Hans Peter Hornbjerg (th) sammen med sin besætningsdyrlæge Edwin Linde.
© Fotos: Anita Corpas

Pressetekst & foto for  Vestjysk landboforening

Af Anita Corpas, corpas&co

MYCOPLASMA: Det er ikke fordi landmand Hans Peter Hornbjerg er en malerisk fortæller med farverige gloser.
Alligevel lagde der sig omgående en andægtig stilhed blandt de 400 landmandkolleger i Videbækhallen, da Danmarks hårdest ramte landmand åbent og ærligt fortalte om sin ni måneder lange og forgæves kamp for at redde sine 600 køer fra Mycoplasma Bovis ved Vestjysk Landboforenings faglige informationsmøde i Videbækhallen onsdag aften.

Med tilkæmpet ro og sindig neutralitet berettede den nordjyske landmand om den ondeste dag i april sidste år, hvor han opdagede en ko med koldsved. Dagen efter var flere køer syge. Køerne fik tiltagende store smerter og aflivningerne begyndte.

Ingen viden
Det var en gennemgang af et ni måneder langt forløb, hvor Hans Peter Hornbjerg magtesløst så sine køer falde om. Først aflives 7, så 44 så hundredvis.

– Ingen anede en bjælde om, hvad vi skulle gøre, sagde Hans Peter Hornbjerg med smerte i hvert ord.

De tilstedeværende holdt vejret. Flere fældede en tåre, mange har selv oplevet mindre udbrud af sygdommen, men ingen var ikke i tvivl om, hvor forfærdeligt et forløb, det er og har været. Ikke blot for bedriften, ens faglighed, økonomien men i særdeleshed også for hele familien.

Al behandling var virkningsløs. Staldene blev gentagende desinficeret, inventar revet ud og skiftet. Nye køer købt ind. Alt sammen uden virkning. Køerne fik hævede ben, blev blinde, øjnene poppede ud og fortsatte med at blive mere og mere syge.

Det går over
Hans Peter Hornbjerg sorterede køer og sorterede køer, indtil han ikke magtede det mere.  Han havde fået det råd, at de ikke behøvede at blive aflivet.

– Men det var en dårlig beslutning. Alle køer endte alligevel samme sted, sagde Hans Peter Hornbjerg, og det var heller ikke uden bitterhed, at han klandrede det officielle videnslandbrug for en vag rådgivning.

– Jeg fik blot at vide, at det ville gå over, sagde Hans Peter Hornberg og fortalte, at flere topkvægfolk ligeledes har gæstet hans bedrift uden andet resultat end at de kørte igen.

I oktober er 510 dyr aflivet.
– Alle de dyr vi har tilbage er invalide med fortrinsvist ledproblemer, og det lever de med. De giver 40-50 kilo den ene dag – næste dag er det et kilo, og så er de færdige.

– Vores stolthed var vores kalvestalde, der under hele forløbet er holdt frie…indtil i lørdags. Nu er de alle ramt, sluttede Hans Peter Hornbjerg og modtog aftenens allerstørste og varmeste bilfald.

Dybt berørt
Blandt tilhørerne var mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern. I foråret har han selv måttet aflive 23 køer og 16 kalve og beretningen berørte ham dybt.

– Jeg er meget berørt, og jeg føler med Hans Peter. Det er utroligt flot, at han fortæller os om det her, for vi véd alle sammen alt for lidt, sagde Erling Bonde og forklarede, at det vigtigste lige nu er at få den rette rådgivning.

– Sygdommen er atypisk og uhyggelig, men rent psykisk er det så forfærdeligt at bære, sagde Erling Bonde.

 

Tag: film og foto

  • Ko-sygdommen kommer snigende

    Ko-sygdommen kommer snigende

    Hans Peter Hornbjerg (th) sammen med sin besætningsdyrlæge Edwin Linde.
    © Fotos: Anita Corpas

    Pressetekst & foto for  Vestjysk landboforening

    Af Anita Corpas, corpas&co

    MYCOPLASMA: Det er ikke fordi landmand Hans Peter Hornbjerg er en malerisk fortæller med farverige gloser.
    Alligevel lagde der sig omgående en andægtig stilhed blandt de 400 landmandkolleger i Videbækhallen, da Danmarks hårdest ramte landmand åbent og ærligt fortalte om sin ni måneder lange og forgæves kamp for at redde sine 600 køer fra Mycoplasma Bovis ved Vestjysk Landboforenings faglige informationsmøde i Videbækhallen onsdag aften.

