OK-net
Det er en tarvelig politik at hænge de danske svineproducenter ud, siger Ole Kjær, formand for Svinerådgivning Vest. 
Foto: Anita Corpas

Ingen vil købe danske smågrise med haler, siger formand for svinerådgivning Vest; Ole Kjær.
Han er harm over de svenske politikere kaster sig over de danske svineproducenter.

 

PRESSE VJL.DK

Af Anita Corpas

Den svenske landbrugsminister angriber i disse dage dyrevelfærden for at være for lav hos de danske slagtesvin.

– Det er en tarvelig politik at hænge de danske svineproducenter ud. Faktum er, at ingen – heller ikke i Tyskland vil købe en gris, der ikke er halekuperet.

– Vore samarbejdspartere og aftagere af smågrise forpligter os kontraktligt til at halekuperer, pointerer Ole Kjær, formand for Svinerådgivning Vest og medlem af Vestjysk Landboforenings bestyrelse.

Han er harm over broderfolkets usle fremfærd.

– Hvad er to sekunders hurtig smerte mod længere tids halebid, betændelse i rygsøjlen og lam bagpart til følge?

– Ingen, der har set en stald med halebid, er i tvivl om, at halekupering er det mest humane i den nuværende produktion, siger Ole Kjær og forklarer, såfremt en gris begynder på at halebide, så starter en lavine af et kannibalistisk adfærd.

Åben for nye systemer

Imidlertid er han helt åben overfor at tale om forandringer i den fremtidige danske svineproduktion.

– I over 40 år har svineproducenter i Danmark og andre storproducerende lande halekuperet deres smågrise, siger Ole Kjær og pointerer;

– Vi følger lovgivningen. Men det betyder ikke, at der sagtens kan bygges nye staldsystemer og laves forandringer i, lige så hurtigt som Supermarkeder og forbrugerne vil betale mere for svinekødet.

– Men at basere velfærdsdebatten på at gøre danske svineproducenter til syndere, blot fordi de svenske politikere har indført regler, der gør det umuligt for deres svenske svineproducenter at leve af deres produktion. Det er usselt, fastslår Ole Kjær og udfordrer den svenske landbrugsminister Eskild Erlandsson;

– Han kan bare placere en ordre på dansk svinekød, så skal han få alle de svin med haler, han vil have.

Kategori: Tekst

  • Ingen vil købe danske smågrise med haler

    Ingen vil købe danske smågrise med haler

    OK-net
    Det er en tarvelig politik at hænge de danske svineproducenter ud, siger Ole Kjær, formand for Svinerådgivning Vest. 
    Foto: Anita Corpas

    Ingen vil købe danske smågrise med haler, siger formand for svinerådgivning Vest; Ole Kjær.
    Han er harm over de svenske politikere kaster sig over de danske svineproducenter.

     

    PRESSE VJL.DK

    Af Anita Corpas

    Den svenske landbrugsminister angriber i disse dage dyrevelfærden for at være for lav hos de danske slagtesvin.

    – Det er en tarvelig politik at hænge de danske svineproducenter ud. Faktum er, at ingen – heller ikke i Tyskland vil købe en gris, der ikke er halekuperet.

    – Vore samarbejdspartere og aftagere af smågrise forpligter os kontraktligt til at halekuperer, pointerer Ole Kjær, formand for Svinerådgivning Vest og medlem af Vestjysk Landboforenings bestyrelse.

    Han er harm over broderfolkets usle fremfærd.

    – Hvad er to sekunders hurtig smerte mod længere tids halebid, betændelse i rygsøjlen og lam bagpart til følge?

    – Ingen, der har set en stald med halebid, er i tvivl om, at halekupering er det mest humane i den nuværende produktion, siger Ole Kjær og forklarer, såfremt en gris begynder på at halebide, så starter en lavine af et kannibalistisk adfærd.

    Åben for nye systemer

    Imidlertid er han helt åben overfor at tale om forandringer i den fremtidige danske svineproduktion.

    – I over 40 år har svineproducenter i Danmark og andre storproducerende lande halekuperet deres smågrise, siger Ole Kjær og pointerer;

    – Vi følger lovgivningen. Men det betyder ikke, at der sagtens kan bygges nye staldsystemer og laves forandringer i, lige så hurtigt som Supermarkeder og forbrugerne vil betale mere for svinekødet.

    – Men at basere velfærdsdebatten på at gøre danske svineproducenter til syndere, blot fordi de svenske politikere har indført regler, der gør det umuligt for deres svenske svineproducenter at leve af deres produktion. Det er usselt, fastslår Ole Kjær og udfordrer den svenske landbrugsminister Eskild Erlandsson;

    – Han kan bare placere en ordre på dansk svinekød, så skal han få alle de svin med haler, han vil have.

  • Gratis realitetstjek af unge landmandsdrømme

    Gratis realitetstjek af unge landmandsdrømme

    landmænd

    Få 20 gratis rådgviningstimer til at afdække drømmejobbet som landmand.
    © Foto: Anita Corpas
     

    Er drømmeejendommen i kikkerten og kredser tankerne om at etablere sig som selvstændig landmand, er det nu man skal realitetstjekke mulighederne.

    Vestjysk Landboforening tilbyder 20 timers gratis rådgivning i forbindelse med etablering og køb af ejendom.

