Erhvervskvinden Soulaima Gourani tog hele det vestjysk landbrug med storm og formand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen takkede for den verbale spanking. Fotos: Anita Corpas

Se generalforsamlingen i billeder

Et rekordstort deltagerantal på over 300 mødte frem til speedy Gonzales generalforsamling i Vestjysk Landboforening, hvor det nytænkte forsamlingskoncept med gratis mad, smukke omgivelser og en opsang fuldkommen faldt i folkets smag.

Landboformanden var uvant loose og næsten optimistisk for fremtiden, og de fremmødte var med på at give landbotoppen panelpisk.

Årets juhu-regnskab blev serveret på under ti minutter, og vupti var det tid til rap i måsen af erhvervskvinden Soulaima, hvis efternavn er for svært at sige i det vestjyske.

Af Anita Corpas

– Gratis mad, se Lønborggård og så vil vi høre Soulaima. Sådan lød bevæggrunden for at møde til generalforsamling i Vestjysk Landboforening for første gang fra mælkeproducent Jakob Thomsen og hustru Inger fra Finnerup.

– Det lyder som et spændende indlæg, hvor man får noget med hjem. Så hvis det er stilen, kan det sagtens være vi kommer igen næste år, pointerede 38-årige Jakob Thomsen.

Også kollegerne og naboerne Ejnar Gammelgaard Jepsen og Erik Wiltink fra Outrup gnækkede kammeratligt, at Soulaima havde trukket dem til generalforsamling i landboforenigen første gang.
Ligesom revisor Henning Ahle og hustru Lone, der var blevet inviteret.

– Det er første gang jeg skal høre en erhvervskvinde, og jeg tror på, hun giver en ordentlig opsang, lød det forventningsfuldt fra Henning Ahle.

Over 300 landmænd og ledsagere havde fundet vej til årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening, hvilket er deltagerrekord så længe nogen kan huske.

Super stemning

Smukke Lønborggård havde flået forrådskammeret, slagtet oksen og lod vinen flyde. Allerede inden den alvorlige del med beretning, regnskab og valghandlinger var landmændene i højt humør.

Bestyrelsen og ledelsen i Vestjysk Landboforening var helt bimse af den store tilslutning. Selv landboformand Søren Christensen var loose og næsten optimistisk, mens han i sin beretning behændigt ristede det politiske Danmark over sagte ild.

– Hvornår ser vi ministre, der tør tage beslutninger, der ikke er populære, men som har stor betydning for det samfund, vi lever i sammen, efterspurgte Søren Christensen.

Vi vil ha’ vækst

– Vi er en landsdel, hvor landbrug fylder meget og med til at skabe arbejdspladser. Alligevel skal vi presses med flere restriktioner. Det giver for høje omkostninger og er med til at flytte arbejdspladser ud af landet.

– Vi har brug for iværksættere, der vil vækst – ikke bogholdere, der vil kontrollere. Alligevel uddanner man flere bogholdere. Det har vi ikke brug for, sagde Søren Christensen og pointerede;

– Flere landmænd har projekter klar til vækst, men stort set ingen kan få dem finansieret.

Søren Christensen kom også omkring svineslagterikrisen, vandplanerne, overimplementering af EU-direktiver, der skaber rovdrift på jorden og udenlandsk soja.

Men også den nye fødevareminister Dan Jørgensens hundehvalpe, og regeringens umiddelbare tomme budskaber om at ville skabe vækst og nye jobs i fødevareerhvervet, at landmænd skal tjene på regulering, og at virksomheder skal have gode vilkår, rungede hult i landboformandens øre.

– For at få højt forædlede råvarer skal der produceres gode råvarer. I stedet møder man os med besværlige godkendelser, ammoniakregler, kvælstof, natura 2000, randzoner, grødeskæring, markvanding, vandplaner, kontrol og aftaler, der ikke holder…. Hvordan hænger det sammen?

Stop ævl og kævl

Formanden tilskyndede i øvrigt sine kolleger til at stå sammen og til at bakke op om arbejdet i bestyrelsen.

– Det er vigtigt med opbakning. Det kræver tid, mod og penge at føre politik, både lokalt og på Axelborg.

– Vejen er besværlig for vi skal hele tiden bruge enorme mængder tid på at se bagud.

– Men vi er altid klar til at kæmpe sagen for vores egne medlemmer, og vi arbejder på, at det skal blive nemmere at blive landmand.

– Vi er dybt afhængige af hinanden. Vi har behov for sammenhold, så stop ævl og kævl. Stå sammen, opfordrede sagde Søren Christensen.

Salen kvitterede senere ved at genvælge Søren Christensen til deres formand for niende år i træk. Ligesom Jacob Spangsberg og Ole Kjær blev genvalgt til bestyrelsen for en treårige periode.

Nyt navn til Vestjysk

– Hvor længe skal det hedde Vestjysk Landboforening. Har du et smart navn i ærmet? Hvordan undgår vi, at Vestjysk Landboforening fremstår træge i spørgsmålet omkring nationalparken lød det provokerende fra Gårdejer Jens Peter Bendtsen.

Han var sat til at styre panelpisken over landbo-toppen. Men hverken forsamling eller formandskab var sådan lige at få på barrikaderne.

Til gengæld komplimenterede økolog Torben Sønderby formanden for hans super skarpe beretning og tilkendegav sin fulde opbakning. Folmer Tarpgård glædede sig over at fire vestjyder styrer toppen i Landbrug & Fødevarer, mens Asgar Krogsaard briefede omkring situationen hos slagteriarbejderne, og om kampen for at holde slagtning af svin på danske arbejdshænder.

