Aktive landmænd har tildelt Vestjysk Landboforening bronze i dysten om Landsskuets Nyhedspris.
Nyhedsprisen tildeles hvert år tre stande i maskin- og produktudstillingen, der er vurderet til at have størst aktuel nyhedsværdi for landmændene.
Dommerkomité beståede af landmænd har i Vestjysk Landboforenings stand især lagt vægt på landboforeningens utraditionelle tiltag med rådgivning med video-optagelser fra studieture til udlandet.
”Det styrker kommunikationen og indlæringsmuligheder på bedrifter med sprogbarrierer”, hedder det i begrundelsen.
Landmænd sætter pris på udsyn
Ida Ringgaard, chef for Produktion i Vestjysk Landboforening modtog med stor taknemmelighed bronzeprisen på vegne af hele sit team, der foruden kvægrådgivning også omfatter plante, natur og miljørådgivning.
– Jeg er især meget glad for, at der er landmænd, sætter stor pris på det udsyn, vi forsøger at give dem.
– Ligesom vi oplever, at landmændene er meget interesseret i en mere visuel kommunikation, siger Ida Ringgaard til landboforenings hjemmesiden, vjl.dk.
Mælk og kød
Vestjysk Landboforening medbragte til årets landsskue en video, der netop beskriver indholdet af landboforeningens studieture til udlandet.
– Landmændene bliver tæppebanket med information. De har brug for ny inspiration og at kunne fordybe sig i specifikke emner som fx goldko-fodring eller kalve.
– Køer skal fodres – uanset om man har 40 eller 400. Alle landmænd får noget brugbart med hjem fra udlandet, pointerer Ida Ringgaard, der allerede har to studieture til henholdsvis Wisconsin og Argentina på trapperne.
Yderligere information: Ida Ringgaard, direkte telefon; 4094 9550
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Aktive landmænd har tildelt Vestjysk Landboforening bronze i dysten om Landsskuets Nyhedspris.
Nyhedsprisen tildeles hvert år tre stande i maskin- og produktudstillingen, der er vurderet til at have størst aktuel nyhedsværdi for landmændene.
Dommerkomité beståede af landmænd har i Vestjysk Landboforenings stand især lagt vægt på landboforeningens utraditionelle tiltag med rådgivning med video-optagelser fra studieture til udlandet.
”Det styrker kommunikationen og indlæringsmuligheder på bedrifter med sprogbarrierer”, hedder det i begrundelsen.
Landmænd sætter pris på udsyn
Ida Ringgaard, chef for Produktion i Vestjysk Landboforening modtog med stor taknemmelighed bronzeprisen på vegne af hele sit team, der foruden kvægrådgivning også omfatter plante, natur og miljørådgivning.
– Jeg er især meget glad for, at der er landmænd, sætter stor pris på det udsyn, vi forsøger at give dem.
– Ligesom vi oplever, at landmændene er meget interesseret i en mere visuel kommunikation, siger Ida Ringgaard til landboforenings hjemmesiden, vjl.dk.
Mælk og kød
Vestjysk Landboforening medbragte til årets landsskue en video, der netop beskriver indholdet af landboforeningens studieture til udlandet.
– Landmændene bliver tæppebanket med information. De har brug for ny inspiration og at kunne fordybe sig i specifikke emner som fx goldko-fodring eller kalve.
– Køer skal fodres – uanset om man har 40 eller 400. Alle landmænd får noget brugbart med hjem fra udlandet, pointerer Ida Ringgaard, der allerede har to studieture til henholdsvis Wisconsin og Argentina på trapperne.
Yderligere information: Ida Ringgaard, direkte telefon; 4094 9550
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
LANDSSKUE 2012: Det vestjyske rådgiverteam PRODUKTION i Vestjysk Landboforening har allerede i en del år været toneangivende på området for kvæg herhjemme. Nu rider rådgiverne den vildeste inspiration hjem fra Wisconsin i USA – staten med 2 millioner malkekøer. Og der vil igen være en lille million på høtyven til de landmænd, der tør tænke nyt.
