Klik på et foto – for at se billeder stort

 

Kategori: Tekst

  • Faglig dag i Vestjysk Landbofoening

    Faglig dag i Vestjysk Landbofoening

    Klik på et foto – for at se billeder stort

     

  • Hurtige miljøstempler er livslange skrækfælder

    Hurtige miljøstempler er livslange skrækfælder

    Ida Ringgaard

    Der findes ingen hurtige miljøgenveje fastslår Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas. 

    Pressetekst og foto Vestjysk Landboforening

    Vestjysk Landboforening møder kritik fra landmænd, der ønsker at udvide og har hørt om hurtige miljøstempler på under tre måneder.

    – Det er skrækaftaler, som landmændene aldrig kommer af med igen, svarer Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening og opfordrer; læs det med småt.

    Af Anita Corpas, corpas&co.

    Vestjysk Landboforening møder umiddelbart kritik fra landmænd, der gerne vil udvide.

    Det sker på baggrund af forlydende om hurtige miljøgodkendelser andre steder i landet på under tre måneder.

    Imidlertid bør landmændene læse sådanne aftaler med småt, opfordrer Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    – Når nogen praler af, at de har fået en miljøgodkendelse på under tre måneder, så bor man enten på en heldig plet på et heldigt tidspunkt – eller også har man med stor sandsynlighed ikke læst det med småt, fastslår Ida Ringgaard.

    Skrækeksempler

    Hun afviser, at der er genveje til hurtige miljøgodkendelser.

    – Det er helt urimeligt at sammenligne to miljøgodkendelser. De er aldrig ens, siger hun og forklarer, at der mange steder blandt andet skal tages særligt højde for beskyttet natur.

    Desuden har landboforeningen set flere skrækeksempler på for dumsmarte løsninger på at reducere ammoniakudledning for at få miljøgodkendelser til at glide hurtigt igennem systemet.

    Der er ofte tale om miljøgodkendelser, der er baseret på krav om dyrke et større areal af markerne med græs på bekostning af det selvforsynende foder som fx majs.

    – Eller det er aftaler baseret på foderkorrektion, hvilket betyder, at kvier og køerne skal fodres med mindre protein, siger Ida Ringgaard.

    Hun peger på, at sådan løsninger ikke er hensigtsmæssige, eftersom det er god balance mellem energi og protein, der sikrer mindst mulig udledning og højeste foderudnyttelse.

    – Men er der først indgået sådan en aftale, så bliver den aldrig ændret igen, advarer Ida Ringgaard.

    Tåbelig strategi

    Om kort tid gives mælkekvoten fri og mælkeproduktionen kan umiddelbart herefter buldre løs.

    – Det vil være direkte tåbeligt at binde sig til løsninger, der vil hindre en øget produktion i al fremtid.

    – Top-ydende dyr kræver nemlig ekstra meget protein, pointerer hun.

    Vestjysk Landboforening anbefaler, at landmænd nøje overvejer, hvilke aftaler de indgår for at få en miljøgodkendelse igennem, for det er en aftale, de skal leve med i fremtiden.

  • Er græsset nu også grønnere hos naboen

    Er græsset nu også grønnere hos naboen

    anna+henrik-net
    Det bliver ved jorden er årets tema ved Faglig dag i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

    PRESSETEKST & FOTO for Vestjysk Landboforening

    Forgyldte regnskaber, gode mælkepriser og mulighed for at opkøbe naboejendommen har sendt talrige vestjyske landmænd ud i luftkasteller. Men Vestjysk Landboforenings Faglige dag i Videbæk holder sig ved jorden.

    Af Anita Corpas, corpas&co

    FAGLIG DAG ER DAGLIGDAG: Sidste års faglige dag i Vestjysk Landboforening gav landmændene en tour ud i rummet med moderskibet VL Enterprise. Sådan se det hele ovenfra, få lidt luft og overblik.

    I år har landmændene brug for at holde sig ved jorden og være det, de er gode til, siger Ida Ringgaard, chef for produktion.

    Helt traditionen tro er hun ikke bleg for at sige sandheden lige ud og i år handler faglig dag i Vestjysk Landboforening om dagligdag.

    Også folketingspolitiker Søren Pind siges at være kendt for at sige tingene åbent, direkte og uden omsvøb.

