det blandt andet i en skrivelse fra handicapområdet i Guldborgsund Kommune sidst i januar til tillidsrepræsentant Birgith R. Larsen fra Stubbekøbing.

Her falder brevet som en bombe.

Der har forinden ikke været varsler om et dårligt arbejdsmiljø på den beskyttede boenhed Præstemarken i Stubbekøbing. Der er heller ikke faldet nogen advarsler forud om, at hun ikke har udført sit job tilfredsstillende.

Tværtimod.

Alligevel bliver hun i juni fyret på gråt papir.

Forud går flere måneder med påstande om, at hun er skyld i et dårligt arbejdsmiljø på sin arbejdsplads, at hun har rod i sit TR-arbejde, og at hun ikke opfylder handicapområdets værdier om ’et værdigt liv for borgerne’.

Imidlertid er ledelsen ikke senere i stand til at dokumentere sine anklager, og kommunen indgår derefter forlig for den uretmæssige fyring.

Først forgyldt, så i unåde

49-årige Birgith R. Larsen en skarp tillidsrepræsentant, der ikke er så let at ryste.

I over 15 år har hun arbejdet som socialpædagog, heraf har hun i otte år sammenlagt været tillidsvalgt.

– I starten tager jeg det roligt, for jeg ved, at der ikke er hold i anklagerne. Jeg er en ansvarlig medarbejder, og jeg er ordentlig over for mine kolleger, pointerer Birgith Larsen.

Hun har de seneste seks år været tilknyttet paragraf 85-området – først for Stubbekøbing Kommunen, siden på handicapområdet i Guldborgsund Kommune.

Hun har aldrig før fået en påtale for sit virke.

Tværtimod har hun adskillige udtalelser fra tidligere arbejdsgivere, der beskriver hende som ansvarsbevist og engageret – at hun fagligt befinder sig på et højt niveau og har varetaget de vanskeligste opgaver.

Ydermere forgylder Guldborgssund Kommune i julen både hende og to øvrige tillidsrepræsentanter for deres helt ekstraordinære indsats i forbindelse med sammenlægningen under den nye kommunalreform.

Imidlertid har Birgith Larsen i sit virke som tillidsrepræsentant adskillige gange påpeget uretmæssigheder i den måde handicapområdet håndterer medarbejdernes rettigheder.

Senest i efteråret påtaler hun på vegne af de fem tillidsvalgte for området, at ledelsen på handicapområdet kun orienterer om en omfattende geografisk omfordeling af en række opgaver frem for at bringe sagen op til en egentlig drøftelse i MED-udvalget.

– Det er en helt klar tilsidesættelse af rammeaftalen om medindflydelse i Guldborgsund Kommune, konstaterer Birgith R. Larsen.

Kolleger i chok

Få måneder senere modtager hun krav om, at hun ønskes omplaceret med baggrund i samarbejdsvanskeligheder.

I et brev til Birgith Larsen anklager ledelsen hende for at være skyld i et dårligt arbejdsmiljø på Præstemarken, og det fremgår af brevet, at hendes kolleger ikke tør sige det til hende.

– Jeg er uforstående over for sådanne anklager. Det er aldrig præsenteret for mig, hverken som tillidsvalgt eller medarbejder, at der er samarbejdsproblemer på min arbejdsplads. Jeg fortæller naturligvis straks mine kolleger om brevet, siger Birgith Larsen.

Kollegerne er rystede.

Umiddelbart efter udfærdiger og underskriver samtlige kolleger på eget initiativ i Team Præstemarken en støtteskrivelse til fordel for deres tillidsmand.

’Vi er uforstående overfor, at der skulle være et dårligt arbejdsmiljø på Præstemarken’. ’Birgith har gennemslagskraft i beslutningsprocesser’. Det er tegn på ’stort engagement og vilje til at forbedre og forandre’, skriver kollegerne.

Efterfølgende skriver medarbejderne enkeltvist til ledelsen og tager til genmæle over for påstandene.

Men det får ikke ledelsen til at hugge bremsen i.

Fyringen falder

I stedet fremsættes yderligere påstande om, at Birgith Larsen overskrider sine beføjelser og ikke respekterer sin ledelse. Påstande, der får hende til at sygemelde sig sidst i juni.

Få dage senere falder fyringen.

