soren-net

– Hvis ikke myndighedernes egne apparater arbejdede så langsomt, ville en hurtigere sagsgang på miljø-godkendelser helt automatisk få låg på gylletankene, siger formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen. Arkivfoto: Anita Corpas

Få fut i de miljøgodkendelser, så kommer der helt automatisk låg på gyllebeholderen, pointerer formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.

Han kalder regeringens forslag om gyllelåg i klimaplanen for uintelligent.

– Myndighedernes egne sagsapparater arbejder for langsomt. Det er ikke landbruget, der ikke er klar med lågene, siger han.

PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

Af Anita Corpas

Det er rent spild at anvende tid, penge, kontrol og administration på, at stille forslag om låg på gylletanke, mener Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

– For det første har de fleste beholdere et flydelag eller et gyllelåg. For det andet er det uintelligent at bruge uanede ressourcer på nogle enkelte bedrifters mangler.

– Hvis ikke myndighedernes egne apparater arbejdede så langsomt, ville en hurtigere sagsgang på miljø-godkendelser helt automatisk få låg på gylletankene, siger Søren Christensen til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

Omsonst krav

Landboformanden peger på, at kravet om låg på gylletanken er omsonst, fordi bedrifter ved blot den mindste forandring alligevel skal have udarbejdet en ny miljøgodkendelse.

– Derfor er det mere aktuelt at sætte ressourcer ind på at få optimeret arbejdet med miljøgodkendelserne.

– For det er de langsomme sagsgange, der vanskeliggør landbrugets indsats for de grønne visioner om mere miljø og renere klima, siger han og forklarer; at det tager lige over et år at få rullet en miljøgodkendelse gennem sagsapparatet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

– Og det er endda én af de hurtige kommuner, siger han.

Søren Christensen tager til genmæle, fordi han mener, det er urimeligt at blive ved at stille krav om mere miljø – når regeringen ikke sætter de nødvendige ressourcer ind på, at myndighederne selv kan følge med.

– Når man bliver ved med at stille krav til os – så må det også være rimeligt at stille krav den anden vej rundt, fastslår han.

Tag: landbrug

  • Landboformand: Tåbeligt at forlange låg på gylletanken

    Landboformand: Tåbeligt at forlange låg på gylletanken

    soren-net

    – Hvis ikke myndighedernes egne apparater arbejdede så langsomt, ville en hurtigere sagsgang på miljø-godkendelser helt automatisk få låg på gylletankene, siger formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen. Arkivfoto: Anita Corpas

    Få fut i de miljøgodkendelser, så kommer der helt automatisk låg på gyllebeholderen, pointerer formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.

    Han kalder regeringens forslag om gyllelåg i klimaplanen for uintelligent.

    – Myndighedernes egne sagsapparater arbejder for langsomt. Det er ikke landbruget, der ikke er klar med lågene, siger han.

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas

    Det er rent spild at anvende tid, penge, kontrol og administration på, at stille forslag om låg på gylletanke, mener Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    – For det første har de fleste beholdere et flydelag eller et gyllelåg. For det andet er det uintelligent at bruge uanede ressourcer på nogle enkelte bedrifters mangler.

    – Hvis ikke myndighedernes egne apparater arbejdede så langsomt, ville en hurtigere sagsgang på miljø-godkendelser helt automatisk få låg på gylletankene, siger Søren Christensen til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Omsonst krav

    Landboformanden peger på, at kravet om låg på gylletanken er omsonst, fordi bedrifter ved blot den mindste forandring alligevel skal have udarbejdet en ny miljøgodkendelse.

    – Derfor er det mere aktuelt at sætte ressourcer ind på at få optimeret arbejdet med miljøgodkendelserne.

    – For det er de langsomme sagsgange, der vanskeliggør landbrugets indsats for de grønne visioner om mere miljø og renere klima, siger han og forklarer; at det tager lige over et år at få rullet en miljøgodkendelse gennem sagsapparatet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

    – Og det er endda én af de hurtige kommuner, siger han.

    Søren Christensen tager til genmæle, fordi han mener, det er urimeligt at blive ved at stille krav om mere miljø – når regeringen ikke sætter de nødvendige ressourcer ind på, at myndighederne selv kan følge med.

