corpas.dk

Multidimensionel formidler

 

Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas
Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas

Vi ved alt for lidt om mycoplasma. Behandlingen virker ikke, og sygdommen er meget uforudsigelig, sagde forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om Mycoplasma, som Vestjysk Landboforening holdt onsdag aften i Videbæk.

Han opfordrede alle landmænd til at sikre en god kommunikation med deres forsikringsselskab.

Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

Af Anita Corpas, corpas&co

MYCOPLASMA: – Kvægbruget og dyrlæger er taget med bukserne nede. Al nuværende viden om Mycoplasma Bovis er utilstrækkelig, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften.

Gennem de seneste to år har han været involveret i 60 mycoplasmatilfælde her i Danmark.

– Der er flere spørgsmål end svar.  Især er der stor uklarhed om smitteveje. Vi ved for lidt om, hvordan sygdommen spredes fra besætning til besætning, sagde Niels Nyengaard.

Ligesom er varigheden af infektionerne meget forskellige fra bedrift til bedrift, og ingen ved hvorfor.

Hellere en prøve for meget
Dyrlægen opfordrer derfor kraftigt landmændene til at tage prøver.

– Hellere tage prøver end slet ingen. Mycoplasma er enormt uforudsigelig, men de første tre til fire uger kan give et fingerpeg om infektionens omfang, sagde Niels Nyengaard.

Imidlertid viser kliniske tilfælde at behandlingen har ringe effekt.

– Det er lige meget hvad, vi bruger. Effekten er ringe, understregede han og slog fast;

– Det et must straks at udsætte eller aflive syge dyr, så hurtigst som muligt.

Endelig påpegede Niels Nyengaard, at det er vigtigt at have dokumentationen overfor forsikringen i orden.

Sørg for dokumentation
– Forsikringsselskaber er ikke dumme – men nogen gange nærige. Derfor er det et godt tip, at landmanden sammen med sin dyrlæge sikrer, at dokumentationen er i orden og i øvrigt sørger for en god kommunikation til sit forsikringsselskab.

Niels Nyengaard påpegede, at stoppe al overførsel og handel med dyr ved mistanke om mycoplasma. Ligesom brugen af kviehoteller klart udgør en risiko.
– Mange deler desuden landbrugsudstyr, og det er knap så god en ide. Desuden er det en god regel at advare sine omgivelser.

Som ved al smitte
– I det hele taget skal man opføre sig som ved andre smitsomme sygdomme, sagde Niels Nyengaard og forklarede, at de kliniske tegn på angreb af Mycoplasma er yverbetændelse, ledbetændelse – især i koderne, mellemørebetændelse, massive problemer med lungebetændelse og utrivelighed, og hos kalve er det primært øjenbetændelse.

– Der dør flere køer end kalve, vi ved ikke hvorfor. Men vi har mange sager, hvor der opstår bylder på ungdyr. De bliver aldrig til noget, og bør slagtes med det samme, fastslog forsikringsdyrlægen.

Tag: landbrug

  • Kvægbrug og dyrlæger er taget med bukserne nede

    Kvægbrug og dyrlæger er taget med bukserne nede

     

    Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas
    Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas

    Vi ved alt for lidt om mycoplasma. Behandlingen virker ikke, og sygdommen er meget uforudsigelig, sagde forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om Mycoplasma, som Vestjysk Landboforening holdt onsdag aften i Videbæk.

    Han opfordrede alle landmænd til at sikre en god kommunikation med deres forsikringsselskab.

    Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas, corpas&co

    MYCOPLASMA: – Kvægbruget og dyrlæger er taget med bukserne nede. Al nuværende viden om Mycoplasma Bovis er utilstrækkelig, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften.

    Gennem de seneste to år har han været involveret i 60 mycoplasmatilfælde her i Danmark.

    – Der er flere spørgsmål end svar.  Især er der stor uklarhed om smitteveje. Vi ved for lidt om, hvordan sygdommen spredes fra besætning til besætning, sagde Niels Nyengaard.

    Ligesom er varigheden af infektionerne meget forskellige fra bedrift til bedrift, og ingen ved hvorfor.

    Hellere en prøve for meget
    Dyrlægen opfordrer derfor kraftigt landmændene til at tage prøver.

    – Hellere tage prøver end slet ingen. Mycoplasma er enormt uforudsigelig, men de første tre til fire uger kan give et fingerpeg om infektionens omfang, sagde Niels Nyengaard.

    Imidlertid viser kliniske tilfælde at behandlingen har ringe effekt.

