corpas.dk

Multidimensionel formidler

vl-personale

Vestjyske landbofamilier vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, siger advokat og juridisk rådgiver Jørgen Hautorp. Foto: Anita Corpas

 

PRESSE Foto & tekst for Vestjysk Landboforening

Vestjyske landbofamilier tegner testamenter. De vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, med bristede forventninger og bitter smag i munden. Arveloven er nemlig for gammel til at tackle moderne danske familiemønstre. 

Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co

De danske Tv-serier som ”Arvingerne” og ”Til arven os skiller” har fået de vestjyske landbofamilier til at tegne testamenter.

– Landmændene vil ikke risikere, at deres arvingerne havner i arvestrid.

– For de danske serier er skam ingen fortænkt situation, siger Jørgen Hautorp, fra advokatfirmaet Jørgen Hautorp, som er blandt de juridiske samarbejdspartnere hos Vestjysk Landboforening.

Vinterens Tv-dramaer har fået antallet af kunder hos advokaten til nærmest at eksplodere, og den seneste måned er der indløbet bestilling på ikke mindre end 14 testamenter.

Gammeldags arvelov
Til trods for nutidens mange moderne familie-løsninger bygger arveloven nemlig stadig på gamle, traditionelle kernefamilie-begreber. Og det kan give problemer.

– Arveloven er for gammel og ikke tager højde for familiestrukturer med dine, mine og fællesbørn.

– Derfor går det oftere og oftere rigtig galt i arvesager.

– Arvestrid kan opstå på ganske almindelige vestjyske landbrug, når gårdejerparret ikke forud har gjort sig tanker om, hvad der skal ske med produktionsapparatet, ejendommen eller formuen, siger Jørgen Hautorp.

Han peger på, at en overlevende ægtefælle ikke nødvendigvis kan stole på at få lov at blive på ejendommen, hvis blot et af børnene kræver sin arv.

Sikker med papir på
– Den eneste mulighed er at lave et testamente, hvis man vil sikre den overlevende ægtefælle.

– Med et testamente kan man styre helt udenom ubehagelige overraskelser.

Han forklarer, at et godt testamente samtidig kan forhindre, at der opstår problemer for afdødes arvinger, hvis den overlevende ægtefælle gifter sig igen.

– Uden testamente kan den nye indgiftede ægtefælle løbe af med 75 procent af formuen, slægtsgården og produktionsapparatet, hvis den anden part dør først.

– Man kan tro nok så meget på det bedste i hinanden, og tro, at man kender sine børn, papbørn og delebørn og, at de aldrig kunne finde på at falde mor, far eller hel- og halv-søskende i ryggen, siger Jørgen Hautorp og tilføjer tørt;

– Virkeligheden viser, at flere alligevel går målrettet og egoistisk efter arven, når og hvis muligheden dukker op.

Yderligere oplysninger:
Advokatfirmaet Jørgen Hautorp, advokat Jørgen Hautorp tlf.: 9735 3488 / 9694 5341

Tag: pressetekst og foto

  • Vestjyske landbofamilier tegner testamente som aldrig før

    Vestjyske landbofamilier tegner testamente som aldrig før

    vl-personale

    Vestjyske landbofamilier vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, siger advokat og juridisk rådgiver Jørgen Hautorp. Foto: Anita Corpas

     

    PRESSE Foto & tekst for Vestjysk Landboforening

    Vestjyske landbofamilier tegner testamenter. De vil ikke risikere, at arvingerne havner i stridigheder, med bristede forventninger og bitter smag i munden. Arveloven er nemlig for gammel til at tackle moderne danske familiemønstre. 

    Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co

    De danske Tv-serier som ”Arvingerne” og ”Til arven os skiller” har fået de vestjyske landbofamilier til at tegne testamenter.

    – Landmændene vil ikke risikere, at deres arvingerne havner i arvestrid.

    – For de danske serier er skam ingen fortænkt situation, siger Jørgen Hautorp, fra advokatfirmaet Jørgen Hautorp, som er blandt de juridiske samarbejdspartnere hos Vestjysk Landboforening.

    Vinterens Tv-dramaer har fået antallet af kunder hos advokaten til nærmest at eksplodere, og den seneste måned er der indløbet bestilling på ikke mindre end 14 testamenter.

    Gammeldags arvelov
    Til trods for nutidens mange moderne familie-løsninger bygger arveloven nemlig stadig på gamle, traditionelle kernefamilie-begreber. Og det kan give problemer.

    – Arveloven er for gammel og ikke tager højde for familiestrukturer med dine, mine og fællesbørn.

    – Derfor går det oftere og oftere rigtig galt i arvesager.