    Han sætter i år punktum for den faglige dag med sit indlæg om politiske røverhistorier, personlig branding og om at vende en udørk til et paradis.

    Lyst til at vende skuden
    Beretningen om Sørens Pind’s turn around af København er højaktuelt, eftersom det lige nu flyder med forgyldte regnskaber, gode mælkepriser og mulighed for at opkøbe naboejendommen. Vestjyderne vil gerne rykke, men chefrådgiver Ida Ringgaard maner til besindighed.

    – Der er brug for stor selvindsigt og fokus på, hvor god en landmand man virkelig er, nu hvor det kribler i mange for at få lov at udvide.

    – Vi ved, at vestjyderne er gode til at tjene penge. Det har de altid været. Men derfor skal de ikke nødvendigvis til at være herremænd, fastslår Ida Ringgaard.

    – Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvorvidt både landmænd og deres køer i virkeligheden er effektive nok, om tiden anvendes godt nok og om der er plads til udvidelse, siger Ida Ringgaard til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

    Legetøj eller værktøj
    Hvorvidt naboejendommen rent faktisk er et godt køb eller ej bliver blandt meget et fokusområde på årets faglige dag, hvor rådgivere og driftsøkonomer vil gennemgå faldgruber og potentiale ved det ”grønnere græs” hos naboen.

    Endelig er de faktuelle tal fra 2013 og det kommende års nye trend også på billboardet – heriblandt om det er drengelegetøj – eller fremtidens mandeværktøj at bruge droner i landbruget.

    Yderligere information:
    Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 4094 9550

    TID/STED:
    Faglig dag i Vestjysk Landboforening
    Tirsdag den 11. marts 2014 kl. 9.30-15.15
    i Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, Videbæk.

     

  • Vestjyske landbofamilier tegner testamente som aldrig før

    Vestjyske landbofamilier tegner testamente som aldrig før

    vl-personale

    Vestjyske landbofamilier vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, siger advokat og juridisk rådgiver Jørgen Hautorp. Foto: Anita Corpas

     

    PRESSE Foto & tekst for Vestjysk Landboforening

    Vestjyske landbofamilier tegner testamenter. De vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, med bristede forventninger og bitter smag i munden. Arveloven er nemlig for gammel til at tackle moderne danske familiemønstre. 

    Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co

    De danske Tv-serier som ”Arvingerne” og ”Til arven os skiller” har fået de vestjyske landbofamilier til at tegne testamenter.

    – Landmændene vil ikke risikere, at deres arvingerne havner i arvestrid.

    – For de danske serier er skam ingen fortænkt situation, siger Jørgen Hautorp, fra advokatfirmaet Jørgen Hautorp, som er blandt de juridiske samarbejdspartnere hos Vestjysk Landboforening.

    Vinterens Tv-dramaer har fået antallet af kunder hos advokaten til nærmest at eksplodere, og den seneste måned er der indløbet bestilling på ikke mindre end 14 testamenter.

    Gammeldags arvelov
    Til trods for nutidens mange moderne familie-løsninger bygger arveloven nemlig stadig på gamle, traditionelle kernefamilie-begreber. Og det kan give problemer.

    – Arveloven er for gammel og ikke tager højde for familiestrukturer med dine, mine og fællesbørn.

    – Derfor går det oftere og oftere rigtig galt i arvesager.

    – Arvestrid kan opstå på ganske almindelige vestjyske landbrug, når gårdejerparret ikke forud har gjort sig tanker om, hvad der skal ske med produktionsapparatet, ejendommen eller formuen, siger Jørgen Hautorp.

    Han peger på, at en overlevende ægtefælle ikke nødvendigvis kan stole på at få lov at blive på ejendommen, hvis blot et af børnene kræver sin arv.

    Sikker med papir på
     Den eneste mulighed er at lave et testamente, hvis man vil sikre den overlevende ægtefælle.

    – Med et testamente kan man styre helt udenom ubehagelige overraskelser.

    Han forklarer, at et godt testamente samtidig kan forhindre, at der opstår problemer for afdødes arvinger, hvis den overlevende ægtefælle gifter sig igen.

