JJ-net

Med en højdeforskel på bare en halv meter til Ringkøbing Fjord, flyder vandet ud over markerne, så snart grødskæring er forsinket. Foto: Anita Corpas

PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

Indslag i TVMidtVest

Prisen for at gennemføre vandplanerne er eksistensgrundlag og livsværk til 30 millioner kroner for blot en enkelt vestjysk landmand.
Men vandplanerne vil knuse både bosteder, sommerhusområder og livet på landet, siger vestjyske landmænd.

Af Anita Corpas

Allerede nu stiger vandet ved Nr. Nebel i Vestjylland. Med en højdeforskel på bare en halv meter til Ringkøbing Fjord, flyder vandet ud over markerne, så snart grødskæring er forsinket.

– Nu vil miljøministeren sætte prop i Sønder Å og Sønder Å afløb – to af områdets vigtigste vandveje, siger Jan Haarsma, mælkeproducent i Lønne ved Nr. Nebel i Vestjylland.

Det betyder, at der ifølge de nye vandplaner ikke må grødskæres i de to vandløb, og med en så lille højdeforskel på blot en halv meter, er vandhastigheden alt for ringe til at holde vandløbene åbne af sig selv, siger Jan Haarsma.

Sumpsorte udsigter
Både han og kollegaen kødkvægsproducent John Pedersen er fortvivlet over de udsigter myndighederne stiller landbruget i Vestjylland i udsigt.
For perspektivet er hverken miljø eller natur – men sumpsorte, siger landmændene.

– Det hele forsumper. Vandet vil stige og umuliggøre afvanding af 300-400 hektar landbrugsjord. Det er helt sikkert, siger John Pedersen.

Han forklarer, at vandmasser fra baglandet hurtigt vil oversvømme landbrugsjorden, bosteder og sommerhusområder ved Sønder Å og Sønder Å afløb.

– Jorderne vil hverken kunne bære tyngden af afgræsning eller landbrugsmaskiner.

Knust livsværk.
Fastholdes kravet om ikke at fortsætte grødskæring i de to vandløb, bliver forløbet som at sætte en prop i en vask.

– I en radius af seks kilometer har vi blot en højde på 90 centimeter til Ringkøbing Fjord. Og med en højdeforskel til baglandet på 18 meter, vil området aldrig til at kunne aftage alt det vand, siger Jan Haarsma, der står til at miste hele sit eksistensgrundlag og livsværk til en værdi af cirka 30 millioner kroner, hvis vandplanerne gennemføres som på papiret.

– Til dato er der givet byggetilladelse til at udvide min bedrift, og så smider man den her i nakken på os. Vandplanerne kommer til at knuse folk på landet, fastslår Jan Haarsma.

Kender smagen
– Uden grødskæring sker der en voldsom vækst. Sønder Å gror hurtigt til i åkander og tagrør, og vandløbsgrøden vil lukke afløbet. Oveni har vandløbet stort set ingen strøm – eftersom faldet er så lille, siger John Pedersen.

– I dag står vandet i plovfugerne, så snart kommunen er blot en måned forsinket med grødskæring.

Mælkeproducent Jan Haarsma må opgive sin bedrift,
hvis vandplanerne for Sønder Å afløb gennemføres.
Foto: Anita Corpas

 

– Så vi har allerede en fornemmelse af, hvor slemt det vil blive, tilføjer Jan Haarsma.

Også teamchef for natur og miljø i Vestjysk Landboforening udtrykker bekymring for området.

– Landskabet er meget fladt. En reduceret vandløbsvedligeholdelse kan meget vel få katastrofale følger, siger Tove Urup Madsen.

Imidlertid er det kommunen, der skal lave beregninger på konsekvensen af de forskellige indsatser, når perioden for høringssvar om seks måneder er slut.

– De beregninger følger vi tæt. Og vi kan se, at de høringssvar vi lavede forrige gang vandplanerne var i høring, rent faktisk også har en effekt, påpeger Tove Urup Madsen.

Mød frem til stormøde
De to landmænd opfordrer derfor deres kolleger til at møde frem til stormøde i Herning, og til at sende høringssvar ind igen.

– Hvis ikke vi møder frem eller giver lyd, så signalerer vi enighed. Men vi sammentygger ikke, understreger de samstemmende.

Stormøde om vandplanerne foregår i Landbocenteret, Birk Centerpark i Herning den 26. juni fra kl. 19:00.

