alex ostersen

Det kan være svært at overskue sin bedrift alene, siger svineproducent Alex Ostesen. Et gårdråd har løftet effektiviteten på hans bedrift.
© Foto/manipulation: Anita Corpas

Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

Det kom bag på svineproducent Alex Ostersen hvor meget chef, han skulle være for at optimere sin bedrift.

Resultatet er intet mindre end helt fantastisk, siger rådsmedlem

Af Anita Corpas, corpas&co

Der blev sat fokus på flaskehalsproblemer, og der blev slugt nogle kameler, da gårdrådet på Nørrevang afslørede, at det største problem var ledelsen selv.

– Alt for mange medarbejdere vidste ikke, hvad de skulle, eller hvor vi som bedrift var på vej hen, siger svineproducent Alex Ostersen.

I dag er han ovenud tilfreds med beslutningen at etablere et gårdråd, da den ældre generation af familien Ostersen helt trådte ud af bedriften; Aps Nørrevang ved Skjern i Vestjylland.

Et tiltag, der ikke bare har sikret en stigning i bedriftens effektivisering, men også har resulteret i formulerede strategier, visioner og beviste mål.

Mere chef
Som noget af det første, Alex Ostersen fik at vide, var, at han burde være mere leder. Han skulle drøfte virksomhedens planer med de ansatte, og han skulle turde uddelegere ansvar til sine mellemledere.

Resultat er overvældende positivt.
– Tillid giver de ansatte engagement og ejerskab. Det hele kører meget bedre nu, siger Alex Ostersen og forklarer, at det er svært at overskue en stor bedrift alene, og at det generelt er godt at få sparring.

Kræver hjerte
Imidlertid kræver et gårdråd en helhjertet indsats.
– Det er vigtigt, at man taler lige ud af posen og er gensidigt ærlige overfor hinanden.

– Derfor droppede jeg alle andre rådgivere og besluttede at drive virksomheden konsekvent efter den rådgivning, jeg fik.

– Selvfølgelig kan der være områder, hvor jeg ville have handlet anderledes – men nu gør vi, som vi rådes til, siger Alex Ostersen.

Det går godt
Ved at følge input fra sit gårdråd er det lykkedes at effektivisere bedriften med op imod 12-13 procent om året, siger Johs Enevoldsen, rådsmedlem og økonomichef i Vestjysk Landboforening.

Han er erfaren rådgiver og sidder med i adskillige bestyrelser både indenfor landbruget, men også produktionsvirksomheder i andre erhverv.

Og på Nørrevang går det rigtig godt.
– Alex Ostersen har rykket sig helt fantastisk. Fra at være en mand, der hang i sin telefon hele dagen, er der kommet ro på, siger Johs Enevoldsen og pointerer, at et gårdråd også forpligter landmanden.

– Vi mødes fire gang om året. Og på møderne aftaler vi mål, strategier, deadlines og sikrer en opfølgning, siger han.

Men et gårdråd er alle pengene værd, mener Alex Ostersen og anbefaler varmt sine kolleger at få et gårdråd.

– Hos os handler det om at få mere ud af det, vi har, frem for at vi skal være større.

– Og når man retter sin opmærksomhed mod et område, så bliver det altid bedre, fastslår han.

FAKTA

Bedriften omfatter 2300 søer, 10.000 slagtesvin á 100 kilo og 55.000 smågrise á 30 kilo og beskæftiger 15 medarbejdere.

Produktionen er fordelt på fem gårde, og der drives 750 hektar, heraf 80 ha kartofler.

Blandt de formulerede mål er;
– at være blandt de 25 procent bedste svineproducenter i landet
– at øge selvforsyningsgraden, for at reducere risiko for prisudsving på foder
– at have et afkast på omkring fem til otte procent.

Det overordnede vision er, at drive et rentabelt landbrug, og i de planer indgår en fremtidig energiproduktion, evt. med biogas eller vindmøller.

Strategien er, at optimere svineproduktionen ved at øge produktionen med fokus på omkostningerne.

