Politikerne bør lægge samme energi i at bevare arbejdspladser på landet – som i byen, siger formand for Vestjysk Landboforening; Søren Christensen.
Foto: Anita Corpas.
Lavere afgifter på øl skal redde arbejdspladser i byen. Men det ville være ønskeligt, hvis de folkevalgte lagde samme energi i at redde samme antal jobs i landbruget, mener vestjysk landboformand og opfordrer;
– Ophæv kravet om randzoner og skaf straks 1400 arbejdspladser på landet.
Af Anita Corpas
Da regeringen gennemtvang loven om randzoner, mistede landbruget 1400 arbejdspladser.
Og nu hvor vandplanen er blev kendt ugyldig i retten, så skylder politikerne at lægge mere energi i at genfinde de tabte jobs i landbruget, mener formand for Vestjysk Landboforening.
– Det er helt fint at sænke afgifterne på sodavand og øl for at holde de indkøbsglade grænsehandlere hjemme i brugsen og dermed sikre arbejdspladser i detailledet.
– Men det ville dog have været ønskeligt, om politikerne var lige så ihærdige i deres bestræbelser for at sikre arbejdspladserne på landet, siger han og peger på, at der ligger minimum 1400 mistede arbejdspladser i kravet om 50.000 hektar randzoner.
– Ingen ved, hvad de skal stille op med de randzoner, de ligger bare og venter.
– Denne uvidenhed og stilstand omkring jord, der ikke må dyrkes koster hver bedrift cirka fire-fem jobs per 175 hektar, der ligger låst i uvished og udyrket, siger Søren Christensen.
Han er meget skuffet over, at partiet Venstre ikke er gået mere foran i kampen for landbruget.
– Dansk Landbrug skaber produktion til eksport, og vi skaber arbejdspladser og vækst i nogle af de mest tyndt befolkede områder i landet.
– Hvordan kan det være politisk ansvarligt at sikre 1400 arbejdspladser i byen uden at lægge samme energi i at finde tiltag, der sikre samme antal arbejdspladser på landet, pointerer Søren Christensen.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.