Kategori: Tekst

  • Våde drømme drukner det vestjyske landbrug

    Våde drømme drukner det vestjyske landbrug

    JJ-net

    Med en højdeforskel på bare en halv meter til Ringkøbing Fjord, flyder vandet ud over markerne, så snart grødskæring er forsinket. Foto: Anita Corpas

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Indslag i TVMidtVest

    Prisen for at gennemføre vandplanerne er eksistensgrundlag og livsværk til 30 millioner kroner for blot en enkelt vestjysk landmand.
    Men vandplanerne vil knuse både bosteder, sommerhusområder og livet på landet, siger vestjyske landmænd.

    Af Anita Corpas

    Allerede nu stiger vandet ved Nr. Nebel i Vestjylland. Med en højdeforskel på bare en halv meter til Ringkøbing Fjord, flyder vandet ud over markerne, så snart grødskæring er forsinket.

    – Nu vil miljøministeren sætte prop i Sønder Å og Sønder Å afløb – to af områdets vigtigste vandveje, siger Jan Haarsma, mælkeproducent i Lønne ved Nr. Nebel i Vestjylland.

    Det betyder, at der ifølge de nye vandplaner ikke må grødskæres i de to vandløb, og med en så lille højdeforskel på blot en halv meter, er vandhastigheden alt for ringe til at holde vandløbene åbne af sig selv, siger Jan Haarsma.

    Sumpsorte udsigter
    Både han og kollegaen kødkvægsproducent John Pedersen er fortvivlet over de udsigter myndighederne stiller landbruget i Vestjylland i udsigt.
    For perspektivet er hverken miljø eller natur – men sumpsorte, siger landmændene.

    – Det hele forsumper. Vandet vil stige og umuliggøre afvanding af 300-400 hektar landbrugsjord. Det er helt sikkert, siger John Pedersen.

    Han forklarer, at vandmasser fra baglandet hurtigt vil oversvømme landbrugsjorden, bosteder og sommerhusområder ved Sønder Å og Sønder Å afløb.

    – Jorderne vil hverken kunne bære tyngden af afgræsning eller landbrugsmaskiner.

    Knust livsværk.
    Fastholdes kravet om ikke at fortsætte grødskæring i de to vandløb, bliver forløbet som at sætte en prop i en vask.

    – I en radius af seks kilometer har vi blot en højde på 90 centimeter til Ringkøbing Fjord. Og med en højdeforskel til baglandet på 18 meter, vil området aldrig til at kunne aftage alt det vand, siger Jan Haarsma, der står til at miste hele sit eksistensgrundlag og livsværk til en værdi af cirka 30 millioner kroner, hvis vandplanerne gennemføres som på papiret.

    – Til dato er der givet byggetilladelse til at udvide min bedrift, og så smider man den her i nakken på os. Vandplanerne kommer til at knuse folk på landet, fastslår Jan Haarsma.

    Kender smagen
    – Uden grødskæring sker der en voldsom vækst. Sønder Å gror hurtigt til i åkander og tagrør, og vandløbsgrøden vil lukke afløbet. Oveni har vandløbet stort set ingen strøm – eftersom faldet er så lille, siger John Pedersen.

    – I dag står vandet i plovfugerne, så snart kommunen er blot en måned forsinket med grødskæring.

    Mælkeproducent Jan Haarsma må opgive sin bedrift,
    hvis vandplanerne for Sønder Å afløb gennemføres.
    Foto: Anita Corpas

     

    – Så vi har allerede en fornemmelse af, hvor slemt det vil blive, tilføjer Jan Haarsma.

    Også teamchef for natur og miljø i Vestjysk Landboforening udtrykker bekymring for området.

    – Landskabet er meget fladt. En reduceret vandløbsvedligeholdelse kan meget vel få katastrofale følger, siger Tove Urup Madsen.

    Imidlertid er det kommunen, der skal lave beregninger på konsekvensen af de forskellige indsatser, når perioden for høringssvar om seks måneder er slut.

    – De beregninger følger vi tæt. Og vi kan se, at de høringssvar vi lavede forrige gang vandplanerne var i høring, rent faktisk også har en effekt, påpeger Tove Urup Madsen.

    Mød frem til stormøde
    De to landmænd opfordrer derfor deres kolleger til at møde frem til stormøde i Herning, og til at sende høringssvar ind igen.

    – Hvis ikke vi møder frem eller giver lyd, så signalerer vi enighed. Men vi sammentygger ikke, understreger de samstemmende.

    Stormøde om vandplanerne foregår i Landbocenteret, Birk Centerpark i Herning den 26. juni fra kl. 19:00.

  • Slip din vildeste passion løs på bedriften

    Slip din vildeste passion løs på bedriften

    passion-net

    Kongenørderne i Vestjysk; kalveekspert Rikke Engelbrecht, kvægrådgiver Anna-Sofie Kjærsgaard og planterådgiver Lars Møller slipper passionen løs. Foto: Anita Corpas

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Slip din vildeste passion løs på bedriften

    Der er penge i passion, men vestjyderne hænger i bremsen, når det gælder om at vifte med ildsjælen, mener Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    Vanen tro er hun ikke bleg for at provokere erhvervet forud for landsskuet i Herning.