I gårdrådet på Nørrevang sidder udover Alex selv, hustruen Diana, en ekspert i svineproduktion og Johs, Enevoldsen, chef for økonomirådgivningen i Vestjysk Landboforening.

 

Kategori: Tekst

  • Chefen får ren besked af sit gårdråd

    Chefen får ren besked af sit gårdråd

    alex ostersen

    Det kan være svært at overskue sin bedrift alene, siger svineproducent Alex Ostesen. Et gårdråd har løftet effektiviteten på hans bedrift.
    © Foto/manipulation: Anita Corpas

    Pressetekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Det kom bag på svineproducent Alex Ostersen hvor meget chef, han skulle være for at optimere sin bedrift.

    Resultatet er intet mindre end helt fantastisk, siger rådsmedlem

    Af Anita Corpas, corpas&co

    Der blev sat fokus på flaskehalsproblemer, og der blev slugt nogle kameler, da gårdrådet på Nørrevang afslørede, at det største problem var ledelsen selv.

    – Alt for mange medarbejdere vidste ikke, hvad de skulle, eller hvor vi som bedrift var på vej hen, siger svineproducent Alex Ostersen.

    I dag er han ovenud tilfreds med beslutningen at etablere et gårdråd, da den ældre generation af familien Ostersen helt trådte ud af bedriften; Aps Nørrevang ved Skjern i Vestjylland.

    Et tiltag, der ikke bare har sikret en stigning i bedriftens effektivisering, men også har resulteret i formulerede strategier, visioner og beviste mål.

    Mere chef
    Som noget af det første, Alex Ostersen fik at vide, var, at han burde være mere leder. Han skulle drøfte virksomhedens planer med de ansatte, og han skulle turde uddelegere ansvar til sine mellemledere.

    Resultat er overvældende positivt.
    – Tillid giver de ansatte engagement og ejerskab. Det hele kører meget bedre nu, siger Alex Ostersen og forklarer, at det er svært at overskue en stor bedrift alene, og at det generelt er godt at få sparring.

    Kræver hjerte
    Imidlertid kræver et gårdråd en helhjertet indsats.
    – Det er vigtigt, at man taler lige ud af posen og er gensidigt ærlige overfor hinanden.

    – Derfor droppede jeg alle andre rådgivere og besluttede at drive virksomheden konsekvent efter den rådgivning, jeg fik.

    – Selvfølgelig kan der være områder, hvor jeg ville have handlet anderledes – men nu gør vi, som vi rådes til, siger Alex Ostersen.

    Det går godt
    Ved at følge input fra sit gårdråd er det lykkedes at effektivisere bedriften med op imod 12-13 procent om året, siger Johs Enevoldsen, rådsmedlem og økonomichef i Vestjysk Landboforening.

    Han er erfaren rådgiver og sidder med i adskillige bestyrelser både indenfor landbruget, men også produktionsvirksomheder i andre erhverv.

    Og på Nørrevang går det rigtig godt.
    – Alex Ostersen har rykket sig helt fantastisk. Fra at være en mand, der hang i sin telefon hele dagen, er der kommet ro på, siger Johs Enevoldsen og pointerer, at et gårdråd også forpligter landmanden.

    – Vi mødes fire gang om året. Og på møderne aftaler vi mål, strategier, deadlines og sikrer en opfølgning, siger han.

    Men et gårdråd er alle pengene værd, mener Alex Ostersen og anbefaler varmt sine kolleger at få et gårdråd.

    – Hos os handler det om at få mere ud af det, vi har, frem for at vi skal være større.

    – Og når man retter sin opmærksomhed mod et område, så bliver det altid bedre, fastslår han.

    FAKTA

    Bedriften omfatter 2300 søer, 10.000 slagtesvin á 100 kilo og 55.000 smågrise á 30 kilo og beskæftiger 15 medarbejdere.

    Produktionen er fordelt på fem gårde, og der drives 750 hektar, heraf 80 ha kartofler.