    – Når man bliver ved med at stille krav til os – så må det også være rimeligt at stille krav den anden vej rundt, fastslår han.

  • Slip din vildeste passion løs på bedriften

    Slip din vildeste passion løs på bedriften

    passion-net

    Kongenørderne i Vestjysk; kalveekspert Rikke Engelbrecht, kvægrådgiver Anna-Sofie Kjærsgaard og planterådgiver Lars Møller slipper passionen løs. Foto: Anita Corpas

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Slip din vildeste passion løs på bedriften

    Der er penge i passion, men vestjyderne hænger i bremsen, når det gælder om at vifte med ildsjælen, mener Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    Vanen tro er hun ikke bleg for at provokere erhvervet forud for landsskuet i Herning.

    – Vestjyder er nu engang ikke helt så skarpe i marken som sjællændere, påstår hun, og udfordrer landmændene til at møde kongenørderne i Vestjysk Landboforening til en passioneret nørdsnak.

     

    Af Anita Corpas

    Kan man leve af sin passion?

    Ja, det kan man. Og hos Vestjysk Landboforening er det en kvalitet at være nørd. Jo større des bedre, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    Hun opfordrer landmændene til at slippe deres egne passioner løs og koncentrere sig om lige netop det fagområde, der optager hver enkelt landmand allermest.

    – Der er penge i passion, og et håndværk vil lykkedes, når der er begejstring bag.

    – Det bliver passion, der skal sikre næste generation i landbruget, siger hun.

    Imidlertid hænger vestjyderne noget i bremsen, når det gælder om at vifte med ildsjælen, mener Ida Ringgaard.

    – Vestjyder er nu engang ikke helt så skarpe i marken, som sjællændere. Så der ligger et attraktivt udbytte og venter her, påpeger hun.

    Med på den værste

    Vestjysk Landboforening er efterhånden kendt for gøre noget ud af sit blikfang i hal Q. Forgangne temaer som det vilde vest – tårnhøje mælkekartoner og lort i glasrør har hvert år trukket mange smil og besøgende.

    I år trækker rådgiverne i arbejdstøjet og ligner det, de brænder for, og de besøgende vil opdage et rådgiver-team, der ikke er bange for at vise deres indre passion frem.

    Kvæg og kalvenørder viser bakterier frem, der gror, når hygiejnen ikke er i orden – og plantenørderne kommer på standen med hestebønner, majs, rug og hvede i et vognlæs muldjord og forklarer forskellen på skarpsand, rundsand, klægjord og mild jord.

    – Om du er en nørd på viden om mælk, kalve, planter eller ko-lort, er ikke så vigtigt.

    – Det afgørende er, at du tør vise, hvem du er – og er en knaldskarp rådgiver, for det er, hvad landmændene får brug for, spår Ida Ringgaard, der til landsskuet lufter sine egne blå kansas overall med autentisk slidtage.

  • Vestjysk Lbf. freelancejournalist vinder tv-konkurrence

    Vestjysk Lbf. freelancejournalist vinder tv-konkurrence

    Anita Corpas-net

    Anita Corpas fik overrakt vinderdiplom af formand for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister Gudrun Andreasen (tv.) ved foreningens generalforsamling. Pressefoto: Niels Damsgaard Hansen

    Vestjysk Landboforenings freelancejournalist; Anita Corpas er blevet tildelt Danske Fødevare- & Landbrugsjournalisters diplom, som vinder af årets tv-konkurrence for landbrugsjournalister for sin film om nyfødte kalve.

    Vinder-filmen går videre i den internationale konkurrence og præsenteres på kongres for landbrugsjournalister i Argentina til september.

    Anita Corpas’s video gør på en meget fin måde brug af tv-mediets virkemidler, og der er i videoen en meget engageret fortæller, (Vestjysk Landboforenings kalveekspert; Rikke Englebrecht; red.),som brænder igennem på skærmen.

    Det sidstnævnte hænger sammen med de gode billeder og den meget dygtige klipning, som skaber en fin rytme og en god dynamik i den måde, som budskabet bliver præsenteret på, hedder det blandt andet i foreningens pressemeddelelse for dommerkomiteens begrundelse.

