Økologi er økonomi, mener ung dynamisk øko-landmand.

Familien viser ny stald frem den 7. juni.

PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

Af Anita Corpas

34-årige Kim Gohr Nielsen regnes for et naturtalent for landbrug, og han tror på fremtiden.

Han investerer i sine køer med ny stald og sengebåse med sand, og på to år er det lykkedes ham at hæve køernes ydelse.

– Man skal ikke spare på komforten til køerne. Ko-komfort betaler sig, fastslår mælkeproducent Kim Gohr Nielsen.

Kim og hans hustru; Maria Ludvigsen overtog familiegården Troldholmgaard i Velling efter en af områdets mest vellidte og velkendte landmænd; Boi Nielsen.

Gennem de seneste år har Kim Gohr bygget ny stald, udvidet fra 180 til 300 køer, og malker nu tre gange dagligt.

Det har betydet, at ydelsen er hævet 1500 kilo per ko, så gennemsnitsydelsen i dag ligger på ca. 10.200 kilo per årsko.

Den 7. juni holder familien sammen med Vestjysk Landboforening gården åben for interesserede fra land og by.

Senge er religion

Forud for byggeriet af den nye stald, var det et ufravigeligt krav for Kim, at den nye stald skulle have sengebåse med sand.

– Det er religion. Sand giver et kæmpe velfærd, som er meget overset. Sand højner både komforten, sundheden og ydelsen, siger han og pointerer, at han fx kun fire gange inden for det seneste år har måtte behandle for yverbetændelse.

Han mener, at den udbredte skepsis overfor sand er ubegrundet.

– De ekstra omkostninger der er ved sandet, får du fire gange hjem på køerne. Det tør jeg godt garantere, siger han.

Med byggeriet af den nye stald røg også malkerobotterne ud. Ligesom der også kun er et almindeligt gammeldags kædeskrab i gulvet frem for et mere moderne autoskrab.

– Automatik koster kassen, men det er ikke driftsikkert. Jeg vil have så lidt teknik som muligt. Det giver regelmæssighed og sikkerhed, pointerer Kim Gohr Nielsen.

Selvkørende

Kim Gohrs blandet sit eget foder og efter sine egne forskrifter. Efter for mange års dårligt udbytte, er han nu stoppet med produktion af majs og har som noget nyt netop sået 10 hektar med roer.

– Roer giver mange foderenheder og har et ensartet energi-niveau i modsætning til græs, forklarer Kim Gohr. Han er meget opmærksom på regelmæssighed i foder til køerne.

Det betyder blandt andet, at goldkøerne om morgen får samme ration som ydende køer, men får også adgang til stråfoder som halm ad libitum hele dagen.

– Køerne skal helst fodres så ens som muligt og helst holde maven i gang, så de ikke får store skift, når de kommer over i malkestalden han.

I det hele taget er Kim Gohr Nielsen meget økonomisk orienteret.

– For mig er økologi udelukkende et spørgsmål om økonomi. Og vi landmænd skal i det hele taget tænke langt mere økonomi om vores erhverv som var det enhver anden virksomhed, fastslår han.

Derfor er gårdens høje succesrate og lave dødelighed blandt andet et spørgsmål om systemer.

– Derfor har jeg også faste folk til faste opgaver. Det giver ensartede arbejdstider og fastlagte arbejdsområder. Ingen er i tvivl. Det giver sikkerhed, fastslår han.

Åben staldport på vestjysk succesgård