– Vi er fagnørder. Vi elsker køer, og vi elsker vores arbejde. Derfor er vi også de bedste, fastslår Ida Ringgaard, chef for produktion. Sædvanen tro er hun ikke bleg for at lægge sig ud med hverken fagbranche eller kollegialt brødnid.
Tekst & foto: Anita Corpas
For fjerde år i træk kommer rådgiverteamet i Vestjysk Landboforening med kontante gevinster og tusindelapper til landmændene på årets landsskue i Herning.
– Der vil igen være en lille million kroner mere på høtyven, hvis landmændene er villige til at effektivisere arbejdet, optimere deres kalveopdræt og indføre fiber-foder til alle køer, fastslår Ida Ringgaard, chef for Produktion i Vestjysk Landboforening.
Det vestjyske rådgiverteam har allerede i en del år været toneangivende på området for kvæg herhjemme. Nu rider rådgiverne den vildeste inspiration hjem fra Wisconsin i USA – staten med 2 millioner malkekøer.
– Hvis vi fortsat skal kunne matche ønsket fra landmændene om at blive endnu bedre, så vi nødt til at rejse til ud af landet efter ny inspiration, pointerer Ida Ringgaard, der sædvanligvis ikke er bleg for lægge sig ud med hverken fagbranche eller kollegialt brødnid.
– Vi er fagnørder. Vi elsker køer, og vi elsker vores arbejde. Derfor er vi også de bedste, fastslår hun bramfrit.
Gammel latin
I årevis har det været god gammel latin i Vestjysk at anbefale fiberholdigt foder til både kvier, goldkøer og malkekøer.
Imidlertid er det ikke et sprog ret mange taler herhjemme, selvom undersøgelser fastslår stor gevinst af fiberfoder, siger Ida Ringgaard.
– Fibre giver mere mælk i tanken. Der er fx. masser af fibre i majs. Det véd vi, selvom få tror på det, og endnu færre rådgiver om det, fastslår hun.
En påstand, der umiddelbart er almindelig viden hos landmænd og dyrlæger i staterne, hvor man netop har stor effekt af fiber fra majs.
Gennemsnitsydelsen på en velkørende bedrift herhjemme ligger på cirka 35 kilo per dag.
I USA er det tal imidlertid 20 kilo højere. Det skyldes blandt andet, at de amerikanske bedrifter profiterer cirka fem kilo ydelse på brugen af hormoner.
Derudover henter de amerikanske landmænd cirka 4-5 kilo mere mælke per ko per dag ved at malke tre gange. Endelig har de amerikanske landmænd en super reproduktion, der sikrer dem yderligere fem kilo i mælkespanden.
– Men danske landmænd skal ikke nødvendigvis tilstræbe amerikanske tilstande, påpeger Ida Ringgaard.
Guf til robotterne
Der er også gaver til landmænd med mælkerobotter. – Der ligger ca. 400.000 kroner mere i gevinst per robot ved at optimere foderindtaget og systematisere arbejdet, lover Vestjysk Landboforenings chef for produktion.
– Koen skal enten æde eller malke, derfor skal man stjæle mindst muligt af koens tid.
– Og ved at tjekke tiden på sine opgaver, opdager man måske, at dobbelt bemanding også kræver dobbelt indtjening.
De amerikanske landmænd imponerer netop ved deres management og stringente produktion i meget store produktioner. Det kan vi godt lære noget af, fastslår Ida Ringgaard.
Hun opfordrer landmændene til at kikke forbi de vildeste vestjyske eksperter på årets landsskue i Herning den første uge i juli.