     

    Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co

    Der er unge, som helt målbevidst har sparet sammen til køb af en landbrugsejendom siden teenageårene, andre har fået lyst til et liv, som selvstændig landmand i løbet af uddannelsesårene på landbrugsskolen, men fælles for alle er, at de har brug for grundig faglig rådgivning og økonomisk vejledning inden de smider pengene på bordet og etablerer sig.

    -At følge en nyetablering er en spændende proces, som vi rigtig gerne vil være en del af, siger virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard fra Vestjysk Landboforening, der som noget helt nyt tilbyder vordende gårdejere 20 timers gratis rådgivning i forbindelse med etablering og køb af ejendom.

    Leon Dalgaard peger på, at Landboforeningens alsidige, landbrugsfaglige og økonomiske eksperter glæder sig til et samarbejde med de unge, der går med ejendomsdrømme.

    Sådan gør du
    Interesserede unge skal udfylde et ansøgningsskema for at komme i betragtning til den gratis rådgivning.

    -Det gør vi simpelthen for at få baggrundsoplysninger nok til at vurdere, hvor seriøse de unge er og få en fornemmelse af, hvor ønsker og realiteter kan mødes for det enkelte unge menneske, forklarer Leon Dalgaard.

    På landboforeningen har man samtidig et godt indblik i de salgstanker, der rumsterer i det etablerede landbrug i dag. Hvis der er behov kan man derfor, via gratis rådgivningen, knytte bånd mellem eventuelle yngre købere og de ofte ældre sælgere.

    Så snart der er dannet et overblik over ansøgningen tager en virksomhedsrådgiver personlig kontakt med den unge ansøger.

    Personlig og seriøs rådgivning
    Der er ganske givet meget forskellige krav til den specifikke rådgivning hver enkelt ung ansøger ønsker, og det skal naturligvis imødegås, men før man kommer så langt starter et gratisforløb med et obligatorisk miljøtjek omkring den ejendom den unge måtte have kig på.

    -Vi skal have overblik over de miljømæssige restriktioner, der ligger på ejendommen i forhold til blandt andet eventuelle udvidelser for præcis at vide, hvor den unge kommer til at stå med netop dén ejendom, siger Leon Dalgaard og peger på, at det er bedre at få afklaret eventuelle faldgrube eller forhindringer for fremtidig vækst, inden man kommer for langt ind i købs- og etableringstankerne.

    Efter den afklaring er der 18 timer tilbage til rådgivning helt efter den unges ønsker og behov. Det vil sandsynligvis ikke være nok til at komme hele vejen igennem et købsforløb, men det er i det mindste en rigtig god hjælp på vej frem mod afklaringen.

    Ansøgningsrunden er i dag åben for alle unge i landbruget, der går med tanker om at etablere sig, som selvstændige landmænd.

    Yderligere oplysninger:
    Vestjysk Landboforening, virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard, telefon 9681 4256

  • Test af råmælk er det nye sort

    Test af råmælk er det nye sort

    rikke-net

    Det er rigtig vigtigt for kalvenes trivsel, at de får den samme mængde næringsstoffer hver dag, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht. Foto: Anita Corpas

    PRESSE vjl.dk

    Vestjyske mælkeproducenterne måler sig til fede kalve. De er ved at fatte, hvorfor det er vigtigt at måle frem for sjusse, siger chef for produktion i Vestjysk landboforening; Ida Ringgaard.

    Vestjysk Landboforening har i et samarbejde mellem Videnscenter for Landbrug, Kvæg og Aarhus Universitet testet brug af refraktometre til måling af råmælks kvalitet.

    Nu afslører testresultatet blandt andet, at et refraktometer er det nærmeste landmænd kan komme en præcis måling af kvaliteten på mælk ude på bedriften.

    – Et refraktometer er helt upåvirket af mælkens temperatur og måler den præcise mængde næringsindhold, der er i mælken, siger chef for produktion i Vestjysk landboforening; Ida Ringgaard.

    – Nu begynder de vestjyske landmænd at fatte, hvor effektiv den måling slår positivt ud på gevinstkontoen, siger hun.

    I praksis

    Stadig flere mælkeproducenter skifter til refraktometeret, bekræfter kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Hun forklarer, at til trods for landmænd nu i en årrække har målt kvaliteten i råmælken, har målingerne konsekvent været for upræcise og for påvirkelige af temperaturer og fedtindhold i mælken med det traditionelle kolostrometer.

    Et refratometer måler derimod mælkens totale næringsindhold, dvs. indhold af sukker, proteiner, vitaminer, mineraler og fedt helt uafhængigt af mælkens temperatur.

    – I en situation med mange nykælvere ser vi fx ofte store udsving i fedt indholdet i mælken. Derfor er det vigtigt at kunne foretage så præcise målinger som muligt, påpeger hun.

    – For det er rigtig vigtigt for kalvenes trivsel, at de får den samme mængde næringsstoffer hver dag, for at de sikres en ensartet fodring, pointerer hun.

    Kæmpe udsving

    I Glejbjerg i Vestjylland er mælkeproducent Per Sørensen overrasket over, de store variationer der kan være i mælkens næringsstoffer fra dag til dag.

    – Det er helt utroligt, at det kan svinge så meget i mælkekvaliteten, siger han og forklarer, at de hidtil har sjusset sig frem til, hvor meget mælkepulver eller vand, der skulle i mælken til kalvene.