Imidlertid tog svineproducent Arne Voldsgaard ordet og slog fast, at danske svineproducenter ikke vil gøre slagteriarbejderne til grin.

– Hvis vi ikke får prisen, så får de ikke grisene alligevel, fastslog han.

Juhu-regnskab

Atter i år kunne Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening fremlægge – et på jysk ikke så ringe regnskab med blank påtegning.

I tråd med aftenens flow blev gennemgangen kort og kontant og resultatet blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen.

Imidlertid glemte man helt som vanligt at klappe af det lune overskud, for til trods for en ekstraordinær afskrivning på 700.000 og ekstra ordinært afdrag af gæld på seks millioner kroner viste regnskabet indtægter for 56.118.000 og udgifter for 54.230.000 og et komfortabelt overskud på 1.491 mio.  kroner.

I budget for 2014 er der desuden kalkuleret med at landboforeningens hovedsæde; Ørneborgen ventes at skulle renoveres for godt to millioner kroner.

Beslut en succes

Da aftens hovedattraktion virksomhedsrådgiver Soulaima Gourani endelig indtog salen, sad nok en landmand med korslagte arme og tænkte; hva’ ka så’en bette kwinde.

Men trods sin beskedne mål i både højde og drøjde, så er Soulaima Gourani tidligere leder i nogle af de tungeste virksomheder. Hun er desuden kåret som én af Europas100 talenter. Udnævnt som globalt ledertalent og regnes for at være blandt de 40 mest indflydelsesrige personer i Europa.

Soulaima Gourani tog udgangspunkt i sin egen opvækst i Nordjylland, som datter af en dansk mor og en marokkansk far, at være fremmed, anderledes og dømt af omverdenen til et taberliv.

– I Danmark må du gerne være dygtig – du må bare ikke
være dygtigere end de andre, sagde hun og
rundede den danske jantelov.

Hun rejser i fire lande om ugen og er er stolt af at være fra Danmark.
– Vi er kendt for vores fødevarekvalitet, og vi har det allerbedste kød og mælk , men vi har ikke omverdens opbakning.

– Vi skal ikke skabe forbrugere – vi skal skabe fans. Og hvor er det, man er gode til at skabe fans, spurgte Soluaima Gourani og skuede over forsamlingen, inden hun selv svarede;

– I pornoindustrien….

Der gik ligesom et sus under troldtexen på Lønborggård, og armene faldt ned. Hun ligner godt nok noget fra Kjøwenhawn, og hun talte også meget for hurtigt, som i Kjøwenhawn, men hun ka’ sandelig også lyde som en sjak-formand med PMS.

– Vi ved, vi har fans, når nogen har fået vores navn tatoveret på højre overarm, sagde hun og fastslog, at dansk landbrug har et flosset brand på linje med banker og klyngebomber.

– Vi har tabt folks tillid. Vi har ikke tillid til, at landmænd er gode og rare eller behandler miljøet godt, sagde hun og dissekerede den menneskelig hjerne.

– Er der nogen herinde, der med sikkerhed kan sige, at de har en lav IQ? Jo højere IQ – des lavere EQ – altså emotionel intelligens. Det er altså en fordel at være dum. For så er man god til at være social, sagde hun og fortalte om en undersøgelse, Ingeniøren er i gang med.

– Man har fundet ud af, at man kan øge de mandlige ingeniørers produktivitet med 20 procent alene ved at lade dem se fri porno i 10 minutter hver dag i arbejdstiden, sagde Soulaima og lod den svæve lidt i luften, mens en landmand eller to glippede lidt med øjnene.

– Vi elsker at være sammen med mennesker, der ligner os selv. Normalt tager vi kun rådgivere ind, der ligner os selv i alder, køn, nationalitet og baggrund.

– I stedet skal vi hellere dyrke konflikterne. Det er bevist, at jo gladere folk er – des mindre innovative er de, tordnede erhvervskvinden og sendte en ny salve ud at tygge på;

– Derfor skal vi turde gå tilbage til den sande DNA af ledelse, én der kan råbe til medarbejderne; Hør sidder du med hovedet op i røven eller hvad…

Soulaima Gourani fortsatte over tiden, om hvordan man aktivere tillid. Om at tillid handler om menneskelige relationer, for kan man li’ hinanden, så deler man viden, modsat deler man kun information.
Det er menneskets natur på under 30 sekunder at vurdere,  hvorvidt man kan have tillid til et andet menneske. Og det er en proces, der kan påvirkes på tre måneder.

– Man kan knalde med hinanden, spise sammen – eller have øjenkontakt. Øjet er sjælens spejl, og de fleste mennesker tjekker lige den andens holdbarhed, og om du er værd at satse på.

– Viser dine øjne passion?– eller er det sådan nogen sidst på dagen; ”lad os ta’ på auktion og finde en torsk, der endnu ikke er solgt -øjne….

Soulaima Gourani sørgede ikke blot for en boblende slutning på en festlig aften. Hun gav deltagerne mod i sindet, latter i øjet og noget at tænke på;

– Sidder man mere end fire år i samme stol, så er man 70 procent mindre forandringsparat…. Ja, faktisk burde anciennitet kunne trækkes fra i lønnen….

Tag: vestjysk landboforening

  • Den fedeste generalforsamling nogensinde

    Den fedeste generalforsamling nogensinde

    Erhvervskvinden Soulaima Gourani tog hele det vestjysk landbrug med storm og formand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen takkede for den verbale spanking. Fotos: Anita Corpas

    Se generalforsamlingen i billeder

    Et rekordstort deltagerantal på over 300 mødte frem til speedy Gonzales generalforsamling i Vestjysk Landboforening, hvor det nytænkte forsamlingskoncept med gratis mad, smukke omgivelser og en opsang fuldkommen faldt i folkets smag.