    – Det er lige meget hvad, vi bruger. Effekten er ringe, understregede han og slog fast;

    – Det et must straks at udsætte eller aflive syge dyr, så hurtigst som muligt.

    Endelig påpegede Niels Nyengaard, at det er vigtigt at have dokumentationen overfor forsikringen i orden.

    Sørg for dokumentation
    – Forsikringsselskaber er ikke dumme – men nogen gange nærige. Derfor er det et godt tip, at landmanden sammen med sin dyrlæge sikrer, at dokumentationen er i orden og i øvrigt sørger for en god kommunikation til sit forsikringsselskab.

    Niels Nyengaard påpegede, at stoppe al overførsel og handel med dyr ved mistanke om mycoplasma. Ligesom brugen af kviehoteller klart udgør en risiko.
    – Mange deler desuden landbrugsudstyr, og det er knap så god en ide. Desuden er det en god regel at advare sine omgivelser.

    Som ved al smitte
    – I det hele taget skal man opføre sig som ved andre smitsomme sygdomme, sagde Niels Nyengaard og forklarede, at de kliniske tegn på angreb af Mycoplasma er yverbetændelse, ledbetændelse – især i koderne, mellemørebetændelse, massive problemer med lungebetændelse og utrivelighed, og hos kalve er det primært øjenbetændelse.

    – Der dør flere køer end kalve, vi ved ikke hvorfor. Men vi har mange sager, hvor der opstår bylder på ungdyr. De bliver aldrig til noget, og bør slagtes med det samme, fastslog forsikringsdyrlægen.

  • Ko-sygdommen kommer snigende

    Ko-sygdommen kommer snigende

    Hans Peter Hornbjerg (th) sammen med sin besætningsdyrlæge Edwin Linde.
    © Fotos: Anita Corpas

    Pressetekst & foto for  Vestjysk landboforening

    Af Anita Corpas, corpas&co

    MYCOPLASMA: Det er ikke fordi landmand Hans Peter Hornbjerg er en malerisk fortæller med farverige gloser.
    Alligevel lagde der sig omgående en andægtig stilhed blandt de 400 landmandkolleger i Videbækhallen, da Danmarks hårdest ramte landmand åbent og ærligt fortalte om sin ni måneder lange og forgæves kamp for at redde sine 600 køer fra Mycoplasma Bovis ved Vestjysk Landboforenings faglige informationsmøde i Videbækhallen onsdag aften.

    Med tilkæmpet ro og sindig neutralitet berettede den nordjyske landmand om den ondeste dag i april sidste år, hvor han opdagede en ko med koldsved. Dagen efter var flere køer syge. Køerne fik tiltagende store smerter og aflivningerne begyndte.

    Ingen viden
    Det var en gennemgang af et ni måneder langt forløb, hvor Hans Peter Hornbjerg magtesløst så sine køer falde om. Først aflives 7, så 44 så hundredvis.

    – Ingen anede en bjælde om, hvad vi skulle gøre, sagde Hans Peter Hornbjerg med smerte i hvert ord.

    De tilstedeværende holdt vejret. Flere fældede en tåre, mange har selv oplevet mindre udbrud af sygdommen, men ingen var ikke i tvivl om, hvor forfærdeligt et forløb, det er og har været. Ikke blot for bedriften, ens faglighed, økonomien men i særdeleshed også for hele familien.

    Al behandling var virkningsløs. Staldene blev gentagende desinficeret, inventar revet ud og skiftet. Nye køer købt ind. Alt sammen uden virkning. Køerne fik hævede ben, blev blinde, øjnene poppede ud og fortsatte med at blive mere og mere syge.

    Det går over
    Hans Peter Hornbjerg sorterede køer og sorterede køer, indtil han ikke magtede det mere.  Han havde fået det råd, at de ikke behøvede at blive aflivet.

    – Men det var en dårlig beslutning. Alle køer endte alligevel samme sted, sagde Hans Peter Hornbjerg, og det var heller ikke uden bitterhed, at han klandrede det officielle videnslandbrug for en vag rådgivning.

    – Jeg fik blot at vide, at det ville gå over, sagde Hans Peter Hornberg og fortalte, at flere topkvægfolk ligeledes har gæstet hans bedrift uden andet resultat end at de kørte igen.

    I oktober er 510 dyr aflivet.
    – Alle de dyr vi har tilbage er invalide med fortrinsvist ledproblemer, og det lever de med. De giver 40-50 kilo den ene dag – næste dag er det et kilo, og så er de færdige.