    I de seneste to måneder har han anvendt et digitalt Brix-refraktometer fra Vestjysk Landboforening både ved måling af den første udmalkede råmælk og ved pasteuriserede mælk.

    – Nu kan vi se, hvor upræcist vi blandede tidligere, når indholdet af næringsstoffer kan svinge så meget.

    – I dag kan vi supplere korrekt op med enten mælkepulver eller fortynde med vand – alt efter indhold af næringsstofferne i den oprindelige mælk, siger Per Sørensen.

    Han er meget begejstret for det nye apparatet. Dels har den præcise måling elimineret diarre hos småkalvene, dels er det meget let at anvende.

    – Det tager under et minut at måle. Det eneste, man skal sørge for, er, at rense det med sprit hver dag. Det er et arbejde, der er til at overkomme, fastslår han.

  • Sejr til DN suger vigtigt liv ud af Værnengene

    Sejr til DN suger vigtigt liv ud af Værnengene

    sc-net©foto; anitacorpas
    DN vinder plejeslagsmål om Værnengene, men til hvilket formål, spør’ Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

    Pressetekst og foto vjl.dk

    Formand for Vestjysk Landboforening ønsker Danmarks Naturfredningsforening til lykke med sejren i plejeslagsmålet om Værnenge.

    – Hvor fedt er det lige at vinde en afgørelse, der nu vil sylte Værnengene ind i lyse-siv og slå vigtigt liv ihjel, siger Søren Christensen.

    Af Anita Corpas

    Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har fået medhold af Natur- og Miljøklagenævnet i, at en natureng på Værnengene er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3, og derfor ikke kan omlægges med nyt græs uden dispensation.

    En afgørelse der umiddelbart går imod Ringkøbing-Skjern Kommunes praksis overfor stedets lodsejere gennem en årrække.

    Livet dør

    Imidlertid er det også en afgørelse, der nu vil sylte Værnengene ind i lyse-siv og hurtigt slå liv ihjel, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    – DN skyder sig selv i foden. Det er almen viden, at jorden skal lægges om med mellemrum for at forhindre området vokser til med lyse-siv.

    – Lyse-siv kvæler det hele og er hverken nyttig som føde til afgræsning eller næring til dyrelivet, pointerer Søren Christensen.

    Ingen lytter til nogen

    DN hævder også, at byrådet i Ringkøbing-Skjern ikke lytter til de forslag, der kommer fra de grønne organisationer.
    Imidlertid synes DN at lide af samme vil-døvhed overfor landbruget, mener den vestjyske landboformand.

    – Kæden er hoppet helt af for DN. Hvordan forestiller man sig at nogen landmænd overhovedet vil indgå kontrakter om pasning af arealer, når aftaler og praksis, der er foregået i adskillige år bliver underkendt, siger Søren Christensen.

    Han peger desuden på, at det giver et helt ufrugtbart grundlag for et fortsat samarbejde, når der ikke er respekt for regulære fakta.

    – Når græsset får mindre konkurrence, vil lyse-siv vokse stærkt. Derfor vil lyse-siv hurtigt overtage hele områder, hvis ikke der sker pasning og omlægning af græsset. Det er selv fuglene ikke glade for.

    – Skjern Enge er netop allerede et levende eksempel på, at lyse-siv er et voksende problem, der bliver værre og værre, siger han.

    Gør jeres egne erfaringer

    Men når omverden ikke vil lytte til landmænd som fagfolk, så bør man gøre sine egne erfaringer, mener Søren Christensen. Han foreslår, at man derfor nogle steder lægger jorden om – og på andre områder undlader at gøre det.

    – Så kan man selv se resultatet – og se, hvad der er fornuftigt. Det er præcis det, jeg mangler i den dialog, man tilsyneladende fortsat ønsker, der skal være om pleje i Værengene, påpeger han.

    Yderligere oplysninger:
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264

  • Ingrid fik sjældent givet sølvmedalje

    Ingrid fik sjældent givet sølvmedalje

    Ingrid Jensen - medalje
    Steffen Damgaard, vicepræsident i præsidiet for Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab overrakte Ingrid Jensen den sjældne sølvmedalje, som kun få modtager hvert år. Foto: Anita Corpas

    Pressetekst og foto vjl.dk

    For første gang i Vestjysk Landboforenings historie har en skattet medarbejder modtaget den meget sjældent givet sølvmedalje ”Fortiente til Ære” fra Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.

    62-årige Ingrid Jensen fik ved sin interne 40 års jubilæumsreception i Vestjysk Landboforening tildelt den sjældne sølvmedalje af Steffen Damgaard, vicepræsident i præsidiet for Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.

    – Du får den for at have fremmet forståelsen for landbruget og for at have bragt landbrugets rolle til samfundet ud til menigmand. Og endda med en ildhu, som sjældent er set, understregede Steffen Damgaard, og kaldte Ingrid Jensen et klart og oplagt emne til den sjældne medalje.

    – Du har arbejdet for landbrugets betydning, helt tilbage fra hulstrimlens tid. Men det er ikke bare en medalje for åremål – men for den måde, du har forvaltet årene.
    – Det er ingen tvivl om, at du er den rette modtager, fastslog han.

    Sølvmedaljen ”Den Fortiente til Ære” tildeles efter indstilling og Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening understregede i sin tale netop Ingrid Jensen effektivitet og akkuratesse, der har sikret adskillige succesfulde møder og arrangementer i landboforeningen.

