TEMA: Tekst & foto til Ældre Sagens Medlemsblad: Ældre Sagen NU

Tidligere sektorformand i FOA, Karen Vestergaard opfordrer de ældre til at droppe flinkeskolen. Sig hvad I vil have, siger hun. Foto: Anita Corpas

TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS 

At anvende kommunal hjemmepleje minder i nogen grad om at gøre sit hjem til et trafikalt knudepunkt.

– Nærmest som Fredericia banegård, siger 64-årige Karen Vestergaard fra Esbjerg. Gennem de seneste to år har hun selv haft mindst 26 forskellige plejere til hver fjortende dag at udføre den hjælp til rengøring, hun er bevilliget.

Imidlertid er logistik og fremmede mennesker ikke lige det, man mest har brug for, når man er nyopereret og har en depression, mener Karen Vestergaard.

– Tilmed skal man have overskud til at vise tilrette og engagere sig i det menneske, der kommer. Det er ikke rimeligt at skulle anvende så meget af sin energi på bare at få hverdagen til at fungere, siger hun og forklarer, at hun selv har et moppe-system som det, man anvender på sygehusene.

– Det var der ikke mange, der kendte, så selvom jeg ikke havde overskuddet, var jeg nødt til at vise det hver gang, siger hun.

Amputeret lige over knæet på det ene ben, og med genvunden livsgnist tager Karen Vestergaard fra sin kørestol nu til genmæle på vegne af de ældre.

– Jeg kan blive så stjernetosset på systemet. Jeg skal nok selv blive hørt, men der er mange ældre, som ikke har kræfterne – og som ikke bliver hørt.

– De ældre skal også blive bedre til at sige, hvad de ønsker sig – ingen kan gætte deres tanker.

– De ældre skal holde op med at være så autoritetstro og bange for systemet. Kom ud af flinkeskolen, opfordrer hun.

Centralt placeret som sektorformand på området for Kost og Service i FOA, har hun været med i den periode i midthalvfemserne, hvor hjemmeplejen blev lagt om, netop for at hindre, at brugerne skulle møde så mange forskellige plejere.

Omlægningen blev foretaget ud fra den kommunale målsætning; ”længst muligt i eget hjem.

Resultatet har dog aldrig fungeret, mener Karen Vestergaard.

– Jeg er grundig træt af, at der gennem de seneste 20 år er blevet sparet, fyret og omorganiseret i ældreplejen.
– Systemet fungerer ikke, og det har det aldrig gjort.
På baggrund af sine godt 20 år som husassistent på Ældrecenter Hedelund i Esbjerg, sine mange år som tillidskvinde og senere også fællestillidsrepræsentant i Esbjerg Kommune, har hun indgående kendskab til det kommunale system.

Ansvaret ligger hos lederne, mener hun.
– Lederne var ikke uddannet til forandringen. Det var også tydeligt, at det var de samme ledere, vi i FOA havde sager med. De flyttede og splittede det ene center ad efter det andet.

– Jeg forstår ikke, at man kan lade dem blive ved at cykle rundt i systemet, siger hun undrende.

Specielt understreger Karen Vestergaard, at løsningen faktisk findes lige for, og hun stiller det spørgsmål om, hvorfor man i kommunen ikke udnytter plejepersonalets viden bedre.

– Jeg har arbejdet med området i så mange og set, hvor mange skønne kræfter, der ikke bliver brugt. Meget kaos skyldes simpelthen en meget ringe planlægning.

– Hvis blot man ville bruge den viden bedre, der er i personalet, behøvede man ikke alle de konsulentfirmaer.

– Uanset om man har fået en hjerneblødning, en blodprop eller bare er blevet gammel, skal ældre ikke bruge deres tid på et system, der ikke fungerer.

– De skal bruge deres sidste tid på noget mere fornøjeligt, fastslår Karen Vestergaard.

Fakta:

Karen Vestergaard gik på efterløn som 60-årig. To år senere får hun en blodprop.