    – Vores stolthed var vores kalvestalde, der under hele forløbet er holdt frie…indtil i lørdags. Nu er de alle ramt, sluttede Hans Peter Hornbjerg og modtog aftenens allerstørste og varmeste bilfald.

    Dybt berørt
    Blandt tilhørerne var mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern. I foråret har han selv måttet aflive 23 køer og 16 kalve og beretningen berørte ham dybt.

    – Jeg er meget berørt, og jeg føler med Hans Peter. Det er utroligt flot, at han fortæller os om det her, for vi véd alle sammen alt for lidt, sagde Erling Bonde og forklarede, at det vigtigste lige nu er at få den rette rådgivning.

    – Sygdommen er atypisk og uhyggelig, men rent psykisk er det så forfærdeligt at bære, sagde Erling Bonde.

     

  • Over 400 landmænd til fagligt møde om kosygdom

    Over 400 landmænd til fagligt møde om kosygdom

    Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
    © Fotos: Anita Corpas

    Af Anita Corpas, corpas&co 

    Pressetekst & foto for Vestjysk Landboforening

    MYCOPLASMA: Over 400 landmænd fra hele landet mødte op til Vestjysk Landboforeningens faglige møde om Mycoplasma onsdag aften i Videbæk Fritids- og Idrætscenter. Desværre flere forgæves, eftersom restriktive brandregulativer ikke tillod flere besøgende i hallen.

    Vestjysk Landboforening havde samlet nogle af landets fremmeste videnspersoner omkring den frygtede kvægsygdom Mycoplasma Bovis, heriblandt seniorforsker ved DTU, Branko Kokotovic.

    Han lagde ud med fakttualiteter omkring kvægsygdommen Mycoplasma Bovis.

    Umiddelbart har sygdommen faktisk været kendt de seneste 30 år omfatter 180 arter, men kun to versioner dræber sin vært.

    Mycoplasma angriber primært luftveje, led og yver hos køer og kan ikke leve uden sin vært. Imidlertid kan bakterien overleve to måneder i gødning, en uge i halm og 2 dage i materiale af træ og rustfrit stål.

    Brank Kokotovic talte varmt for så tidligt som muligt at iværksætte en PCR-analyse (Polynese Chain Reaction), som klinisk og hurtigt analyserer dyrets DNA gennem mælken.

    – Behandlingen er Mycoplasmaens smertebarn, for der findes ingen registrerede vacciner i Europa. Det gør der derimod i USA, men ingen med fuld effekt.

    – Faktisk har man set eksempler på, at medicin har forværret sygdommen, sagde Branko Kokotovic og sluttede af med børnebogsfiguren ”Find Holger”, som et billede på, hvor vanskeligt, det er at lokalisere Mycoplasma.

  • Stormøde om frygtet ko-sygdom – 8. januar i Videbæk

    Stormøde om frygtet ko-sygdom – 8. januar i Videbæk

    Ida Ringgaard

    We want you! Dine køer-dit ansvar. Kom til stormøde om Mycoplasma, opfordrer Ida Ringgaard, chef for produktion.
    © Foto: Anita Corpas

    Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

    ARRANGEMENT / PROGRAM

    Vestjysk Landboforening samler for første gang nogensinde danske eksperter i Mycoplasma til stormøde i Videbæk-hallen.

    Og ligeledes stiller en ramt landmand for første gang op og fortæller om symptomer og de konsekvenser, sygdommen har haft for hans bedrift.

    Af Anita Corpas

    For første gang nogensinde samles de danske eksperter indenfor den frygtede ko-sygdom; mycoplasma til et stort informationsmøde målrettet danske mælkeproducenter.

    Det sker i Videbæk Idræts- og fritidscenter den 8. januar.

    – Vestjysk Landboforening er lykkedes med at samle et bredt panel blandt de kvægdyrlæger, forskere og molykolærbiloger, der har arbejdet allermest med den kosygdom, der frygtes at kunne udrydde alle køer i Danmark, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    Sparsom viden
    Sygdommen har i udlandet været kendt i årevis, mens tilfælde først optrådte i Danmark for under tre år siden.

    Imidlertid findes der generelt kun sparsom viden om sygdommen.

    For at minimere risiko for smitte opfordres landmænd umiddelbart til at undgå handel med dyr, fælles afgræsning og til at sikre adgangsveje og generel færdsel til og fra bedriften og staldene.

    – Vi er simpelthen nødt til at erkende, at der er noget, vi ikke ved.