    – Uden testamente kan den nye indgiftede ægtefælle løbe af med 75 procent af formuen, slægtsgården og produktionsapparatet, hvis den anden part dør først.

    – Man kan tro nok så meget på det bedste i hinanden, og tro, at man kender sine børn, papbørn og delebørn og, at de aldrig kunne finde på at falde mor, far eller hel- og halv-søskende i ryggen, siger Jørgen Hautorp og tilføjer tørt;

    – Virkeligheden viser, at flere alligevel går målrettet og egoistisk efter arven, når og hvis muligheden dukker op.

    Yderligere oplysninger:
    Advokatfirmaet Jørgen Hautorp, advokat Jørgen Hautorp tlf.: 9735 3488 / 9694 5341

  • Mange vil både høre og se om goldko-guldet

    Mange vil både høre og se om goldko-guldet

    Forkortet udgave af indlægget fra Team Kvæg på NutriFair i Fredericia, onsdag.

    nutrifair-net

    Af Anita Corpas

    NUTRIFAIR 2014: Det var en solidt pakket Speakers Corner 2 på NutriFairmessen i Fredericia onsdag, da Vestjysk Landboforenings Team kvæg gik på podiet med deres foredrag om goldko-guldet.

    Vestjysk Landboforening har over de seneste fire måneder finasieret et blodprøveforsøg udarbejdet af kalveekspert Rikke Englebrecht og kvægrådgiver Lars Kousgaard.
    På NutriFair afslørerede de resultatet og gennemgik opskriften på, hvordan man fodrer en guldko, mens mælkproducent Erling Bonde fortalte om sine erfaringen med den særlige vestjysk goldko-blanding.

    LIVE fra NutriFair
    Samitidg blev det en super start for Vestjysk Lbf. forsøg med at streame LIVE.
    Trods en bævrende internetforbindelse, der nødvendiggjorde at sende i forholdvis lav kvalitet ville landmændene umiddelbart gerne både høre og se indslaget om vejen til det vestjyske guld.

    Udover den godt pakkede sal på messen fulgte 197 viewers med i den direkte streaming fra Team kvægs indlæg onsdag, da Vestjysk Lbf. som lovet sendte kun ganske få minutter forsinket efter planen.

    Fotolia-net Vestjysk landboforening blev streamet live fra NutriFair Messen i Fredericia.
    De 45 min. kan genses her

  • Fra katastrofekalv til guldko på fire måneder

    Fra katastrofekalv til guldko på fire måneder

    Rikke Engelbrecht

    Kalveekspert Rikke Engelbrecht har spritnye forsøgresultater med på Nutrifair.
    © Foto: Anita Corpas 

    PRESSE TEKST OG FOR FOTO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING – STREAMING LIVE FRA NUTRIFAIR

    Vestjysk Landboforenings rådgiverteam for kvæg afslører spritnye forsøgsresultater på landbrugsmessen NutriFair i Fredericia på onsdag.
    De vestjyske kvægrådgivere kan bevise, at vestjysk goldkofoder skaber guldkalve allerede i fosterstadiet.

    Af Anita Corpas, corpas&co

    NUTRIFAIR: Vestjysk Landboforenings rådgiverteam er igen i år inviteret til at give indlæg på den top-specialiserede landbrugsmesse; NutriFair i Fredericia.

    På onsdag afslører de vestjyske kvægrådgivere derfor spritnye forsøgsresultater, der beviser, at guldkalven allerede i fosterstadiet ligger i de goldkøer, der fodres med en særlig vestjysk foderplan med energi- og proteinrigt foder.

    Vestjysk Landboforening har henover de seneste fire måneder finansieret blodprøvedokumentation på ca. 60 nyfødte kalve af goldkøer på seks bedrifter efter idé af kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Nu kan kalveeksperten dokumentere, at den guldproces allerede kan begynde i goldkoens mave.

    – Ved at fodre goldkøerne med en særlig vestjysk foderplan producerer køerne kvalitetsråmælk med store mængder af livsvigtige antistoffer.

    – Det betyder blandt andet, at kalvene fødes med et antistofniveau, der er hævet 29 procent, foruden køerne leverer topydelse fra dag ét, siger Rikke Engelbrecht til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Prøverne er udtaget på kalve fra goldkøer uden og med de særlige optimerede foderblanding, og er indhentet hos både økologiske og konventionelle bedrifter, foruden de er fordelt mellem jersey og holsteinbesætninger.

