Det er ikke ubetinget en dans på velkørende radialdæk, at blive kæreste med sin handicaphjælper, for som eneste ansatte hjælper, er der ikke plads til at blive syg.
——————————————————————————–
Artikel til PTU-Nyt februar 2009 – Text & Foto
——————————————————————————–
Af Anita Corpas
Få kan ane, at Ulla allerede har været i gang siden klokken syv.
Hun har vasket gulv, luftet hunde, lavet kaffe, klargjort Jari’s morgentoilette, fået ham på toiletstolen, tørret ham efter badet, rengjort toilettet, fået ham ind i seng for kateterisation, hvorefter hun selv går i bad.
Ulla og Jari Gosvig er kærester på ottende år. De bor i et rødstens parcelhus i det idylliske Nordjylland med deres tre hunde i sjove størrelser.
Og Ulla har helt overtaget det krævende job, med at være Jaris hjælper døgnet rundt. Et arbejde, der ikke er uden omkostninger. Både på det fysiske plan, men også på det menneskelige.
For nok har Jari hjælp lige ved hånden døgnet rundt. Til gengæld kan Ulla aldrig tillade sig, at blive syg.
Svært at finde personale
Jari Gosvig hører under paragraf 96 hjælpeordningen, som i teorien går ud på, at han selv ansætter og aflønner sine hjælpere.
– Det være sig også ganske fint, hvis bare det lader sig gøre at finde personale, siger Jari Gosvig og forklarer, at hjemmeplejen gerne står til disposition, men at eventuel sygdom skal anmeldes flere dage i forvejen.
– Hvis ikke, så kan jeg benytte mig af et vikarbureau, hvilket jeg godt nok aldrig har gjort, da en vikar koster noget mere, end kommunen vil betale i løn, påpeger han.
Denne sene formiddag er der kaffe på kanden, og småkager. Jari, som er lænket til sin kørestol, er fuldt påklædt, dog ikke uden besvær. For selvom Jari er den mest synlige skadeslidte, har Ulla også sit at trækkes med.
Efter mange års styrkeløft, har hun fået slidgigt og en diagnose på Fibromyalgi, hvilket hidtil har betydet over to år med megen hvile i sengen.
Slut med privatliv
Det var en motorcykelulykke, der for 17 år siden sendte Jari Gosvig hjem i kørestol med en brækket ryg, lam fra brystet og i højre arm og med 112 timers ugentligt pleje.
Han blev bevilget tre faste hjælpere, foruden en fast afløser og hjemmeplejen til to natlige vendinger.
Det betød samtidig, at hans privatliv blev voldsomt invaderet.
– Her var mennesker hele tiden, og efter et år var jeg så træt af det, at jeg valgte at skære timerne drastisk ned til 31,5 time om ugen, fortæller Jari Gosvig.
Timetallet er efterfølgende sat op til 38,5 time eftersom natputterne, som Jari kalder nattevagten er frasagt, og Ulla selv står for denne opgave også.
Men det er den relative lave løn, der gør det vanskeligt overhovedet at skaffe personale, siger Jari Gosvig.
Han påpeger, at både lønnen og arbejdsforholdene er bedre i hjemmeplejen.
Derfor er privatansatte hjælpere ofte studerende, der supplerer deres S.U. med nogle timer.
– Det giver store udskiftninger og en uendelig oplæring. Det var meget anstrengende, husker han.
Fravær er umulig
Da Ulla blev kæreste med Jari, blev hun også Jari’s faste hjælper.
Imidlertid vil Den Kommunale Hjemmepleje ikke træde til, hvis Ulla bliver syg, med mindre behov for assistance anmeldes i god tid, fordi det er et stort problem at skaffe arbejdskraft.
Alternativt kan parret benytte sig af et vikarbureau, men umiddelbart er Thisted Kommune kun villige til at betale den ordinære timeløn, hvilket er noget mindre end vikarbureauet er villige til arbejde for.
– Paragraf 96 hjælpeordningen er faktisk mere eller mindre baseret på hjælp fra eksempelvis venner og familie. Og det har vi ikke mulighed for, pointerer Jari Gosvig.
Parret mener heller ikke, at det kan være rimeligt, at omgangskredsen skal stå til rådighed for at hjælpe.
– Godt nok er jeg en slags arbejdsgiver, men jeg kan ikke ud af den blå luft trække folk til at stå til rådighed, hvis Ulla bliver ude af stand til at hjælpe, siger Jari og forklarer, at selv dengang han havde fast afløser, var det et problem at fat på hjælpen, når det var nødvendigt.
– Så Ulla kan ikke tillade sig at dø, medmindre det anmeldes flere dage i forvejen, pointerer Jari Gosvig med sort humor.
Dømt af omgivelserne
Imidlertid er den tungeste byrde, at de føler sig dømt dovne af omgivelserne. For få har indsigt i arbejdets omfang, mener parret.
Jaris morgenritual alene, kræver for eksempel godt tre timer på badeværelset hver dag.
– Det er svært at kapere folks skæve blikke og fordomme om, at Ulla kommer nemt til sine penge og ingenting laver, siger Jari Gosvig.
Han peger på, at det for eksempel tidligere hed ”personlig hjælper”, men i dag står der ”ikke uddannet personale”, på Ullas lønseddel.
– Jeg er ikke en titelrytter, men det føles godt nok nedgørende, siger Ulla og tilføjer, at hun selvfølgelig gerne havde set en højere løn, men hun føler det nedslående, at hendes arbejde end ikke kan anerkendes i en regulær stillingsbetegnelse.
Mindre kontornusseri
Til trods for den lange række problemer er der en stor administrativt lettelse i at være kæreste med sin hjælper, mener Jari.
– Jeg slipper for at skulle holde styr på timer og indsende lønafregning, timesedler og ferieopgørelse. Det er en stor fordel, fastslår han og tilføjer;
– Vi vil helst være os selv mest muligt, for at bevare et privatliv.
– Vi enes godt og har samme tankegang, og det går fint med at være sammen hele tiden, indskyder Ulla og ser mildt på Jari.
——————————————————————————–
Bag om Jari og Ulla Gosvig fra Thisted
Jari Gosvig er 38 år og uddannet tømrer blot et år før han kører galt med sin motorcykel.
For 17 år siden støder Jari ind i en kantsten med godt 50 kilometer i timen, rammer en mur, brækker ryggen og ødelægger vigtige nervetråde.
I dag er Jari bestyrelsesmedlem i Dansk Handicapforbund (DH) i Thisted, dyrker petanque og bowling.
Ulla Pedersen er 45 år og er tidligere danmarksmester i styrkeløft med 47,5 kilo i bænkpres, 97,5 kilo i squard og 117,5 kilo i dødløft.
Hun er maler og har blandt andet lige vundet PTU’s etiket-konkurrence.
Den lille familie omfatter tillige labradoren Buddy, hul-i-hæk hunden, Basse og den lille papillon, Whoopi, foruden Jari og Ulla er sponsorer til tre børn i Uganda og en lille familie i Nepal.
Parret tager sidste år samme efternavn, men da de ikke kan overskue de økonomiske konsekvenser, gifter de sig ikke.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.