    – Men derfor er det alligevel vores pligt i det mindste formidle dét, vi så ved, siger Ida Ringgaard til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Hun forklarer, at formålet med mødet er at imødekomme et stigende behov for oplysning og fakta. Mindst af alt at skabe frygt.

    Ramt landmand stiller op

    Helt enestående vil en landmand ligeledes for første gang stille op og fortælle om sin egen kamp mod mycoplasma.

    Mælkeproducent Hans Peter Hornbjerg  fra Aars fortæller om de symptomer og konsekvenser, sygdommen har haft for hans bedrift.

    – Vi ved, hvor vanskeligt det er at fortælle om, så på egne og landmandskolleger vegne,  er vi uhyre taknemmelige for, at Hans Peter vil stille op, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    – Og som ansvarlig landboforening føler vi, det er en pligt at informere om sygdommen.

    – Det er ikke i orden at blive ved at vente, fordi vi ikke vil erkende, at vi ikke ved nok. Nu samler vi de, der ved mest, og giver landmænd adgang til den viden, der findes på nuværende tidspunkt, pointerer Søren Christensen.

    Han opfordrer alle mælkeproducenter til at komme til stormøde i Videbæk Idræts- og Fritidscenter den 8. januar.

     

  • Chefen får ren besked af sit gårdråd

    Chefen får ren besked af sit gårdråd

    alex ostersen

    Det kan være svært at overskue sin bedrift alene, siger svineproducent Alex Ostesen. Et gårdråd har løftet effektiviteten på hans bedrift.
    © Foto/manipulation: Anita Corpas

    Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Det kom bag på svineproducent Alex Ostersen hvor meget chef, han skulle være for at optimere sin bedrift.

    Resultatet er intet mindre end helt fantastisk, siger rådsmedlem

    Af Anita Corpas, corpas&co

    Der blev sat fokus på flaskehalsproblemer, og der blev slugt nogle kameler, da gårdrådet på Nørrevang afslørede, at det største problem var ledelsen selv.

    – Alt for mange medarbejdere vidste ikke, hvad de skulle, eller hvor vi som bedrift var på vej hen, siger svineproducent Alex Ostersen.

    I dag er han ovenud tilfreds med beslutningen at etablere et gårdråd, da den ældre generation af familien Ostersen helt trådte ud af bedriften; Aps Nørrevang ved Skjern i Vestjylland.

    Et tiltag, der ikke bare har sikret en stigning i bedriftens effektivisering, men også har resulteret i formulerede strategier, visioner og beviste mål.

    Mere chef
    Som noget af det første, Alex Ostersen fik at vide, var, at han burde være mere leder. Han skulle drøfte virksomhedens planer med de ansatte, og han skulle turde uddelegere ansvar til sine mellemledere.

    Resultat er overvældende positivt.
    – Tillid giver de ansatte engagement og ejerskab. Det hele kører meget bedre nu, siger Alex Ostersen og forklarer, at det er svært at overskue en stor bedrift alene, og at det generelt er godt at få sparring.

    Kræver hjerte
    Imidlertid kræver et gårdråd en helhjertet indsats.
    – Det er vigtigt, at man taler lige ud af posen og er gensidigt ærlige overfor hinanden.

    – Derfor droppede jeg alle andre rådgivere og besluttede at drive virksomheden konsekvent efter den rådgivning, jeg fik.

    – Selvfølgelig kan der være områder, hvor jeg ville have handlet anderledes – men nu gør vi, som vi rådes til, siger Alex Ostersen.

    Det går godt
    Ved at følge input fra sit gårdråd er det lykkedes at effektivisere bedriften med op imod 12-13 procent om året, siger Johs Enevoldsen, rådsmedlem og økonomichef i Vestjysk Landboforening.

    Han er erfaren rådgiver og sidder med i adskillige bestyrelser både indenfor landbruget, men også produktionsvirksomheder i andre erhverv.

    Og på Nørrevang går det rigtig godt.
    – Alex Ostersen har rykket sig helt fantastisk. Fra at være en mand, der hang i sin telefon hele dagen, er der kommet ro på, siger Johs Enevoldsen og pointerer, at et gårdråd også forpligter landmanden.

    – Vi mødes fire gang om året. Og på møderne aftaler vi mål, strategier, deadlines og sikrer en opfølgning, siger han.

    Men et gårdråd er alle pengene værd, mener Alex Ostersen og anbefaler varmt sine kolleger at få et gårdråd.