    Guldopskriften

    Opskriften på den særlige effektive foderplan lyder på gårdens sædvanlige foder optimeret med et par kroners energi og protein i 60 dage, fortæller kvægrådgiver Lars Kousgaard.

    – Vi ser den samme tendens over hele linjen. Køerne kommer bedre i gang og leverer topydelse alle første 100 dage.

    – Så hvis koen blot leverer et kilo mælk mere om dagen, er den ekstra udgift hurtigt tjent hjem, fastslår han.

    Lars Kousgaard vil i sit indlæg på NurtriFair fortælle om indholdet af den særlige vestjyske foderplan, ligesom mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern i Vestjylland vil berette om sine egne erfaringer med at bruge den.

  • Kvægbrug og dyrlæger er taget med bukserne nede

    Kvægbrug og dyrlæger er taget med bukserne nede

     

    Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas
    Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas

    Vi ved alt for lidt om mycoplasma. Behandlingen virker ikke, og sygdommen er meget uforudsigelig, sagde forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om Mycoplasma, som Vestjysk Landboforening holdt onsdag aften i Videbæk.

    Han opfordrede alle landmænd til at sikre en god kommunikation med deres forsikringsselskab.

    Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas, corpas&co

    MYCOPLASMA: – Kvægbruget og dyrlæger er taget med bukserne nede. Al nuværende viden om Mycoplasma Bovis er utilstrækkelig, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften.

    Gennem de seneste to år har han været involveret i 60 mycoplasmatilfælde her i Danmark.

    – Der er flere spørgsmål end svar.  Især er der stor uklarhed om smitteveje. Vi ved for lidt om, hvordan sygdommen spredes fra besætning til besætning, sagde Niels Nyengaard.

    Ligesom er varigheden af infektionerne meget forskellige fra bedrift til bedrift, og ingen ved hvorfor.

    Hellere en prøve for meget
    Dyrlægen opfordrer derfor kraftigt landmændene til at tage prøver.

    – Hellere tage prøver end slet ingen. Mycoplasma er enormt uforudsigelig, men de første tre til fire uger kan give et fingerpeg om infektionens omfang, sagde Niels Nyengaard.

    Imidlertid viser kliniske tilfælde at behandlingen har ringe effekt.

    – Det er lige meget hvad, vi bruger. Effekten er ringe, understregede han og slog fast;

    – Det et must straks at udsætte eller aflive syge dyr, så hurtigst som muligt.

    Endelig påpegede Niels Nyengaard, at det er vigtigt at have dokumentationen overfor forsikringen i orden.

    Sørg for dokumentation
    – Forsikringsselskaber er ikke dumme – men nogen gange nærige. Derfor er det et godt tip, at landmanden sammen med sin dyrlæge sikrer, at dokumentationen er i orden og i øvrigt sørger for en god kommunikation til sit forsikringsselskab.

    Niels Nyengaard påpegede, at stoppe al overførsel og handel med dyr ved mistanke om mycoplasma. Ligesom brugen af kviehoteller klart udgør en risiko.
    – Mange deler desuden landbrugsudstyr, og det er knap så god en ide. Desuden er det en god regel at advare sine omgivelser.

    Som ved al smitte
    – I det hele taget skal man opføre sig som ved andre smitsomme sygdomme, sagde Niels Nyengaard og forklarede, at de kliniske tegn på angreb af Mycoplasma er yverbetændelse, ledbetændelse – især i koderne, mellemørebetændelse, massive problemer med lungebetændelse og utrivelighed, og hos kalve er det primært øjenbetændelse.

    – Der dør flere køer end kalve, vi ved ikke hvorfor. Men vi har mange sager, hvor der opstår bylder på ungdyr. De bliver aldrig til noget, og bør slagtes med det samme, fastslog forsikringsdyrlægen.