    Blandt de formulerede mål er;
    – at være blandt de 25 procent bedste svineproducenter i landet
    – at øge selvforsyningsgraden, for at reducere risiko for prisudsving på foder
    – at have et afkast på omkring fem til otte procent.

    Det overordnede vision er, at drive et rentabelt landbrug, og i de planer indgår en fremtidig energiproduktion, evt. med biogas eller vindmøller.

    Strategien er, at optimere svineproduktionen ved at øge produktionen med fokus på omkostningerne.

    I gårdrådet på Nørrevang sidder udover Alex selv, hustruen Diana, en ekspert i svineproduktion og Johs, Enevoldsen, chef for økonomirådgivningen i Vestjysk Landboforening.

     

  • A3 spiral vægkalender 2014 for Vestjysk Landboforening.

    A3 spiral vægkalender 2014 for Vestjysk Landboforening.

    A3 spiral vægkalender 2014 for Vestjysk Landboforening.

    Layout, opsætning, tekst, fotos – tryktklart.
    “Vi ønsker dig et godt kvæg år”
    VjL 2014 – pdf – eller tryk på foto

    VjL 2014 - kalender forside

     

  • Landmænd vil til byen, når gården er solgt

    Landmænd vil til byen, når gården er solgt

    Per Christensen & Olav Kristensen / Vestjysk Mæglere
    Per Christensen og Olav Kristensen (th) fra Vestjysk Mægler efterkommer efterspørgslen på byhuse. 
    Foto: Anita Corpas

    Vestjysk Landboforening

    Vestjysk Landboforenings mæglervirksomhed booster medarbejderstaben, går med i nyt fællesskab og ind på ejendomsmarkedet for salg af byhuse.

    – Handel med landbrugsejendomme betyder stigende efterspørgsel på byhuse, siger Per Christensen, ny ejendomsmægler i Vestjysk Mægler

    Af Anita Corpas, corpas&co

    Når gården er solgt eller generationsskiftet er gennemført, så er der brug for byhuse.

    Og den stigende efterspørgsel har fået Vestjysk Mægler til også at sætte byhuse på boligportalen.

    – Det er ikke ualmindeligt, at den ældre generation vil ind til byen, når generationsskiftet er gennemført eller landbrugsejendommen er solgt.

    – Og så bliver vi bedt om at finde den rigtige bolig, siger Per Christensen, ny statsaut. ejendomsmægler hos Vestjysk Mægler.

    Sælgerboost

    Vestjysk Landboforenings mæglervirksomhed har netop gennemført et boost af sælgerstaben med sin ansættelse af statsaut. ejendomsmægler Per Christensen, der har mere end ti års erfaring med salg af alle typer ejendomme.

    Det betyder, at afdelingen nu er optimeret til alle former for bolighandel, hvilket også vil omfatte fritidshuse.

    – Her er køberne ofte fra et større område, og flere landmænd viser øget interesse for at investere i sommerhuse, som en slags pensionsordning, siger Per Christensen til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Stadig fokus på landbrug

    Vestjysk Mægler har gennem de seneste fem år primært forestået salg af landbrugsejendomme i store dele af Midt- og Vestjylland.

    Og interessen for gårde med jord er stor, siger Olav Kristensen, ligeledes statsaut. ejendomsmægler i Vestjysk Mægler.

    – Vi mærker efterspørgslen, og der er købere til alle slags landejendomme med reelle jordstykker, uanset hvor de ligger, pointerer han.

    Nyt fællesskab

    Endelig indgår Vestjysk Mægler som noget nyt et fællesskab omkring markedsføring med De Grønne Mæglere. Et tiltag, der sikrer sælgerne maksimal eksponering af landbrugsemner og erhvervsejendomme, siger Olav Kristensen.

    – Det giver os en fælles platform på de elektroniske medier, og en fælles hjemmesideportal med landbrug og købere fra hele landet, siger han og pointerer;

    – I øvrigt har vi ikke som mål at blive byens største ejendomsmæglere – men absolut et ønske om at være de bedste.