Dem kan du møde på Landsskuet: Robotekspert i Delaval/Lely, kvægrådgiver Henrik Baymler Ekspert i fiberholdigt foder, planteavlsrådgiver Niels Gylsen Buch Systemekspert og LEANrådgiver, kvægrådgiver Anna Sofie Kjærgaard Kalveekspert Rikke Engelbrecht Foderekspert, teemleder Kvæg Helle Dahl Schmidt Ekspert i miljø og myndigheder, teamleder miljø & natur Tove Urup Madsen Regel-ekspert, miljø & naturrådgiver Rikke Mogensen Mark-nørd; planteavlsrådgiver Lars Møller Toppen af poppen – chef for Produktion, Ida Ringgaard
Yderligere information: Ida Ringgaard, direkte telefon; 4094 9550
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Se Vestjysk Landboforenings film fra staten Wisconsin i USA. Staten har over 2 millioner malkekøer. På farmen Fair Oks, fortæller dyrlæge og farmer Gordie Jones om både effektiviteten af en 72 pladsers karrussel – og sin succes med en optimeret fiber-fodring af sine køer.
Danske landmænd tog med Vestjysk Landboforening til USA. En tur arrangeret i samarbejde med kalveekspert Rikke Engelbrecht. I løbet af seks dage besøgte deltagerne 18 bedrifter og så på over 50.000 køer.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Kønt ser det ud, medgiver landboformand Søren Christensen. Effekten af tiltagende vegetation i vandløbene kan imidlertid være katastrofal for markerne, når vandet ikke kan flyde frit. Foto: Anita Corpas
Frustrationerne har tag i de vestjyske landmænd, og landboformanden bliver kimet ned. For på onsdag udløber fristen for at anlægge sag mod staten. Imidlertid er der kæmpe forvirring om, hvad sagsanlægget handler om. – Det er en sag om myndighedernes krav til vedligehold af vandløb – ikke striden om randzoner, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Af Anita Corpas
Efter at brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer har anlagt sag mod staten på vegne af fire landmænd – har der spredt sig den opfattelse, at sagsanlægget handler om de meget omstridte randzoner.
– Der er mange, der tror, at det er nu, de skal se på deres randszoner, men det er det ikke, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening på foreningens hjemmeside; vjl.dk.
Han har i den seneste tid modtaget mange opkald fra frustrerede kolleger, der er bange for at komme i klemme i randzone-krigen. – Det er dybt forvirrende, og det er opstået stor usikkerhed om, hvad det er, der skal klages over, siger landboformanden og medgiver, at informationerne fra myndighederne og fra egen branche har været meget mangelfulde.
Sag om vedligehold Imidlertid handler søgsmålet mod staten om ”indsats for ændret vedligehold og restaurering” i forhold til vandplanerne, forklarer Tove Urup Madsen, teamleder i natur og miljø i Vestjysk Landboforening.
– Og altså ikke om randzoner og kravet om yderligere efterafgrøder, understreger hun.
– Endnu har vi kun et vejledende randzonekort, der er fyldt med fejl. Loven træder i kraft til september, og Fødevareministeren har lovet os nyt kortmateriale her i juli. – Først når vi har dem, kan vi forholde os til randzoner, pointerer Tove Urup Madsen.
Fare for oversvømmelse Lige nu handler det altså, hvorvidt de nye restriktioner om at mindske beskæringen af vegetation omkring vandløb – i faglig tale kaldet grødskæring – skal skade markerne. Nogle landmænd frygter, at vandet ikke længere kan flyde frit i vandløbene, når de ikke må grødskære så ofte og dermed skabe oversvømmelse på markerne.
– De landmænd der tror på, deres marker bliver ødelagt, kan overveje at anlægge sag mod staten. – I så fald skal det ske inden onsdag, forklarer Søren Christensen.
Han opfordrer kollegerne til at fotodokumenterer markerne, inden loven sætter ind. – Det vil være et godt bevismateriale, påpeger han.
Yderligere oplysninger: Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264 Tove Urup Madsen, teamleder i Natur & Miljø i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 3063 5864
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
– Jeg har rejst så meget, at jeg har stået i lufthavnen og været i tvivl om, hvorvidt jeg var på vej ud – eller på vej hjem, fortæller Lis Hoffmann Jensen.