    – Hos os handler det om at få mere ud af det, vi har, frem for at vi skal være større.

    – Og når man retter sin opmærksomhed mod et område, så bliver det altid bedre, fastslår han.

    FAKTA

    Bedriften omfatter 2300 søer, 10.000 slagtesvin á 100 kilo og 55.000 smågrise á 30 kilo og beskæftiger 15 medarbejdere.

    Produktionen er fordelt på fem gårde, og der drives 750 hektar, heraf 80 ha kartofler.

    Blandt de formulerede mål er;
    – at være blandt de 25 procent bedste svineproducenter i landet
    – at øge selvforsyningsgraden, for at reducere risiko for prisudsving på foder
    – at have et afkast på omkring fem til otte procent.

    Det overordnede vision er, at drive et rentabelt landbrug, og i de planer indgår en fremtidig energiproduktion, evt. med biogas eller vindmøller.

    Strategien er, at optimere svineproduktionen ved at øge produktionen med fokus på omkostningerne.

    I gårdrådet på Nørrevang sidder udover Alex selv, hustruen Diana, en ekspert i svineproduktion og Johs, Enevoldsen, chef for økonomirådgivningen i Vestjysk Landboforening.

     

  • Fast arbejde i landbruget i de næste 20 år

    Fast arbejde i landbruget i de næste 20 år

    jmnoggade-net
    Direktør for Vestjysk Lbf. Jens Møller Nielsen i samtale med adm. direktør Søren Gade (th) ved en tidligere lejlighed i Vestjylland. Foto: Anita Corpas
     

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    LÆS evt. også: Ejerskifte bør ske til fast dato

    Hver eneste dag – frem til 2030 stiger klodens befolkning med en halv million.

    Det bliver derfor ikke umoderne at producere fødevarer de næste 20 år, siger landbrugets topchef.

    Kom og hør Søren Gade indgyde unge landmænd mod på at overtage familiegårdene til generationsskiftemøde i Vestjysk Landboforening den 4. november.

    HUSK: Tilmelding Grete Hansen, Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas / corpas&co

    EJERSKIFTEMØDE: Lige netop nu er tiden gunstig for at springe på landbrugserhvervet. Renten er historisk lav, jordpriserne tenderer dem for 15 år siden, og så er bankerne vilde med at støtte familieovertagelser.

    Dertil kommer, at fødevareproduktion bliver fast arbejde de næste 20 år, spår Søren Gade, adm. direktør for brancheorganisationen Landbrug og Fødevare.

    Gård boom
    Siden januar i år er 132 landbrugsejendomme handlet i Vestjylland, og vestjyderne tror umiddelbart på en fremtid i landbrugserhvervet.

    – Priserne er relative lave, jordpriserne ligger i nærheden af årene 1997-1998 og renten er historisk lav.

    – Det er aldrig for tidligt at få planlagt et generationsskifte på gården, siger Carl Ingemann Slyk, afdelingsleder for driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening.

    Føde bliver fast arbejde
    Landbrugets topchef, Søren Gade har optimisme og gode fremtidsudsigter med til de vestjyske landmænd, når han indleder generationsskiftemøde hos Vestjysk Landboforening den 4. november.

    Tiden er gunstig for gårdhandler lige nu. Både for de, der vil sælge, og de der vil købe.

    – Hver eneste dag frem til 2030 kommer der 500.000 nye borgere på kloden.

    – Det bliver ikke umoderne at producere landbrugsfødevarer i mange år frem, siger Søren Gade til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

    – Samtidig er vi kendt for verdens højeste fødevaresikkerhed. Det bliver et fremtidssikret match, spår han.

    Milde banker
    Umiddelbart ser pengeinstitutterne mildt på overtagelser med den såkaldte succession.
    Det betyder, at et familiemedlem eller en medarbejder med mindst tre års ansættelse overtager gården og kan udskyde eventuelle skatter.

    – Det giver sælger og køber nogle lukrative fordele, der ikke bare gør det attraktivt at handle, men også gør, at sælger får lettere ved at overdrage gården, da finansieringsmulighederne er større for køber, siger Carl Ingemann Slyk.

    De manglende generationsskifte på gårdene er netop en af de helt store udfordringer for erhvervet.

    – Det er et kæmpe problem for landbruget, at der går veluddannede og meget dygtige unge landmænd rundt uden gårde, fordi de ikke kan låne til at købe dem, siger Søren Gade.
    Han forklarer, at bankernes generelle vægring mod at låne penge ud til de unge er en af de største fokusområder, brancheorganisationen har overfor den siddende regering.