Et fejlslagent lægeskøn gør, at Karen Vestergaard får koldbrand i benet, og hun vågner fem dage senere med et amputeret ben over højre knæ.
Hun er afhængig af sin kørestol og går kun med sin protese ved hjælp af krykker.

Karen har tillige sukkersyge, får senere også en mindre depression og har nu også fået amputeret en tå, hvis sår kræver daglige pleje.

Karen Vestergaard er gift med pensioneret fisker Robert på 72, som har leddegigt. Han kan ikke gøre rent, og familien er derfor tildelt rengøring hver 14. dag, hvilket er specificeret til gulvvask i huset. Toilettet bliver også rengjort, mens hun selv må sørge for håndvasken.

Parret har sammen to sønner, der også bor i Esbjerg og tre børnebørn.

Birthe Hesdorf, leder af Myndigheder og Faglig udvikling i Esbjerg Kommune svarer på kritikken:

– Der er et problem, vi har diskuteret i hjemmeplejen i mange år, men vi kan ikke begrænse besøgene af mange forskellige i hjemmene, siger Birthe Hesdorf.

Hun ønsker ikke at sætte et maksimalt antal på den kommunale målsætning om, hvor mange forskellige plejere, der bør komme i de ældres hjem.

– Vi siger naturligvis ”mindst muligt.” Men vi siger også; helst mange forskellige end slet ingen.

Birthe Hesdorf medgiver, at lederne har ansvaret for at varetage driften, men understreger også, at det urealistisk at tro, at arbejdet kan tilrettelægges anderledes, når folk også skal have deres ferie, helligedage og weekends efter de overenskomster, der er.

– Hvis en leder tilmed skal planlægge for en tung plejekrævende gruppe, vil fx sygemeldinger automatisk medfører mange forskellige og nye folk, pointerer hun.

Imidlertid afviser Birthe Hesdorf, at lederne ikke har været uddannet godt nok.

– Lederne er løbende blevet opdateret med, hvad der sker samfundsmæssigt.

– Alle, både medarbejdere og ledere har været fokuseret på at forstå vigtigheden af at udnytte ressourcerne, siger hun.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

TEKST & FOTO

Interview for ÆLDRE SAGEN

Medlemsportræt for Ældre Sagen

Muhammad Saeed

© Foto: Anita Corpas

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Artikelserie fra familie skisportstedet Maria Alm for

HØJMARK REJSER

Supert skiområde for børnefamilier. Blidt og bredt terræn med alt i dansk skiskole, tryghed og overskuelighed – men lul ikke i søvn. Maria Alm byder også på hjertebanken og skigys.

Læs mere: Skimekka for børn og begyndere

Du kommer ikke på en dødsrute i Maria Alm – men der er masser af ægte lokalpatriotisme, og du får den i metervis – helt uden pels og døde dyr .

Læs mere: Stil skiene og kik ind i familiebaren…

En alpetop – en syv måneder gammel baby og et beskedent forældreønske om en enkelt tur på ski sammen?

Ønsket lader sig opfylde i sneparadiset Maria Alm – hvor gratis børnehave og barnevogne på bjerget er helt i orden. 

Læs mere: God ferie på ski med små børn

– Nåhr, har I haft en god skiferie? Moster kikker på min søn, som surmulende vender det hvide ud af øjnene.

– Det var keeeedeligt, svarer han.

Moster ser himmelfalden på drengen. Kedeligt? Hvordan kedeligt, spør’ hun.

– Tsk. Vi måtte hele tiden vente på, at mor sku’ falde…

Det var sidste år. Der besluttede vi at aflyse julen i Danmark for at holde den på ski i Østrig. Med i bagagen har jeg alle drengens julepakker og flere års skierfaring fra Norge. Jeg har stået glat ned af røde løjper – så mon dog ikke, jeg kan gøre mig som alpelyn i Østrig.