    Anita Corpas har arbejdet for Vestjysk Landboforening gennem de seneste fem år og har udover at håndtere landboforeningens udadvendte pressekommunikation også produceret adskillige landbrugsfilm, herunder fire kortfilm om de mest basale standardprocedurer omkring nyfødte kalve i samarbejde med landboforeningens kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Også tidligere journalist på LandbrugsAvisen Karsten Himmelstrup vandt med sin artikel om Peter Gæmelke, Landbrug & Fødevarers tidligere formand. Artiklen beskriver den tidligere formands tilbagevenden til rollen som aktiv landmand efter i mange år at have bevæget sig på de bonede gulve.
    Karsten Himmelstrups artiklen kan læses på:http://www.agrijournalists.dk/index.php?tid=59

    Anita Corpas’s indslag kan ses på landboforeningens hjemmeside: http://www.vjl.dk/Raadgivning/Kvaeg/kvaegkalvesops.htm

  • Vestjyske landmænd betaler overpris for deres strøm

    Vestjyske landmænd betaler overpris for deres strøm

    vrede-net

    Søren Christensen, Henning Bjerregård og Jacob Spangsberg advarer deres kolleger mod at forlænge deres el-kontrakter. Foto: Anita Corpas

     

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tre landmænd betaler tilsammen over 200.000 kroner for meget for deres strøm hos Scanenergi.

    Nu advarer de deres kolleger om at forlænge deres kontrakter med el-virksomheden.

    – Pas på, hvis ikke I forstår el-kontraktens indhold, for vi er blevet røvrendt, lyder det på bredt jysk.

     

    Af Anita Corpas

    En lang række vestjyske landmænd sidder lige nu på en latent el-bombe, der ventes at sprænge, når el-forbruget gøres op ved årsskiftet.

    De landmænd, der regner med, at deres aftalekontrakter med el-virksomheden Scanenergi til hver en tid alene følger markedsprisen på strøm, tager fuldkommen fejl, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Han og to andre landmænd står nu frem og advarer deres kolleger mod at forlænge deres kontrakter med Scanenergi, hvis ikke man er fuldkommen fortrolig med kontraktens indhold.

    – Lige nu arbejder sælgere fra Scanenergi aktivt i området for at få landmændene til at forlænge deres kontrakter endnu et år. De har aggressive salgsmetoder, indviklede kontrakter og vildledende rådgivning, påpeger landboformanden.

    Bomben ud af skabet

    Det var landmand Henning Bjerregård fra Stauning, der fik el-bomben til at rulle ud af strømskabet.

    Med et strømforbrug på cirka 200.000 kilowatt om året blev han ved det årlige besøg af Scanenergis sælgere sidste år varmt opfordret til at gå fra sin gode flexloft-aftale over i en flexramme-aftale.

    – Her et år senere viser det sig, at jeg har betalt 50 øre per kilowatt – mod de 30 øre i min gamle aftale. 20 øre per kilowatt koster den nye aftale mig.

    – Men hvis jeg vil ud af min dårlige aftale, forlanger Scanenergi, at jeg betaler 117.000 kroner, siger Henning Bjerregård.

    Efterregning

    Miseren er opstået, fordi elprisen er faldet drastisk. Landmændene sidder nu med flexramme-kontrakter, der sikrer dem en maxpris på el på cirka 42 øre – og en variabel bundpris på cirka 37 øre per kilowatt.

    – Vi har klart fået det indtryk, at vi aldrig ville komme til at betale mere end den laveste markedspris.

    – Faldt prisen – faldt vores bundpris også, siger mælkeproducent og medlem af bestyrelsen i Vestjysk Landboforening; Jacob Spangsberg.

    Han byggede ny stald sidste år og fordoblede dermed sit strømforbrug til cirka 400.000 kilowatt.

    Han forklarer, at landmændene løbende bliver opkrævet den faktiske markedspris på el på pt. 26 øre per kilowatt.

    Imidlertid vil det overraske mange, at der kommer en gevaldig efterregning, når året er omme, siger han.

    – Scanenergi bonner os også for den difference, der er fra den aktuelle lave markedspris og op til de bundpriser, der nu en gang står i vores kontrakter.