    Ingrid Jensen blev blandt andet i 70’erne håndplukket som den første kvindelige foreningssekretær i Danmark og har serviceret de skiftende bestyrelser, samskrevet bøger og hæfter om stavnsbåndets ophævelse og om Landbovirke gennem 100 år.

  • Landbrugets ildsjæl fejrer 40 års jubilæum

    Landbrugets ildsjæl fejrer 40 års jubilæum

    Ingrid Jensen

    Et helt liv i landbrugets tjeneste. 1. maj fejrer Ingrid Jensen 40 års jubilæum hos Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

    Pressetekst og foto vjl.dk

    Hun er korrekt, pertentlig og ret så fejlfri. Hun har refereret 263 bestyrelsesmøder, og skrevet 32 formandsberetninger.

    Landbrugets ildsjæl; Ingrid Jensen fejrer 40 års jubilæum i Vestjysk Landboforening den 1. maj 2014.

    Af Anita Corpas

    Hun har arrangeret landbofester for over 700 mennesker….med bordplan – og mange landmænd har gennem årene mødt hende i døren forud for en faglig dag, en åben gård, en generalforsamling, et jubilæum eller et andet arrangement i Vestjysk Landboforening.

    Derudover har hun gennem de seneste 30 år refereret 263 bestyrelsesmøder, og skrevet 32 formandsberetninger.

    1. maj fejrer landbrugets ildsjæl og Vestjysk Landboforenings mest afholdte – og mest frygtede medarbejder; 62-årige Ingrid Jensen sine 40 års virke i landmændenes tjeneste hos Vestjysk Landboforening.

    Ingrid Jensen er afholdt og værdsat fordi, hun er så omhyggelig, pertentlig og korrekt med en aldrig svigtende garanti for, at ethvert arrangement altid klapper under hendes ledelse – frygtet?; af nøjagtig samme grund.

    Imidlertid besidder Ingrid Jensen det altoverskyggende sympatiske træk – at hun med en usædvanlig lethed bærer over med alle andres mangler.

    Fra hulkort til USB
    Oprindeligt er hun vokset op i Finderup på landet, er uddannet ved Grene i Skjern og kom til MidtConsult i Herning.
    Egentlig ville hun gerne have været skolelærerinde.

    I stedet havnede hun i Videbækegnens Landboforenings økonomiafdeling – det nuværende Vestjysk Landboforening – og hvor hun siden har fulgt den elektroniske rejse fra en brødkniv i hulkortsmaskinen over kassettebånd, floppydisk, disketter, cd, dvd til USB.

    Hun har arbejdet en årrække som direktionssekretær, serviceret de skiftende bestyrelser og står og har stået for en stor del af landboforeningens udgivelser. Hun har samskrevet bøger og hæfter om 200 året for stavnsbåndets ophævelse i 1788 og om Landbovirke gennem 100 år, og hun har været med til at planlægge og afvikle utallige dyrskuer i Spjald, Videbæk og i Skjern.

    I otte år var hun tillige en del af landboforeningens udlandsprojekt; Rust & Knast med udveksling af brugte landbrugsmaskiner og træ, hvor hun rejste en del i Estland og var med til at skaffe arbejdspladser til 100 unge estere i dansk landbrug.

    I dag er hun også den velkendte stemme i røret, når landmændene ringer til Ørneborgen.

    Første kvinde
    Blot 32 år gammel blev Ingrid Jensen håndplukket som den første kvindelige foreningssekretær i Danmark og den første uden en agrar-uddannelse, og deltog i de  mandsdominerede landsmøder i de Danske Landboforeninger, Jyske Landboforeninger og regionale landboforeninger.

    Ilddåben var at arrangere bustur til Samsø for områdets landmænd med fruer. Under Ingrid Jensen’s ledelse foregår turene den gang som nu efter et nøje udarbejdet og velorganiseret program til spændende landbrug, herregårde og slotte både i ind- og udland.

    Private Ingrid
    Efter at have været nærmest landbrugets offentlige ejendom i 40 år, så er Ingrid Jensen om sit eget liv et yderst privat menneske.
    Faktuelt er det dog, at Ingrid Jensen i starten af 70’erne mødte sin mand, tømrer Jens Kristian, blev gift i 1974, fik sønnen Mogens, og parret byggede hus i Spjald, hvor de siden har boet, og hvor Ingrid har også været aktiv i gymnastikforeningen.

    Endelig besidder Ingrid også en kreativ begavelse. Hun maler, arbejder med glas, syer, strikker og folder de mest akkurate lampeskærme ud af 900 siders gamle rejseatlas og kogebøger.

    På spørgsmålet om, hvorvidt hun da aldrig har lavet en fejl, svarer hun;
    – Selvfølgelig laver jeg fejl. Alle laver da fejl, siger hun og fortsætter med typisk tør jysk lune;
    – ….Jeg fortæller måske bare ikke nogen om det.

    Imidlertid har hun som flere jubilarer hos landboforeningen aldrig overvejet at skifte job.

    – Hvor har jeg kunnet finde en arbejdsplads med den udvikling, den slags udfordringer og den mangfoldighed i opgaver hen over 40 år.
    – Jeg føler, jeg har haft stor frihed i mit arbejde, og desuden altid været omgivet af gode kollegaer, siger Ingrid Jensen, der i øvrigt ikke har planer om at gå på pension.
    – Jeg bliver, til jeg falder af pinden, siger hun.