    Landboformanden var uvant loose og næsten optimistisk for fremtiden, og de fremmødte var med på at give landbotoppen panelpisk.

    Årets juhu-regnskab blev serveret på under ti minutter, og vupti var det tid til rap i måsen af erhvervskvinden Soulaima, hvis efternavn er for svært at sige i det vestjyske.

    Af Anita Corpas

    – Gratis mad, se Lønborggård og så vil vi høre Soulaima. Sådan lød bevæggrunden for at møde til generalforsamling i Vestjysk Landboforening for første gang fra mælkeproducent Jakob Thomsen og hustru Inger fra Finnerup.

    – Det lyder som et spændende indlæg, hvor man får noget med hjem. Så hvis det er stilen, kan det sagtens være vi kommer igen næste år, pointerede 38-årige Jakob Thomsen.

    Også kollegerne og naboerne Ejnar Gammelgaard Jepsen og Erik Wiltink fra Outrup gnækkede kammeratligt, at Soulaima havde trukket dem til generalforsamling i landboforenigen første gang.
    Ligesom revisor Henning Ahle og hustru Lone, der var blevet inviteret.

    – Det er første gang jeg skal høre en erhvervskvinde, og jeg tror på, hun giver en ordentlig opsang, lød det forventningsfuldt fra Henning Ahle.

    Over 300 landmænd og ledsagere havde fundet vej til årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening, hvilket er deltagerrekord så længe nogen kan huske.

    Super stemning

    Smukke Lønborggård havde flået forrådskammeret, slagtet oksen og lod vinen flyde. Allerede inden den alvorlige del med beretning, regnskab og valghandlinger var landmændene i højt humør.

    Bestyrelsen og ledelsen i Vestjysk Landboforening var helt bimse af den store tilslutning. Selv landboformand Søren Christensen var loose og næsten optimistisk, mens han i sin beretning behændigt ristede det politiske Danmark over sagte ild.

    – Hvornår ser vi ministre, der tør tage beslutninger, der ikke er populære, men som har stor betydning for det samfund, vi lever i sammen, efterspurgte Søren Christensen.

    Vi vil ha’ vækst

    – Vi er en landsdel, hvor landbrug fylder meget og med til at skabe arbejdspladser. Alligevel skal vi presses med flere restriktioner. Det giver for høje omkostninger og er med til at flytte arbejdspladser ud af landet.

    – Vi har brug for iværksættere, der vil vækst – ikke bogholdere, der vil kontrollere. Alligevel uddanner man flere bogholdere. Det har vi ikke brug for, sagde Søren Christensen og pointerede;

    – Flere landmænd har projekter klar til vækst, men stort set ingen kan få dem finansieret.

    Søren Christensen kom også omkring svineslagterikrisen, vandplanerne, overimplementering af EU-direktiver, der skaber rovdrift på jorden og udenlandsk soja.

    Men også den nye fødevareminister Dan Jørgensens hundehvalpe, og regeringens umiddelbare tomme budskaber om at ville skabe vækst og nye jobs i fødevareerhvervet, at landmænd skal tjene på regulering, og at virksomheder skal have gode vilkår, rungede hult i landboformandens øre.

    – For at få højt forædlede råvarer skal der produceres gode råvarer. I stedet møder man os med besværlige godkendelser, ammoniakregler, kvælstof, natura 2000, randzoner, grødeskæring, markvanding, vandplaner, kontrol og aftaler, der ikke holder…. Hvordan hænger det sammen?

    Stop ævl og kævl

    Formanden tilskyndede i øvrigt sine kolleger til at stå sammen og til at bakke op om arbejdet i bestyrelsen.

    – Det er vigtigt med opbakning. Det kræver tid, mod og penge at føre politik, både lokalt og på Axelborg.

    – Vejen er besværlig for vi skal hele tiden bruge enorme mængder tid på at se bagud.

    – Men vi er altid klar til at kæmpe sagen for vores egne medlemmer, og vi arbejder på, at det skal blive nemmere at blive landmand.

    – Vi er dybt afhængige af hinanden. Vi har behov for sammenhold, så stop ævl og kævl. Stå sammen, opfordrede sagde Søren Christensen.

    Salen kvitterede senere ved at genvælge Søren Christensen til deres formand for niende år i træk. Ligesom Jacob Spangsberg og Ole Kjær blev genvalgt til bestyrelsen for en treårige periode.

    Nyt navn til Vestjysk

    – Hvor længe skal det hedde Vestjysk Landboforening. Har du et smart navn i ærmet? Hvordan undgår vi, at Vestjysk Landboforening fremstår træge i spørgsmålet omkring nationalparken lød det provokerende fra Gårdejer Jens Peter Bendtsen.

    Han var sat til at styre panelpisken over landbo-toppen. Men hverken forsamling eller formandskab var sådan lige at få på barrikaderne.

    Til gengæld komplimenterede økolog Torben Sønderby formanden for hans super skarpe beretning og tilkendegav sin fulde opbakning. Folmer Tarpgård glædede sig over at fire vestjyder styrer toppen i Landbrug & Fødevarer, mens Asgar Krogsaard briefede omkring situationen hos slagteriarbejderne, og om kampen for at holde slagtning af svin på danske arbejdshænder.

    Imidlertid tog svineproducent Arne Voldsgaard ordet og slog fast, at danske svineproducenter ikke vil gøre slagteriarbejderne til grin.

    – Hvis vi ikke får prisen, så får de ikke grisene alligevel, fastslog han.