Men ledelsen kan ikke dokumentere sine anklager. Ligesom kritikken af Birgith Larsens virke som tillidsrepræsentant tilbagevises af Socialpædagogerne. Forbundets slår fast i sin svarskrivelse til kommunen, ’at det ikke er sandsynliggjort, at der er samarbejdsvanskeligheder’.

Ydermere understreger forbundet, at tillidsmanden under hele forløbet har mødt på sin arbejdsplads og passet sit arbejde, ’hvilket ikke ville have været muligt, hvis situationen havde været så alvorlig som påstået’, skriver de.

På den baggrund konkluderer forbundet, at der ikke er grund til at rokere med tillidsmanden.

Forlig

Midt i august anmoder Guldborgssund Kommune derfor om en forhandling, og indgår efterfølgende et forlig med Birgith Larsen, der fritstilles med syv måneders fuld løn oveni den ni måneders opsigelse, hun har som TR.

– Det er naturligvis rædsomt at lægge navn til så barske anklager, men jeg oplever, at fyringen er en faglig konsekvens af at være en ansvarlig tillidsrepræsentant, siger Birgith Larsen.

– Dels er sagen en synliggørelse af, hvad man som tillidsvalgt kan blive udsat for, dels viser resultatet også, at ledelsen ikke kan optræde så uprofessionelt i deres personalesager, siger hun og peger på, at kommunesammenlægningen skaber store krav til kommunikation mellem ledelse og medarbejdere.

– Det her var en ganske unødvendig sag. I dag er det ikke kun mig, men også mine kolleger, der står tilbage med en følelse af, at ledelsen mangler et fuldkomment overblik og tillid til sine medarbejdere. Det burde ikke forekomme, fastslår hun.

Hos Socialpædagogernes Kreds Storstrøm er man tilfreds med forliget.

– Det forlig, vi har indgået, er vi tilfredse med, men vi har også klart tilkendegivet over for Guldborgsund Kommune, at det indgås på baggrund af uacceptabel situation, som vi ikke ønsker at se igen, pointerer kredsformand Inge Jordan.

Ingen kommentarer

Imidlertid giver sagen ikke umiddelbart anledning til fortrydelse hos den øverste ansvarlig for social- og handicapområdet i Guldborgssund Kommune.

– Jeg kender ikke til den konkrete sag, og selv om jeg gjorde, ville jeg ikke kommenterer den, siger Hans Søie, direktør for HR og borgerservice.

Hvorfor ledelsen fremsætter anklager, de ikke kan dokumentere, og hvorfor de senere må indgå forlig med tillidsrepræsentanten, vil direktøren heller ikke svare på.

– Jeg har ingen kommentarer, siger han.

Hans Søie afviser desuden muligheden for at sætte sig ind i sagen forud for en eventuel ny kommentar til Socialpædagogen.

——————————————————————————–

Forgyldt og fyret. Sagen kort

18.12.07 – 3 TR i Guldborgsund Kommune får en bonus på 16.000 kroner for deres indsats i forbindelse med kommunesammenlægningen.

17.01.08 – Handicapområdet indkalder Birgith Larsen til en samtale, hvor de forlanger hende omrokeret i nyt job med beskyldninger om at være årsag til et dårlige arbejdsmiljø i boenheden Præstemarken.

24.01.08 – Birgith Larsen mødes med ledelsen. Her anklager man hende for at være skyld i det dårlige arbejdsmiljø, have rod i sit TR arbejde og for ikke at opfylde bostedets værdier om ” et værdigt liv for borgerne”.

Samtlige medarbejdere i team Præstemarken underskriver efterfølgende på eget initiativ et fællesbrev til ledelsen, der dementerer samtlige påstande om Birgiths andel i eventuelt dårligt arbejdsmiljø på Præstemarken.

04.02.08 – Flere kolleger skriver til ledelsen og afviser påstande fra ledelsen om, at Birgith Larsen er skyld i et dårligt arbejdsmiljø. De ønsker hende ikke flyttet fra Præstemarken.

05.02.08 – SL tilbageviser handicapområdets påstande i en skrivelse. SL mener ikke, at ledelsen kan dokumentere sine påstande om, at Birgith svigter sine kolleger, sit arbejde eller sit virke som TR.

Ledelsen følger op med yderligere påstande og søger anklagerne dokumenteret gennem en række tredje håndsberetninger og kollegers ægtefæller.

24.06.08 – Birgith Larsen sygemelder sig

02.07.08 – Handicapområdet fyrer Birgith Larsen med ni måneders opsigelse.