    Vestjysk Landboforening fejrer Ingrid Jensen 40 års jubilæum med intern reception den 30. April.

  • Landmænd kan søge om at skyde gåseplage

    Landmænd kan søge om at skyde gåseplage

    gas-net

    Det er ikke rimeligt, at landmændene skal bære udgiften i form af ribbede marker, siger landboformand, Søren Christensen.
    Arkivfoto: Anita Corpas

    Link til ansøgningsside om regulering, Naturstyrelsen:

    Presse tekst og foto – vjl.dk

    Langs den jyske vestkyst meldes om store flokke af gæs, der slår sig ned og hærger vintersæden.
    Men plagen kan mindskes ved at søge om at regulere gæssene, opfordrer landboformand

    Af Anita Corpas

    Flere landmænd melder lige nu om tiltagende gåseplage langs den jyske vestkyst, hvor gæs slår sig ned og hærger de nysåede marker.

    Det er i og for sig ikke en ny situation. Men at man ikke fodrer gæssene mere, det er nyt.

    – Det har fået gæssene til både at komme tidligere og til at være mere aggressive overfor de nysåede marker, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Han bliver helt aktuelt kontaktet af kolleger, der føler sig magtesløse overfor flokke af gæs, der æder afgrøder.

    – Det er ikke rimeligt, at landmændene skal bære udgiften i form af ribbede marker.
    – Men man kan rent faktisk søge om at få lov at regulere gæssene, påpeger han.

    Forinden er det dog et krav, at landmændene i første omgang skal forsøge at jage gæssene væk fra markerne.

    Til det formål er især papirsække eller flamingokasser særligt velegnet som skræmmeobjekt, oplyser Naturstyrelsen, Blåvandshuk.

    Nem adgang at søge
    Naturstyrelsen har ved enkelte klik gennem internetportalen virk.dk åbnet for ansøgning med digital signatur.

    Her kan man indtaste oplysninger om gåseart, hvilke skader man søger at undgå, og bekræfte at andre muligheder er udtømt.

    Hvis betingelserne er opfyldt, modtager man tilladelse til at regulere på en mail.

    Ansøgere uden digital signatur udfylder skema på virk.dk og sender den til den lokale vildtkonsulent.

    Efterfølgende skal man samme sted indberette, hvor meget vildt der er reguleret.

    Jagt fra næste år

    I år har man valgt ikke at fodre gæssene som vanligt. Især fordi den græsædende bramgås er begyndt at foretrække korn frem for græs.

    Eftersom der er 10 gange så mange bramgæs end kortnæbbede gæs, er det ikke vejen frem, siger landboformanden og peger på, at det højst sandsynligt ifølge den nye jagtlov, der træder i kraft per april, bliver tilladt at drive jagt på gæs i en periode fra næste år i januar.

    – Det ser vi frem til, for problemet med mange gæs svinger meget.
    – I en uge er der ingen, mens der pludselig kan være 5-10.000 gæs på en mark, siger Søren Christensen.

  • Revisorer er lige så holdbare som landmænd

    Revisorer er lige så holdbare som landmænd

    Arne Christensen, Vjl

    Revisor Arne Chrisensen er stadig arkiv, både hvad angår sport og hjernegymnastik.
    Foto: Anita Corpas

    Presse tekst og foto vjl.dk

    Vestjysk Landboforenings ældste medarbejder fejrer 40 års jubilæum.

    Af Anita Corpas

    Revisor Arne Christensen er med sine 71 år den ældste medarbejder i Vestjysk Landboforening og den 4. april holder han 40 års jubilæum.

    Af kolleger betegnes han som hamrende begavet. Han ved en ”tossemasse”, og så kan han være ret så drilsk. For Arne Christensen har på den ene side en tør ironisk lune, der nok kan gøre kollegerne usikre. På den anden side kan han være bedårende ubehjælpsom og spørge om blomster, gaver og kvindeting.

    Arne Christensen er aldrig blevet gift. Sådan er det ikke blevet, siger han uden større fortrydelse. Til gengæld har han stor fornøjelse af sine søskendes børn – og deres børn. Og så har årene gjort den pæne mand lidt mere egoistisk.

    – Nu udskyder jeg ikke længere noget, der skal gøres nu. Jeg rejser mere og køber mere, siger Arne Christensen og tilføjer næsten med en smule jysk lommesmerte; Men det med at bruge penge, det bliver jeg aldrig helt god til.

    Imidlertid sidder kontanterne lidt løsere end tidligere, medgiver han.

    – Før spurgte jeg altid mig selv om, det var noget jeg havde brug for – nu er det mere, om det er noget jeg vil have.

    Ud af otte

    Oprindeligt stammer Arne Christensen fra en mindre kvæggård ved Salling nord for Skive og er ud af en søskendeflok på otte.

    Selvom det ikke var det praktiske landbrug, der trak, så lugtede det lidt af erhvervet ved at tage på landbohøjskolen og bukke nogle tal. Han blev uddannet cand. agro med speciale i økonomi.

    Færdiguddannet i 1970 fik Arne Christensen job hos den daværende brancheorganisation; Foreningen af Jyske Landboforeninger, der servicerede de lokale landboforeninger i Jylland.