    Juhu-regnskab

    Atter i år kunne Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening fremlægge – et på jysk ikke så ringe regnskab med blank påtegning.

    I tråd med aftenens flow blev gennemgangen kort og kontant og resultatet blev enstemmigt vedtaget af forsamlingen.

    Imidlertid glemte man helt som vanligt at klappe af det lune overskud, for til trods for en ekstraordinær afskrivning på 700.000 og ekstra ordinært afdrag af gæld på seks millioner kroner viste regnskabet indtægter for 56.118.000 og udgifter for 54.230.000 og et komfortabelt overskud på 1.491 mio.  kroner.

    I budget for 2014 er der desuden kalkuleret med at landboforeningens hovedsæde; Ørneborgen ventes at skulle renoveres for godt to millioner kroner.

    Beslut en succes

    Da aftens hovedattraktion virksomhedsrådgiver Soulaima Gourani endelig indtog salen, sad nok en landmand med korslagte arme og tænkte; hva’ ka så’en bette kwinde.

    Men trods sin beskedne mål i både højde og drøjde, så er Soulaima Gourani tidligere leder i nogle af de tungeste virksomheder. Hun er desuden kåret som én af Europas100 talenter. Udnævnt som globalt ledertalent og regnes for at være blandt de 40 mest indflydelsesrige personer i Europa.

    Soulaima Gourani tog udgangspunkt i sin egen opvækst i Nordjylland, som datter af en dansk mor og en marokkansk far, at være fremmed, anderledes og dømt af omverdenen til et taberliv.

    – I Danmark må du gerne være dygtig – du må bare ikke
    være dygtigere end de andre, sagde hun og
    rundede den danske jantelov.

    Hun rejser i fire lande om ugen og er er stolt af at være fra Danmark.
    – Vi er kendt for vores fødevarekvalitet, og vi har det allerbedste kød og mælk , men vi har ikke omverdens opbakning.

    – Vi skal ikke skabe forbrugere – vi skal skabe fans. Og hvor er det, man er gode til at skabe fans, spurgte Soluaima Gourani og skuede over forsamlingen, inden hun selv svarede;

    – I pornoindustrien….

    Der gik ligesom et sus under troldtexen på Lønborggård, og armene faldt ned. Hun ligner godt nok noget fra Kjøwenhawn, og hun talte også meget for hurtigt, som i Kjøwenhawn, men hun ka’ sandelig også lyde som en sjak-formand med PMS.

    – Vi ved, vi har fans, når nogen har fået vores navn tatoveret på højre overarm, sagde hun og fastslog, at dansk landbrug har et flosset brand på linje med banker og klyngebomber.

    – Vi har tabt folks tillid. Vi har ikke tillid til, at landmænd er gode og rare eller behandler miljøet godt, sagde hun og dissekerede den menneskelig hjerne.

    – Er der nogen herinde, der med sikkerhed kan sige, at de har en lav IQ? Jo højere IQ – des lavere EQ – altså emotionel intelligens. Det er altså en fordel at være dum. For så er man god til at være social, sagde hun og fortalte om en undersøgelse, Ingeniøren er i gang med.

    – Man har fundet ud af, at man kan øge de mandlige ingeniørers produktivitet med 20 procent alene ved at lade dem se fri porno i 10 minutter hver dag i arbejdstiden, sagde Soulaima og lod den svæve lidt i luften, mens en landmand eller to glippede lidt med øjnene.

    – Vi elsker at være sammen med mennesker, der ligner os selv. Normalt tager vi kun rådgivere ind, der ligner os selv i alder, køn, nationalitet og baggrund.

    – I stedet skal vi hellere dyrke konflikterne. Det er bevist, at jo gladere folk er – des mindre innovative er de, tordnede erhvervskvinden og sendte en ny salve ud at tygge på;

    – Derfor skal vi turde gå tilbage til den sande DNA af ledelse, én der kan råbe til medarbejderne; Hør sidder du med hovedet op i røven eller hvad…

    Soulaima Gourani fortsatte over tiden, om hvordan man aktivere tillid. Om at tillid handler om menneskelige relationer, for kan man li’ hinanden, så deler man viden, modsat deler man kun information.
    Det er menneskets natur på under 30 sekunder at vurdere,  hvorvidt man kan have tillid til et andet menneske. Og det er en proces, der kan påvirkes på tre måneder.

    – Man kan knalde med hinanden, spise sammen – eller have øjenkontakt. Øjet er sjælens spejl, og de fleste mennesker tjekker lige den andens holdbarhed, og om du er værd at satse på.

    – Viser dine øjne passion?– eller er det sådan nogen sidst på dagen; ”lad os ta’ på auktion og finde en torsk, der endnu ikke er solgt -øjne….

    Soulaima Gourani sørgede ikke blot for en boblende slutning på en festlig aften. Hun gav deltagerne mod i sindet, latter i øjet og noget at tænke på;

    – Sidder man mere end fire år i samme stol, så er man 70 procent mindre forandringsparat…. Ja, faktisk burde anciennitet kunne trækkes fra i lønnen….

  • Faglig dag i Vestjysk Landbofoening

    Faglig dag i Vestjysk Landbofoening

    Klik på et foto – for at se billeder stort

     

  • Hurtige miljøstempler er livslange skrækfælder

    Hurtige miljøstempler er livslange skrækfælder

    Ida Ringgaard

    Der findes ingen hurtige miljøgenveje fastslår Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas. 

    Pressetekst og foto Vestjysk Landboforening

    Vestjysk Landboforening møder kritik fra landmænd, der ønsker at udvide og har hørt om hurtige miljøstempler på under tre måneder.