    – Vestjyder er nu engang ikke helt så skarpe i marken som sjællændere, påstår hun, og udfordrer landmændene til at møde kongenørderne i Vestjysk Landboforening til en passioneret nørdsnak.

     

    Af Anita Corpas

    Kan man leve af sin passion?

    Ja, det kan man. Og hos Vestjysk Landboforening er det en kvalitet at være nørd. Jo større des bedre, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    Hun opfordrer landmændene til at slippe deres egne passioner løs og koncentrere sig om lige netop det fagområde, der optager hver enkelt landmand allermest.

    – Der er penge i passion, og et håndværk vil lykkedes, når der er begejstring bag.

    – Det bliver passion, der skal sikre næste generation i landbruget, siger hun.

    Imidlertid hænger vestjyderne noget i bremsen, når det gælder om at vifte med ildsjælen, mener Ida Ringgaard.

    – Vestjyder er nu engang ikke helt så skarpe i marken, som sjællændere. Så der ligger et attraktivt udbytte og venter her, påpeger hun.

    Med på den værste

    Vestjysk Landboforening er efterhånden kendt for gøre noget ud af sit blikfang i hal Q. Forgangne temaer som det vilde vest – tårnhøje mælkekartoner og lort i glasrør har hvert år trukket mange smil og besøgende.

    I år trækker rådgiverne i arbejdstøjet og ligner det, de brænder for, og de besøgende vil opdage et rådgiver-team, der ikke er bange for at vise deres indre passion frem.

    Kvæg og kalvenørder viser bakterier frem, der gror, når hygiejnen ikke er i orden – og plantenørderne kommer på standen med hestebønner, majs, rug og hvede i et vognlæs muldjord og forklarer forskellen på skarpsand, rundsand, klægjord og mild jord.

    – Om du er en nørd på viden om mælk, kalve, planter eller ko-lort, er ikke så vigtigt.

    – Det afgørende er, at du tør vise, hvem du er – og er en knaldskarp rådgiver, for det er, hvad landmændene får brug for, spår Ida Ringgaard, der til landsskuet lufter sine egne blå kansas overall med autentisk slidtage.

  • Vestjysk Lbf. freelancejournalist vinder tv-konkurrence

    Vestjysk Lbf. freelancejournalist vinder tv-konkurrence

    Anita Corpas-net

    Anita Corpas fik overrakt vinderdiplom af formand for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister Gudrun Andreasen (tv.) ved foreningens generalforsamling. Pressefoto: Niels Damsgaard Hansen

    Vestjysk Landboforenings freelancejournalist; Anita Corpas er blevet tildelt Danske Fødevare- & Landbrugsjournalisters diplom, som vinder af årets tv-konkurrence for landbrugsjournalister for sin film om nyfødte kalve.

    Vinder-filmen går videre i den internationale konkurrence og præsenteres på kongres for landbrugsjournalister i Argentina til september.

    Anita Corpas’s video gør på en meget fin måde brug af tv-mediets virkemidler, og der er i videoen en meget engageret fortæller, (Vestjysk Landboforenings kalveekspert; Rikke Englebrecht; red.),som brænder igennem på skærmen.

    Det sidstnævnte hænger sammen med de gode billeder og den meget dygtige klipning, som skaber en fin rytme og en god dynamik i den måde, som budskabet bliver præsenteret på, hedder det blandt andet i foreningens pressemeddelelse for dommerkomiteens begrundelse.

    Anita Corpas har arbejdet for Vestjysk Landboforening gennem de seneste fem år og har udover at håndtere landboforeningens udadvendte pressekommunikation også produceret adskillige landbrugsfilm, herunder fire kortfilm om de mest basale standardprocedurer omkring nyfødte kalve i samarbejde med landboforeningens kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Også tidligere journalist på LandbrugsAvisen Karsten Himmelstrup vandt med sin artikel om Peter Gæmelke, Landbrug & Fødevarers tidligere formand. Artiklen beskriver den tidligere formands tilbagevenden til rollen som aktiv landmand efter i mange år at have bevæget sig på de bonede gulve.
    Karsten Himmelstrups artiklen kan læses på:http://www.agrijournalists.dk/index.php?tid=59

    Anita Corpas’s indslag kan ses på landboforeningens hjemmeside: http://www.vjl.dk/Raadgivning/Kvaeg/kvaegkalvesops.htm

  • Åben staldport på vestjysk succesgård

    Åben staldport på vestjysk succesgård

     

     

    Økologi er økonomi, mener ung dynamisk øko-landmand.