    HVOR/NÅR:
    Ejerskiftemøde i Vestjysk Landboforening
    Mandag den 4. november 2013 – Kl. 18:00
    Rep. Salen Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing

    Indlæg:
    Direktør for Landbrug & Fødevarer Søren Gade
    Advokat Bent Ramskov
    Landmand og nyere gårdejer Kim Gohr Nielsen, Velling

    Herefter buffet og bemandede boder med rådgivere indenfor driftsøkonomi, ejendomskontor og miljø

    Yderligere oplysninger:
    Carl Ingemann Slyk, afdelingsleder for driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening,
    direkte telefon 9681 4254 / 5123 1366

    Annonce

     

  • Ejerskifte skal ske til fast dato

    Ejerskifte skal ske til fast dato

    Boi & Kim
    Både Boi Nielsen og Kim Gohr Nielsen var fra start meget bevidste om, at gensidig respekt var afgørende for, at samarbejdet kunne fortsætte. Foto: Anita Corpas
     

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    HUSK: tilmelding til Grete Hansen, Vestjysk Landboforening.

    Alt for mange ejerskifte ender i tragedie, fordi den gamle ikke vil give slip, og den unge ikke får lov at tage fat.

    Derfor er det allervigtigste for et succesfuldt generationsskifte en fast overtagelsesdato, siger nyere gårdejer og landmand Kim Gohr Nielsen fra Velling. Den 4. november fortæller han om sit eget generationsskifte til ejerskiftemøde hos Vestjysk Landboforening.

    Af Anita Corpas / corpas&co

    En fast overtagelsesdato. Det er det allervigtigste for et succesfuldt gårdskifte.
    – Så kortfattet kan det siges, fastslår 34-årige landmand Kim Gohr Nielsen.

    Den 1. Januar 2009 overtog han selv Troldholmgaard ved Velling i Vestjylland efter 67-årige Boi Nielsen ved en såkaldt succession. Et generationsskifte, hvor Kim Gohr Nielsen som medarbejder frem for slægtning forud var ansat tre et halvt år hos Boi Nielsen.

    Altid gnidninger
    – Jeg har hørt om så mange strandede generationsskifte, fordi den gamle er for stejl og ikke vil give slip, siger Kim Gohr Nielsen.

    Mandag den 4. november fortæller han om sit eget generationsskifte til ejerskiftemøde hos Vestjysk Landboforening.

    Om de gnidninger, der naturligvis er, om de forskellige måder at udføre arbejdet på, og om de nye tiltag, der kan sætte sindene i kog.

    – I dag er har jeg lært at tælle til ti, inden jeg siger noget. Det er godt at tænke sig om, inden ordene bare vælter uda æ mund, siger han lunt til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

    Gensidig respekt
    Kim Gohr Nielsen virker umiddelbart nøjagtig som sin forgænger som et folkekært menneske, og at de to mænd formentlig ville gå godt i spænd, havde Boi Nielsen også tidligt set.

    – Jeg tænkte, at ham kunne jeg blive enige med, og vi kan holde hinanden ud, så jeg har været heldig. For det er væsentligt, at det går Kim godt, siger Boi Nielsen.

    Begge landmænd var fra start meget bevidste om, at gensidig respekt er en afgørende faktor for, at samarbejdet kunne fortsætte.

    – Vi vidste, at havde vi et respektfuldt samarbejde og var ordentlige overfor hinanden, så kunne Boi også fortsætte med at komme på gården, siger Kim Gohr.

    Orden i sagerne
    Imidlertid er det vigtigt at have pengesagerne og papirerne i orden, pointerer Kim Gohr Nielsen.

    – Vi havde en god mand til at styre det hele i Bernt Klok (red. revisor hos Vestjysk Lbf.).
    – Uden ham, havde vi ikke klaret det så godt. Han sørgede for, at alle papirer var i orden.

    – Det var også ham, der foreslog en fast overtagelsesdato, så vi havde noget at gå efter. Det er jeg taknemmelig for i dag, siger Kim Gohr Nielsen.
    – Det var godt at tænke på, når Boi havde vetoret, siger Kim Gohr med en varm latter.

    Også Boi Nielsen har mærket, at det kan være svært at holde sig tilbage, når ejerskiftet er en realitet.
    – Men jeg forsøger, selvom jeg jo meget gerne vil blande mig, siger Boi Nielsen og Kim Gohr slår fast;

    – Til gengæld tager vi yngre heller ikke skade af at få albuerne lidt ind til kroppen og lære, at der også kan være gevinst i at lytte til den gamles viden.