    Med tilkæmpet ro og sindig neutralitet berettede den nordjyske landmand om den ondeste dag i april sidste år, hvor han opdagede en ko med koldsved. Dagen efter var flere køer syge. Køerne fik tiltagende store smerter og aflivningerne begyndte.

    Ingen viden
    Det var en gennemgang af et ni måneder langt forløb, hvor Hans Peter Hornbjerg magtesløst så sine køer falde om. Først aflives 7, så 44 så hundredvis.

    – Ingen anede en bjælde om, hvad vi skulle gøre, sagde Hans Peter Hornbjerg med smerte i hvert ord.

    De tilstedeværende holdt vejret. Flere fældede en tåre, mange har selv oplevet mindre udbrud af sygdommen, men ingen var ikke i tvivl om, hvor forfærdeligt et forløb, det er og har været. Ikke blot for bedriften, ens faglighed, økonomien men i særdeleshed også for hele familien.

    Al behandling var virkningsløs. Staldene blev gentagende desinficeret, inventar revet ud og skiftet. Nye køer købt ind. Alt sammen uden virkning. Køerne fik hævede ben, blev blinde, øjnene poppede ud og fortsatte med at blive mere og mere syge.

    Det går over
    Hans Peter Hornbjerg sorterede køer og sorterede køer, indtil han ikke magtede det mere.  Han havde fået det råd, at de ikke behøvede at blive aflivet.

    – Men det var en dårlig beslutning. Alle køer endte alligevel samme sted, sagde Hans Peter Hornbjerg, og det var heller ikke uden bitterhed, at han klandrede det officielle videnslandbrug for en vag rådgivning.

    – Jeg fik blot at vide, at det ville gå over, sagde Hans Peter Hornberg og fortalte, at flere topkvægfolk ligeledes har gæstet hans bedrift uden andet resultat end at de kørte igen.

    I oktober er 510 dyr aflivet.
    – Alle de dyr vi har tilbage er invalide med fortrinsvist ledproblemer, og det lever de med. De giver 40-50 kilo den ene dag – næste dag er det et kilo, og så er de færdige.

    – Vores stolthed var vores kalvestalde, der under hele forløbet er holdt frie…indtil i lørdags. Nu er de alle ramt, sluttede Hans Peter Hornbjerg og modtog aftenens allerstørste og varmeste bilfald.

    Dybt berørt
    Blandt tilhørerne var mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern. I foråret har han selv måttet aflive 23 køer og 16 kalve og beretningen berørte ham dybt.

    – Jeg er meget berørt, og jeg føler med Hans Peter. Det er utroligt flot, at han fortæller os om det her, for vi véd alle sammen alt for lidt, sagde Erling Bonde og forklarede, at det vigtigste lige nu er at få den rette rådgivning.

    – Sygdommen er atypisk og uhyggelig, men rent psykisk er det så forfærdeligt at bære, sagde Erling Bonde.

     

  • Workshop: Lær alt om kalve, kvier og køer på tre dage

    Workshop: Lær alt om kalve, kvier og køer på tre dage

    Det kan kun gå for langsomt med at melde sig til en kalveworkshop”, siger mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern.
    KLIK og hør ham fortælle om sit udbytte af en kalveworkshop.

    På baggrund af en stor efterspørgsel forlænger Vestjysk Landboforening succes’en med workshops.

    Vestjysk Landboforening har derfor udviklet nye koncepter, der omfatter hele området for malkekvæg, og tilbyder dig nu NY POWER til dit malkekvæg.

    Fremover udbydes der ikke kun workshops på kalvedelen, men nu også indenfor kvier og køer i god sammenhæng med grovfoder.

    Imidlertid er det et krav, at deltagerne har gennemført workshop for kalve, for at kunne deltage i de øvrige workshops.