  • Ko-sygdommen kommer snigende

    Ko-sygdommen kommer snigende

    Hans Peter Hornbjerg (th) sammen med sin besætningsdyrlæge Edwin Linde.
    © Fotos: Anita Corpas

    Pressetekst & foto for  Vestjysk landboforening

    Af Anita Corpas, corpas&co

    MYCOPLASMA: Det er ikke fordi landmand Hans Peter Hornbjerg er en malerisk fortæller med farverige gloser.
    Alligevel lagde der sig omgående en andægtig stilhed blandt de 400 landmandkolleger i Videbækhallen, da Danmarks hårdest ramte landmand åbent og ærligt fortalte om sin ni måneder lange og forgæves kamp for at redde sine 600 køer fra Mycoplasma Bovis ved Vestjysk Landboforenings faglige informationsmøde i Videbækhallen onsdag aften.

    Med tilkæmpet ro og sindig neutralitet berettede den nordjyske landmand om den ondeste dag i april sidste år, hvor han opdagede en ko med koldsved. Dagen efter var flere køer syge. Køerne fik tiltagende store smerter og aflivningerne begyndte.

    Ingen viden
    Det var en gennemgang af et ni måneder langt forløb, hvor Hans Peter Hornbjerg magtesløst så sine køer falde om. Først aflives 7, så 44 så hundredvis.

    – Ingen anede en bjælde om, hvad vi skulle gøre, sagde Hans Peter Hornbjerg med smerte i hvert ord.

    De tilstedeværende holdt vejret. Flere fældede en tåre, mange har selv oplevet mindre udbrud af sygdommen, men ingen var ikke i tvivl om, hvor forfærdeligt et forløb, det er og har været. Ikke blot for bedriften, ens faglighed, økonomien men i særdeleshed også for hele familien.

    Al behandling var virkningsløs. Staldene blev gentagende desinficeret, inventar revet ud og skiftet. Nye køer købt ind. Alt sammen uden virkning. Køerne fik hævede ben, blev blinde, øjnene poppede ud og fortsatte med at blive mere og mere syge.

    Det går over
    Hans Peter Hornbjerg sorterede køer og sorterede køer, indtil han ikke magtede det mere.  Han havde fået det råd, at de ikke behøvede at blive aflivet.

    – Men det var en dårlig beslutning. Alle køer endte alligevel samme sted, sagde Hans Peter Hornbjerg, og det var heller ikke uden bitterhed, at han klandrede det officielle videnslandbrug for en vag rådgivning.

    – Jeg fik blot at vide, at det ville gå over, sagde Hans Peter Hornberg og fortalte, at flere topkvægfolk ligeledes har gæstet hans bedrift uden andet resultat end at de kørte igen.

    I oktober er 510 dyr aflivet.
    – Alle de dyr vi har tilbage er invalide med fortrinsvist ledproblemer, og det lever de med. De giver 40-50 kilo den ene dag – næste dag er det et kilo, og så er de færdige.

    – Vores stolthed var vores kalvestalde, der under hele forløbet er holdt frie…indtil i lørdags. Nu er de alle ramt, sluttede Hans Peter Hornbjerg og modtog aftenens allerstørste og varmeste bilfald.

    Dybt berørt
    Blandt tilhørerne var mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern. I foråret har han selv måttet aflive 23 køer og 16 kalve og beretningen berørte ham dybt.

    – Jeg er meget berørt, og jeg føler med Hans Peter. Det er utroligt flot, at han fortæller os om det her, for vi véd alle sammen alt for lidt, sagde Erling Bonde og forklarede, at det vigtigste lige nu er at få den rette rådgivning.

    – Sygdommen er atypisk og uhyggelig, men rent psykisk er det så forfærdeligt at bære, sagde Erling Bonde.

     

  • Over 400 landmænd til fagligt møde om kosygdom

    Over 400 landmænd til fagligt møde om kosygdom

    Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
    © Fotos: Anita Corpas

    Af Anita Corpas, corpas&co 

    Pressetekst & foto for Vestjysk Landboforening

    MYCOPLASMA: Over 400 landmænd fra hele landet mødte op til Vestjysk Landboforeningens faglige møde om Mycoplasma onsdag aften i Videbæk Fritids- og Idrætscenter. Desværre flere forgæves, eftersom restriktive brandregulativer ikke tillod flere besøgende i hallen.

    Vestjysk Landboforening havde samlet nogle af landets fremmeste videnspersoner omkring den frygtede kvægsygdom Mycoplasma Bovis, heriblandt seniorforsker ved DTU, Branko Kokotovic.