    – Arvestrid kan opstå på ganske almindelige vestjyske landbrug, når gårdejerparret ikke forud har gjort sig tanker om, hvad der skal ske med produktionsapparatet, ejendommen eller formuen, siger Jørgen Hautorp.

    Han peger på, at en overlevende ægtefælle ikke nødvendigvis kan stole på at få lov at blive på ejendommen, hvis blot et af børnene kræver sin arv.

    Sikker med papir på
    –     Den eneste mulighed er at lave et testamente, hvis man vil sikre den overlevende ægtefælle.

    – Med et testamente kan man styre helt udenom ubehagelige overraskelser.

    Han forklarer, at et godt testamente samtidig kan forhindre, at der opstår problemer for afdødes arvinger, hvis den overlevende ægtefælle gifter sig igen.

    – Uden testamente kan den nye indgiftede ægtefælle løbe af med 75 procent af formuen, slægtsgården og produktionsapparatet, hvis den anden part dør først.

    – Man kan tro nok så meget på det bedste i hinanden, og tro, at man kender sine børn, papbørn og delebørn og, at de aldrig kunne finde på at falde mor, far eller hel- og halv-søskende i ryggen, siger Jørgen Hautorp og tilføjer tørt;

    – Virkeligheden viser, at flere alligevel går målrettet og egoistisk efter arven, når og hvis muligheden dukker op.

    Yderligere oplysninger:
    Advokatfirmaet Jørgen Hautorp, advokat Jørgen Hautorp tlf.: 9735 3488 / 9694 5341

  • Kvægbrug og dyrlæger er taget med bukserne nede

    Kvægbrug og dyrlæger er taget med bukserne nede

     

    Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas
    Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas

    Vi ved alt for lidt om mycoplasma. Behandlingen virker ikke, og sygdommen er meget uforudsigelig, sagde forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om Mycoplasma, som Vestjysk Landboforening holdt onsdag aften i Videbæk.

    Han opfordrede alle landmænd til at sikre en god kommunikation med deres forsikringsselskab.

    Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas, corpas&co

    MYCOPLASMA: – Kvægbruget og dyrlæger er taget med bukserne nede. Al nuværende viden om Mycoplasma Bovis er utilstrækkelig, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften.

    Gennem de seneste to år har han været involveret i 60 mycoplasmatilfælde her i Danmark.

    – Der er flere spørgsmål end svar.  Især er der stor uklarhed om smitteveje. Vi ved for lidt om, hvordan sygdommen spredes fra besætning til besætning, sagde Niels Nyengaard.

    Ligesom er varigheden af infektionerne meget forskellige fra bedrift til bedrift, og ingen ved hvorfor.

    Hellere en prøve for meget
    Dyrlægen opfordrer derfor kraftigt landmændene til at tage prøver.

    – Hellere tage prøver end slet ingen. Mycoplasma er enormt uforudsigelig, men de første tre til fire uger kan give et fingerpeg om infektionens omfang, sagde Niels Nyengaard.

    Imidlertid viser kliniske tilfælde at behandlingen har ringe effekt.

    – Det er lige meget hvad, vi bruger. Effekten er ringe, understregede han og slog fast;

    – Det et must straks at udsætte eller aflive syge dyr, så hurtigst som muligt.

    Endelig påpegede Niels Nyengaard, at det er vigtigt at have dokumentationen overfor forsikringen i orden.

    Sørg for dokumentation
    – Forsikringsselskaber er ikke dumme – men nogen gange nærige. Derfor er det et godt tip, at landmanden sammen med sin dyrlæge sikrer, at dokumentationen er i orden og i øvrigt sørger for en god kommunikation til sit forsikringsselskab.

    Niels Nyengaard påpegede, at stoppe al overførsel og handel med dyr ved mistanke om mycoplasma. Ligesom brugen af kviehoteller klart udgør en risiko.
    – Mange deler desuden landbrugsudstyr, og det er knap så god en ide. Desuden er det en god regel at advare sine omgivelser.

    Som ved al smitte
    – I det hele taget skal man opføre sig som ved andre smitsomme sygdomme, sagde Niels Nyengaard og forklarede, at de kliniske tegn på angreb af Mycoplasma er yverbetændelse, ledbetændelse – især i koderne, mellemørebetændelse, massive problemer med lungebetændelse og utrivelighed, og hos kalve er det primært øjenbetændelse.

    – Der dør flere køer end kalve, vi ved ikke hvorfor. Men vi har mange sager, hvor der opstår bylder på ungdyr. De bliver aldrig til noget, og bør slagtes med det samme, fastslog forsikringsdyrlægen.

Multidimensionel formidler