    Men lysten til at arbejde for landmænd og tale med landmænd gjorde, at han fire år senere skiftede til det daværende Skjern Tarm Egnens Landboforening, der senere fusionerede med Vestjysk Landboforening. Og her blev han.

    – Nye krav og måder at lave regnskab på, har til stadighed givet variation i arbejdet. Alene den teknologiske udvikling har givet udfordringer, siger Arne Christensen til vjl.dk.

    Alt i bold

    Om det har været fjer eller læder, så har boldspil i alle år været Arne Christensens store passion. Tidligere var han både en aktiv håndbold- og fodboldspiller foruden kasserer i Skjern Gymnastikforening i over 25 år.

    Nu finder man ham ved dommerbordet til mange af håndboldligakampene i Skjern og så er han med i tre bridgeklubber, han spiller skak, tennis og er fortsat med at spille badminton med kollegaen Skovsgaard, og det vil de gøre, så længe de kan slæbe sig på banen, siger han.

    I dag arbejder Arne på halv tid og servicerer stadig over 80 regnskaber.

    – Egentlig havde jeg regnet med at kundekredsen ville svinde ind. Men det går lidt sejt med det, ler Arne Christensen og tilføjer lunt;

    – Landmænd er åbenbart lige så holdbare som jeg selv.

    Vestjysk Landboforening er vært ved en intern reception den 4. april.

  • Den fedeste generalforsamling nogensinde

    Den fedeste generalforsamling nogensinde

    Erhvervskvinden Soulaima Gourani tog hele det vestjysk landbrug med storm og formand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen takkede for den verbale spanking. Fotos: Anita Corpas

    Se generalforsamlingen i billeder

    Et rekordstort deltagerantal på over 300 mødte frem til speedy Gonzales generalforsamling i Vestjysk Landboforening, hvor det nytænkte forsamlingskoncept med gratis mad, smukke omgivelser og en opsang fuldkommen faldt i folkets smag.

    Landboformanden var uvant loose og næsten optimistisk for fremtiden, og de fremmødte var med på at give landbotoppen panelpisk.

    Årets juhu-regnskab blev serveret på under ti minutter, og vupti var det tid til rap i måsen af erhvervskvinden Soulaima, hvis efternavn er for svært at sige i det vestjyske.

    Af Anita Corpas

    – Gratis mad, se Lønborggård og så vil vi høre Soulaima. Sådan lød bevæggrunden for at møde til generalforsamling i Vestjysk Landboforening for første gang fra mælkeproducent Jakob Thomsen og hustru Inger fra Finnerup.

    – Det lyder som et spændende indlæg, hvor man får noget med hjem. Så hvis det er stilen, kan det sagtens være vi kommer igen næste år, pointerede 38-årige Jakob Thomsen.

    Også kollegerne og naboerne Ejnar Gammelgaard Jepsen og Erik Wiltink fra Outrup gnækkede kammeratligt, at Soulaima havde trukket dem til generalforsamling i landboforenigen første gang.
    Ligesom revisor Henning Ahle og hustru Lone, der var blevet inviteret.

    – Det er første gang jeg skal høre en erhvervskvinde, og jeg tror på, hun giver en ordentlig opsang, lød det forventningsfuldt fra Henning Ahle.

    Over 300 landmænd og ledsagere havde fundet vej til årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening, hvilket er deltagerrekord så længe nogen kan huske.

    Super stemning

    Smukke Lønborggård havde flået forrådskammeret, slagtet oksen og lod vinen flyde. Allerede inden den alvorlige del med beretning, regnskab og valghandlinger var landmændene i højt humør.

    Bestyrelsen og ledelsen i Vestjysk Landboforening var helt bimse af den store tilslutning. Selv landboformand Søren Christensen var loose og næsten optimistisk, mens han i sin beretning behændigt ristede det politiske Danmark over sagte ild.

    – Hvornår ser vi ministre, der tør tage beslutninger, der ikke er populære, men som har stor betydning for det samfund, vi lever i sammen, efterspurgte Søren Christensen.

    Vi vil ha’ vækst

    – Vi er en landsdel, hvor landbrug fylder meget og med til at skabe arbejdspladser. Alligevel skal vi presses med flere restriktioner. Det giver for høje omkostninger og er med til at flytte arbejdspladser ud af landet.

    – Vi har brug for iværksættere, der vil vækst – ikke bogholdere, der vil kontrollere. Alligevel uddanner man flere bogholdere. Det har vi ikke brug for, sagde Søren Christensen og pointerede;

    – Flere landmænd har projekter klar til vækst, men stort set ingen kan få dem finansieret.

    Søren Christensen kom også omkring svineslagterikrisen, vandplanerne, overimplementering af EU-direktiver, der skaber rovdrift på jorden og udenlandsk soja.

    Men også den nye fødevareminister Dan Jørgensens hundehvalpe, og regeringens umiddelbare tomme budskaber om at ville skabe vækst og nye jobs i fødevareerhvervet, at landmænd skal tjene på regulering, og at virksomheder skal have gode vilkår, rungede hult i landboformandens øre.

    – For at få højt forædlede råvarer skal der produceres gode råvarer. I stedet møder man os med besværlige godkendelser, ammoniakregler, kvælstof, natura 2000, randzoner, grødeskæring, markvanding, vandplaner, kontrol og aftaler, der ikke holder…. Hvordan hænger det sammen?