    – Det er skrækaftaler, som landmændene aldrig kommer af med igen, svarer Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening og opfordrer; læs det med småt.

    Af Anita Corpas, corpas&co.

    Vestjysk Landboforening møder umiddelbart kritik fra landmænd, der gerne vil udvide.

    Det sker på baggrund af forlydende om hurtige miljøgodkendelser andre steder i landet på under tre måneder.

    Imidlertid bør landmændene læse sådanne aftaler med småt, opfordrer Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    – Når nogen praler af, at de har fået en miljøgodkendelse på under tre måneder, så bor man enten på en heldig plet på et heldigt tidspunkt – eller også har man med stor sandsynlighed ikke læst det med småt, fastslår Ida Ringgaard.

    Skrækeksempler

    Hun afviser, at der er genveje til hurtige miljøgodkendelser.

    – Det er helt urimeligt at sammenligne to miljøgodkendelser. De er aldrig ens, siger hun og forklarer, at der mange steder blandt andet skal tages særligt højde for beskyttet natur.

    Desuden har landboforeningen set flere skrækeksempler på for dumsmarte løsninger på at reducere ammoniakudledning for at få miljøgodkendelser til at glide hurtigt igennem systemet.

    Der er ofte tale om miljøgodkendelser, der er baseret på krav om dyrke et større areal af markerne med græs på bekostning af det selvforsynende foder som fx majs.

    – Eller det er aftaler baseret på foderkorrektion, hvilket betyder, at kvier og køerne skal fodres med mindre protein, siger Ida Ringgaard.

    Hun peger på, at sådan løsninger ikke er hensigtsmæssige, eftersom det er god balance mellem energi og protein, der sikrer mindst mulig udledning og højeste foderudnyttelse.

    – Men er der først indgået sådan en aftale, så bliver den aldrig ændret igen, advarer Ida Ringgaard.

    Tåbelig strategi

    Om kort tid gives mælkekvoten fri og mælkeproduktionen kan umiddelbart herefter buldre løs.

    – Det vil være direkte tåbeligt at binde sig til løsninger, der vil hindre en øget produktion i al fremtid.

    – Top-ydende dyr kræver nemlig ekstra meget protein, pointerer hun.

    Vestjysk Landboforening anbefaler, at landmænd nøje overvejer, hvilke aftaler de indgår for at få en miljøgodkendelse igennem, for det er en aftale, de skal leve med i fremtiden.

  • Mange vil både høre og se om goldko-guldet

    Mange vil både høre og se om goldko-guldet

    Forkortet udgave af indlægget fra Team Kvæg på NutriFair i Fredericia, onsdag.

    nutrifair-net

    Af Anita Corpas

    NUTRIFAIR 2014: Det var en solidt pakket Speakers Corner 2 på NutriFairmessen i Fredericia onsdag, da Vestjysk Landboforenings Team kvæg gik på podiet med deres foredrag om goldko-guldet.

    Vestjysk Landboforening har over de seneste fire måneder finasieret et blodprøveforsøg udarbejdet af kalveekspert Rikke Englebrecht og kvægrådgiver Lars Kousgaard.
    På NutriFair afslørerede de resultatet og gennemgik opskriften på, hvordan man fodrer en guldko, mens mælkproducent Erling Bonde fortalte om sine erfaringen med den særlige vestjysk goldko-blanding.

    LIVE fra NutriFair
    Samitidg blev det en super start for Vestjysk Lbf. forsøg med at streame LIVE.
    Trods en bævrende internetforbindelse, der nødvendiggjorde at sende i forholdvis lav kvalitet ville landmændene umiddelbart gerne både høre og se indslaget om vejen til det vestjyske guld.

    Udover den godt pakkede sal på messen fulgte 197 viewers med i den direkte streaming fra Team kvægs indlæg onsdag, da Vestjysk Lbf. som lovet sendte kun ganske få minutter forsinket efter planen.

    Fotolia-net Vestjysk landboforening blev streamet live fra NutriFair Messen i Fredericia.
    De 45 min. kan genses her

  • Fra katastrofekalv til guldko på fire måneder

    Fra katastrofekalv til guldko på fire måneder

    Rikke Engelbrecht

    Kalveekspert Rikke Engelbrecht har spritnye forsøgresultater med på Nutrifair.
    © Foto: Anita Corpas 

    PRESSE TEKST OG FOR FOTO FOR VESTJYSK LANDBOFORENING – STREAMING LIVE FRA NUTRIFAIR

    Vestjysk Landboforenings rådgiverteam for kvæg afslører spritnye forsøgsresultater på landbrugsmessen NutriFair i Fredericia på onsdag.
    De vestjyske kvægrådgivere kan bevise, at vestjysk goldkofoder skaber guldkalve allerede i fosterstadiet.

    Af Anita Corpas, corpas&co

    NUTRIFAIR: Vestjysk Landboforenings rådgiverteam er igen i år inviteret til at give indlæg på den top-specialiserede landbrugsmesse; NutriFair i Fredericia.

    På onsdag afslører de vestjyske kvægrådgivere derfor spritnye forsøgsresultater, der beviser, at guldkalven allerede i fosterstadiet ligger i de goldkøer, der fodres med en særlig vestjysk foderplan med energi- og proteinrigt foder.

    Vestjysk Landboforening har henover de seneste fire måneder finansieret blodprøvedokumentation på ca. 60 nyfødte kalve af goldkøer på seks bedrifter efter idé af kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Nu kan kalveeksperten dokumentere, at den guldproces allerede kan begynde i goldkoens mave.

    – Ved at fodre goldkøerne med en særlig vestjysk foderplan producerer køerne kvalitetsråmælk med store mængder af livsvigtige antistoffer.

