Ida Ringgaard

Der findes ingen hurtige miljøgenveje fastslår Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas. 

Pressetekst og foto Vestjysk Landboforening

Vestjysk Landboforening møder kritik fra landmænd, der ønsker at udvide og har hørt om hurtige miljøstempler på under tre måneder.

– Det er skrækaftaler, som landmændene aldrig kommer af med igen, svarer Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening og opfordrer; læs det med småt.

Af Anita Corpas, corpas&co.

Vestjysk Landboforening møder umiddelbart kritik fra landmænd, der gerne vil udvide.

Det sker på baggrund af forlydende om hurtige miljøgodkendelser andre steder i landet på under tre måneder.

Imidlertid bør landmændene læse sådanne aftaler med småt, opfordrer Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

– Når nogen praler af, at de har fået en miljøgodkendelse på under tre måneder, så bor man enten på en heldig plet på et heldigt tidspunkt – eller også har man med stor sandsynlighed ikke læst det med småt, fastslår Ida Ringgaard.

Skrækeksempler

Hun afviser, at der er genveje til hurtige miljøgodkendelser.

– Det er helt urimeligt at sammenligne to miljøgodkendelser. De er aldrig ens, siger hun og forklarer, at der mange steder blandt andet skal tages særligt højde for beskyttet natur.

Desuden har landboforeningen set flere skrækeksempler på for dumsmarte løsninger på at reducere ammoniakudledning for at få miljøgodkendelser til at glide hurtigt igennem systemet.

Der er ofte tale om miljøgodkendelser, der er baseret på krav om dyrke et større areal af markerne med græs på bekostning af det selvforsynende foder som fx majs.

– Eller det er aftaler baseret på foderkorrektion, hvilket betyder, at kvier og køerne skal fodres med mindre protein, siger Ida Ringgaard.

Hun peger på, at sådan løsninger ikke er hensigtsmæssige, eftersom det er god balance mellem energi og protein, der sikrer mindst mulig udledning og højeste foderudnyttelse.

– Men er der først indgået sådan en aftale, så bliver den aldrig ændret igen, advarer Ida Ringgaard.

Tåbelig strategi

Om kort tid gives mælkekvoten fri og mælkeproduktionen kan umiddelbart herefter buldre løs.

– Det vil være direkte tåbeligt at binde sig til løsninger, der vil hindre en øget produktion i al fremtid.

– Top-ydende dyr kræver nemlig ekstra meget protein, pointerer hun.

Vestjysk Landboforening anbefaler, at landmænd nøje overvejer, hvilke aftaler de indgår for at få en miljøgodkendelse igennem, for det er en aftale, de skal leve med i fremtiden.

Tag: køer

  • Hurtige miljøstempler er livslange skrækfælder

    Hurtige miljøstempler er livslange skrækfælder

  • Nu kan kvægbønder få et power-boost til malkekvæget

    Nu kan kvægbønder få et power-boost til malkekvæget

    Team Kvaeg

    Team kvæg i Vestjysk Landboforening garanterer kvægbønderne ren rå powerboost i deres malkestalde med et tre dagens workshop om kalve, kvier og køer. Foto: Anita Corpas

    Som de første i landet udbyder Vestjysk Landboforening nu tredages workshops for både kalve, kvier og køer.

    – Det handler ikke om af få flere køer – men om at få mere ud af de køer, man har. Så nu kan danske kvægbønder få et råt powerboost til malkekvæget, siger chef for produktion hos Vestjysk Landboforening, Ida Ringgaard.

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas

    Om to år gives kvoten fri, og det betyder, at hver mælkebedrift kan producere endnu mere mælk.

    – Det handler derfor ikke om at få flere køer – men at få mere ud af de køer, man har, fastslår Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening.

    Som de første i landet udbyder Vestjysk Landboforening nu tredages workshops fordelt henover cirka et halvt år for både kalve, kvier og køer.

    – Vi oplever en massiv efterspørgsel på nyt rådgiver-power til malkekvæget.