    Stop ævl og kævl

    Formanden tilskyndede i øvrigt sine kolleger til at stå sammen og til at bakke op om arbejdet i bestyrelsen.

    – Det er vigtigt med opbakning. Det kræver tid, mod og penge at føre politik, både lokalt og på Axelborg.

    – Vejen er besværlig for vi skal hele tiden bruge enorme mængder tid på at se bagud.

    – Men vi er altid klar til at kæmpe sagen for vores egne medlemmer, og vi arbejder på, at det skal blive nemmere at blive landmand.

    – Vi er dybt afhængige af hinanden. Vi har behov for sammenhold, så stop ævl og kævl. Stå sammen, opfordrede sagde Søren Christensen.

    Salen kvitterede senere ved at genvælge Søren Christensen til deres formand for niende år i træk. Ligesom Jacob Spangsberg og Ole Kjær blev genvalgt til bestyrelsen for en treårige periode.

    Nyt navn til Vestjysk

    – Hvor længe skal det hedde Vestjysk Landboforening. Har du et smart navn i ærmet? Hvordan undgår vi, at Vestjysk Landboforening fremstår træge i spørgsmålet omkring nationalparken lød det provokerende fra Gårdejer Jens Peter Bendtsen.

    Han var sat til at styre panelpisken over landbo-toppen. Men hverken forsamling eller formandskab var sådan lige at få på barrikaderne.

    Til gengæld komplimenterede økolog Torben Sønderby formanden for hans super skarpe beretning og tilkendegav sin fulde opbakning. Folmer Tarpgård glædede sig over at fire vestjyder styrer toppen i Landbrug & Fødevarer, mens Asgar Krogsaard briefede omkring situationen hos slagteriarbejderne, og om kampen for at holde slagtning af svin på danske arbejdshænder.

    Imidlertid tog svineproducent Arne Voldsgaard ordet og slog fast, at danske svineproducenter ikke vil gøre slagteriarbejderne til grin.

    – Hvis vi ikke får prisen, så får de ikke grisene alligevel, fastslog han.

    Juhu-regnskab

    Atter i år kunne Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening fremlægge – et på jysk ikke så ringe regnskab med blank påtegning.

    I tråd med aftenens flow blev gennemgangen kort og kontant og resultatet blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen.

    Imidlertid glemte man helt som vanligt at klappe af det lune overskud, for til trods for en ekstraordinær afskrivning på 700.000 og ekstra ordinært afdrag af gæld på seks millioner kroner viste regnskabet indtægter for 56.118.000 og udgifter for 54.230.000 og et komfortabelt overskud på 1.491 mio.  kroner.

    I budget for 2014 er der desuden kalkuleret med at landboforeningens hovedsæde; Ørneborgen ventes at skulle renoveres for godt to millioner kroner.

    Beslut en succes

    Da aftens hovedattraktion virksomhedsrådgiver Soulaima Gourani endelig indtog salen, sad nok en landmand med korslagte arme og tænkte; hva’ ka så’en bette kwinde.

    Men trods sin beskedne mål i både højde og drøjde, så er Soulaima Gourani tidligere leder i nogle af de tungeste virksomheder. Hun er desuden kåret som én af Europas100 talenter. Udnævnt som globalt ledertalent og regnes for at være blandt de 40 mest indflydelsesrige personer i Europa.

    Soulaima Gourani tog udgangspunkt i sin egen opvækst i Nordjylland, som datter af en dansk mor og en marokkansk far, at være fremmed, anderledes og dømt af omverdenen til et taberliv.

    – I Danmark må du gerne være dygtig – du må bare ikke
    være dygtigere end de andre, sagde hun og
    rundede den danske jantelov.

    Hun rejser i fire lande om ugen og er er stolt af at være fra Danmark.
    – Vi er kendt for vores fødevarekvalitet, og vi har det allerbedste kød og mælk , men vi har ikke omverdens opbakning.

    – Vi skal ikke skabe forbrugere – vi skal skabe fans. Og hvor er det, man er gode til at skabe fans, spurgte Soluaima Gourani og skuede over forsamlingen, inden hun selv svarede;

    – I pornoindustrien….

    Der gik ligesom et sus under troldtexen på Lønborggård, og armene faldt ned. Hun ligner godt nok noget fra Kjøwenhawn, og hun talte også meget for hurtigt, som i Kjøwenhawn, men hun ka’ sandelig også lyde som en sjak-formand med PMS.

    – Vi ved, vi har fans, når nogen har fået vores navn tatoveret på højre overarm, sagde hun og fastslog, at dansk landbrug har et flosset brand på linje med banker og klyngebomber.

    – Vi har tabt folks tillid. Vi har ikke tillid til, at landmænd er gode og rare eller behandler miljøet godt, sagde hun og dissekerede den menneskelig hjerne.

    – Er der nogen herinde, der med sikkerhed kan sige, at de har en lav IQ? Jo højere IQ – des lavere EQ – altså emotionel intelligens. Det er altså en fordel at være dum. For så er man god til at være social, sagde hun og fortalte om en undersøgelse, Ingeniøren er i gang med.

    – Man har fundet ud af, at man kan øge de mandlige ingeniørers produktivitet med 20 procent alene ved at lade dem se fri porno i 10 minutter hver dag i arbejdstiden, sagde Soulaima og lod den svæve lidt i luften, mens en landmand eller to glippede lidt med øjnene.