    – Det betyder blandt andet, at kalvene fødes med et antistofniveau, der er hævet 29 procent, foruden køerne leverer topydelse fra dag ét, siger Rikke Engelbrecht til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Prøverne er udtaget på kalve fra goldkøer uden og med de særlige optimerede foderblanding, og er indhentet hos både økologiske og konventionelle bedrifter, foruden de er fordelt mellem jersey og holsteinbesætninger.

    Guldopskriften

    Opskriften på den særlige effektive foderplan lyder på gårdens sædvanlige foder optimeret med et par kroners energi og protein i 60 dage, fortæller kvægrådgiver Lars Kousgaard.

    – Vi ser den samme tendens over hele linjen. Køerne kommer bedre i gang og leverer topydelse alle første 100 dage.

    – Så hvis koen blot leverer et kilo mælk mere om dagen, er den ekstra udgift hurtigt tjent hjem, fastslår han.

    Lars Kousgaard vil i sit indlæg på NurtriFair fortælle om indholdet af den særlige vestjyske foderplan, ligesom mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern i Vestjylland vil berette om sine egne erfaringer med at bruge den.

  • Kvægbrug og dyrlæger er taget med bukserne nede

    Kvægbrug og dyrlæger er taget med bukserne nede

     

    Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas
    Vi ved alt for lidt, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften. Fotos: Anita Corpas

    Vi ved alt for lidt om mycoplasma. Behandlingen virker ikke, og sygdommen er meget uforudsigelig, sagde forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om Mycoplasma, som Vestjysk Landboforening holdt onsdag aften i Videbæk.

    Han opfordrede alle landmænd til at sikre en god kommunikation med deres forsikringsselskab.

    Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas, corpas&co

    MYCOPLASMA: – Kvægbruget og dyrlæger er taget med bukserne nede. Al nuværende viden om Mycoplasma Bovis er utilstrækkelig, konkluderede forsikringsdyrlæge Niels Nyengaard ved det faglige informationsmøde om kvægsygdommen, som Vestjysk Landboforening afholdte onsdag aften.

    Gennem de seneste to år har han været involveret i 60 mycoplasmatilfælde her i Danmark.

    – Der er flere spørgsmål end svar.  Især er der stor uklarhed om smitteveje. Vi ved for lidt om, hvordan sygdommen spredes fra besætning til besætning, sagde Niels Nyengaard.

    Ligesom er varigheden af infektionerne meget forskellige fra bedrift til bedrift, og ingen ved hvorfor.

    Hellere en prøve for meget
    Dyrlægen opfordrer derfor kraftigt landmændene til at tage prøver.

    – Hellere tage prøver end slet ingen. Mycoplasma er enormt uforudsigelig, men de første tre til fire uger kan give et fingerpeg om infektionens omfang, sagde Niels Nyengaard.

    Imidlertid viser kliniske tilfælde at behandlingen har ringe effekt.

    – Det er lige meget hvad, vi bruger. Effekten er ringe, understregede han og slog fast;

    – Det et must straks at udsætte eller aflive syge dyr, så hurtigst som muligt.

    Endelig påpegede Niels Nyengaard, at det er vigtigt at have dokumentationen overfor forsikringen i orden.

    Sørg for dokumentation
    – Forsikringsselskaber er ikke dumme – men nogen gange nærige. Derfor er det et godt tip, at landmanden sammen med sin dyrlæge sikrer, at dokumentationen er i orden og i øvrigt sørger for en god kommunikation til sit forsikringsselskab.

    Niels Nyengaard påpegede, at stoppe al overførsel og handel med dyr ved mistanke om mycoplasma. Ligesom brugen af kviehoteller klart udgør en risiko.
    – Mange deler desuden landbrugsudstyr, og det er knap så god en ide. Desuden er det en god regel at advare sine omgivelser.

    Som ved al smitte
    – I det hele taget skal man opføre sig som ved andre smitsomme sygdomme, sagde Niels Nyengaard og forklarede, at de kliniske tegn på angreb af Mycoplasma er yverbetændelse, ledbetændelse – især i koderne, mellemørebetændelse, massive problemer med lungebetændelse og utrivelighed, og hos kalve er det primært øjenbetændelse.

    – Der dør flere køer end kalve, vi ved ikke hvorfor. Men vi har mange sager, hvor der opstår bylder på ungdyr. De bliver aldrig til noget, og bør slagtes med det samme, fastslog forsikringsdyrlægen.

  • Ko-sygdommen kommer snigende

    Ko-sygdommen kommer snigende


    Hans Peter Hornbjerg (th) sammen med sin besætningsdyrlæge Edwin Linde.
    © Fotos: Anita Corpas

    Pressetekst & foto for  Vestjysk landboforening

    Af Anita Corpas, corpas&co

    MYCOPLASMA: Det er ikke fordi landmand Hans Peter Hornbjerg er en malerisk fortæller med farverige gloser.
    Alligevel lagde der sig omgående en andægtig stilhed blandt de 400 landmandkolleger i Videbækhallen, da Danmarks hårdest ramte landmand åbent og ærligt fortalte om sin ni måneder lange og forgæves kamp for at redde sine 600 køer fra Mycoplasma Bovis ved Vestjysk Landboforenings faglige informationsmøde i Videbækhallen onsdag aften.

    Med tilkæmpet ro og sindig neutralitet berettede den nordjyske landmand om den ondeste dag i april sidste år, hvor han opdagede en ko med koldsved. Dagen efter var flere køer syge. Køerne fik tiltagende store smerter og aflivningerne begyndte.