KLUMME: Aldrig mere på ski – og så dog i Østrig

Det er ikke ren tequila og skistøvledans på alpe-borde at være skikanon i Højmark koncernen.

Alligevel nyder selskabet et helt enestående renommé blandt de unge – og hvert år vil flere hundrede gerne være guider i Østrig.

De udvalgte bliver en del af en ekspertfamilie, som spreder glade ski-eventyr.

Læs mere: Guide – ikke et job, men familie

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

PRESSEMEDDELELSE:

Danmarks meditationcenter Zenmind

Danske såvel som internationale topchefer lærer at meditere. For afbalancerede chefer holder bedre på arbejdskraften, siger Zenlærer Asger Knudsen (tv) og zenmester Rients Ritskes.

© Foto: Anita Corpas.

Gratis kildevand, fredagsbar, bonusordninger og flere feriedage holder ikke længere på de ansatte i jobbet.

Stadig flere af Danmarks førende virksomheder sætter i stedet afbalancerede chefer øverst på frynselisten, og mange steder har HR taget meditation med på fag-menuen.

Af Anita Corpas

Flere store danske virksomheder satser på ligevægtige chefer i kampen om at holde på firmaets gode kræfter.

Gennem en årrække har topledere hos blandt andre Vestas, Grundfos, Nykredit, SKAT og Nokia trænet meditationsteknik hos det danske meditations træningscenter; ZENMIND – fordi frugtordning, bonus og ferie i længden ikke er nok.

– Medarbejdere bliver ikke lykkeligere af mere bonus og flere feriedage. De vil have afbalancerede chefer, som forstår at udfordre og værdsætte dem, pointerer Asger Knudsen, zenlærer og indehaver af ZENMIND.

Zen-fix mod stress

Et effektivt middel er zenmeditation, som kan skabe plads på den mentale harddisk.

– Meditation fungerer som et hurtigt fix mod stress og gør de danske chefer mere afbalancerede, mere målrettede og mere motiverende, siger Asger Knudsen.

Han peger på, at den moderne leder i dag i lige så høj grad er fokuseret på at udvikle medarbejdernes kreativitet, arbejdsglæde og lykkefølelse som at drive en velafbalanceret forretning.

Lykke fra HR

På flere arbejdspladser har HR taget meditation med i tilbudsprogrammet til de ansatte, fordi også medarbejderne værdsætter helheden mellem faglighed og mental balance.

– Flere virksomheder forstår at have medarbejdere, der er lykkeligere end konkurrentens, for lykkelige medarbejdere er mere kreative og mindre syge, og det bonner positivt på bundlinjen, påpeger Asger Knudsen og forklarer; at mindre stressede chefer, også giver mindre stressede medarbejdere.

– Mindre stress øger effektiviteten uden at slide på medarbejderne. En velafbalanceret chef holder bedre på arbejdskraften i virksomheden og hæver arbejdsglæden og lykkefølelsen hos sine medarbejdere, fastslår han.

For første gang i DK

I Orienten er zenmeditation allerede meget kendt for at give indsigt, åbenhed og plads til nye oplevelser og succes’er, forklarer Rients Ritskes, som er en af Europas førende zenmestre og fra den hollandske søsterafdeling af ZENMIND.

Han er i Danmark for sammen med Asger Knudsen at træne private og internationale forretningsfolk på den første danske sesshin – en slags zen-maraton for hardcore meditationsudøvere.

Deltagerne lever i en uge i stilhed, asketisk, med meditation og uden øjenkontakt, omgivet af de mest bedårende og klukkende åløb, saftige grønne plæner og kvidrende stilhed på Skarrildhus Kursuscenter midt i den vestjyske natur.

– Det er hårdt at håndtere smerten ved kun at være sammen med sine egne tanker uden input udefra. Men det åbner hjertet mod helheden og giver balance, pointerer Rients Ritskes.