    Familien viser ny stald frem den 7. juni.

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Af Anita Corpas

    34-årige Kim Gohr Nielsen regnes for et naturtalent for landbrug, og han tror på fremtiden.

    Han investerer i sine køer med ny stald og sengebåse med sand, og på to år er det lykkedes ham at hæve køernes ydelse.

    – Man skal ikke spare på komforten til køerne. Ko-komfort betaler sig, fastslår mælkeproducent Kim Gohr Nielsen.

    Kim og hans hustru; Maria Ludvigsen overtog familiegården Troldholmgaard i Velling efter en af områdets mest vellidte og velkendte landmænd; Boi Nielsen.

    Gennem de seneste år har Kim Gohr bygget ny stald, udvidet fra 180 til 300 køer, og malker nu tre gange dagligt.

    Det har betydet, at ydelsen er hævet 1500 kilo per ko, så gennemsnitsydelsen i dag ligger på ca. 10.200 kilo per årsko.

    Den 7. juni holder familien sammen med Vestjysk Landboforening gården åben for interesserede fra land og by.

    Senge er religion

    Forud for byggeriet af den nye stald, var det et ufravigeligt krav for Kim, at den nye stald skulle have sengebåse med sand.

    – Det er religion. Sand giver et kæmpe velfærd, som er meget overset. Sand højner både komforten, sundheden og ydelsen, siger han og pointerer, at han fx kun fire gange inden for det seneste år har måtte behandle for yverbetændelse.

    Han mener, at den udbredte skepsis overfor sand er ubegrundet.

    – De ekstra omkostninger der er ved sandet, får du fire gange hjem på køerne. Det tør jeg godt garantere, siger han.

    Med byggeriet af den nye stald røg også malkerobotterne ud. Ligesom der også kun er et almindeligt gammeldags kædeskrab i gulvet frem for et mere moderne autoskrab.

    – Automatik koster kassen, men det er ikke driftsikkert. Jeg vil have så lidt teknik som muligt. Det giver regelmæssighed og sikkerhed, pointerer Kim Gohr Nielsen.

    Selvkørende

    Kim Gohrs blandet sit eget foder og efter sine egne forskrifter. Efter for mange års dårligt udbytte, er han nu stoppet med produktion af majs og har som noget nyt netop sået 10 hektar med roer.

    – Roer giver mange foderenheder og har et ensartet energi-niveau i modsætning til græs, forklarer Kim Gohr. Han er meget opmærksom på regelmæssighed i foder til køerne.

    Det betyder blandt andet, at goldkøerne om morgen får samme ration som ydende køer, men får også adgang til stråfoder som halm ad libitum hele dagen.

    – Køerne skal helst fodres så ens som muligt og helst holde maven i gang, så de ikke får store skift, når de kommer over i malkestalden han.

    I det hele taget er Kim Gohr Nielsen meget økonomisk orienteret.

    – For mig er økologi udelukkende et spørgsmål om økonomi. Og vi landmænd skal i det hele taget tænke langt mere økonomi om vores erhverv som var det enhver anden virksomhed, fastslår han.

    Derfor er gårdens høje succesrate og lave dødelighed blandt andet et spørgsmål om systemer.

    – Derfor har jeg også faste folk til faste opgaver. Det giver ensartede arbejdstider og fastlagte arbejdsområder. Ingen er i tvivl. Det giver sikkerhed, fastslår han.

  • Overvældet landboformand tog imod 150 gæster

    Overvældet landboformand tog imod 150 gæster

    fmd-50-net

    Mange taler trak smilet frem hos landboformand og 50 års fødselar; Søren Christensen, her flankeret af sin familie med sin hustru Hanne til højre i billedet. Foto: Anita Corpas

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Vestjysk Landboforening holdt torsdag op mod Bededag reception for deres landboformand i anledning af hans 50 års fødselsdag.

    Og det var en ganske overvældet Søren Christensen, der tog imod godt 150 honoratiores, landmandskolleger og repræsentanter fra store dele af landbrugserhvervet.

    Af Anita Corpas

    Venstrepolitiker Ole Kamp var som vanlig lun i sin omtale af samarbejdet med det vestjysk landbrug og havde også en varm hilsen med fra Ringkøbing-Skjerns borgermester Iver Enevoldsen. Mens den yngre partiløve Esben Lunde Larsen fandt det på sin plads at medbringe ”Håndbog for halvgamle mænd”.

    Formandskolleger fra landboforeningerne Midtvest, Christian Gade og Bjarne Larsen fra Jysk Landbrug, holdt begge underholdende taler. Sidstnævnte er desuden uddannet landmand sammen med Søren Christensen og berettede om Søren Christensens fumleri med at lægge en P-billet med fronten nedad i bilruden. Det resulterede så i en P-bøde i København trods afgift var betalt.