    Chef for produktion & chefrådgiver Ida Ringgard på tlf. 4094 9550 – eller
    Kalveekspert Rikke Engelbrecht på tlf. 2250 7551

    Tekst,  film og foto
    af journalist og fotograf Anita Corpas for Vestjysk Landboforening.

  • Vestjysk Lbf. freelancejournalist vinder tv-konkurrence

    Vestjysk Lbf. freelancejournalist vinder tv-konkurrence

    Anita Corpas-net

    Anita Corpas fik overrakt vinderdiplom af formand for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister Gudrun Andreasen (tv.) ved foreningens generalforsamling. Pressefoto: Niels Damsgaard Hansen

    Vestjysk Landboforenings freelancejournalist; Anita Corpas er blevet tildelt Danske Fødevare- & Landbrugsjournalisters diplom, som vinder af årets tv-konkurrence for landbrugsjournalister for sin film om nyfødte kalve.

    Vinder-filmen går videre i den internationale konkurrence og præsenteres på kongres for landbrugsjournalister i Argentina til september.

    Anita Corpas’s video gør på en meget fin måde brug af tv-mediets virkemidler, og der er i videoen en meget engageret fortæller, (Vestjysk Landboforenings kalveekspert; Rikke Englebrecht; red.),som brænder igennem på skærmen.

    Det sidstnævnte hænger sammen med de gode billeder og den meget dygtige klipning, som skaber en fin rytme og en god dynamik i den måde, som budskabet bliver præsenteret på, hedder det blandt andet i foreningens pressemeddelelse for dommerkomiteens begrundelse.

    Anita Corpas har arbejdet for Vestjysk Landboforening gennem de seneste fem år og har udover at håndtere landboforeningens udadvendte pressekommunikation også produceret adskillige landbrugsfilm, herunder fire kortfilm om de mest basale standardprocedurer omkring nyfødte kalve i samarbejde med landboforeningens kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    Også tidligere journalist på LandbrugsAvisen Karsten Himmelstrup vandt med sin artikel om Peter Gæmelke, Landbrug & Fødevarers tidligere formand. Artiklen beskriver den tidligere formands tilbagevenden til rollen som aktiv landmand efter i mange år at have bevæget sig på de bonede gulve.
    Karsten Himmelstrups artiklen kan læses på:http://www.agrijournalists.dk/index.php?tid=59

    Anita Corpas’s indslag kan ses på landboforeningens hjemmeside: http://www.vjl.dk/Raadgivning/Kvaeg/kvaegkalvesops.htm

  • Vestjyske landmænd betaler overpris for deres strøm

    Vestjyske landmænd betaler overpris for deres strøm

    vrede-net

    Søren Christensen, Henning Bjerregård og Jacob Spangsberg advarer deres kolleger mod at forlænge deres el-kontrakter. Foto: Anita Corpas

     

    PRESSE tekst & foto for VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tre landmænd betaler tilsammen over 200.000 kroner for meget for deres strøm hos Scanenergi.

    Nu advarer de deres kolleger om at forlænge deres kontrakter med el-virksomheden.

    – Pas på, hvis ikke I forstår el-kontraktens indhold, for vi er blevet røvrendt, lyder det på bredt jysk.

     

    Af Anita Corpas

    En lang række vestjyske landmænd sidder lige nu på en latent el-bombe, der ventes at sprænge, når el-forbruget gøres op ved årsskiftet.

    De landmænd, der regner med, at deres aftalekontrakter med el-virksomheden Scanenergi til hver en tid alene følger markedsprisen på strøm, tager fuldkommen fejl, pointerer Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.

    Han og to andre landmænd står nu frem og advarer deres kolleger mod at forlænge deres kontrakter med Scanenergi, hvis ikke man er fuldkommen fortrolig med kontraktens indhold.

    – Lige nu arbejder sælgere fra Scanenergi aktivt i området for at få landmændene til at forlænge deres kontrakter endnu et år. De har aggressive salgsmetoder, indviklede kontrakter og vildledende rådgivning, påpeger landboformanden.

    Bomben ud af skabet

    Det var landmand Henning Bjerregård fra Stauning, der fik el-bomben til at rulle ud af strømskabet.

    Med et strømforbrug på cirka 200.000 kilowatt om året blev han ved det årlige besøg af Scanenergis sælgere sidste år varmt opfordret til at gå fra sin gode flexloft-aftale over i en flexramme-aftale.