    Vestjysk Mægler er udover fællesskabet med De Grønne Mæglere også medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening og den eneste uafhængige mæglervirksomhed i Ringkøbing-Skjern Kommune.

     

  • Modebevidste landmænd bruger designergylle

    Modebevidste landmænd bruger designergylle

    Christian Hvelplund / designergylle
    I sådan en tank blandes designergyllen lige inden nedfældning, forklarer Christian Hvelplund, planteavlsrådgiver i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

    Dansk design breder sig ind i landbruget. Nu skal der designergylle på marken, hvis landmænd vil være med på moden. Vestjysk Landboforening sætter fokus på den nye trend ved det årlige planteavlsmøde 26. november.

    Vestjysk Landboforening

    Af Vibeke Rask Grøn, corpas&co

    En ny trend i dansk planteavl er at sprede såkaldt  ”designergylle” på markerne.

    Det betyder, at gyllen er tilsat næringsstoffer og at surhedsgraden er afstemt, så den nøjagtig passer til de enkelte markers specifikke behov. Designet foregår umiddelbart lige inden gyllen nedfældes.

    – Tankegangen bag systemet er meget interessant, mener planterådgiver Christian Hvelplund fra Vestjysk Landboforening, der ser frem til at fortælle de vestjysk landmænd om designsystemet og mulighederne ved landboforeningens årlige novembermøde.

    Dyrkningsresultater

    Både svinegylle og kvæggylle kan designes efter behov, og kræver udover faglig viden også visse investeringer.

    Imidlertid er systemet i år blevet afprøvet og dyrkningsresultater fra Videnscenterets forsøgsmarker bliver lagt frem på mødet, siger Christian Hvelplund.

    Det årlige novembermøde er for længst blevet en tradition, hvor vækstsæson, metoder og sorternes formåen vurderes. Der bliver også talt om udbytter, tænkt tanker omkring næste års vårafgrøder og ikke mindst bliver nye relevante og tilgængelige vårbygsorter præsenteret.

    – Der udvikles hele tiden nye sorter, men den herlige tørkeresistente sort, må landmændene desværre stadig nøjes med at drømme om, siger Christian Hvelplund.

    Ordentlig snak om vækst

    Imidlertid bliver vækstregulerende stoffer i vårsæden et højaktuelt punkt på dagsordenen i år.

    – Det er nødvendigt med en ordentlig snak om det nu.

    – Rigtig mange landmænd bruger vækstregulering, og det er ligesom blevet en sandhed, at stoffet virker.

    – Men forsøgsresultaterne viser, at forskningen har vanskeligt ved at dokumentere, at stoffet reelt har den effekt, det tilskrives, pointerer planterådgiver Christian Hvelplund.

    Han mener, at det også af økonomiske årsager, kan være i landmændenes interesse at få diskuteret emnet mere indgående.

    Tid og sted:
    Novembermøde i planteavl
    tirsdag den 26. november kl. 19:00

    På Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing

  • Deltagerstorm til generationsskiftemøde i Vestjysk

    Deltagerstorm til generationsskiftemøde i Vestjysk

    Generationsskiftemøde

    Landbrugets topdirektør Søren Gade (i hvid skjorte) indledte mødet med tale om de gode fremtidsmuligheder for fødevareproduktion globalt set. Foto: Anita Corpas

    Vestjysk Landboforening

    Godt 80 både ældre og mange yngre landmænd mødte op til generationsskifteaften i Vestjysk Landboforening.

    Især landmand Kim Gohr Nielsens beretning om sit eget ejendomsskifte med Boi Nielsen i Velling fik tankerne i gang hos 27-årige Rasmus Andersen.

    Af Anita Corpas, corpas&co

    Langt flere end tilmeldt mødte frem til generationsskiftemøde i Vestjysk Landboforening. Landboforeningens køkkenchef Sanne Therkildsen måtte derfor behændigt trylle med menuen, der uden problemer mættede de godt 80 deltagere.