11.08.08 – Personaleafdelingen i Guldborgsund Kommune anmoder SL om at indgå forlig.

13.08.08 – Forliget lyder på ni måneders ubetinget fritstillelse og yderligere syv måneders fuld løn, hvilket er en bedre aftale end det tidligere er set i lignende sager.

Kategori: Mennesker

  • Fagbl. Socialpædagogen / Klapjagt på tillidsmand

    Fagbl. Socialpædagogen / Klapjagt på tillidsmand

  • Dagbl. Ringkøbing-Skjern / Tekst og foto fra Landsmesterskaber

    [nggallery id=2]

    Til trods for udsigt til nederlag er der stor team-spirit og godt humør blandt nordbornholmerne ved Landmesterskaberne for ungdom i Videbæk.
    © Fotos: Anita Corpas

    Artikler og fotos til Dagbladet Ringkøbing-Skjern

    Af Anita Corpas

    Vestjylland måtte i weekenden definitivt se sig skubbet af medaljeskamlerne af pigerne fra henholdsvis VRI og Øster Vedsted begge fra Sydvest, der rendte med guldet ved Landsmesterskaber i Håndbold for ungdom i Videbæk.

    Landsdelen stiller op lørdag med to pigehold fra Mogenstrup IF i gruppen U10 og U12.

    Mogenstrup U10 kæmper sig igennem rækken af nederlag, hvor de efter to tabte kampe i sin tredje kamp får tæppebank af Vestsjælland med cifrene 4-9.

    Men Mogenstrup taber ikke uden at vise djævlene klør, og holdet står helt forrygende stærkt med den kun niårige Line Toftgaard på angrebslinjen.

    Hun kaster sig i kampen mod sjællænderne som et målsøgende missil ind i et hvert angreb godt bakket op af sine medspillere.

    Flot indsats

    Trænerne Mette Marcussen og Juta Hedegaard er trods nederlagene meget imponeret over deres spilleres indsats.

    – Det er gået skidt, men pigerne har kæmpet vældig godt, konstaterer Jute Hedegaard efter kampen.

    Hun forklarer, at holdet umiddelbart før mesterskabet må efterlade en skadet målmand Astrid Bak på bænken.

    Imidlertid er det langt mere rutinerede spillere fra de andre dele af landet håndbold-ungdommen fra Mogenstrup kæmper imod.

    – Det er et handicap for os i turneringen, at vi kun spiller udendørs i sommersæson. Det giver os nemlig kun nogle få måneders træning om året, pointerer Mette Marcussen.

    Ros til stævne

    Henover weekenden lægger Videbæk Idræts- og Fritidscenter grønsvær til 377 spillere og ledere, 24 dommere og landsdelsledere og 34 håndboldhold fra hele landet.

    – Og arrangementet har kørt rigtig godt, alt er klappet og vi har fået stor ros fra stævneleder i DGI Håndbold, Michael Kofoed, fortæller en meget træt med lettet John Bech-Hansen fra arrangør-gruppen i Videbæk-Fiskbæk KFUM søndag aften.

    – Men det er en ros, der skal rettes til de frivillige. Succesen skyldes udelukkende en formidabel indsats fra godt 100 forældre og klubmedlemmer. Uden deres store hjælp ville det ikke kunne lade sig gøre, understreger han.

    ——————————————————————————–

     Højt humør trods tabte kampe

     Mens det står ned i stænger til Landsmesterskaberne for seniorer i Sønderjylland, falder der i Videbæk kun vand fra sejrstårer

    Af Anita Corpas

    Det er første gang, at Videbæk er vært ved Landsmesterskaberne for ungdommen i DGI. Men erfaringen har de fra deres værtskab ved mesterskaberne for seniorer og mixhold for to år siden.

    – Vi har søgt DGI om mesterskaberne for også at give vores unge spillere en sjælden oplevelse – og naturligvis også for at tjene penge til klubben, siger John Bech-Hansen fra Videbæk/Fiskbæk KFUM, der har arrangeret mesterskaberne for DGI.

    Men hvor sejrsguden Odin er optaget af andet arbejde er vejrguderne til gengæld med de vestjyske spillere.

    Og humøret lyser lige så stærkt som solen hele weekenden – blandt vindere såvel som tabere.

    Kæmper bravt

    Helt fra Bornholm kommer Nordbornholms Håndbold NH U12 for drenge under ledelse af tidligere elitehåndboldspiller Pia Houlby, der desuden er holdleder, amtsleder og mor til en af de tre Oliver’ere på holdet.