    Ingen viden
    Det var en gennemgang af et ni måneder langt forløb, hvor Hans Peter Hornbjerg magtesløst så sine køer falde om. Først aflives 7, så 44 så hundredvis.

    – Ingen anede en bjælde om, hvad vi skulle gøre, sagde Hans Peter Hornbjerg med smerte i hvert ord.

    De tilstedeværende holdt vejret. Flere fældede en tåre, mange har selv oplevet mindre udbrud af sygdommen, men ingen var ikke i tvivl om, hvor forfærdeligt et forløb, det er og har været. Ikke blot for bedriften, ens faglighed, økonomien men i særdeleshed også for hele familien.

    Al behandling var virkningsløs. Staldene blev gentagende desinficeret, inventar revet ud og skiftet. Nye køer købt ind. Alt sammen uden virkning. Køerne fik hævede ben, blev blinde, øjnene poppede ud og fortsatte med at blive mere og mere syge.

    Det går over
    Hans Peter Hornbjerg sorterede køer og sorterede køer, indtil han ikke magtede det mere.  Han havde fået det råd, at de ikke behøvede at blive aflivet.

    – Men det var en dårlig beslutning. Alle køer endte alligevel samme sted, sagde Hans Peter Hornbjerg, og det var heller ikke uden bitterhed, at han klandrede det officielle videnslandbrug for en vag rådgivning.

    – Jeg fik blot at vide, at det ville gå over, sagde Hans Peter Hornberg og fortalte, at flere topkvægfolk ligeledes har gæstet hans bedrift uden andet resultat end at de kørte igen.

    I oktober er 510 dyr aflivet.
    – Alle de dyr vi har tilbage er invalide med fortrinsvist ledproblemer, og det lever de med. De giver 40-50 kilo den ene dag – næste dag er det et kilo, og så er de færdige.

    – Vores stolthed var vores kalvestalde, der under hele forløbet er holdt frie…indtil i lørdags. Nu er de alle ramt, sluttede Hans Peter Hornbjerg og modtog aftenens allerstørste og varmeste bilfald.

    Dybt berørt
    Blandt tilhørerne var mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern. I foråret har han selv måttet aflive 23 køer og 16 kalve og beretningen berørte ham dybt.

    – Jeg er meget berørt, og jeg føler med Hans Peter. Det er utroligt flot, at han fortæller os om det her, for vi véd alle sammen alt for lidt, sagde Erling Bonde og forklarede, at det vigtigste lige nu er at få den rette rådgivning.

    – Sygdommen er atypisk og uhyggelig, men rent psykisk er det så forfærdeligt at bære, sagde Erling Bonde.

     

  • Over 400 landmænd til fagligt møde om kosygdom

    Over 400 landmænd til fagligt møde om kosygdom

    Landmænd fra hele landet valfartede til Videbæk for at høre fakta om Mycoplasma.
    © Fotos: Anita Corpas

    Af Anita Corpas, corpas&co 

    Pressetekst & foto for Vestjysk Landboforening

    MYCOPLASMA: Over 400 landmænd fra hele landet mødte op til Vestjysk Landboforeningens faglige møde om Mycoplasma onsdag aften i Videbæk Fritids- og Idrætscenter. Desværre flere forgæves, eftersom restriktive brandregulativer ikke tillod flere besøgende i hallen.

    Vestjysk Landboforening havde samlet nogle af landets fremmeste videnspersoner omkring den frygtede kvægsygdom Mycoplasma Bovis, heriblandt seniorforsker ved DTU, Branko Kokotovic.

    Han lagde ud med fakttualiteter omkring kvægsygdommen Mycoplasma Bovis.

    Umiddelbart har sygdommen faktisk været kendt de seneste 30 år omfatter 180 arter, men kun to versioner dræber sin vært.

    Mycoplasma angriber primært luftveje, led og yver hos køer og kan ikke leve uden sin vært. Imidlertid kan bakterien overleve to måneder i gødning, en uge i halm og 2 dage i materiale af træ og rustfrit stål.

    Brank Kokotovic talte varmt for så tidligt som muligt at iværksætte en PCR-analyse (Polynese Chain Reaction), som klinisk og hurtigt analyserer dyrets DNA gennem mælken.

    – Behandlingen er Mycoplasmaens smertebarn, for der findes ingen registrerede vacciner i Europa. Det gør der derimod i USA, men ingen med fuld effekt.

    – Faktisk har man set eksempler på, at medicin har forværret sygdommen, sagde Branko Kokotovic og sluttede af med børnebogsfiguren ”Find Holger”, som et billede på, hvor vanskeligt, det er at lokalisere Mycoplasma.

  • Chefen får ren besked af sit gårdråd

    Chefen får ren besked af sit gårdråd

    alex ostersen

    Det kan være svært at overskue sin bedrift alene, siger svineproducent Alex Ostesen. Et gårdråd har løftet effektiviteten på hans bedrift.
    © Foto/manipulation: Anita Corpas

    Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Det kom bag på svineproducent Alex Ostersen hvor meget chef, han skulle være for at optimere sin bedrift.

    Resultatet er intet mindre end helt fantastisk, siger rådsmedlem

    Af Anita Corpas, corpas&co

    Der blev sat fokus på flaskehalsproblemer, og der blev slugt nogle kameler, da gårdrådet på Nørrevang afslørede, at det største problem var ledelsen selv.

    – Alt for mange medarbejdere vidste ikke, hvad de skulle, eller hvor vi som bedrift var på vej hen, siger svineproducent Alex Ostersen.

    I dag er han ovenud tilfreds med beslutningen at etablere et gårdråd, da den ældre generation af familien Ostersen helt trådte ud af bedriften; Aps Nørrevang ved Skjern i Vestjylland.