    Imidlertid trak direktøren for Vestjysk Landboforening, Jens Møller Nielsen det bredeste smil frem hos fødselaren, da han i sin tale understregede, at formandskabets store utålmodighed i landbosagerne i dette særlige tilfælde er at regne for at være en dyd.

  • Livet er skrøbeligt og skal leves her og nu

    Livet er skrøbeligt og skal leves her og nu

    S¿ren Christensen 50 Œr

    Formand for Vestjysk landboforening, Søren Christensen er en mand af nuet.
    På fredag fylder han 50 år. Foto: Anita Corpas

    PRESSEINTERVIEW med formand for VESTJYSK LANDBOFORENING

     

    Af Anita Corpas

    På fredag fylder en af landbrugets karismatiske formænd 50 år.
    Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening er kendt for sine landbopolitiske holdninger, for at udtrykke dem bramfrit over hele landet og for at ville dialogens vej til løsninger.

    Folk tæt på landboformanden afslører ligeledes, at nok er han til at stole på, men han er bestemt ikke til at løbe om hjørner med.

    Men især er Søren Christensen en mand af nuet. En kræftsygdom for 20 år siden gjorde ham meget bevidst om at leve her og nu.

    – Det er vigtigt ikke at tage noget for givet. Livet er skrøbeligt, så jeg lever i nuet og laver det, jeg synes er sjovt, siger Søren Christensen.

    Det ligger derfor også den vestjyske landboformand nært at springe ud i initiativer, som andre måske ryster på hovedet af. Som fx at sælge kvalitets kød over nettet.
    Sammen med tre landmandskolleger leverer han kød til Slagter Sørensen i Videbæk, der udskærer og sælger kød via internettet til hele landet.
    På to år er fødevarekonceptet Økokød fra Skjern Enge blevet en stadig voksende succes.

    Ældste søn overtog gården
    Søren Christensen er ældst af tre brødre og syvende generation på familiegården Aanumgård ved Skjern.
    Han er uddannet driftsleder, og rejste efter endt landbrugsskole som backpacker i Australien. Han udfyldte forskellige fodermesterjobs i det syd-vestlige Jylland frem til, at han overtog familiegården i 1993.

    Eftersom gården ligger op ad det meget restriktive Skjern Enge, måtte familien overveje fremtidens produktion på stedet.

    – Det var den største beslutning, vi nogensinde har truffet, da vi i 2004 valgte at sætte malkekøerne ud for i stedet at etablere kødkvægsproduktion, siger Søren Christensen, der i 1986 traf sin kone; Hanne på håndboldbanerne i Skjern.

    Typisk for Søren Christensens lune humor, fortæller han tørt, at det ikke umiddelbart var fruens kønne udseende eller store vid, der i første omgang tiltrak hans opmærksomhed. Men i stedet det faktum, at hun er venstrehåndet.

    Det er han nemlig også selv, og en sportskyndig vil vide, at venstrehåndede er den helt ideelle højre back.

    Kyndige indenfor hovedregning har formentlig også allerede nu regnet ud, at parret også fejrer sølvbryllup i år. Det bliver til sommer.

    Parret har børnene Line på 21, Lars på 19 og Mathias på 15 år, foruden en stor omgangskreds, der tæller over 30 år gamle venskaber blandt studiekammerater, håndboldspillere og arbejdskolleger.

    Respekt for accept
    Søren Christensen er en vennernes ven, men ikke en mand med mange ord på følelser. Det halvrunde århundrede sætter derfor heller ikke så mange tanker i gang.

    Til gengæld udtrykker han dyb respekt for, at hans Hanne accepterer, at han bruger så meget tid på sit erhverv.

    – Jeg føler jo ikke selv, at landbruget er et arbejde. Jeg har en tilværelse, jeg er glad for – og det ændrer alder ikke på. Jeg synes, det er guld at få arbejde og fritid til at hænge sammen, siger Søren Christensen, der i fritiden nyder naturen og at gå på jagt.

    Søren Christensen har været landbo-politisk involveret siden 1998.

    Dels som bestyrelsesmedlem i det daværende Skjern-Tarm Egnens Landboforening, som medlem af Kvægudvalget, medlem af bestyrelsen for Vestjysk Landboforening, hvoraf han er formand på femte år dels nu også som medlem af vand- og naturudvalget i primærbestyrelsen for Landbrug & Fødevarer.

    Vestjysk Landboforening fejrer torsdag den 25. april fra kl.13:00-16:00 Søren Christensen’s 50 år med reception i Skjern Kulturhus.