    – Vi er simpelthen blevet røvrendt, lyder det bramfrit fra Jacob Spangsberg.

    Håbløse møder

    Flere landmænd har siden henvendt sig til Vestjysk Landboforening efter et resultatløst møde med Scanenergi.
    I Vestjysk har virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard iværksat en undersøgelse af kontrakternes indhold og konsekvenser.

    – Flere landmænd føler sig fejlinformeret med falske forventninger, siger Leon Dalgaard, der også kalder informationen for mangelfuld og vildledende. Han sammenligner kontrakterne med de rente-swaps, der har bondefanget mange landmænd.

     

  • Taberkøer bliver det næste store problem i landbruget

    Taberkøer bliver det næste store problem i landbruget

    rikkeE

    Kalveekspert Rikke Engelbrecht og driftsøkonom Bo Mortensen er enige om, at fremtidens landmænd er nødt til at opstille forretningsmål for deres bedrifter.
    © Foto: Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Kælvningsalderen skal ned. Kvierne er for gamle, når de kælver og det øger niveauet for taberkøer, sagde kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Driftsøkonom Bo Mortensen forudser kanonkurrence, når mælkekvoten ophører om to år. – Det bliver survivel of the fittest, sagde han.

     

    Af Anita Corpas

    FAGLIG DAG: Taberkøer indtager staldende i stadig større antal.

    – Kvierne er blevet for gamle, når de kælver. Det øger niveauet for taberkøer, sagde Rikke Engelbrecht ved årets Faglige Dag i Vestjysk Landboforening.

    – Det er en god idé at få kælvningsalderen ned, og det gør man bedst ved at styrke kalvene og give dem den råmælk, de skal have, sagde hun og pointerede, at det stadig halter med at få optimeret opdrættet.

    – Det betyder, at de gamle kvierne kan få besvær med at kælve, er for fede, får følgesygdomme, har en lav reproduktion og leverer for lidt mælk, fastslog Rikke Engelbrecht.

    Hun forklarede, at der ikke er problemer ved, at kælvningsalderen ligger omkring de 20-22 måneder.

    – Jo længere de ligger ned i alder, des finere går det faktisk, sagde hun.

    Og er der landmænd, der har problemer med at vurdere den rette alder/højde til kvierne, har kalveeksperten også råd for det;

    – Brug Idas brystmålshøjde, som retningslinje – så har I også noget, I kan sætte op på bagvæggen.

    Nul kvote giver konkurrence.

    Fri konkurrence og survivel of the fittest. Sådan lyder fremtiden for kvægbrugerne, når mælkekvoterne forsvinder om to år, forudsagde driftsøkonom i Vestjysk Landboforening; Bo Mortensen.

    – Er vi de stærkeste og gearet til sådant et marked, spurgte han og opfordrede landmændene til at holde fokus på tre hovedforretningsområder, der handler om salg af dyr, lave foder til køerne – og at skaffe udskiftningsdyr.

    – Det bliver vigtigere end nogensinde at opstille sine egne mål, pointerede Bo Mortensen å årets faglige dag i Vestjysk Landboforening.

     

  • Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    VL-enterprise-net

    Kaptajn Ringgaard og crew inviterer til faglig dag med stjernedrys og viljens mester; racerkører Jason Watt.
    Indsat i billed fra Star Trek. Billedmanipulation.

    PROGRAM Faglig Dag 2013

    Vestjysk Landboforening inviterer i år de vestjyske landmænd på fagtour til stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Touren går gennem sorte huller, over varme sten og rundt om fremtiden.

    Og fælles for alle rejsende slutter dagen med mødet med viljekaptajnen over alle; racerkøreren Jason Watt, som har livsglæde, motivation og vindermentalitet i roret.

    Af Anita Corpas

    Mærk forskellen, når du er kaptajn i dit eget liv.
    Sådan lyder teaseren til årets faglige dag i Vestjysk Landboforening i Videbæk Idræts- og Fritidscenter den 4. marts.