    Et tiltag, der ikke bare har sikret en stigning i bedriftens effektivisering, men også har resulteret i formulerede strategier, visioner og beviste mål.

    Mere chef
    Som noget af det første, Alex Ostersen fik at vide, var, at han burde være mere leder. Han skulle drøfte virksomhedens planer med de ansatte, og han skulle turde uddelegere ansvar til sine mellemledere.

    Resultat er overvældende positivt.
    – Tillid giver de ansatte engagement og ejerskab. Det hele kører meget bedre nu, siger Alex Ostersen og forklarer, at det er svært at overskue en stor bedrift alene, og at det generelt er godt at få sparring.

    Kræver hjerte
    Imidlertid kræver et gårdråd en helhjertet indsats.
    – Det er vigtigt, at man taler lige ud af posen og er gensidigt ærlige overfor hinanden.

    – Derfor droppede jeg alle andre rådgivere og besluttede at drive virksomheden konsekvent efter den rådgivning, jeg fik.

    – Selvfølgelig kan der være områder, hvor jeg ville have handlet anderledes – men nu gør vi, som vi rådes til, siger Alex Ostersen.

    Det går godt
    Ved at følge input fra sit gårdråd er det lykkedes at effektivisere bedriften med op imod 12-13 procent om året, siger Johs Enevoldsen, rådsmedlem og økonomichef i Vestjysk Landboforening.

    Han er erfaren rådgiver og sidder med i adskillige bestyrelser både indenfor landbruget, men også produktionsvirksomheder i andre erhverv.

    Og på Nørrevang går det rigtig godt.
    – Alex Ostersen har rykket sig helt fantastisk. Fra at være en mand, der hang i sin telefon hele dagen, er der kommet ro på, siger Johs Enevoldsen og pointerer, at et gårdråd også forpligter landmanden.

    – Vi mødes fire gang om året. Og på møderne aftaler vi mål, strategier, deadlines og sikrer en opfølgning, siger han.

    Men et gårdråd er alle pengene værd, mener Alex Ostersen og anbefaler varmt sine kolleger at få et gårdråd.

    – Hos os handler det om at få mere ud af det, vi har, frem for at vi skal være større.

    – Og når man retter sin opmærksomhed mod et område, så bliver det altid bedre, fastslår han.

    FAKTA

    Bedriften omfatter 2300 søer, 10.000 slagtesvin á 100 kilo og 55.000 smågrise á 30 kilo og beskæftiger 15 medarbejdere.

    Produktionen er fordelt på fem gårde, og der drives 750 hektar, heraf 80 ha kartofler.

    Blandt de formulerede mål er;
    – at være blandt de 25 procent bedste svineproducenter i landet
    – at øge selvforsyningsgraden, for at reducere risiko for prisudsving på foder
    – at have et afkast på omkring fem til otte procent.

    Det overordnede vision er, at drive et rentabelt landbrug, og i de planer indgår en fremtidig energiproduktion, evt. med biogas eller vindmøller.

    Strategien er, at optimere svineproduktionen ved at øge produktionen med fokus på omkostningerne.

    I gårdrådet på Nørrevang sidder udover Alex selv, hustruen Diana, en ekspert i svineproduktion og Johs, Enevoldsen, chef for økonomirådgivningen i Vestjysk Landboforening.

     

  • Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    VL-enterprise-net

    Kaptajn Ringgaard og crew inviterer til faglig dag med stjernedrys og viljens mester; racerkører Jason Watt.
    Indsat i billed fra Star Trek. Billedmanipulation.

    PROGRAM Faglig Dag 2013

    Vestjysk Landboforening inviterer i år de vestjyske landmænd på fagtour til stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Touren går gennem sorte huller, over varme sten og rundt om fremtiden.

    Og fælles for alle rejsende slutter dagen med mødet med viljekaptajnen over alle; racerkøreren Jason Watt, som har livsglæde, motivation og vindermentalitet i roret.

    Af Anita Corpas

    Mærk forskellen, når du er kaptajn i dit eget liv.
    Sådan lyder teaseren til årets faglige dag i Vestjysk Landboforening i Videbæk Idræts- og Fritidscenter den 4. marts.

    Planeterne Kvæg og Planter inviterer i år de vestjyske landmænd på en faglig rundfart på stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Landboforeningen lover, at det bliver et Tour de Trek, der smitter med optimisme, sikrer en mælkevej til arbejdsglæde og motiverer de fremmødte til at styre selv og få det bedste ud af stjernerne – uanset hvad himmelrummet bringer.

    Tro på fremtiden

    – Fremtiden er for dem, der tror på den – og det gør vi, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Men for at sikre sig en plads i næste generations landbrug kræver det både mod og elastikspring, mener Ida Ringgaard, der som vanligt ikke er bleg for at provokere sit erhverv.

    – Et standardiseret dansk landbrug har gjort landmændene alt for kedelige.

    – Nu skal landmændene have spontaniteten, glæden og iværksættertrangen tilbage, siger hun og lover, at kaptajn Ringgaard og crew vil sikre de fremmødte både kampånd og begejstring.

    Fagligt stjernestøv

    Udover stjernestøv fra faglig side i Vestjysk Landboforening, så får deltagerne også mulighed for at møde viljens mester; racerkører Jason Watt.

    Han kender om nogen betydningen af vilje og vindermentalitet og vil fortælle om, hvordan man med højt humør og tempo sætter sig mål i livet, for som Jason Watt siger; “Du rejser dig ikke ved benene alene, men ved den kraft, der sidder mellem ørerne”…..

     

Multidimensionel formidler