Royalt stormøde på vestjysk succes-bedrift


royalt-net

Den amerikanske kalvedronning, Sheila McGuick så et eksempel på en økologisk bedrift under sit ophold i Danmark.
© Foto: Anita Corpas.

En af Vestjysk Landboforenings mest succesfulde økologiske kvægbedrifter var onsdag mødested for storinvasion af kalvedronninger.

Danmarks kalvedronning og kalveekspert Rikke Engelbrecht mødte sit amerikanske forbillede, sin mentor og store inspiration professor Sheila McGuirk fra Wisconsin.

– Dét der er smukke kvier, sagde Sheila McGuirk til landmand Kalle Nielsen.

 

Af Anita Corpas

En af Vestjysk Landboforenings mest succesfulde økologiske kvægbedrifter var onsdag mødested for storinvasion af kalvedronninger.

Den amerikanske universitetsprofessor og kalveekspert Sheila McGuirk fra Wisconsin var specielt inviteret af den danske afdeling af det globale medicinalfirma MSD–Animal Health.

I den forbindelse genså Rikke Engelbrecht sin mentor og store inspiration fra ophold i USA hos landmand Kalle Nielsen i Torsted.

Og det er sjældent, at kalveekspert Rikke Engelbrecht er lidt fra koncepterne, men Sheila McGuirk havde kun smukke ord til overs for Kalle Nielsen kvier og kalve.

– Det-der er smukke kvier, sagde hun til Kalle Nielsen, men Sheila McGuirk havde også gode råd til forbedringer omkring hygiejnen omkring kalvene på bedriften.

Bedst at forebygge

Sheila McGuirk var i Danmark for at holde foredrag for en række forud inviterede dyrlæger og landmænd til dyrlægefaglig dag i branchen med fokus på ungdyr.

– Alle undersøgelser viser, at raske dyr giver bedst på bundlinjen.

– Derfor mener vi også, det er bedst at forebygge eventuelle sygdomme, sagde Katja Mikkelsen, teknisk chef i MSD om initiativet.

MSD regnes blandt verdens førende leverandører af forebyggende vacciner mod lungesygdomme og diarre.

Sheila McGuirk har i mere end 30 år arbejdet med at reducere sygdomme og dødelighed i malkekvægbesætninger.

Hun modtog sidste år prisen ”Dairy Industry Person of the Year” ved den internationale teknologimesse; World Dairy Expo for sit mangeårige bidrag til malkekvægindustrien.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.