    27-årige Rasmus Andersen fra Herning var en af de mange unge kommende landmænd, der helt aktuelt står til at skulle overtage sin far, 58-årige Eigil Andersens svinebedrift. Hjemme på bedriften er aftalen diskuteret igennem, og der regnes lige nu på budgetterne.

    Rasmus Andersen var især meget inspireret af Kim Gohr Nielsens beretning om sit og Boi Nielsens generationsskifte i Velling. Og han var umiddelbart overrasket over, hvor vigtigt det er, at have en nedskrevet aftale.

    – Jeg er overrasket over, hvor vigtigt det er at aftalerne er skrevet ned, og at der aftalt en fast pris ud over, at der også er talt om de bløde værdier, siger Rasmus Nielsen.

    – Min far og jeg ligner Kim og Boi. Jeg vil gerne tage mig af dyrene og min far vil gerne tage sig af markerne og langsomt trappe ned, siger han og forklarer, at Kim Gohr Nielsens meget kontante råd om at aftale en fast overtagelsesdato især vil få ham til at tage en snak med banken.

    – Jeg overvejer at forberede banken på en aftale, hvor jeg overtager halvdelen nu og resten senere til en fast dato, siger Rasmus Andersen, der regner med at indgår i et I/S med sin far om bedriften.

    Gade om det globale

    Landbrugets topdirektør Søren Gade indledte aften med at tale om fremtidsmulighederne for landbruget ud fra et globalt perspektiv.

    – Med 500.000 flere indbyggere om året på verdensplan kommer verden til at skrige efter proteiner world wide, og vi kommer til at dyrke mere på det areal, der er tilbage, sagde Søren Gade og forklarede, at det dyrkede areal på kloden inden år 2060 vil være halveret.

    Imidlertid viser en hollandsk undersøgelse at et kilo dansk mælk er den mest klimavenlige mælk i verden.

    – Vi har verdens højeste fødevaresikkerhed, og vi har en bæredygtig produktion, der kan skaffe vækst og beskæftigelse.

    – Siden 1990 har vi øget produktionsmængden med 20 procent og modsat bredt set mindsket udledningen af kvælstof tilsvarende med 20 procent.

    – Man kan derfor spørge, om det virkelig er moralsk ansvarligt af regeringen at blive ved tage mere jord ud af den danske landbrugsproduktion i en tid, hvor verden efterspørger flere fødevarer, pointerede Søren Gade.

  • Brochure & Plakat vedr. generationsskifte for Vestjysk Lbf.

    Brochure & Plakat vedr. generationsskifte for Vestjysk Lbf.

    Plakat og brochure materiale i forbindelse med genrationsskiftemøde hos Vestjysk Landboforening i novmeber.
    80 landmænd – uge og ældre deltog, og landbrugets top-direktør Søren Gade indledte temaaftenen med et indlæg om landbrugets globale fremtid

    OMSLAG-DRIFT-net

    INDERSIDE-Drift-net

  • Flad fornemmelse at vinde sag på kommunalt smøl

    Flad fornemmelse at vinde sag på kommunalt smøl

    jepsen-net

    I over ti år har der ligget en offentlig cykelsti langs den mark, hvor Erik Jepsen vil plante læhegn. Men DN mener, at et læhegn vil skræmme gæssene – ikke de cyklende turister, siger Erik Jepsen.
    Foto: Anita Corpas.

    Tekst og foto for Vestjysk Landboforening

     

    Vestjysk landmand har nu Natur- og miljøklagenævntes ord for, at han må plante træer i sin randzone.

    Imidlertid falder afgørelsen på baggrund af kommunalt smøl. Bekymrende ærgerligt, mener landboformand.

    Af Anita Corpas / corpas&co

    Da landmand og mælkeproducent Erik Jepsen fra Stadil i Vestjylland fik ideen om at plante et læhegn langs sin mark drømte han ikke om, at hans træer skulle blive genstand for en tre år lang principiel sag.