    – Her et år senere viser det sig, at jeg har betalt 50 øre per kilowatt – mod de 30 øre i min gamle aftale. 20 øre per kilowatt koster den nye aftale mig.

    – Men hvis jeg vil ud af min dårlige aftale, forlanger Scanenergi, at jeg betaler 117.000 kroner, siger Henning Bjerregård.

    Efterregning

    Miseren er opstået, fordi elprisen er faldet drastisk. Landmændene sidder nu med flexramme-kontrakter, der sikrer dem en maxpris på el på cirka 42 øre – og en variabel bundpris på cirka 37 øre per kilowatt.

    – Vi har klart fået det indtryk, at vi aldrig ville komme til at betale mere end den laveste markedspris.

    – Faldt prisen – faldt vores bundpris også, siger mælkeproducent og medlem af bestyrelsen i Vestjysk Landboforening; Jacob Spangsberg.

    Han byggede ny stald sidste år og fordoblede dermed sit strømforbrug til cirka 400.000 kilowatt.

    Han forklarer, at landmændene løbende bliver opkrævet den faktiske markedspris på el på pt. 26 øre per kilowatt.

    Imidlertid vil det overraske mange, at der kommer en gevaldig efterregning, når året er omme, siger han.

    – Scanenergi bonner os også for den difference, der er fra den aktuelle lave markedspris og op til de bundpriser, der nu en gang står i vores kontrakter.

    – Vi er simpelthen blevet røvrendt, lyder det bramfrit fra Jacob Spangsberg.

    Håbløse møder

    Flere landmænd har siden henvendt sig til Vestjysk Landboforening efter et resultatløst møde med Scanenergi.
    I Vestjysk har virksomhedsrådgiver Leon Dalgaard iværksat en undersøgelse af kontrakternes indhold og konsekvenser.

    – Flere landmænd føler sig fejlinformeret med falske forventninger, siger Leon Dalgaard, der også kalder informationen for mangelfuld og vildledende. Han sammenligner kontrakterne med de rente-swaps, der har bondefanget mange landmænd.

     

  • Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    VL-enterprise-net

    Kaptajn Ringgaard og crew inviterer til faglig dag med stjernedrys og viljens mester; racerkører Jason Watt.
    Indsat i billed fra Star Trek. Billedmanipulation.

    PROGRAM Faglig Dag 2013

    Vestjysk Landboforening inviterer i år de vestjyske landmænd på fagtour til stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Touren går gennem sorte huller, over varme sten og rundt om fremtiden.

    Og fælles for alle rejsende slutter dagen med mødet med viljekaptajnen over alle; racerkøreren Jason Watt, som har livsglæde, motivation og vindermentalitet i roret.

    Af Anita Corpas

    Mærk forskellen, når du er kaptajn i dit eget liv.
    Sådan lyder teaseren til årets faglige dag i Vestjysk Landboforening i Videbæk Idræts- og Fritidscenter den 4. marts.

    Planeterne Kvæg og Planter inviterer i år de vestjyske landmænd på en faglig rundfart på stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Landboforeningen lover, at det bliver et Tour de Trek, der smitter med optimisme, sikrer en mælkevej til arbejdsglæde og motiverer de fremmødte til at styre selv og få det bedste ud af stjernerne – uanset hvad himmelrummet bringer.

    Tro på fremtiden

    – Fremtiden er for dem, der tror på den – og det gør vi, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Men for at sikre sig en plads i næste generations landbrug kræver det både mod og elastikspring, mener Ida Ringgaard, der som vanligt ikke er bleg for at provokere sit erhverv.

    – Et standardiseret dansk landbrug har gjort landmændene alt for kedelige.

    – Nu skal landmændene have spontaniteten, glæden og iværksættertrangen tilbage, siger hun og lover, at kaptajn Ringgaard og crew vil sikre de fremmødte både kampånd og begejstring.

    Fagligt stjernestøv

    Udover stjernestøv fra faglig side i Vestjysk Landboforening, så får deltagerne også mulighed for at møde viljens mester; racerkører Jason Watt.