    Yderligere oplysninger:
    Landmand Kim Gohr Nielsen, tlf. 2962 6989

    HVOR/NÅR:
    Ejerskiftemøde i Vestjysk Landboforening
    Mandag den 4. november 2013 – Kl. 18:00
    Rep. Salen Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing

    Indlæg:
    Direktør for Landbrug & Fødevarer Søren Gade
    Advokat Bent Ramskov
    Landmand og nyere gårdejer Kim Gohr Nielsen, Velling

    Herefter buffet og bemandede boder med rådgivere indenfor driftsøkonomi, ejendomskontor og miljø

    Fakta:
    Troldholmgaard omfatter 300 årskøer, 425 hektar planteavl, heraf er 200 ha forpagtet.

    Gården beskæftiger fire mand ud over Kim og Boi selv.
    Boi inseminerer fast hver morgen, inden folkene drikker formiddagskaffe og arbejdet uddelegeres. Boi laver altid, hvad han har lyst til.

  • Livet er at have det godt med sine nære

    Livet er at have det godt med sine nære

    KS-net
    52-årige Karsten Simonsen fejrer den 1. oktober 25 års jubilæum som planteavlsrådgiver hos Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Livet er at leve i nu’et, siger rådgiver, der lever af at se planter gro….
    Første oktober fejrer planteavlsrådgiver Karsten Simonsen 25 års jubilæum hos Vestjysk Landboforening.

    Af Anita Corpas

    Blandt kolleger og kunder er han kendt som den diskrete fyr.

    Nok ironisk med en aldrig svigtende tør jysk humor, dog diplomatisk, altid forklarende og meget indfølende overfor sine omgivelser.

    52-årige Karsten Simonsen fejrer den 1. oktober 25 års jubilæum som planteavlsrådgiver hos Vestjysk Landboforening.

    Det er godt nok lang tid, tænker Karsten Simonsen. Men for Karsten handler livet om at leve i nu’et. Og så går årene mærkeligt nok bare, siger han.

    – At leve i nu’et er at have det godt med min kone og mine kolleger. For har jeg det ikke godt med mine nære, så har jeg ikke et godt liv, pointerer Karsten Simonsen.

    Pris på værdier

    Han er gift med sundhedsplejerske og prep-underviser Hanne Bruun Simonsen, og det er ingen hemmelighed, at Karsten indimellem har haft udlængsel og tanker om et rådgiverjob andre steder – endda på Grønland.

    Alligevel har han valgt at blive som femte generation på familiegården i Hemmet i Vestjylland og som planteavlsrådgiver hos Vestjysk Landboforening.

    En arbejdsplads, der efterhånden er kendt for sin jævne strøm af jubilarer, der som oftest begrunder de gode kolleger, den altfavnende arbejdsplads med åbne muligheder for sine nærmest livslange ansættelser.

    Og Karsten er ingen undtagelse.

    – Det er langtfra en given lykke, at få gode kolleger, trygge arbejdsforhold, trivsel og udvikling i et job, påpeger Karsten Simonsen.

    Sportslig holdspiller

    Privat er han et naturmenneske, sportslig som gymnast og fodboldspiller. Holdspiller i Hemmet Menighedsråd, hvor han har roteret i samtlige poster.

    Fagligt beskæftiger Karsten sig i dag med økologisk såvel som konventionel planteavl, selvom jobbet i stigende omfang oftest mere er fyldt af, hvad Folketinget bestemmer, end hvad fagligheden dikterer.

    Tilbage i 1988 satte man plusser, når man afregnede gødningsforholdet. Samme år satte Karsten Simonsen også plus ved; nyuddannet cand. Agro fra Landbohøjskolen i København med speciale i planteavl. Sit første barn. Halvdelen af familiegården i et glidende generationsskifte og et arbejde hos Vestjysk Landboforening.

    Her 25 år senere er plusser i gødningsregnskabet blevet til et mere nøjagtigt tal på 37,25, foruden 28 års ægteskab, en hel familiegård med 55 hektar, fire børn og et 25 års jubilæum.

    Mens mange er fokuseret på en pensionsordning, har Karsten sit fokus på verdenen i dag.

    – Jeg prøver at skabe mig muligheder, så jeg selv kan bestemme, og så jeg kan fortsætte med at leve i nu’et, fastslår Karsten Simonsen.