    Planeterne Kvæg og Planter inviterer i år de vestjyske landmænd på en faglig rundfart på stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Landboforeningen lover, at det bliver et Tour de Trek, der smitter med optimisme, sikrer en mælkevej til arbejdsglæde og motiverer de fremmødte til at styre selv og få det bedste ud af stjernerne – uanset hvad himmelrummet bringer.

    Tro på fremtiden

    – Fremtiden er for dem, der tror på den – og det gør vi, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Men for at sikre sig en plads i næste generations landbrug kræver det både mod og elastikspring, mener Ida Ringgaard, der som vanligt ikke er bleg for at provokere sit erhverv.

    – Et standardiseret dansk landbrug har gjort landmændene alt for kedelige.

    – Nu skal landmændene have spontaniteten, glæden og iværksættertrangen tilbage, siger hun og lover, at kaptajn Ringgaard og crew vil sikre de fremmødte både kampånd og begejstring.

    Fagligt stjernestøv

    Udover stjernestøv fra faglig side i Vestjysk Landboforening, så får deltagerne også mulighed for at møde viljens mester; racerkører Jason Watt.

    Han kender om nogen betydningen af vilje og vindermentalitet og vil fortælle om, hvordan man med højt humør og tempo sætter sig mål i livet, for som Jason Watt siger; “Du rejser dig ikke ved benene alene, men ved den kraft, der sidder mellem ørerne”…..

     

  • Der skal en bjørn ind i Dansk Kvæg

    Der skal en bjørn ind i Dansk Kvæg

    bjorn-net

    49-årige Bjørn Jepsen fra Borris stiller op til bestyrelsen i Dansk Kvæg. © Foto: Anita Corpas.

    FLYER

    ANNONCE / LandbrugsAvisen


    Kun en bjørn kan tage kampen for de jyske kvægbønder. Det mener Danmarks største kvægområde, der peger på Bjørn som vestjysk talerør i Dansk Kvægs bestyrelse.

    Landboforeningerne Heden & Fjorden og Vestjysk opfordrer deres landmænd til at møde op på Dansk KvægKongres og stemme på Bjørn Jepsen fra Borris.

    Af Anita Corpas

    Det er en hærdet fagpolitiker, der stiller som kandidat til posten i Dansk Kvægs bestyrelse for endnu to år i kvægbøndernes tjeneste.

    Bjørn Jepsen, formand for Midtvest i Arla Foods, bestyrelsesmedlem i Arla Food Region Vest, bestyrelsesmedlem i Skjern Bank og medlem af Dansk Kvægs bestyrelse er klar til at videreføre arbejdet for de jyske kvægbønder i Dansk Kvæg for endnu en periode.

    Gennem de senere år har han blandt andet været med til at sikre, at handyrpræmien blev forlænget og til at indføre obligatorisk sundhedsrådgivning. En ordning som mange landmænd i dag er rigtig glade for.

    Bjørn Jepsen er kendt for at vægte driftsresultat og livsværdi højere end antallet af køer.

    – En landmand skal være glad for at stå op om morgenen og virke i sit fag, siger Bjørn Jepsen til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Kun en Bjørn tør
    Imidlertid er Bjørn Jepsen også kendt for sit mod til at pege på, at der kan være langt fra gummistøvlerne på staldgulvene til lakskoene på parketgulvene.

    – På bedrifterne er det vigtigt, at vores rådgivere er praktiske. Det har mest værdi for os landmænd.

    – Men skal vi sikre dansk kvægbrug ud i fremtiden, bør både landmænd og rådgivere være opdaterede med den nyeste viden og kunne tilpasse sig, pointerer Bjørn Jepsen og tilføjer;

    – Det betyder, at vores videnscenter i højere grad skal bidrage landbrugserhvervet innovation, gerne gennem projekter, forskning og udvikling, for at vi fremover kan klare konkurrencen, fastslår han.

    Bjørn Jepsen er 49 år og har været aktiv mælkeproducent i over tyve år. Han er gift med fysioterapeut Karen Jepsen, og parret har sammen fire børn i alderen 10 til 22 år.

    Familien Jepsen er 10. generation på Søndergaard. Bedriften beskæftiger 2 medarbejdere og omfatter 130 malkekøer og 145 hektar planteavl.

Multidimensionel formidler