Spisebordet i køkkenet bugner af souvenirer – det er gaver især til barnebarnet Jonas på ni år.
Lis er lige netop vendt hjem fra to uger i Mexico, til maj rejser hun til Florida – og når hun lander i Danmark, tager hun dagen efter en sviptur til Oslo.
– Det er stewardesser, der har lært mig at rejse så ubesværet, siger hun.
For 12 år siden gik Lis Jensen på pension. Bag sig har hun et langt internationalt arbejdsliv i det politiske og militære forsvarssamarbejde; NATO.
Et job, hvor hun har hilst på præsidenter, dronninger og NATO’s øverste chefer – og i dag har hun bekendtskaber over hele verden.
Imidlertid fylder det nære mest i Lis’ liv. Spørger man – falder svaret prompte;
– Mit barnebarn Jonas er det fedeste i mit liv. Og hvis der er en Gud, så har han virkelig indrettet det så heldigt, at alle bedsteforældre altid får de dejligste børnebørn, siger Lis med sin karakteristiske tørre lune.
Gennem de seneste fem år har Lis været aktiv i Ældre Sagen. Hun har fået adskillige gymnastikhold op at stå, arrangeret fællesspisning og skrevet mange læserbreve om ældres vilkår.
Lige nu er hun i færd med at arrangere en rejse til de Vestindiske Øer.
NATO
Dermed ligner Lis’ pensionisttilværelse hele hendes arbejdsliv, som sekretær og leder af rejseafdelingen i NATO gennem 35 år.
Dengang lå det danske hovedkvarter for NATO i Karup og med sine gode sprogkundskaber var Lis et oplagt emne til at lede rejsekontoret.
Hun startede som sekretær for pressechefen, hvor hun i øvrigt senere mødte sin anden mand; Carlo, der døde få år siden. Han var presseofficer på Flyvestation Karup.
Lis Jensen har altid meldt sig, når andre sagde nejtak, så hun sagde også ja, da hun blandt de første fik tilbudt kursus i at betjene de nye militære computersystemer på Universitetet i Birmingham.
Lis sagde også ja, da NATO senere etablerede nyt hovedkvarter og rejsekontor i London. Lis tog af sted, steg i graderne, og blev chef for kontoret og fem medarbejdere.
Hun har arrangeret rejser, rapporteret og tolket ved adskillige NATO-øvelser rundt i Europa.
– NATO-folk rejste som besat til møder i hovedkvarterer i hele Europa og USA.
– Men alting var meget lettere, inden Berlinmuren faldt. Dengang vidste man, hvem der var de røde fjender mod det blå NATO – siden skulle fjenden være orange…siger Lis og fortæller, at forsvarsplanerne altid lå klar i skuffen.
– Det gjorde de i tilfælde af, at ”ballonerne gik op”, som det hedder på militærsprog, og er et udtryk for krig.
Manden i Lis’ liv
Lis blev desuden i 1999 den første kvindelige repræsentant nogensinde for alle civilansatte i NATO i hele Europa og USA.
I den egenskab måtte hun mægle i en strejkevarsel og imponerede daværende NATO-generalsekretær Javier Solana med sine forhandlingsevner.
– Han tilbød mig job i den spanske regering, hvis han blev præsident, fortæller Lis med et smil.
Det blev dog i stedet til en invitation til NATO’s 50-års jubilæum i Washington, hvor alle medlemslandedes forsvarschefer, statsoverhoveder – og Lis var samlet til møde.
Her hilste hun på USA’s præsident Bill Clinton.
– Jeg forstår godt, at kvinder finder ham så charmerende, siger hun og leer.
Men manden i Lis’ liv kommer i morgen.
– Jonas skal have sine gaver. Og så får vi os altid sådan nogle gode samtaler. Han er så klog og eftertænksom….
Fakta:
Lis Hoffmann Jensen er 73 år og formand for Ældre Sagen i Fjelds – Karup.