    I dag har den vestjysk landmand vundet over systemet.
    Men ikke på baggrund af, at landbrugets brancheorganisation Landbrug og Fødevarer via Vestjysk Lbf. omgående satte deres advokater på sagen. Heller ikke fordi han nødvendigvis har ret.

    Erik Jepsen har vundet sagen, fordi Ringkøbing-Skjern Kommune brugte for lang tid, og lod sagen ligge hen i mere end seks måneder.
    Det har fået Natur- og miljøankenævnet til at afvise klagen fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

    – Jeg har det rigtig godt med, at den lille mand for en gangs skyld har kunnet vinde over systemet, men det er en flad fornemmelse, at det skal ske på baggrund af en fodfejl, siger Erik Jepsen.

    Sagen kort

    I 2010 gav Ringkøbing-Skjern Kommune landmand Erik Jepsen afslag på at plante træer på en strækning på samlet 750 meter langs sine marker.

    Afslaget fik Landbrug og Fødevarer til at tage sagen som en principsag.

    Danmarks Naturfredningsforening klagede efterfølgende over landmandens ønske om læhegn, og pegede blandt andet på, at gæs vil få ødelagt deres fourageringsareal. Og det til trods for at der ligger en offentlig cykelsti langs landmandens marker.

    Imidlertid lå sagen hen hos kommunen i for lang tid.

    Den endelige klageinstans; Natur- og Miljøklagenævnet hæfter sig i sin afgørelse især ved, at kommunen har sagen liggende i over seks måneder.

    Nævnet afviser derfor klagen og forkaster alle DN’s synspunkter, og Erik Jepsen kan nu plante sine træer.

    Men at han kan også kan plante dem i en randzone skyldes udelukkende, at han har søgt, inden randzoneloven trådte i kraft.

    Ærgerlig formand

    Imidlertid skaber sagens udfald ikke jubel i landbrugets organisation.

    – Sagens udfald danner desværre ingen præcedens, og det er bekymrende ærgerligt, at systemet hænger sig mere i lovtekster end ser på de faktiske forhold, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Han peger på, at hverken landbrug, rådgivere eller landbrugets topadvokater er blevet klogere på reglerne.

    – Sagens udfald er positiv for Erik Jepsen. Men det burde være en menneskeret for alle landmænd at sikre sine dyr læ på sin ejendom, fastslår Søren Christensen.

    Yderligere oplysninger:
    Tove Urup Madsen, teamleder Natur og miljø hos Vestjysk Landboforening – direkte tlf. 3063 5864.
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening – direkte telefon: 2094 0264.

  • Film / Team Mink gør det nemmere for minkavlere

    Film / Team Mink gør det nemmere for minkavlere

    PRESSE
    tekst, film og foto af Anita Corpas

    Miljøgodkendelse, restriktioner, regnskab og planteavl. Klavs Nissen, Minkavler fra Vestjylland fortæller om sin brug af helhedsrådgivning hos Vestjysk Landboforening.
    “Det gør mit liv meget nemmere”, siger han.

  • Fast arbejde i landbruget i de næste 20 år

    Fast arbejde i landbruget i de næste 20 år

    jmnoggade-net
    Direktør for Vestjysk Lbf. Jens Møller Nielsen i samtale med adm. direktør Søren Gade (th) ved en tidligere lejlighed i Vestjylland. Foto: Anita Corpas
     

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    LÆS evt. også: Ejerskifte bør ske til fast dato

    Hver eneste dag – frem til 2030 stiger klodens befolkning med en halv million.

    Det bliver derfor ikke umoderne at producere fødevarer de næste 20 år, siger landbrugets topchef.

    Kom og hør Søren Gade indgyde unge landmænd mod på at overtage familiegårdene til generationsskiftemøde i Vestjysk Landboforening den 4. november.

    HUSK: Tilmelding Grete Hansen, Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas / corpas&co

    EJERSKIFTEMØDE: Lige netop nu er tiden gunstig for at springe på landbrugserhvervet. Renten er historisk lav, jordpriserne tenderer dem for 15 år siden, og så er bankerne vilde med at støtte familieovertagelser.