    Alle er velkommen.

     

  • NNF-boss og landbrug går sammen om at stoppe eksport af arbejdspladser til Tyskland.

    NNF-boss og landbrug går sammen om at stoppe eksport af arbejdspladser til Tyskland.

    Dansk landmænd sender hvert år 10 millioner smågrise til Tyskland for at blive fedet op. 

    Det svarer til, at Danmark potentielt mister 10.000 arbejdspladser i landbrug og følgeerhverv.

    Nu går fødevareforbundet NNF og Landbrug & Fødevarer sammen om at standse for eksporten af de mange svin og tabet af arbejdspladser.

     

    PRESSE tekst og foto FOR LANDBOFORENINGERNE MIDTVEST

    lille eksportgris-net

    Af Anita Corpas

    Landboforeningerne MidtVest får besøg af topboss i slagteriarbejdernes fagforening NNF; Ole Wehlast og Asger Krogsgaard, næstformand i landmændenes brancheorganisation Landbrug og Fødevarer i Landbrugscenter Birk i Herning på fredag.

    Fagforeningens topboss vil mødes med områdets landboformænd og afdelingsformænd i NNF for at styrke den lokale dimension og vække det lokalpolitiske erhvervsliv.

    – Det er i Midtjylland de mange produktionsarbejdspladser er, og det er vigtigt at opretholde disse arbejdspladser, hvis vi vil bevare vores velfærd, siger Steen Hartmann Nielsen, afdelingsformand NNF Midt Vestjylland.

    Også formand for landboforeningerne MidtVest er enig.

    – Landbruget og slagteriarbejderne har en fælles interesse i at knytte lokale bånd.

    – Det er vigtigt med et stærkt landbrug. Men mindst lige så vigtigt, at der er dygtige medarbejdere på virksomhederne, der kan aftage landbrugets produktion, siger Kristian Gade.

    Behold grisen hjemme
    De to organisationer vil have omgivelserne til at forstå, hvor vigtigt det er at beholde den danske produktion i landet.

    Imidlertid har tyskerne konkurrencefordele, som de danske slagtesvinsproducenter ikke kan hamle op med.

    Det drejer sig især om favorable tyske momsregler på produktion af fødevare, attraktive afregningspriser på solenergi og biogas.

    – Samlet giver det de tyske procenter en fordel på 27 kroner per slagtesvin, siger Kristian Gade.

    Han forklarer, at organisationerne derfor foreslår en række politiske tiltag, der skal mindske den tyske konkurrencefordel.

    Heriblandt skal kødkontrollen effektiviseres og moderniseres, samt reduktion af konkurrenceforvridende afgifter, transportafgifter og jordskatter. Endelig skal der skabes økonomisk råderum til, at der kan investeres i nye miljøvenlige stipladser for at få tilstrækkelig kapacitet til opfede slagtesvin herhjemme.

    – Cirka en million svin svarer potentielt til 1000 arbejdspladser i landbrug og følgeerhverv. Har vi råd til at blive ved at sende dem ud af landet, spør Kristian Gade.

  • Erfaren finansmand og chef for økonomi i Vestjysk Landboforening fylder 60 år

    Erfaren finansmand og chef for økonomi i Vestjysk Landboforening fylder 60 år

    Han er typisk revisor med fokus på fakta, styr på systemer og talent for tal. Men ikke mange, der har været i privat selskab med Johs. Enevoldsen er i tvivl om, at der bag det ulastelige tweedsæt gemmer sig både en dansemus og en spøgefugl.

    26. marts fylder den erfarne finansmand og revisor 60 år. Johs. Enevoldsen er chef for økonomiafdelingen i Vestjysk Landboforening nu på syvende år.

    Et job han ellers forsvor med korset tegn.

     Af Anita Corpas
    johs-netJohs. Enevoldsen er vokset op i arbejderhjem i Lem i Vestjylland og er den ældste ud af en søskendeflok på fire.Egentlig havde han elevplads som automekaniker men valgte alligevel at fortsætte på skolebænken.

    Johs. Enevoldsen fylder 60 år den 26. marts. Foto: Anita Corpas

    Efter endt handelseksamen i økonomi og en tid som revisorelev købte han sig blot 23 år gammel ind i en revisorvirksomhed i Vildbjerg og arbejdede her som partner og registreret revisor i 20 år.

    – Kort før min 40 års fødselsdag, vidste jeg bare, at jeg skulle prøve noget andet, fortæller Johs. Enevoldsen.

    Og nu ville han prøve alle sine egne anbefalinger og ledelsesteorier til andre af på sig selv.

     Halmfyr og stålskorstene

    Men at det blev halmfyr og stålskorstene havde han dog ikke lige set komme.