    Han kender om nogen betydningen af vilje og vindermentalitet og vil fortælle om, hvordan man med højt humør og tempo sætter sig mål i livet, for som Jason Watt siger; “Du rejser dig ikke ved benene alene, men ved den kraft, der sidder mellem ørerne”…..

     

  • Million tilbage i vestjyske landbo-lommer

    Million tilbage i vestjyske landbo-lommer

    JMN-net

    Jens Møller Nielsen, Direktør for Vestjysk Landboforening, glæder sig over at sende penge retur til medlemmerne.
    © Fotograf: Anita Corpas

     

     Vestjysk Landboforening sender 1,2 millioner kroner tilbage i landbo-lommer.

    – Pengene har det bedst hos landmændene, siger Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening.

    Han tilskriver årets gode resultat medarbejdernes indsats og økonomisk omhu.

     

    Af Anita Corpas

    Vestjysk Landboforening sender 1,2 millioner kroner tilbage til landboforeningens aktive medlemmer.

    – Pengene har det bedst i landmændenes lommer, siger Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening.

    Baggrunden for, at Vestjysk Landboforening igen i år lander med overskud, skyldes primært øget aktivitet og stor økonomisk ansvarlighed, siger direktøren.

    Han tilskriver de gode resultater medarbejdernes indsats.

    – Det er en meget effektiv medarbejderstab, der har evnet både at øge aktiviteterne og at reducere i omkostningerne, pointerer han.

    Gør det igen

    Det er ikke første gang, at Vestjysk Landboforening sender penge tilbage til landboforeningens medlemmer.

    – Vi har gennem mange år formået at genere et lille overskud, som vi har anvendt til at konsolideret os.

    – Imidlertid er der ingen grund til at blive ved at puge sammen, siger Jens Møller Nielsen og tilføjer;

    – Det er en god fornemmelse at sende penge tilbage.

    Rent praktisk sker tilbagebetalingen gennem en reduceret kontingentopkrævning på 33 procent for det kommende år blandt foreningens aktive medlemmer.

    Derudover er det besluttet at fortsætte 2013 med et uændret prisniveau.

  • Kvægkvinder væltede Ørneborgen med det sjove koliv

    Kvægkvinder væltede Ørneborgen med det sjove koliv

    [nggallery id=43]

    Der er ingen fremtid som kvægbrugere, hvis ikke I kan det her, fastslog kalveekspert Rikke Engelbrecht.
    I koldstarter heller ikke jeres traktor og drøner derud af, sagde Ida Ringgaard, chef for produktion.

     

    Kvægnørderne blæste onsdag aften taget af Vestjysk Landboforening, hvor godt 90 landmænd var mødt op til verbal kærlig spanking om at få det sjove koliv tilbage.

    Og havde de fremmødte regnet med medvind og skulderklap, måtte de tro om igen.

    Det blev en aften med alvor og masser af morskab. Specielt tøede salen helt op, da Ida Ringgaard sammenlignede en førstegangs ko med koldstart af en John Deere….

     

    Af Anita Corpas

    ROADSHOW på hjemmebane: Godt 90 vestjyske landmænd tog lokalt imod udfordringen fra kvægnørderne i Vestjysk Landboforening Ida Ringgaard, chef for produktion og kalveekspert Rikke Engelbrecht om at få det sjove ko liv tilbage.

    Og havde de fremmødte regnet med medvind og skulderklap, måtte de tro om igen.

    – I har 1000 kilo mere i både første og anden laktation, hvis vi kan vinke det hele af derned af, tordnede Rikke Engelbrecht og henviste til skemaet med de fem råd om råmælkskvalitet, mængde, hastighed, hygiejne og blodprøver.

    – Gør noget. Der er ingen fremtid som kvægbrugere, hvis ikke I kan det her, fastslog hun.

    Over de seneste dage nåede godt 300 landmænd frem til de roadshows, kvægnørderne har gennemført på fem locations rundt i landet, inden vestjysk Landboforening mandag var nødt til at lukke for tilmeldingen.

     

    Traktorklap
    Heller ikke Ida Ringgaard lagde halm mellem linjerne, da hun pointerede, at vejen til en levende og livskraftig kalv og god råmælk er management og korrekt fodring af højdrægtige køer.