    – Landmænd vil have konkrete input og løsninger til deres daglige arbejde med dyrene, og vi giver dem det boost, siger hun til vjl.dk.

    Vestjysk succes

    Gennemsnittet for antal kilo produceret mælk ligger i dag allerede højere blandt de vestjysk bedrifter end i resten af landet.

    Desuden har de vestjysk landmænd en lavere dødelighed og opnår en højere tilvækst blandt deres kalve.

    Og en del af den vestjyske fremgang skyldes ny viden og gode rutiner, mener Ida Ringgard.

    Kalveworkshops er populære

    Gennem de seneste tre år har omkring 150 landmænd fra hele landet gennemført workshop for kalve sammen med kalveekspert Rikke Engelbrecht.

    – De landmand, der har været på workshop oplever, hvor meget det hjælper at få gode rutiner.

    – De erfarer, at det bliver lettere og tager langt mindre tid at passe raske, sunde kalve, frem for at reparere syge dyr. Og glæden ved arbejdet bliver tilmed større, påpeger Ida Ringgaard.

    Hun forklarer, at efterspørgslen på mere viden umiddelbart bare vokser, og at landmænd ikke længere vil nøjes med at være gode til kalve.

    For første gang

    Vestjysk Landboforening følger derfor op med en ny workshops for kvier og forventer allerede nu også at udbyde workshops for malkekøer i 2014.

    – Mange af vores landmænd har nu helt styr på kalvedelen og har behov for blandt andet at blive bedre til at optimere kvier og håndtere deres goldkøer, siger Ida Ringgaard og forklarer, at netop workshop for kvier højst sandsynligt vil skabe behov for yderligere viden omkring de malkende køer.

    Adgangen til den workshop kræver imidlertid, at deltagerne inden 2014 har styr på de to andre faser i mælkebedriften.

    Læs evt. mere på:http://www.vjl.dk/Raadgivning/Kvaeg/altomkalvekvierogkoer

  • Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    Vestjyske landmænd på faglig stjernefart

    VL-enterprise-net

    Kaptajn Ringgaard og crew inviterer til faglig dag med stjernedrys og viljens mester; racerkører Jason Watt.
    Indsat i billed fra Star Trek. Billedmanipulation.

    PROGRAM Faglig Dag 2013

    Vestjysk Landboforening inviterer i år de vestjyske landmænd på fagtour til stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Touren går gennem sorte huller, over varme sten og rundt om fremtiden.

    Og fælles for alle rejsende slutter dagen med mødet med viljekaptajnen over alle; racerkøreren Jason Watt, som har livsglæde, motivation og vindermentalitet i roret.

    Af Anita Corpas

    Mærk forskellen, når du er kaptajn i dit eget liv.
    Sådan lyder teaseren til årets faglige dag i Vestjysk Landboforening i Videbæk Idræts- og Fritidscenter den 4. marts.

    Planeterne Kvæg og Planter inviterer i år de vestjyske landmænd på en faglig rundfart på stjernehimlen med moderskibet VL Enterprise.

    Landboforeningen lover, at det bliver et Tour de Trek, der smitter med optimisme, sikrer en mælkevej til arbejdsglæde og motiverer de fremmødte til at styre selv og få det bedste ud af stjernerne – uanset hvad himmelrummet bringer.

    Tro på fremtiden

    – Fremtiden er for dem, der tror på den – og det gør vi, siger Ida Ringgaard, chef for produktion i Vestjysk Landboforening til landboforeningens hjemmeside; vjl.dk.

    Men for at sikre sig en plads i næste generations landbrug kræver det både mod og elastikspring, mener Ida Ringgaard, der som vanligt ikke er bleg for at provokere sit erhverv.

    – Et standardiseret dansk landbrug har gjort landmændene alt for kedelige.

    – Nu skal landmændene have spontaniteten, glæden og iværksættertrangen tilbage, siger hun og lover, at kaptajn Ringgaard og crew vil sikre de fremmødte både kampånd og begejstring.