    Vestjysk Landboforening fejrer Karsten Simonsen den 4. oktober ved en uformel reception for kunder, kolleger og familie i landboforeningens kantine fra kl. 12:30.

  • Workshop: Lær alt om kalve, kvier og køer på tre dage

    Workshop: Lær alt om kalve, kvier og køer på tre dage

    Det kan kun gå for langsomt med at melde sig til en kalveworkshop”, siger mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern.
    KLIK og hør ham fortælle om sit udbytte af en kalveworkshop.

    På baggrund af en stor efterspørgsel forlænger Vestjysk Landboforening succes’en med workshops.

    Vestjysk Landboforening har derfor udviklet nye koncepter, der omfatter hele området for malkekvæg, og tilbyder dig nu NY POWER til dit malkekvæg.

    Fremover udbydes der ikke kun workshops på kalvedelen, men nu også indenfor kvier og køer i god sammenhæng med grovfoder.

    Imidlertid er det et krav, at deltagerne har gennemført workshop for kalve, for at kunne deltage i de øvrige workshops.

    Chef for produktion & chefrådgiver Ida Ringgard på tlf. 4094 9550 – eller
    Kalveekspert Rikke Engelbrecht på tlf. 2250 7551

    Tekst,  film og foto
    af journalist og fotograf Anita Corpas for Vestjysk Landboforening.

  • Nu kan kvægbønder få et power-boost til malkekvæget

    Nu kan kvægbønder få et power-boost til malkekvæget

    Team Kvaeg

    Team kvæg i Vestjysk Landboforening garanterer kvægbønderne ren rå powerboost i deres malkestalde med et tre dagens workshop om kalve, kvier og køer. Foto: Anita Corpas

    Som de første i landet udbyder Vestjysk Landboforening nu tredages workshops for både kalve, kvier og køer.

    – Det handler ikke om af få flere køer – men om at få mere ud af de køer, man har. Så nu kan danske kvægbønder få et råt powerboost til malkekvæget, siger chef for produktion hos Vestjysk Landboforening, Ida Ringgaard.

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

     

    Af Anita Corpas

    Om to år gives kvoten fri, og det betyder, at hver mælkebedrift kan producere endnu mere mælk.

    – Det handler derfor ikke om at få flere køer – men at få mere ud af de køer, man har, fastslår Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    Som de første i landet udbyder Vestjysk Landboforening nu tredages workshops fordelt henover cirka et halvt år for både kalve, kvier og køer.

    – Vi oplever en massiv efterspørgsel på nyt rådgiver-power til malkekvæget.

    – Landmænd vil have konkrete input og løsninger til deres daglige arbejde med dyrene, og vi giver dem det boost, siger hun til vjl.dk.

    Vestjysk succes

    Gennemsnittet for antal kilo produceret mælk ligger i dag allerede højere blandt de vestjysk bedrifter end i resten af landet.

    Desuden har de vestjysk landmænd en lavere dødelighed og opnår en højere tilvækst blandt deres kalve.

    Og en del af den vestjyske fremgang skyldes ny viden og gode rutiner, mener Ida Ringgard.

    Kalveworkshops er populære

    Gennem de seneste tre år har omkring 150 landmænd fra hele landet gennemført workshop for kalve sammen med kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    – De landmand, der har været på workshop oplever, hvor meget det hjælper at få gode rutiner.

    – De erfarer, at det bliver lettere og tager langt mindre tid at passe raske, sunde kalve, frem for at reparere syge dyr. Og glæden ved arbejdet bliver tilmed større, påpeger Ida Ringgaard.

    Hun forklarer, at efterspørgslen på mere viden umiddelbart bare vokser, og at landmænd ikke længere vil nøjes med at være gode til kalve.

    For første gang

    Vestjysk Landboforening følger derfor op med en ny workshops for kvier og forventer allerede nu også at udbyde workshops for malkekøer i 2014.

    – Mange af vores landmænd har nu helt styr på kalvedelen og har behov for blandt andet at blive bedre til at optimere kvier og håndtere deres goldkøer, siger Ida Ringgaard og forklarer, at netop workshop for kvier højst sandsynligt vil skabe behov for yderligere viden omkring de malkende køer.

    Adgangen til den workshop kræver imidlertid, at deltagerne inden 2014 har styr på de to andre faser i mælkebedriften.

    Læs evt. mere på:http://www.vjl.dk/Raadgivning/Kvaeg/altomkalvekvierogkoer

Multidimensionel formidler