    Derudover provokerede hun de fremmødte til at fodre deres køer bedre.

    – Golde køer skal have lige stor en mængde fibre i foderet – både før som efter kælvning, sagde hun.

    I det hele taget slap Ida Ringgaard af sted med meget på sin vanlige vittige facon.

    Og en hver landmand måtte le, da hun sammenlignede vigtigheden af skåne førstegangs køer med den grønne John Deere.

    – I koldstarter heller ikke jeres traktor og drøner derud af. Det skal være en langsom opstart. Hvis I giver den fuld gas – så splitter I det hele ad.

    ”Det sagde hun også i går”; lød en bemærkning fra et sted salen og ikke et øje var tørt, da ytringen viste sig at komme fra hr. Ringgaard…

    Gør det bedre
    Det tager 21 dage at få en ny vane, og kvægnørderne opfordrede forsamlingen til at gøre det bedre.

    – Der er altid noget, man er bedst til. Derfor er der også områder, hvor det halter.

    – Gå hjem og gør tre ting og gør det i 21 dage.

    – Se på områder; mælk, foder og udskiftningsdyr. Se hvor det er, I kan gøre det bedre. Så er I på vej, fastslog Ida Ringgaard.

  • Gylleaftale præsenteres mandag i Videbæk

    Gylleaftale præsenteres mandag i Videbæk

    Der er indgået en fornuftig aftale om levering af gylle, siger formand for leverandørforeningen; Ole Kjær.
    © Foto: Anita Corpas

    Supergylle bliver fragtet gratis frem og tilbage inden for en afstand er 10 km, hedder det blandt andet i den forhandlingsaftale leverandørgruppen for Biogas har indgået med Videbæk Biogas.
    Aftalen bliver præsenteret i sin helhed mandag aften i Videbæk.

    Af Anita Corpas

    – Tidsplanen holder, og nu kommer der fakta på bordet, fastslår Ole Kjær, formand for leverandørforeningen Videbæk Biogas Amba i Vestjysk Landboforening.

    Mandag aften præsenterer han den forhandlingsaftale, leverandørforeningen har indgået med Videbæk Biogas, og som træder i kraft, når anlægget ventes klar til biogasproduktion i 2015.

    – Det er en fornuftigt aftale, der ikke binder os for mange penge. I stedet får vi mange fordele, siger Ole Kjær.

    En af fordelene er blandt andet, at en bedrift, der kan levere kvalitetsgylle får fragtet sin gylle frem til afgasning og tilbage igen gratis.

    Det samme gælder leverancer af super-dybstrøelse.

    – Dybstrøelse af god kvalitet bliver ligeledes hentet fragt frit – også over længere afstande, påpeger Ole Kjær.

    Gas eller guld
    Hvorvidt biogas kan blive en god forretning for den enkelte landmand, afhænger meget af den leverede gyllekvalitet.

    Derfor stiller leverandørforeningen gratis rådgivere til rådighed, som vil rådgive specifikt på gårdniveau om nødvendigt.

    – Tallene er meget variable, og derfor har vi to rådgivere, der kan tage ud på bedrifterne, hvis man er i tvivl. Tallene bliver så beregnet præcist for den enkelte landmanden, der herefter kan tage endelig stilling ud fra det, pointerer Ole Kjær.

    Leverandørforeningen har allerede cirka 110 medlemmer, hvilket omtrent svarer til det antal leverandører anlægget ventes at skulle bruge til sin produktion af ca. 25 millioner kubikmeter gas alt afhængig af kvalitet og dyreenheder.

    – Men vi har yderligere landmænd på venteliste, hvis nogen springer fra, siger Ole Kjær.

    Forhandlingsaften fremlægges mandag den 14. januar kl. 19:00 i Videbæk Idræts- og fritidscenter.

    Tilmelding senest fredag den 11. januar på telefon 96801200 eller gbh@vjl.dk

    Tekst, film og foto for Vestjysk Landboforening

    Yderligere oplysninger:
    Ole Kjær, formand for leverandørforeningen Videbæk Biogas Amba i Vestjysk Landboforening, direkte telefon 4059 6017

     

     

  • Udfordring: Få det sjove liv med køerne tilbage

    Udfordring: Få det sjove liv med køerne tilbage

    © Fotograf Anita Corpas

    PRESSEMEDDELELSE for Vestjysk Landboforening
    Af journlist og fotograf i Vestjylland; Anita Corpas


    Få smæk for skillingen og det sjove liv med køerne tilbage. Det er hovedtemaet, når Vestjysk Landboforenings to karismatiske kvægrådgivere først i januar drager på landsturné med Roadshow 2013.