    Og netop denne evne til at skifte mellem den tørre retvisende revisor og mere festlige slagfærdig sælger er et persontypisk træk, fortæller kolleger omkring Johs. Enevoldsen.

    – Skelhøje Maskinfabrik var til salg, og jeg var sikker på, at jeg med dygtige folk kunne drive den virksomhed, siger Johs. Enevoldsen.

    Det lykkedes så godt, at han solgte den videre til Passat pillefyr fem år senere. Selv fortsatte han som adm. direktør.

    Sagde op

    Men eftersom hovedsædet blev flyttet 125 kilometer væk fra bopælen, skiftede han til en stilling som financial manager hos Tymphany Denmark i Videbæk.

    Imidlertid passede den topstyrede ledelsesform på den amerikanskejede højtalerfabrik ikke Johs.

    Han sagde op og fik umiddelbart herefter tilbud to jobmuligheder som økonomidirektør.

    Inden han nåede at træffe en beslutning blev et job hos Vestjysk Landboforening også en mulighed.

    – Men hvad skulle jeg dog lave i en landboforening? Jeg kunne slet ikke forestille mig et job her, siger Johs og tegner med glimt i øjet korsets tegn i luften.

    Johs. Enevoldsen er gift med Marian, som han konsekvent omtaler som sin bedre halvdel. Parret bor på en skovejendom ved Torsted med 12 hektar skov og har sammen to voksne sønner.

    Det er også Marian, der får lavet en fordel- og ulempe-liste.

    – Bagefter var valget nemt. Jeg har et helt fantastisk job i Vestjysk og har aldrig fortrudt et sekund, fastslår Johs Enevoldsen.

    Efter en menneskealder som direktør for det hele i forskellige maskinvirksomheder er det tilsyneladende ikke lageret af store receptioner og rødvinsflasker, der trækker.

    Solferie frem for vin

    Så på dagen er Johs. på Gran Canaria sammen med sin bedre halvdel, hvor de også fejrer, at Marian fylder 60 år – dagen efter Johs.

    Men mens Marian har valgt at gå på efterløn fra sit job i banken, vælger Johs. selv den blide afvænning og går på nedsat arbejdstid – en firedages arbejdsuge til sommer.

    Han skal have tid til at vænne sig til muligheden for at leve drømmen ud om at se mere af verdenen, og for som han siger;

    – Vi er minded for at rejse, og har du set noget af verdenen, så har du altid noget at snakke om…

  • Mere moderne politik kan skabe vækst i landbruget

    Mere moderne politik kan skabe vækst i landbruget

    vl-net2

    Formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen efterlyste i sin beretning en mere moderne politik for landbruget. Fotos: Anita Corpas

    Generalforsamling i Vestjysk Landboforening

    De politiske barrierer forhindrer vækst i landbrugene, sagde formand for Vestjysk landboforening i sin beretning.

    Søren Christensen blev genvalgt for femte år i træk.

     

    Af Anita Corpas

    Selvom miljøgodkendelser, bureaukrati, randzoner og den udeblevne snestorm havde plads i formandens beretning, blev årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening mild som en forårsdag.

    En let brise blev sendt i retning af Ringkøbing-Skjern Kommune med tak for et godt samarbejde, og formanden roste også indsatsen hos landbrugets brancheorganisation på Axelborg.

    sc-net– Jeg synes, vi har et godt hold i Landbrug og Fødevarer med Martin Merrild som formand og Søren Gade som direktør, sagde Søren Christensen.

    Problemer med grødskæring og at komme af med vandet fyldte en del på generalforsamlingen. Både i beretning og i den efterfølgende debat.

    – Man er ikke for gode til at holde vandløbene her i kommunen.

    – Men det har stor betydning for fødevareproduktionen, at vi kan komme af med vandet, og alle vandløb skal efterses inden de ny vandplaner træder i kraft, sagde Søren Christensen og forklarede, at der i dag er dræn på cirka halvdelen af landbrugsarealerne.

    Formand for kommunens miljø og teknikudvalg; Ole Kamp slog dog helt fast, at alle vandløb bliver set efter. ole kamp

    – Hvert vandløb har et regulativ, de skal afholdes. Hvis der er problemer, kommer vi ud og graver det op, sagde Ole Kamp og understregede, at vandløb ikke kun er til afledning.

    Han glædede sig især over laksen er tilbage i flere vandløb.

    Imidlertid fik de folkevalgte politikere vanen tro adskillige prik med høtyven, eftersom det er de politiske barrierer, der forhindrer vækst i landbrugene, mener formanden.