    Nordbornholmeren har kvalificeret sig til deltagelse i landsmesterskaberne efter at have ryddet medaljebordet ved den bornholmske sommerturnering, men nu står de foran deres tredje kamp med to tabte kampe i rygsækken.

    – Kampene er svære. Holdene fra både Østjylland og Sjælland er virkelig gode, og dem kan vi ikke hamle op med, konstaterer Pia Houlby.

    – Jeg siger til drengene, at de skal spille bolden mest muligt, for jo mere vi holder på den, des mindre scorer de andre, understreger hun.

    Imidlertid er hun meget stolte af sine drenge, der trods et svidende nederlag på 3-21 mod Østjylland holdt humøret oppe.

    – Også selv om de i starten var bagud med 14-0, siger hun og tilføjer, at spilindsatsen blot er et spørgsmål om træning. Det giver de bornholmske klipper udsigt til to gange træning om ugen og kampe i weekenden fra september til slutningen af marts.

    Samler spillerne

    Frem for benhårde resultater er formålet med deltagelsen i mesterskaberne udover en sportslig oplevelse i stedet mere at give drengene en sjov og social weekend.

    – Mange af spillerne er nye, og vi er netop taget med på denne tur, for at drengene kan lærer hinanden bedre at kende. Det betyder meget for børnene og noget for spillet senere, fastslår Pia Houlby.

    De unge U12 spillere fra Nordsjælland er meget målsikre i kampen mod nordbornholmerne.

    Vi er hårde som granit påstår den bornholmske holdleder Michael Mortensen (th) og far Henrik Paulsen.

    ——————————————————————————–

    Resultater – Landsmesterskaber i Håndbold for Ungdom

    U10 Drenge

    DGI Østjylland VRI, Guld

    DGI Sydvest SGI, Sølv

    DGI Bornholm VR, Bronze

    U10 Piger

    DGI Sydvest SGI, Guld

    DGI Vestsjælland Holbæk HK, Sølv

    DGI Østjylland Spentrup, Bronze

    U12 Drenge

    DGI Østjylland, Viby, Guld

    DGI Østjylland, Lyngå-Lerberg, Sølv

    DGI Sønderjylland, Rødekro, Bronze

    U12 Piger

    DGI Sydvest, Øster Vedsted, Guld

    DGI Nordsjælland, Værløse

    DGI Østjylland, Vorup, Bronze

  • Dansk vindgeni satser millioner på ny bådtype

    Dansk vindgeni satser millioner på ny bådtype

    Nu satser den danske guld-surfer, Lars From flere millioner kroner på at bygge en ny bådtype, hvor han vil bevise sin ide, der skal give sejlsporten højere hastighed, færre spiltov og en lettere bådmanøvre.
    © Foto: Anita Corpas

    Artiklen er bragt i: Dagbladet Politiken, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Bornholms Tidende

    HELE ARTIKLEN:

    Han er seksdobbelt Danmarksmester i hastigheds-sejlads og har desuden blæst sit navn op i toppen af verdens bedste speed-surfere. Nu bygger han al sin viden om fart, tempo og smidighed ind i en ny bådtype i millionklassen.

    Af Anita Corpas

    Hastighed, smidighed og hurtighed er en naturlig del af Lars Froms liv. I over 13 år har han stået på et surfbræt og har undervejs udviklet nye sejl og finner til sporten. De nye måder at tænke på, har han høstet adskillige point og topplaceringer på.

    Nu satser den danske guld-surfer flere millioner kroner på at bygge en ny bådtype, hvor han vil bevise sin ide, der skal give sejlsporten højere hastighed, færre spiltov og en lettere bådmanøvre.

    – Løsningen er så blændende ligetil. Den er så enkelt, at den har været svær at se, afslører 36-årige Lars From og åbner lidt forlegent for en flyttekasse, der bugner af blik.

    For hans kone er ikke tilstrækkelig imponeret af hans mange toppræstationer og Danmarksmestertitler til, at den lange række af pokaler skal pryde væggene på bopælen i Ringkøbing i Vestjylland.

    – Den her er jeg aller mest glad for, siger Lars From og fisker en velvoksen flodhest op i typisk afrikansk fedtsten, præmien for hans tredjeplads ved Verdensmesterskaberne i speed-surfing ud for Afrikas kyst.