Hollændere mere stressede en danske

I Holland dyrker over 100.000 mennesker zen, og landet er dækket ind med 18 afdelinger for zentræning, hvorimod der i Danmark kun findes én.

Der menes at være cirka 5000 mennesker, der praktiserer zenmeditation i Danmark.

Imidlertid har det danske zenmøde været så stor en succes, at ZENMIND allerede nu har reserveret uge 31 til næste år med et forventet deltagerantal på cirka 65.

Yderligere oplysninger:

Asger Knudsen, zenlærer og indehaver af ZENMIND, telefon 30 250 250

www.zenmind.dk

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Det er ikke ubetinget en dans på velkørende radialdæk, at blive kæreste med sin handicaphjælper, for som eneste ansatte hjælper, er der ikke plads til at blive syg.

——————————————————————————–

Artikel til PTU-Nyt februar 2009 – Text & Foto

——————————————————————————–

Af Anita Corpas

Få kan ane, at Ulla allerede har været i gang siden klokken syv.

Hun har vasket gulv, luftet hunde, lavet kaffe, klargjort Jari’s morgentoilette, fået ham på toiletstolen, tørret ham efter badet, rengjort toilettet, fået ham ind i seng for kateterisation, hvorefter hun selv går i bad.

Ulla og Jari Gosvig er kærester på ottende år. De bor i et rødstens parcelhus i det idylliske Nordjylland med deres tre hunde i sjove størrelser.

Og Ulla har helt overtaget det krævende job, med at være Jaris hjælper døgnet rundt. Et arbejde, der ikke er uden omkostninger. Både på det fysiske plan, men også på det menneskelige.

For nok har Jari hjælp lige ved hånden døgnet rundt. Til gengæld kan Ulla aldrig tillade sig, at blive syg.

Svært at finde personale

Jari Gosvig hører under paragraf 96 hjælpeordningen, som i teorien går ud på, at han selv ansætter og aflønner sine hjælpere.

– Det være sig også ganske fint, hvis bare det lader sig gøre at finde personale, siger Jari Gosvig og forklarer, at hjemmeplejen gerne står til disposition, men at eventuel sygdom skal anmeldes flere dage i forvejen.

– Hvis ikke, så kan jeg benytte mig af et vikarbureau, hvilket jeg godt nok aldrig har gjort, da en vikar koster noget mere, end kommunen vil betale i løn, påpeger han.

Denne sene formiddag er der kaffe på kanden, og småkager. Jari, som er lænket til sin kørestol, er fuldt påklædt, dog ikke uden besvær. For selvom Jari er den mest synlige skadeslidte, har Ulla også sit at trækkes med.

Efter mange års styrkeløft, har hun fået slidgigt og en diagnose på Fibromyalgi, hvilket hidtil har betydet over to år med megen hvile i sengen.

Slut med privatliv

Det var en motorcykelulykke, der for 17 år siden sendte Jari Gosvig hjem i kørestol med en brækket ryg, lam fra brystet og i højre arm og med 112 timers ugentligt pleje.

Han blev bevilget tre faste hjælpere, foruden en fast afløser og hjemmeplejen til to natlige vendinger.

Det betød samtidig, at hans privatliv blev voldsomt invaderet.

– Her var mennesker hele tiden, og efter et år var jeg så træt af det, at jeg valgte at skære timerne drastisk ned til 31,5 time om ugen, fortæller Jari Gosvig.

Timetallet er efterfølgende sat op til 38,5 time eftersom natputterne, som Jari kalder nattevagten er frasagt, og Ulla selv står for denne opgave også.

Men det er den relative lave løn, der gør det vanskeligt overhovedet at skaffe personale, siger Jari Gosvig.

Han påpeger, at både lønnen og arbejdsforholdene er bedre i hjemmeplejen.

Derfor er privatansatte hjælpere ofte studerende, der supplerer deres S.U. med nogle timer.

– Det giver store udskiftninger og en uendelig oplæring. Det var meget anstrengende, husker han.