    – Ønsket om generelle restriktioner frem for en målrettet indsats skaber et tungt bureaukrati frem for et godt samarbejde, sagde Søren Christensen og pointerede, at der bør tilstræbes en mere moderne miljøregulering med fokus på udledning frem for produktion.

    – Vi skal have regler for, hvad landbruget må udlede, frem for hvor meget det må producere, sagde Søren Christensen.

    Han forklarede, at der fx i krav om antal af dyr ikke tages hensyn til, at landmanden reducerer miljøbelastningen per husdyr med ny teknologi.

    Randzoner og vandplaner er andre eksempler på uhensigtsmæssig generel regulering, hvor der kunne opnås større genvist med målrettede tiltag, tilføjede Søren Christensen og slog fast;

    – Kære politikere, hvis I vil have vækst, så er vi klar til at hjælpe, men det kræver, at vi ikke er begrænsede af restriktioner.

    esben lundeOg landmændenes frustrationer bliver hørt, forsikrede lokal venstremand og folketingspolitiker Esben Lunde Larsen.

    Han har overtaget det mangeårige hverv fra Jens Kirk, om at forsvare de politiske handlinger på generalforsamlingen.

    – Jeg havde aldrig troet, at vandplanerne blev kendt ugyldige.

    – Der gik et sus gennem ministeriet, om at man ikke kan gøre, som man vil, berettede Esben Lunde Larsen.

    Regnskab godkendtjensmoller-net

    Forsamlingen godkendte enstemmigt foreningens regnskab med blankt påtegning og fremlagt af direktør Jens Møller Nielsen.

    Det samlede resultat viste indtægter for 53.832.000 og udgifter for 53.671.000 med et samlet overskud på 372.000 kroner.

    Jens Møller Nielsen pegede på, at foreningen for indeværende år har sendt 1,2 millioner kroner retur til medlemmerne, og at der i budget for 2013 desuden er kalkuleret med uændrede priser for tredje år i steg.

     

    Fra generalforsamlingen i Vestjysk Landboforening blev følgende valg foretaget.

    sc1-netFormandsvalget:

    gdr. Søren Christensen blev genvalgt som formand

    Genvalgt til bestyrelsen for en treårig periode:

    gdr. Niels Kristian Poulsen, No

    gdr. Hans Chr. Tylvad, Hanning

    Genvalgt til Rådgivningsforum for en toårig periode:

    gdr. Torben Sønderby

    gdr. Chr. Aarup

    gdr. Henrik Kjær

    gdr. Poul Børge Jensen

  • Vestjysk landboformand: Billige øl vigtigere end at redde jobs på landet

    Vestjysk landboformand: Billige øl vigtigere end at redde jobs på landet

    soren-net

    Politikerne bør lægge samme energi i at bevare arbejdspladser på landet – som i byen, siger formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen.
    Foto: Anita Corpas.

    Lavere afgifter på øl skal redde arbejdspladser i byen. Men det ville være ønskeligt, hvis de folkevalgte lagde samme energi i at redde samme antal jobs i landbruget, mener vestjysk landboformand og opfordrer;

    – Ophæv kravet om randzoner og skaf straks 1400 arbejdspladser på landet.

     

    Af Anita Corpas

    Da regeringen gennemtvang loven om randzoner, mistede landbruget 1400 arbejdspladser.

    Og nu hvor vandplanen er blev kendt ugyldig i retten, så skylder politikerne at lægge mere energi i at genfinde de tabte jobs i landbruget, mener formand for Vestjysk Landboforening.

    – Det er helt fint at sænke afgifterne på sodavand og øl for at holde de indkøbsglade grænsehandlere hjemme i brugsen og dermed sikre arbejdspladser i detailledet.

    – Men det ville dog have været ønskeligt, om politikerne var lige så ihærdige i deres bestræbelser for at sikre arbejdspladserne på landet, siger han og peger på, at der ligger minimum 1400 mistede arbejdspladser i kravet om 50.000 hektar randzoner.

    – Ingen ved, hvad de skal stille op med de randzoner, de ligger bare og venter.

    – Denne uvidenhed og stilstand omkring jord, der ikke må dyrkes koster hver bedrift cirka fire-fem jobs per 175 hektar, der ligger låst i uvished og udyrket, siger Søren Christensen.

    Han er meget skuffet over, at partiet Venstre ikke er gået mere foran i kampen for landbruget.

    – Dansk Landbrug skaber produktion til eksport, og vi skaber arbejdspladser og vækst i nogle af de mest tyndt befolkede områder i landet.

    – Hvordan kan det være politisk ansvarligt at sikre 1400 arbejdspladser i byen uden at lægge samme energi i at finde tiltag, der sikre samme antal arbejdspladser på landet, pointerer Søren Christensen.

Multidimensionel formidler