Sælg gården og få pengene om tre år – måske

Sven Erik Aarup/Dejbjerg

Lisbeth og Sven Erik Aarup er fast besluttet på, at bakke op om at sikre Niels Peder Petersen (th) en god start på gården. Foto: Anita Corpas

Med en gennemsnitsalder blandt landmænd på omkring de 60 år skriger dansk landbrug på et generationsskifte.

Men til trods for politiske visioner om et aktivt landbrug i fremtiden gør gamle skatteregler det svært for den nye generation at tage over.

– Det skyldes en urimelig forskelsbehandling i skattereglerne, siger teamleder i driftsøkonomi Carl Ingemann Slyk hos Vestjysk Landboforening.

Så når 69-årige svineproducent Svend Erik Aarup og hans hustru om et år forlader deres gård og overdrager den til efterfølgeren er det på lykke og fromme.

Pengene kommer om tre år – måske.

Af Anita Corpas

Dansk Landbrugserhverv skriger på et generationsskifte. Og med en gennemsnitsalder blandt aktive landmænd på omkring de 60 år står de gamle i kø for at komme ud af erhvervet. Men forskelsbehandling i skattelovgivningen for succession spænder ben for, at de unge kan komme ind.

– Det er en helt urimelig forskelsbehandling. Reglerne for at udskyde skat bør være ens – uanset om du er i familie eller ikke, siger Carl Ingemann Slyk, teamleder i driftsøkonomi hos Vestjysk Landboforening.

Han forklarer, at arvinger til en slægtsgård kan overtage skyldig skat, udskyde at betale den og overtage gården i morgen.
Derimod kan en anden ung landmand først gøre det samme om tre år, efter at have arbejdet på gården i 4200 mandetimer – og hvis altså han til den tid kan låne pengene.

Få overtager familiegården

– Reglen er ikke blot urimelig, den er også utidssvarende. I dag ser vi langt færre landmandsunge overtage de fædrene gårde end tidligere.

– Desuden gør sådan en regel det helt umuligt at lave en fornuftig finansieringsramme for de landmand, der gerne vil ind i erhvervet og have en gård, pointerer Carl Ingemann Slyk. Han understreger, at der ikke i andre erhverv ses så restriktive regler.

På Bøgholt, en solid bedrift højt beliggende i det idylliske Dejbjerg i Vestjylland taler dåbsattesten for, at der snart skal ske et generationsskifte.

Ingen arvinger

Men uden arvinger til at overtage gården må 69-årige svineproducent Sven Erik Aarup og fru Lisbeth enten nedlægge ejendommen og lade gårdens jorder splitte blandt interesserede naboer eller sælge det hele til én udefra.

Parret har valgt at sælge til landmand og virksomhedsleder Niels Peder Petersen, som ikke blot er sønnens gode kammerat, men også tidligere ansat.

Og den kommende gårdejer er allerede begyndt på sine 4200 mandetimer.

– Planen er, at Niels Peder og hans kone Trine flytter ind til maj næste år, siger Sven Erik Aarup og fortæller; at når han selv og hustruen om et år forlader gården og overlader driften af de 5500 slagtesvin og 200 hektar til deres efterfølger, er det med en forventning om, at pengene kommer om tre år – måske.

Et faktum, der også er frustrerende for den kommende ejer.

– Uvisheden er meget utilfredsstillende for os begge to, for selvom Kreditforeningen er meget positive, har jeg i realiteten intet på skrift, siger Niels Peder Petersen, der ikke ved, om hans arbejde vil bære frugt.

Oveni må han sælge sin ejendom i Stadil og flytte ind på Bøgholt med kone og deres to små børn – uden at have vished for, at de rent faktisk kan låne pengene, når de tre år er gået.

– Med sådanne vilkår er det selvfølgeligt helt tosset, det vi gør. Men vi vil gerne sikre en ung ny landmandsfamilie en fremtid på en god gård – og et sogn en ny generation, siger Sven Erik Aarup og pointerer; at det er en ideologi der harmonerer med flere politiske røster om at få gang i det danske bondeland.

Imidlertid hænger den økonomiske virkelighed umiddelbart skidt sammen med de politiske visioner.

– Men når det handler om ens livsdrøm, så går man all in for det, fastslår Niels Peder Petersen.

PRESSETEKST OG FOTO Vestjysk Landboforening