Fravær er umulig

Da Ulla blev kæreste med Jari, blev hun også Jari’s faste hjælper.

Imidlertid vil Den Kommunale Hjemmepleje ikke træde til, hvis Ulla bliver syg, med mindre behov for assistance anmeldes i god tid, fordi det er et stort problem at skaffe arbejdskraft.

Alternativt kan parret benytte sig af et vikarbureau, men umiddelbart er Thisted Kommune kun villige til at betale den ordinære timeløn, hvilket er noget mindre end vikarbureauet er villige til arbejde for.

– Paragraf 96 hjælpeordningen er faktisk mere eller mindre baseret på hjælp fra eksempelvis venner og familie. Og det har vi ikke mulighed for, pointerer Jari Gosvig.

Parret mener heller ikke, at det kan være rimeligt, at omgangskredsen skal stå til rådighed for at hjælpe.

– Godt nok er jeg en slags arbejdsgiver, men jeg kan ikke ud af den blå luft trække folk til at stå til rådighed, hvis Ulla bliver ude af stand til at hjælpe, siger Jari og forklarer, at selv dengang han havde fast afløser, var det et problem at fat på hjælpen, når det var nødvendigt.

– Så Ulla kan ikke tillade sig at dø, medmindre det anmeldes flere dage i forvejen, pointerer Jari Gosvig med sort humor.

Dømt af omgivelserne

Imidlertid er den tungeste byrde, at de føler sig dømt dovne af omgivelserne. For få har indsigt i arbejdets omfang, mener parret.

Jaris morgenritual alene, kræver for eksempel godt tre timer på badeværelset hver dag.

– Det er svært at kapere folks skæve blikke og fordomme om, at Ulla kommer nemt til sine penge og ingenting laver, siger Jari Gosvig.

Han peger på, at det for eksempel tidligere hed ”personlig hjælper”, men i dag står der ”ikke uddannet personale”, på Ullas lønseddel.

– Jeg er ikke en titelrytter, men det føles godt nok nedgørende, siger Ulla og tilføjer, at hun selvfølgelig gerne havde set en højere løn, men hun føler det nedslående, at hendes arbejde end ikke kan anerkendes i en regulær stillingsbetegnelse.

Mindre kontornusseri

Til trods for den lange række problemer er der en stor administrativt lettelse i at være kæreste med sin hjælper, mener Jari.

– Jeg slipper for at skulle holde styr på timer og indsende lønafregning, timesedler og ferieopgørelse. Det er en stor fordel, fastslår han og tilføjer;

– Vi vil helst være os selv mest muligt, for at bevare et privatliv.

– Vi enes godt og har samme tankegang, og det går fint med at være sammen hele tiden, indskyder Ulla og ser mildt på Jari.

——————————————————————————–

Bag om Jari og Ulla Gosvig fra Thisted

Jari Gosvig er 38 år og uddannet tømrer blot et år før han kører galt med sin motorcykel.

For 17 år siden støder Jari ind i en kantsten med godt 50 kilometer i timen, rammer en mur, brækker ryggen og ødelægger vigtige nervetråde.

I dag er Jari bestyrelsesmedlem i Dansk Handicapforbund (DH) i Thisted, dyrker petanque og bowling.

Ulla Pedersen er 45 år og er tidligere danmarksmester i styrkeløft med 47,5 kilo i bænkpres, 97,5 kilo i squard og 117,5 kilo i dødløft.

Hun er maler og har blandt andet lige vundet PTU’s etiket-konkurrence.

Den lille familie omfatter tillige labradoren Buddy, hul-i-hæk hunden, Basse og den lille papillon, Whoopi, foruden Jari og Ulla er sponsorer til tre børn i Uganda og en lille familie i Nepal.

Parret tager sidste år samme efternavn, men da de ikke kan overskue de økonomiske konsekvenser, gifter de sig ikke.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk