I lidt over en time bevægede racerkører Jason Watt deltagerne ved årets Faglige dag i Vestjysk Landboforening med både sin tragiske historie, store humor og enorme vilje.
© Fotos: Anita Corpas.

FAGLIG DAG: Vestjysk genistreg, kaldte racerkøreren Jason Watt landboforeningens initiativ med at netop at invitere ham til årets Faglig Dag i landbruget.

– Nu har I hørt på hvor elendigt det er hele dagen – men så har man inviteret én, der har det værre end jer, lød den selvironiske intro fra Jason Watt.

Af Anita Corpas

FAGLIG DAG: Hvis der er nogen der ved, hvad det vil sige, at rasle ned fra stjernerne, så må det være racerkøreren Jason Watt.

Efter otte år på toppen af den mest eftertragtede og fornemmeste internationale motorsport, der findes. Som formel 1 racerkører, i et job, der kun bestrides af 24 i verden og udføres i nogle af de fedeste, hurtigste og mest attraktive sportsvogne som Ferrari, Lotus og Mercedes, lagde champagnebruset sig brat i 1999, da han mister sin førlighed i en tragisk mortorcykelulykke og bliver 80 procent invalid.

– Det eneste, jeg tænkte på, var, at mit liv var forbi. Jeg ville ikke leve længere, fortalte Jason Watt.

Forinden havde han dog indtaget scenen i Videbæk Idræts- og Fritidscenter med stor selvironi.

– Det er en genistreg af Vestjysk Landboforening at invitere mig, sagde Jason Watt med et lunt glimt i øjet.

– Nu har I hørt på hvor elendigt det er hele dagen – men så har man inviteret én, der har det værre end jer, sagde Jason Watt og salen lo med.

I lidt over en time bevægede han deltagerne ved årets Faglige dag i Vestjysk Landboforening med både sin tragiske historie, store humor og enorme vilje.

For på trods af alle ods overlevede Jason Watt sine mange kvæstelser og kæmpede sig tilbage sig i dansk motorsports superliga, og han vinder danmarksmesterskabet i ”Danish Touringcar Championship” (DTC) i en specialmonteret håndbetjent racerbil.

– En gang imellem må man hanke op i sig selv, sagde Jason Watt, der som den eneste person med handicap i verden har vundet et nationalt mesterskab.

Et budskab, der vel nok er værd at huske på i et presset erhverv som dansk landbrug.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Kvægmor var ikke udelt begejstret for mælkeproducenternes resultater i det forgangne år. I har evnerne og viljen. Udnyt jeres potentiale, opfordrede Ida Ringgaard, chef for produktion.
© Foto: Anita Corpas

FAGLIG DAG: ”Det er skræmmende, at økologerne er ved at overhale de konventionelle landmænd. Nogen har sovet i timen og ikke udvist rettidigt omhu”. Chef for produktion i Vestjysk landboforening, Ida Ringgaard var ikke udelt begejstret for mange mælkeproducenters resultater i det forgangne år.

Af Anita Corpas

FAGLIG DAG: Med det forbehold, at der var enorm stor spredning i resultaterne blandt de cirka fifty-fifty antal robotbesætninger og traditionelle malkestalde – samt en enkelt bindestald, så var Ida Ringgaard, chef for produktion ikke udelt begejstrede for de konventionelle kvægbrugers resultater i det forgange år.

– Der er ingen sammenhæng i at tage flere køer ind – når man samtidigt reducerer i grovforderarealet, tordnede Ida Ringgaard.

– Nogen har sovet i timen og ikke udvist rettidigt omhu, fastslog hun.

Ingen flødebolletale

Ida Ringgaard er som ekspert og chefrådgiver kendt for at sige sin uforbeholdne mening, og de fremmødte mælkeproducenter til Faglig Dag i Vestjysk havde da næppe heller regnet med en flødebolletale.

Hun skød skarpt på det lille majudbytte, de høje omkostninger og at nogen har dyrket noget, de ikke skulle have dyrket.

Hun undrede sig desuden noget over, at kvægbrugerne tog flere køer ind, når der ikke var foderudbytte nok.

Imidlertid var de lidt flere kilo mælk på bundlinjen slet ikke tilstrækkeligt imponerende, eftersom robotter hos de konventionelle landmand malker færre kilo mælk end hos økologerne per dag.

– Ydelsen er nu kun 200 kilo – i modsætning til normalt 400 kilo højere end hos økologerne.

– Det, synes jeg, er skræmmende… tænk, at økologerne er ved at overholde de konventionelle landmænd.

– Det betyder, at der er bundet penge i teknik, de slet ikke bliver brugt og her ligger altså et kæmpe ubrugt potentiale, fastslog Ida Ringgaard og summerede, at gælden generelt var højere, investeringerne større – men at pengene var brugt på huse og isenkram – ikke på køb af eftertragtet jord.

Drop angsten

Ida Ringgaard opfordrede til at droppe en eventuel angst for bankrådgivere og betragte pengeinstituttet som en samarbejdspartner.

– Find ud af hvad bedriften kan bære. Inddrag kreditgiver. Vis hvad I kan.

– Faktisk hører jeg meget om mange landmænds fantasier – men nej, der findes ingen nemme løsninger, I vinder ingen penge og ingen redder jer.

– Glem det. Sæt realistiske mål. Kik ud af forruden og fremad. Hold op med at glo ud af sideruden, for at se hvad naboen gør.

– I er dygtige, I har både viljen og evnerne. Udnyt jeres potentiale, opfordrede Ida Ringgaard.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Et sjældent smil på Carl Ingemann Slyk, leder af driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening, da han leverede de lyse udsigter til svinefolket.
© Foto: Anita Corpas

FAGLIG DAG: – I går en gunstig og lys fremtid i møde. Det er dejlig…det er super, sagde Slyk, leder af driftsøkonomi i vestjysk Landboforening. Normalt ikke en mand med vilde sprogblomster, og han manede da også straks til forsigtighed. – Brug det til at få en få en bedre nattesøvn og et bedre beredskab – ikke til at optimere, rådede han.

Af Anita Corpas

FAGLIG DAG: Med et driftsresultat på lidt over en million kroner før skat for soproducenter og lidt mere for slagtesvinsproducenter var leder af driftsøkonomi i Vestjysk Landboforening; Carl Ingemann Slyk usædvanlig positiv i sine forudsigelser for det kommende år.

– I går en gunstig og lys fremtid i møde. Det er dejligt…det er super, lød det tørt fra Slyk, som straks slukkede svineproducenternes eventuelle udvidelsesplaner.

– Brug det til at få en bedre nattesøvn, få et bedre beredskab og til at tænke strategisk, pointerede Carl Ingemann Slyk og fortsatte;

– Jeg ved, at I konstant tænker på at optimere, mens mange ikke tænker på at begrænse risici.

De gunstige udsigter til svinefolket skyldes blandt andet, at opskrivning i det forgangne år er blevet til likviditet, og at der udsigt til en uændret lav rente.

Hos slagtesvinsproducenterne er der produceret flere svin, foretaget flere investeringer, og selvom gælden er lidt højere, har slagtesvinsproducenterne også erhvervet mere jord.

Samlet er der generelt kommet en bedre likviditet og større handlefrihed i svinebranchen.

– Når det går godt, kan vi komme til at slappe af.

– Men det er nødvendig løbende at vurdere risici. I skal hele tiden holde skarp fokus på markedet, afsætningen, indkøbene, renten, valutaen og produktionen, rådede Carl Ingemann Slyk.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Hestebønnen er et attraktivt alternativ til importeret soya, mener planteavlsrådgiver Karsten Simonsen.
© Foto: Anita Corpas

FAGLIG DAG: Hestebønnen er ikke så vanskelig som rygtet vil vide. Dyrket på egnede arealer, giver den det mest stabile høstudbytte ud af de mest anvendte bælgsædsarter, sagde planteavlsrådgiver Karsten Simonsen. Han anbefaler helt klart økologer at overveje hestebønnen for dens kvalitative protein, høje selvforsyningsggrad – og som perfekt alternativ for den økologisk usikre importerede soya

Af Anita Corpas

FAGLIG DAG: Hestebønnen har haft et for kedeligt ry om at være vanskelig, mener planteavlsrådgiver Karsten Simonsen.

– Hestebønne har fået det prædikat, at der er stor spredning i udbyttet, men hvis udbyttet er lavere, skyldes det, at den har manglet vand, pointerede Karsten Simonsen i sit indlæg på Faglig Dag i Videbæk.

Han slår et slag for bønne til økologer, der har brug for en kraftig afgrøde med gode proteiner, og fordi bedriften kan blive mere selvforsynende.

Og i særdeleshed som alternativ til den importerede soja, der både er vanskelig at skaffe, og hvor der kan sås tvivl om, hvorvidt den er økologisk og uden genmodificerede stoffer, hvilket ikke er tilladt for økologer i Danmark at anvende.

Så har man en lerjord med god vanding eller vandet sandjord, så har man de helt optimale vækstvilkår for hestebønne.

– Og så skal økologer helt klar overveje hestebønnen frem for andre bælgsædsarter som lupin og markært, fastslog Karsten Simonsen.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

Jeg kan være i tvivl om, vi har råd til at tjene de penge – for satellitnavigation er stadig for dyrt, sagde Flemming Hedegaard, chef for Bygge & teknik.
© Foto: Anita Corpas

FAGLIG DAG: Det bliver stadig mere eftertragtet med satellitstyret GPS navigation i marken. Imidlertid er prisen noget for dyr, før end det kan betale sig, sagde chef for Bygge & Teknik Flemming Hedegaard ved årets faglige dag i Vestjysk Landboforening.

Af Anita Corpas

FAGLIG DAG: Satellitstyret GPS navigation bliver i første omgang et fænomen for græsfolket/kvægbrugerne.

Prisen er stadig for høj og maskinerne for uens til at det kan betale sig for planteavlerne lige nu, pointerede Flemming Hedegaard, chef for Bygge & Teknik.

– Der er en masse viden om, hvad vi kan spare og hvad vi kan tjene.

– Men jeg kan være i tvivl om, vi har råd til at tjene de penge – for det er stadig for dyrt, sagde Flemming Hedegaard.

Imidlertid er det også et fænomen, der er kommet for at blive.

– Når først man har kørt med GPS – så vil ingen undvære det, sagde han.

Han havde derfor nogle overordnede anbefalinger med til plantefolket ved faglig dag i Vestjysk Landboforening.

Kørsels politik

Uanset om man selv kører med GPS – eller maskinstationen gør det, så få formuleret en kørselspolitik.

– Man kan indhente 10-15 procent mere i græsudbytte – og 5-7 procent i andre afgrøder, ved blot at tænke sig om og styre trafikken, pointerede Flemming Hedegaard.

– Tag ansvar som leder og vis et godt eksempel. Tag stilling. Det nytter ikke, at maskinstationen ikke må vende på marken, hvis I selv gør det.

– Brug vejene. Aftal, hvad man må og ikke må. Sæt maskinstationen ind i, hvad I vil have, understregede han.

Alt kan forhandles

Priserne på komplette systemer svinger mellem ca. 80.000-165.000 kroner, men som Flemming Hedegaard understregede, så er det listepriser.

– Alt kan forhandles. Sørg for at købe den GPS, der passer til den maskine, I køber – og køb det hele hos den samme maskinstation, rådede Flemming Hedegaard og tilføjede;

– Der er så meget intern ballade med systemerne, at min anbefaling er, at man køber hos den samme forhandler. For så er det hans opgave, at anlægget virker.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk

SOSU-assistent Anne Mette Jessen har forladt sit kommunale plejejob til fordel for medarbejderpleje hjemme på bedriften i Outrup – med stor effekt.
© Foto: Anita Corpas

FAGLIG DAG: Kvinder malker bedst, og påstanden er bevist med 1200 liter per malkningstime hos en af de bedste avlsbedrifter i Danmark.

Af Anita Corpas

FAGLIG DAG: Igen i år havde Vestjysk Landboforening inviteret en charmerende Anne Mette til årets faglige dag.

Sidste år var det bogholder Anne Mette Iversen fra Hundested i Nordsjælland, der fortalte om sin succes med kalvepasning oven på et skifte fra de bonede gulve til den rå beton.

I år var det SOSU-assistent Anne Mette Jessen, der for nogle år siden forlod sit kommunale plejejob til fordel for medarbejderpleje hjemme på bedriften i Outrup.

– Landmænd er ikke vant til at arbejde på store arbejdspladser med ordnede forhold, sagde Anne Mette Jessen ligefremt til de fremmødte landmænd i salen.

Derfor traf hun en nødvendig beslutning, mener hun.

Hen over en årrække har bedriften udviklet sig fra 40 til godt 500 køer, seks ansatte, 270 hektar ejet jord og 65 hektar lejet med gylleaftaler og markpasning af maskinstation.

Kendt som en af de bedste

I dag er bedriften kendt for at være en af de bedste bedrifter i avlsgenetik inden for Dansk Holstein – mens Anne Mette Jessen er kendt for at være en blæksprutte.

Hun kommer fra et erhverv, hvor hun er vant til at arbejde med mennesker. Derfor er det helt naturligt for hende, at hun forestår medarbejderforhold og malkning.

Resultatet er 4,5 mio kilo mælk om året – eller 1200 liter mælk per mandetime, og der foretages tre malkninger i døgnet i en traditionel 2×12 side by side.

– Kvinder er bedst til malkning, fastslog Anne Mette Jessen og begrundede sin påstand med, at kvinder som regel har et roligt adfærd – og på deres bedrift, ja der fløjtes køerne ind i stalden.

Anita Cramer Corpas

Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.

www.corpas.dk