Hun spiller golf to til tre gange om ugen med handicap 36.
Lis stammer fra Hedensted. Hendes far var stationsforstander, hendes mor var hjemmegående, og Lis har to yngre brødre.
Hun kom efter sin Højere Handelseksamen i lære som sekretær hos Hede Nielsens Fabrikker, der blandt andet producerede landets første fjernsyn.
Sideløbende læste Lis om aftenen til tresproglig korrespondent i tysk, engelsk og fransk.
Siden fik hun job ved Industrirådet i København. Hun traf sin første mand; Villy, der var ved Søværnet, og parret fik i årene 1960, 1963 og 1966 børnene, Susanne, Liselotte og Annette.
Villys arbejde bragte familien til Karup, hvor Lis blandt andet fik arbejde som vikar på flyvestationen og senere som sproglærer i folkeskolen, indtil hun søgte og fik job som sekretær i NATO hovedkvarteret i Karup.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Er du opdateret med det sidste nye – eller trænger du til en ajourføring?
Så er der mulighed for at blive fedet op med den nyeste viden – i august.Kostakademiet inviterer kostvejledere, ernæringsterapeuter og alle kostinteresserede til tre hektiske dage i samvær med nogle af landets førerende foredragsholdere indenfor kost og ernæring.
Sidste frist for tilmelding er 15. juni.Ernæringsterapeut Anne van der Merwede. Forbrugerkonsulent og diætist Anne Cathrine Færgemann. Heilpraktiker og speciallæge Anna Iben Hollensberg. Supervisor og underviser Klaus Loehr Petersen og Dyrlæge og akupunktør Hanne Koplev.
Emnerne omhandler:
Menopausen, nyt fra CamExpo London
Tarmsensibilitet
Allergi og intolerancer.
Hjertekarsygdomme – fra IFMs konference 2012.
Biodynamik i videnskabelig og åndsvidenskabelige betragtninger.
Tungmetaller og neurologiske sygdomme
Kurserne er godkendt af DET som pointgivende ajourføring. Diplomer for ajourføringskurset udleveres ved kursets afslutning
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
– Vi regner med at nå målet den 5. juni, siger Bodil Byskov, skoleleder på Kostakademiet i Hover.
Kostakademiet har i ligehed med en del andre arbejdspladser over hele landet taget imod opfordring fra friskop.dk og er taget med på en 60 dages imaginær frisk gåtur på en strækning fra Pisa til Firenze.
Distancen er på i alt 462 kilometer, og Kostakademiet har allerede tilbagelagt 327,7 kilometer, inden dysten stopper den 26. juni.
– Ud af 297 hold ligger vi på plads no. 62, siger Bodil Byskov, der er meget tilfreds med kollegerne på Kostakademiet formår at vandre nøjagtigt 14.921 skridt om dagen.
Fra Piza til Firenze Ideen er, at turen skal gøres på 60 dage og for at nå det mål, kræver det at deltagerne går eller dyrker aktiviteter svarende til mindst 10.000 skridt pr. dag, hvilket tillige er Sundhedsstyrelsens anbefaling til daglig motion.
Aktiviteterne bliver registreret på friskop.dk’s hjemmeside, hvor alle over nettet kan følge med på turen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Alt for mange landmænd ved ikke, at de kan få støtte til nye investeringer siger Kjeld Pedersen, bestyrelsesmedlem i Vestjysk. Her med sin egen nye moderne fodervogn. Foto: Anita Corpas
Alt for mange landmænd ved ikke, at der kan være støtte til kreative miljø-tanker. – Sørg for at lade landboforeningen give en vurdering om, hvorvidt din næste investering er støtte værd, opfordrer medlem af landbobestyrelsen; Kjeld Pedersen.
Af Anita Corpas
Første juli åbner EU’s miljø-kasse på 215 millioner støttekroner og pengene går til de projekter, hvor der er mest miljøgevinst for pengene.