    Dertil kommer, at fødevareproduktion bliver fast arbejde de næste 20 år, spår Søren Gade, adm. direktør for brancheorganisationen Landbrug og Fødevare.

    Gård boom
    Siden januar i år er 132 landbrugsejendomme handlet i Vestjylland, og vestjyderne tror umiddelbart på en fremtid i landbrugserhvervet.

    – Priserne er relative lave, jordpriserne ligger i nærheden af årene 1997-1998 og renten er historisk lav.

    – Det er aldrig for tidligt at få planlagt et generationsskifte på gården, siger Carl Ingemann Slyk, afdelingsleder for driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening.

    Føde bliver fast arbejde
    Landbrugets topchef, Søren Gade har optimisme og gode fremtidsudsigter med til de vestjyske landmænd, når han indleder generationsskiftemøde hos Vestjysk Landboforening den 4. november.

    Tiden er gunstig for gårdhandler lige nu. Både for de, der vil sælge, og de der vil købe.

    – Hver eneste dag frem til 2030 kommer der 500.000 nye borgere på kloden.

    – Det bliver ikke umoderne at producere landbrugsfødevarer i mange år frem, siger Søren Gade til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

    – Samtidig er vi kendt for verdens højeste fødevaresikkerhed. Det bliver et fremtidssikret match, spår han.

    Milde banker
    Umiddelbart ser pengeinstitutterne mildt på overtagelser med den såkaldte succession.
    Det betyder, at et familiemedlem eller en medarbejder med mindst tre års ansættelse overtager gården og kan udskyde eventuelle skatter.

    – Det giver sælger og køber nogle lukrative fordele, der ikke bare gør det attraktivt at handle, men også gør, at sælger får lettere ved at overdrage gården, da finansieringsmulighederne er større for køber, siger Carl Ingemann Slyk.

    De manglende generationsskifte på gårdene er netop en af de helt store udfordringer for erhvervet.

    – Det er et kæmpe problem for landbruget, at der går veluddannede og meget dygtige unge landmænd rundt uden gårde, fordi de ikke kan låne til at købe dem, siger Søren Gade.
    Han forklarer, at bankernes generelle vægring mod at låne penge ud til de unge er en af de største fokusområder, brancheorganisationen har overfor den siddende regering.


    HVOR/NÅR:
    Ejerskiftemøde i Vestjysk Landboforening
    Mandag den 4. november 2013 – Kl. 18:00
    Rep. Salen Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing

    Indlæg:
    Direktør for Landbrug & Fødevarer Søren Gade
    Advokat Bent Ramskov
    Landmand og nyere gårdejer Kim Gohr Nielsen, Velling

    Herefter buffet og bemandede boder med rådgivere indenfor driftsøkonomi, ejendomskontor og miljø

    Yderligere oplysninger:
    Carl Ingemann Slyk, afdelingsleder for driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening,
    direkte telefon 9681 4254 / 5123 1366

    Annonce

     

  • Ejerskifte skal ske til fast dato

    Ejerskifte skal ske til fast dato

    Boi & Kim
    Både Boi Nielsen og Kim Gohr Nielsen var fra start meget bevidste om, at gensidig respekt var afgørende for, at samarbejdet kunne fortsætte. Foto: Anita Corpas
     

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    HUSK: tilmelding til Grete Hansen, Vestjysk Landboforening.

    Alt for mange ejerskifte ender i tragedie, fordi den gamle ikke vil give slip, og den unge ikke får lov at tage fat.

    Derfor er det allervigtigste for et succesfuldt generationsskifte en fast overtagelsesdato, siger nyere gårdejer og landmand Kim Gohr Nielsen fra Velling. Den 4. november fortæller han om sit eget generationsskifte til ejerskiftemøde hos Vestjysk Landboforening.

    Af Anita Corpas / corpas&co

    En fast overtagelsesdato. Det er det allervigtigste for et succesfuldt gårdskifte.
    – Så kortfattet kan det siges, fastslår 34-årige landmand Kim Gohr Nielsen.