    Han lagde ud med fakttualiteter omkring kvægsygdommen Mycoplasma Bovis.

    Umiddelbart har sygdommen faktisk været kendt de seneste 30 år omfatter 180 arter, men kun to versioner dræber sin vært.

    Mycoplasma angriber primært luftveje, led og yver hos køer og kan ikke leve uden sin vært. Imidlertid kan bakterien overleve to måneder i gødning, en uge i halm og 2 dage i materiale af træ og rustfrit stål.

    Brank Kokotovic talte varmt for så tidligt som muligt at iværksætte en PCR-analyse (Polynese Chain Reaction), som klinisk og hurtigt analyserer dyrets DNA gennem mælken.

    – Behandlingen er Mycoplasmaens smertebarn, for der findes ingen registrerede vacciner i Europa. Det gør der derimod i USA, men ingen med fuld effekt.

    – Faktisk har man set eksempler på, at medicin har forværret sygdommen, sagde Branko Kokotovic og sluttede af med børnebogsfiguren ”Find Holger”, som et billede på, hvor vanskeligt, det er at lokalisere Mycoplasma.

  • Stormøde om frygtet ko-sygdom – 8. januar i Videbæk

    Stormøde om frygtet ko-sygdom – 8. januar i Videbæk

    Ida Ringgaard

    We want you! Dine køer-dit ansvar. Kom til stormøde om Mycoplasma, opfordrer Ida Ringgaard, chef for produktion.
    © Foto: Anita Corpas

    Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

    ARRANGEMENT / PROGRAM

    Vestjysk Landboforening samler for første gang nogensinde danske eksperter i Mycoplasma til stormøde i Videbæk-hallen.

    Og ligeledes stiller en ramt landmand for første gang op og fortæller om symptomer og de konsekvenser, sygdommen har haft for hans bedrift.

    Af Anita Corpas

    For første gang nogensinde samles de danske eksperter indenfor den frygtede ko-sygdom; mycoplasma til et stort informationsmøde målrettet danske mælkeproducenter.

    Det sker i Videbæk Idræts- og fritidscenter den 8. januar.

    – Vestjysk Landboforening er lykkedes med at samle et bredt panel blandt de kvægdyrlæger, forskere og molykolærbiloger, der har arbejdet allermest med den kosygdom, der frygtes at kunne udrydde alle køer i Danmark, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    Sparsom viden
    Sygdommen har i udlandet været kendt i årevis, mens tilfælde først optrådte i Danmark for under tre år siden.

    Imidlertid findes der generelt kun sparsom viden om sygdommen.

    For at minimere risiko for smitte opfordres landmænd umiddelbart til at undgå handel med dyr, fælles afgræsning og til at sikre adgangsveje og generel færdsel til og fra bedriften og staldene.

    – Vi er simpelthen nødt til at erkende, at der er noget, vi ikke ved.

    – Men derfor er det alligevel vores pligt i det mindste formidle dét, vi så ved, siger Ida Ringgaard til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Hun forklarer, at formålet med mødet er at imødekomme et stigende behov for oplysning og fakta. Mindst af alt at skabe frygt.

    Ramt landmand stiller op

    Helt enestående vil en landmand ligeledes for første gang stille op og fortælle om sin egen kamp mod mycoplasma.

    Mælkeproducent Hans Peter Hornbjerg  fra Aars fortæller om de symptomer og konsekvenser, sygdommen har haft for hans bedrift.

    – Vi ved, hvor vanskeligt det er at fortælle om, så på egne og landmandskolleger vegne,  er vi uhyre taknemmelige for, at Hans Peter vil stille op, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    – Og som ansvarlig landboforening føler vi, det er en pligt at informere om sygdommen.

    – Det er ikke i orden at blive ved at vente, fordi vi ikke vil erkende, at vi ikke ved nok. Nu samler vi de, der ved mest, og giver landmænd adgang til den viden, der findes på nuværende tidspunkt, pointerer Søren Christensen.

    Han opfordrer alle mælkeproducenter til at komme til stormøde i Videbæk Idræts- og Fritidscenter den 8. januar.

     

Multidimensionel formidler