Kvægbrug og dyrlæger er taget med bukserne nede

 

Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas

Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas

Vi ved alt for lidt om mycoplasma. Behandlingen virker ikke, og sygdommen er meget uforudsigelig, sagde forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om Mycoplasma, som Vestjysk Landboforening holdt onsdag aften i Videbæk.

Han opfordrede alle landmænd til at sikre en god kommunikation med deres forsikringsselskab.

Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

Af Anita Corpas, corpas&co

MYCOPLASMA: – Kvægbruget og dyrlæger er taget med bukserne nede. Al nuværende viden om Mycoplasma Bovis er utilstrækkelig, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften.

Gennem de seneste to år har han været involveret i 60 mycoplasmatilfælde her i Danmark.

– Der er flere spørgsmål end svar.  Især er der stor uklarhed om smitteveje. Vi ved for lidt om, hvordan sygdommen spredes fra besætning til besætning, sagde Niels Nyengaard.

Ligesom er varigheden af infektionerne meget forskellige fra bedrift til bedrift, og ingen ved hvorfor.

Hellere en prøve for meget
Dyrlægen opfordrer derfor kraftigt landmændene til at tage prøver.

– Hellere tage prøver end slet ingen. Mycoplasma er enormt uforudsigelig, men de første tre til fire uger kan give et fingerpeg om infektionens omfang, sagde Niels Nyengaard.

Imidlertid viser kliniske tilfælde at behandlingen har ringe effekt.

– Det er lige meget hvad, vi bruger. Effekten er ringe, understregede han og slog fast;

– Det et must straks at udsætte eller aflive syge dyr, så hurtigst som muligt.

Endelig påpegede Niels Nyengaard, at det er vigtigt at have dokumentationen overfor forsikringen i orden.

Sørg for dokumentation
– Forsikringsselskaber er ikke dumme – men nogen gange nærige. Derfor er det et godt tip, at landmanden sammen med sin dyrlæge sikrer, at dokumentationen er i orden og i øvrigt sørger for en god kommunikation til sit forsikringsselskab.

Niels Nyengaard påpegede, at stoppe al overførsel og handel med dyr ved mistanke om mycoplasma. Ligesom brugen af kviehoteller klart udgør en risiko.
– Mange deler desuden landbrugsudstyr, og det er knap så god en ide. Desuden er det en god regel at advare sine omgivelser.

Som ved al smitte
– I det hele taget skal man opføre sig som ved andre smitsomme sygdomme, sagde Niels Nyengaard og forklarede, at de kliniske tegn på angreb af Mycoplasma er yverbetændelse, ledbetændelse – især i koderne, mellemørebetændelse, massive problemer med lungebetændelse og utrivelighed, og hos kalve er det primært øjenbetændelse.

– Der dør flere køer end kalve, vi ved ikke hvorfor. Men vi har mange sager, hvor der opstår bylder på ungdyr. De bliver aldrig til noget, og bør slagtes med det samme, fastslog forsikringsdyrlægen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.