    Mød Ida Ringgaard, kvægnørd, chefrådgiver og chef for produktion i Vestjysk Landboforening sammen med Danmarks Kalvedronning og kalveekspert Rikke Engelbrecht….hvis du tør.

    På Vestjysk Landboforenings hjemmeside; vjl.dk, henvender de to eksperter sig direkte til de landmænd, der tør få smæk for skillingen.

    – Landmændene skal turde være modtagelige for kærlig verbal spanking, for at få det sjove liv med køerne tilbage, siger Ida Ringgaard, chef for Produktion I Vestjysk Landboforening.

    Hun er ikke nervøs for at skræmme sit publikum på forhånd.

    – Vore rådgivere er allerede brugt og anvendt mange steder I landet, netop fordi vi siger vores mening. Det sætter de pris på, også når den ikke altid er det rene fløde i øregangen, siger hun.

    Lille indsats stort udbytte
    Det er første gang, at team kvæg rejser ud I landet med et roadshow, og formålet er, at mælkeproducenterne skal forstå, at det er de små forandringer, der betyder de store forskelle.

    – Folk tror altid det er besværligt at tjene penge, at de skal købe en ny maskine eller ansætte flere folk. Men vi er meget bevidste om at gøre arbejdet enkelt.

    – En lille indsats, som fx at lade kvierne gå adskilt fra køerne, indtil kvierne har kælvet første gang, kan vupti halvere antallet af dødfødte kalve, og det giver plus på bundlinjen, pointerer Ida Ringgaard.

    Filmsucces
    At det nytter at betræde nye stier, viser landboforeningens seneste tiltag med at producere film til brug i kvægrådgivningen.

    – Det er helt overvældende, så stor interessen har været, og ikke mindst mærker vi et enormt behov for at information og hands-on learning, siger Ida Ringgaard.

    Foreløbigt er det blevet til fire film med alle de bedste fif om, hvordan man laver den perfekte guldkalv, der senere vil kunne toppræstere i malkestalden.

    Filmene har den seneste måned været offentlige tilgængelige på landboforeningens hjemmeside, hvor de indtil nu har modtaget godt 600 viewers.

    Pengene ligger derude
    Med eksperternes roadshow kan landmændene vente sig at få praktiske input til, hvad de selv kan gøre på deres drifter og hører om sammenhængen mellem den gode råmælk, økonomi i foderstyrke og mælkeydelse foruden alt om fup og fakta i branchen.

    – Pengene ligger allerede derude, men vi lover ikke, at det bliver det ikke kommer til at gøre ondt, men vi lover at de kan gå hjem og skumme fløden, hvis de selv vil, pointerer Ida Ringgaard.

    Fra den 7.-10. januar optræder de to på henholdsvis Riber Kjærgaard Landbrugsskole i Bramming, Nordjyllands Landbrugsskole i Nibe, Vestjysk Landboforening i Ringkøbing, Dalum Landbrugsskole i Odense og Østdansk Landbrugsrådgivning i Rønnede.

    Tilmelding sker til Vestjysk Landboforening.

     

     

  • How to feed the calf

    How to feed the calf

    FILM

    Kalveeksperten viser her vejen i den fjerde film i serien om; How to make a calf survive.

    SOP 4: How to make a calf survive / feed the calf

    Du er, hvad du spiser… Det gælder også kalve.

    Hvordan en nyfødt kalv bliver fodret de første timer af sin levetid, er med til at afgøre, hvad det er for et produkt, du har stående i malkestalden om to år.

    Kalveekspert Rikke Engelbrecht giver dig her råd, der sikrer dig 1000 kroner mere på bundlinjen i malkestalden.

    Tekst,  film og foto
    af journalist og fotograf Anita Corpas for Vestjysk Landboforening.

Multidimensionel formidler