    Den 1. Januar 2009 overtog han selv Troldholmgaard ved Velling i Vestjylland efter 67-årige Boi Nielsen ved en såkaldt succession. Et generationsskifte, hvor Kim Gohr Nielsen som medarbejder frem for slægtning forud var ansat tre et halvt år hos Boi Nielsen.

    Altid gnidninger
    – Jeg har hørt om så mange strandede generationsskifte, fordi den gamle er for stejl og ikke vil give slip, siger Kim Gohr Nielsen.

    Mandag den 4. november fortæller han om sit eget generationsskifte til ejerskiftemøde hos Vestjysk Landboforening.

    Om de gnidninger, der naturligvis er, om de forskellige måder at udføre arbejdet på, og om de nye tiltag, der kan sætte sindene i kog.

    – I dag er har jeg lært at tælle til ti, inden jeg siger noget. Det er godt at tænke sig om, inden ordene bare vælter uda æ mund, siger han lunt til Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk.

    Gensidig respekt
    Kim Gohr Nielsen virker umiddelbart nøjagtig som sin forgænger som et folkekært menneske, og at de to mænd formentlig ville gå godt i spænd, havde Boi Nielsen også tidligt set.

    – Jeg tænkte, at ham kunne jeg blive enige med, og vi kan holde hinanden ud, så jeg har været heldig. For det er væsentligt, at det går Kim godt, siger Boi Nielsen.

    Begge landmænd var fra start meget bevidste om, at gensidig respekt er en afgørende faktor for, at samarbejdet kunne fortsætte.

    – Vi vidste, at havde vi et respektfuldt samarbejde og var ordentlige overfor hinanden, så kunne Boi også fortsætte med at komme på gården, siger Kim Gohr.

    Orden i sagerne
    Imidlertid er det vigtigt at have pengesagerne og papirerne i orden, pointerer Kim Gohr Nielsen.

    – Vi havde en god mand til at styre det hele i Bernt Klok (red. revisor hos Vestjysk Lbf.).
    – Uden ham, havde vi ikke klaret det så godt. Han sørgede for, at alle papirer var i orden.

    – Det var også ham, der foreslog en fast overtagelsesdato, så vi havde noget at gå efter. Det er jeg taknemmelig for i dag, siger Kim Gohr Nielsen.
    – Det var godt at tænke på, når Boi havde vetoret, siger Kim Gohr med en varm latter.

    Også Boi Nielsen har mærket, at det kan være svært at holde sig tilbage, når ejerskiftet er en realitet.
    – Men jeg forsøger, selvom jeg jo meget gerne vil blande mig, siger Boi Nielsen og Kim Gohr slår fast;

    – Til gengæld tager vi yngre heller ikke skade af at få albuerne lidt ind til kroppen og lære, at der også kan være gevinst i at lytte til den gamles viden.

    Yderligere oplysninger:
    Landmand Kim Gohr Nielsen, tlf. 2962 6989

    HVOR/NÅR:
    Ejerskiftemøde i Vestjysk Landboforening
    Mandag den 4. november 2013 – Kl. 18:00
    Rep. Salen Vestjysk Landboforening, Herningvej 3, 6950 Ringkøbing

    Indlæg:
    Direktør for Landbrug & Fødevarer Søren Gade
    Advokat Bent Ramskov
    Landmand og nyere gårdejer Kim Gohr Nielsen, Velling

    Herefter buffet og bemandede boder med rådgivere indenfor driftsøkonomi, ejendomskontor og miljø

    Fakta:
    Troldholmgaard omfatter 300 årskøer, 425 hektar planteavl, heraf er 200 ha forpagtet.

    Gården beskæftiger fire mand ud over Kim og Boi selv.
    Boi inseminerer fast hver morgen, inden folkene drikker formiddagskaffe og arbejdet uddelegeres. Boi laver altid, hvad han har lyst til.

Multidimensionel formidler