– Ansøgningerne prioriteres ud fra den største teknologiske nyhedsværdi og største miljøeffekt i forhold til pris, siger Kristian Andreassen, miljøkonsulent i Vestjysk Landboforening.
– Det betyder for eksempel, at investeringer i forskellig former for ny teknik, tiltag der tilbageholder kvælstof i marken eller en indsats, der reducerer udledning i staldene, kan komme i betragtning, siger han og tilføjer, at jo flere dyr des større sandsynlighed for støtte.
Blandt sidste års grønne initiativer var blandt andre mælkeproducentbrødrene Kjeld og Sven Pedersen fra Kloster, der fik 243.000 kroner i støtte til indkøb af en ny fodervogn til 600.000 kroner.
Det grønne i det røde
Det nye røde foderlyn er udstyret med det såkaldte ProFeed computerprogram, der spiller sammen med både foderblander og foderplanlægning.
Det betyder kommunikation direkte fra computer til computer.
– Vi udveksler foderplaner med landboforeningen, og det optimerer foder effektiviteten, forklarer landmand og bestyrelsesmedlem i Vestjysk Landboforening, Kjeld Pedersen.
Kjeld Pedersen opfordrer derfor kraftigt de af sine kolleger, der står foran nye tiltag på bedriften, at få undersøgt hvorvidt deres investering kan være støtte værd.
Helt tilfældigt
– Alt for mange landmænd er slet ikke klar over, at de kan få støtte til mange af deres nye investeringer siger han.
– Jeg ville aldrig selv have fået søgt, og derfor er jeg glad for, at landboforeningen kontaktede mig, når mulighederne er der, siger Kjeld Pedersen.
Han vil klart søge igen, hvis de står overfor nye investeringer, der kan opnå støtte.
– Det kostede under 10.000 kroner i omkostninger, og det er godt givet ud. Forud afgør Vestjysk nemlig relativt hurtigt, hvorvidt man har chance for komme i betragtning til støtte, pointerer Kjeld Pedersen.
Støttemidlerne til tiltag under ”mest miljø for pengene” kommer fra Miljøteknologiordningen under Landdistriktsmidler, hvoraf den største del af midlerne kommer fra EU.
Blandt flere faldgruber bør man også være opmærksom på, at investeringen i den nye teknologi skal være fuldbragt inden for to år efter tilsagnet om støtte.
Ansøgningsrunden på de 215 millioner kroner begynder 1. juli.
Yderligere oplysninger:
Kristian Andreassen, miljørådgiver i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 5137 7602
Landmand Kjeld Pedersen, Kloster – telefon 51294060
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Miljørigtige virkemidler skal tilpasses lokalt, og en stor del af randzonearealerne skal udpeges på baggrund af analyser.
Det mener Vestjysk Landboforening og Ringkøbing-Skjern Kommune.
På baggrund af landbrugets verserende randzone-krig med regeringen har de to sammen sendt en skrivelse til fødevareministeren.
Randzoner i to trin
Det betyder, at randzoner med ”højt målsatte og naturlige vandløb” skal fuldføres først, hvorimod de resterende arelaer skal placeres ”intelligent” ved analyser.
”I analysen bør parametre som bredde, terrænhældning, jordbundstype, dræning og recipienter inddrages”, skriver parterne til ministeren.
Politikere erkender ikke fejl
Imidlertid har landboformanden ikke stor fidus til at regeringen vil erkende, at randzone-loven er en stor fejl.
– Det største problem vi har, er i det hele taget, at politikere ikke vil erkende, når de har taget fejl. Det er træls at arbejde i et sådan system, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening til vjl.dk.
– Som alternativ til, at randzoner blot placeres bevidstløst, må det være rimeligt at finde mere sammenhængende arealer, der er mere egnede, siger Søren Christensen.
Han peger blandt andet på, at arealer der i forvejen ikke er brugbare til at dyrke, kan være mere egnede som randzoner.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hjemmesiden bruger cookies primært til anonym trafikmåling.Accepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