    – Vi elsker at være sammen med mennesker, der ligner os selv. Normalt tager vi kun rådgivere ind, der ligner os selv i alder, køn, nationalitet og baggrund.

    – I stedet skal vi hellere dyrke konflikterne. Det er bevist, at jo gladere folk er – des mindre innovative er de, tordnede erhvervskvinden og sendte en ny salve ud at tygge på;

    – Derfor skal vi turde gå tilbage til den sande DNA af ledelse, én der kan råbe til medarbejderne; Hør sidder du med hovedet op i røven eller hvad…

    Soulaima Gourani fortsatte over tiden, om hvordan man aktivere tillid. Om at tillid handler om menneskelige relationer, for kan man li’ hinanden, så deler man viden, modsat deler man kun information.
    Det er menneskets natur på under 30 sekunder at vurdere,  hvorvidt man kan have tillid til et andet menneske. Og det er en proces, der kan påvirkes på tre måneder.

    – Man kan knalde med hinanden, spise sammen – eller have øjenkontakt. Øjet er sjælens spejl, og de fleste mennesker tjekker lige den andens holdbarhed, og om du er værd at satse på.

    – Viser dine øjne passion?– eller er det sådan nogen sidst på dagen; ”lad os ta’ på auktion og finde en torsk, der endnu ikke er solgt -øjne….

    Soulaima Gourani sørgede ikke blot for en boblende slutning på en festlig aften. Hun gav deltagerne mod i sindet, latter i øjet og noget at tænke på;

    – Sidder man mere end fire år i samme stol, så er man 70 procent mindre forandringsparat…. Ja, faktisk burde anciennitet kunne trækkes fra i lønnen….

  • Vestjysk landboscoop til moderne landmænd

    Vestjysk landboscoop til moderne landmænd

    Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening

    Vi vover at sprænge de vante rammer og har sammensat en aften, som gerne skal appellere til bredden og til den moderne landmand, siger direktør Jens Møller Nielsen. Foto: Anita Corpas

    Vigende fremmøde til den årlige generalforsamling har fået Vestjysk Landboforening til at tænke i nye baner.
    I år skal beretning og regnskab serveres med buffet og rap i måsen, anført af en af Danmarks mest efterspurgte indlægsholdere.

    Af Anita Corpas, corpas&co

    Vigende fremmøde gennem de senere år har fået Vestjysk Landboforening til for første gang i 13 år at henlægge den ordinære generalforsamling til både en ny location og til at omdefinere aftens indhold.

    – En forening er ikke stærkere end den opbakning, den har blandt sine medlemmer, siger Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening.

    – Derfor har vi vendt begrebet om en generalforsamling på hovedet og skabt en aften, hvor medlemmerne også vil blive beværtet mentalt og med garanti få noget med hjem, siger han om baggrunden for tiltaget.

    Talerscoop

    I år bliver formandens beretning om det forgangne år, regnskab- og budgettal derfor serveret med smagfuld buffet med mulighed for verbale klaps til landbotoppen, styret af den rutinerede debattør og gårdejer Jens Peter Bendtsen, og som creme på desserten afrundes aften med velanbragte rap i måsen anført af en af Danmarks mest efterspurgte indlægsholdere.

    Vestjysk Landboforening har til anledningen intet mindre gjort et kæmpe scoop ved at formå at trække den prisvindende, internationalt kendte virksomhedsrådgiver; Soulaima Gourani til Vestjylland.

    Soulaima Gourani er tidligere leder i Hewlett-Packard og A.P. MøllerMaersk.

    I dag er hun forfatter, rådgiver og indlægsholder for en række af Danmarks mest innovative virksomheder.

    Hun er kåret som én af Europas100 talenter. Udnævnt som globalt ledertalent. Kåret som én blandt de 20 bedst erhvervstænkende
    personer i Norden.

    Og så har hun årelang erfaring i at rykke nogle af verdens tungeste erhvervsledere ud af deres komfortzone.

    – Kom hvis I tør.  Det kræver mod at rykke ud af sin komfortzone, men udvikling er også at tænke anderledes – og at være anderledes, siger Jens Møller Nielsen og forklarer; at Soulaima Gourani er kendt for at være hudløs ærlig og for at sætte skub i sine tilhørere.

    – I hvert fald har vi som forening modtaget signalet. Vi vover at sprænge de vante rammer og har sammensat en aften med et helt nyt forløb for en generalforsamling.

    – En aften som gerne skal appellere til bredden og den moderne landmand, påpeger Jens Møller Nielsen.

    Ny location
    Eftersom Vestjysk Landboforening for første gang ligeledes inviterer medlemmerne til at tage en ledsager med til generalforsamlingen, stiger kravet til plads, og aftenen er derfor henlagt til de smukke historiske rammer på Lønborggård.

    Selve generalforsamling, debat og foredrag er åben for alle.

    Imidlertid er det et krav, senest tirsdag den 18. marts at melde sig til, hvis man vil spise med fra kl. 18:00.

    Den ordinære generalforsamling starter kl. 19:15.

    Yderligere oplysninger:

    Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2427 7828

    Dagsorden

    TID/STED

    Generalforsamling i Vestjysk Landboforening – torsdag den 27. marts fra kl. 18:00-22:00

    Lønborggård
    Lønborggårdsvej 1, Tarm

     

Multidimensionel formidler