    Fagligt stjernestøv

    Udover stjernestøv fra faglig side i Vestjysk Landboforening, så får deltagerne også mulighed for at møde viljens mester; racerkører Jason Watt.

    Han kender om nogen betydningen af vilje og vindermentalitet og vil fortælle om, hvordan man med højt humør og tempo sætter sig mål i livet, for som Jason Watt siger; “Du rejser dig ikke ved benene alene, men ved den kraft, der sidder mellem ørerne”…..

  • Kvægkvinder væltede Ørneborgen med det sjove koliv

    Kvægkvinder væltede Ørneborgen med det sjove koliv

    [nggallery id=43]

    Der er ingen fremtid som kvægbrugere, hvis ikke I kan det her, fastslog kalveekspert Rikke Engelbrecht.
    I koldstarter heller ikke jeres traktor og drøner derud af, sagde Ida Ringgaard, chef for produktion.

    Kvægnørderne blæste onsdag aften taget af Vestjysk Landboforening, hvor godt 90 landmænd var mødt op til verbal kærlig spanking om at få det sjove koliv tilbage.

    Og havde de fremmødte regnet med medvind og skulderklap, måtte de tro om igen.

    Det blev en aften med alvor og masser af morskab. Specielt tøede salen helt op, da Ida Ringgaard sammenlignede en førstegangs ko med koldstart af en John Deere….

    Af Anita Corpas

    ROADSHOW på hjemmebane: Godt 90 vestjyske landmænd tog lokalt imod udfordringen fra kvægnørderne i Vestjysk Landboforening Ida Ringgaard, chef for produktion og kalveekspert Rikke Engelbrecht om at få det sjove ko liv tilbage.

    Og havde de fremmødte regnet med medvind og skulderklap, måtte de tro om igen.

    – I har 1000 kilo mere i både første og anden laktation, hvis vi kan vinke det hele af derned af, tordnede Rikke Engelbrecht og henviste til skemaet med de fem råd om råmælkskvalitet, mængde, hastighed, hygiejne og blodprøver.

    – Gør noget. Der er ingen fremtid som kvægbrugere, hvis ikke I kan det her, fastslog hun.

    Over de seneste dage nåede godt 300 landmænd frem til de roadshows, kvægnørderne har gennemført på fem locations rundt i landet, inden vestjysk Landboforening mandag var nødt til at lukke for tilmeldingen.

    Traktorklap
    Heller ikke Ida Ringgaard lagde halm mellem linjerne, da hun pointerede, at vejen til en levende og livskraftig kalv og god råmælk er management og korrekt fodring af højdrægtige køer.

    Derudover provokerede hun de fremmødte til at fodre deres køer bedre.

    – Golde køer skal have lige stor en mængde fibre i foderet – både før som efter kælvning, sagde hun.

    I det hele taget slap Ida Ringgaard af sted med meget på sin vanlige vittige facon.

    Og en hver landmand måtte le, da hun sammenlignede vigtigheden af skåne førstegangs køer med den grønne John Deere.

    – I koldstarter heller ikke jeres traktor og drøner derud af. Det skal være en langsom opstart. Hvis I giver den fuld gas – så splitter I det hele ad.

    ”Det sagde hun også i går”; lød en bemærkning fra et sted salen og ikke et øje var tørt, da ytringen viste sig at komme fra hr. Ringgaard…

    Gør det bedre
    Det tager 21 dage at få en ny vane, og kvægnørderne opfordrede forsamlingen til at gøre det bedre.

    – Der er altid noget, man er bedst til. Derfor er der også områder, hvor det halter.

    – Gå hjem og gør tre ting og gør det i 21 dage.

    – Se på områder; mælk, foder og udskiftningsdyr. Se hvor det er, I kan gøre det bedre. Så er I på vej, fastslog Ida Ringgaard.

Multidimensionel formidler