Artikel og foto for Ældre Sagens medlemsblad; Ældre Sagen NU
Ingelise Lisby Schmidt, præst i Esbjerg. Foto: Anita Corpas
TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS
De hænger over døren, for sådan hænger de korrekt. Smukt svungne skriftsteder i tungt broderet guld på en dyster sort bund. Et slags motto – et trøsteord eller guldkorn, om man vil – hentet fra bibelen og sat i glas og ramme.
”Alt af Naade”. ”Herren er min Hyrde”. ”Vaag og bed”. Sidst i det forrige århundrede var det nærmest mode i at gøre ordene fra bogen – til skriften på væggen.
I dag er mange af dem havnet på lossepladsen.
Fakta:
Ingrid Lisby Schmidt er 58 år og sognepræst ved Treenighedskirken i Esbjerg på 23. år.
Herunder har hun yderligere været sygehuspræst ved Esbjerg Sygehus i en periode.
Hun er gift med jurist Preben Schmidt, og parret har sammen tre voksne børn; Eva, 31, Mette, 29 og Søren på 25 år.
Ingrid Lisby Schmidt stammer oprindeligt fra Lemvig i Vestjylland.
___________________________
TEKST OG FOTO: ANITA CORPAS
De hænger over døren, for sådan hænger de korrekt. Smukt svungne skriftsteder i tungt broderet guld på en dyster sort bund. Et slags motto – et trøsteord eller guldkorn, om man vil – hentet fra bibelen og sat i glas og ramme.
”Alt af Naade”. ”Herren er min Hyrde”. ”Vaag og bed”. Sidst i det forrige århundrede var det nærmest mode i at gøre ordene fra bogen – til skriften på væggen.
I dag er mange af dem havnet på lossepladsen.
74 broderede citater
Sognepræst Ingrid Lisby Schmidt har imidlertid sikret dette fænomen for eftertiden.
Gennem de seneste 15 år har hun samlet på broderede skriftstederne.
Hun husker, de hang i bedsteforældrenes hjem i Havnegade i Lemvig. Som voksen fandt hun dem på loppemarkeder og i genbrugsbutikker.
Skriftstederne blev siden en lidenskab, der lige så stille bredte sig ud over entrévæggen i præsteboligen, indtil den voksede til en imponerende samling af 150 skilderier med 74 forskellige citater.
Den private samling er blevet til en udstilling, der vandrer rundt adskillige steder i landet og for første gang nogensinde er skriftstedernes historie nu også samlet i bogform.
– Det er så mærkværdigt, at det er interessant. Det er en niche, i såvel kirke- som kulturhistorien, som jeg mener er værd at bevare for eftertiden, fastslår Ingrid Lisby Schmidt, der er forfatter til bogen: Troens Ord.
Bogen er rigt illustreret og gavmildt krydret med vise ord om brugen af det kristne arvesølv, der havnede på væggen i mange danske hjem.
Fladsyning
At brodere skriftsteder var på mode i tiden fra cirka 1870-1930, hvor kvinder brugte at sy dem i håndarbejdsfag.
Ikke to er ens, og det håndværksmæssige er også meget forskelligt udført.
Næsten alle er broderet med den svære fladsyning, nogle endda med kontur. Andre er syet med korsting, mens enkelte blot er malet direkte på indersiden af glasset.
– Kvinder har syet disse skriftsteder, de har fundet de allervigtigste steder i bogen og gjort dem til en slags livsord, forklarer Ingrid Lisby Schmidt.
Skilderierne var udtryk for en fromhedstradition og udspringer af en epoke, hvor folk helt generelt var fortrolig med kirken. Derfor er den slags pyntestykker ikke blot anvendt i Indre Mission, men har eksisteret i alle kirkelige miljøer over hele landet.
Kendetegnet er, at de fleste skiftsteder er bibelcitater eller korte ord, der siger noget væsentligt om den kristne tro.
Perlestykke og loppefund
Imidlertid springer det meget populære citat; ”Alt af Naade” i øjnene, for det er nemlig slet ikke et bibelcitat.
Det stammer fra Luthers lille katekismus – en knapt femhundrede år gammel lommebog, der for den tid indeholdt alt det vigtigste en husstand burde vide om kristendommen.
Et andet usædvanligt pyntestykke syet i perler efter grønlandsk tradition bærer skriften; ”Hvad er et hjem uden Jesus” og vil formentlig ligeledes skære de bibelkyndige i øjnene.
– Det er topmærkeligt. Ordene er ikke et rigtigt skriftsted, men nærmere en personlig udlægning, vurderer præsten.
Endelig er der midt i det hele et pudsigt loppefund; ”Alt banden og sværgen frabedes”. Det har angiveligt hængt på et sømandshjem, men har alligevel fundet sin plads i samlingen.
Trøsteord
Skriftstederne er fortrinsvist hentet fra Davids Salmer i Det gamle Testamente, der har inspireret til de livs- eller trøsteord, som man har brugt at brodere.
– Trøsteord har været meget vigtige – og det er de faktisk stadig. Et trøsteord er anvendeligt, hvis du er i nød eller i stor angst, for et trøsteord kræver ingen salmebog, påpeger Ingrid Lisby Schmidt.
– Trøsteord vidner om én, der passer på dig, og dén længsel mod noget så enkelt og livsnært findes skam stadig, understreger hun.
Et sted hvor disse ord trives særligt er fx på et sygehus.
– Det er det mest religiøse hus i byen – for her lever bønnerne.
– Derfor er trøsteord kloge ord, der rummer en betydning for den enkelte.
Men i dag er der mange, der slet ikke forstår skriftstederne.
– Ikke hvis de ikke kender bibelhistorien, siger Ingrid Lisby Schmidt og forsikrer;
– Tro giver tryghed og frihed således, at du forstår, at du ikke er alene om at bære det hele….
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.