    Ideen kom dumpende

    Men nu er det slut med speedsurfing, eftersom en svær hudallergi har tvunget Lars From ned fra surfbrættet og over i en brugt Banner 28, racer mk II sejlbåd.

    – Det skifte åbner mine øjne for nye muligheder. Båden har 22 tov i cockpittet, og det er svært for nye sejlere at styre sådan en båd. For selvom, der kommer flere og flere både, kommer der ikke flere kyndige sejlere, så jeg tænkte, at grundprincipperne i surfsejlene måtte kunne overføres til sejlbåde, fortæller han.

    En simpel ide slår ned midt i nattesøvnen med en løsning, der både giver mere fart og mindre tovværk i båden.

    – I første omgang ville jeg løse problemet med at gøre en meget velsejlende båd enkel at betjene. Men den ide jeg fik, løste også mit ønske om at give båden mere fart og en roligere sejlads, pointerer Lars From.

    Han kan af gode grunde endnu ikke specifikt rykke ud med den praktiske løsning, han har fundet frem til, men afslører, at det drejer sig om at styre toppen af mast og sejl.

    – Det er et grundprincip, jeg har lært af den amerikanske sejldesigner-konge Barry Spanier, og det råd har fulgt mig altid.

    – Nu bygger jeg en prestige-båd i højeste kvalitet, der både kan anvendes til tur- og kapsejlads. Intet må gå i stykker. Og min garant for, at projektet vil lykkedes er mit samarbejde med professionelle skibsbyggere, påpeger han.

    Imidlertid mangler han endnu at indgå en væsentlig aftale om produktion af det nye sejl.

    – Jeg skal have fundet en sejlmager, hvor jeg kan udvikle ideen, uden at den bliver afsløret, før jeg selv har påvist teorien i min nye båd.

    – Det basale i hele ideen handler om at ofre få kvadratmeter af sejlet for at gøre resten meget mere effektivt. Det øger fremdriften, mindsker afdrift og give en roligere sejlads, forklarer Lars From.

    Den skal være fed at eje

    – Mit problem som nystartet er, at jeg skal være bedre end god for at være på linie med de andre.

    – Og så skal båden bare se drøngodt ud, så den også er fed at eje. Derfor får båden også et

    lækkert interiør med masser af indirekte belysning, hvilket blandt andet giver opholdsrummet et svævende indtryk.

    – For godt design koster ikke mere end et billigt. Alle detaljer skal hænge sammen i en fuld løsning fra stævn til hæk, pointerer Lars From.

    Han dvæler lidt ved nogle af de mange ingeniørtegninger, der ligger spredt på bordet og afslører så helt overraskende den første millionordre.

    – Nåja. Faktisk er den første Vivace-båd allerede solgt. Den blev købt alene på baggrund af ideoplægget, og båden får til efteråret hjemstavn i Århus Bugt, lyder det fra Lars From med vanlig jysk sindighed.

    Bag om Vivace

    Den nye bådtype fra Lars Froms Yachtfirmaet Evosion ventes at stå klar til efteråret og kommer til at hedde Vivace.

    Navnet er hentet fra musikkens verden og betyder ”meget hurtigt, livligt og friskt”.

    Vivace er en kølbådstype bygget over en 33 fods tur- og kapsejler også kaldet en cross over udført af designeren John Corby, som har udviklet flere succesfulde bådtyper.

    Lars From har erhvervet støbeform og rettigheder til båden, der som noget nyt udstyres med en hul køl. Kølen bygges i valset rustfrit stål med en blytorpedo i bunden, og den lavere tyngde gør båden lettere at rette op.

    Derudover bliver hækpartiet forlænget i forhold til den oprindelige bådtype for at give et bedre slip i vandet. Riggen udstyres med Gennaker, der er en slags spiler, der nemt betjenes på bovspyddet og sejler uden spilerbom eller stage.

    Det er skibsingeniørfirmaet CDE Danish Marine Design i København, der står for styrkeberegninger og bådetegninger, mens Torben Frölich fra Års Yacht med 22 års erfaring i både, står for byggeriet.

    Lars From har selv gennem de seneste fem år lagt tusindvis af timer i design og udvikling af den nye bådtype og dens indretning.

    Den færdige båd ventes at flyde fra dok allerede til efteråret, og salgsprisen bliver mellem 1-1,5 millioner kroner, og den første færdigbyggede Vivace er allerede solgt til en designer i Århus.

Multidimensionel formidler