Vestjysk Landboforening sender nu sin bonusrådgivning ud på staldgulvet med Team Profit.
Team profit er et nyt tværfagligt samarbejde – der tilbyder landmanden bundsolid, praktisk og profit orienteret rådgivning, der hvor der er brug for den – ude på gårdene.
Af Anita Corpas
Vestjysk Landboforening sender sin bonusrådgivning ud på staldgangen med TEAM PROFIT, der er et nyt tværfagligt samarbejde mellem kvægrådgivere, dyrlæge og økonomiekspert.
Formålet med det fælles rådgiverhold er, at landmanden skal tjene flere penge på sin rådgivning.
– De samlede praktiske rådgiverbesøg på bedriften gør, at alle rådgivere arbejder i samme retning, og ikke kun inden for sit eget felt, siger kalveekspert Rikke Engelbrecht.
TEAM PROFIT hos Vestjysk Landboforening: Fra venstre; Kvægrådgiver Helle Dahl Schmidt,driftsøkonom Stefan Dyrvig, dyrlæge Marius Friis Andersen og kalveekspert Rikke Engelbrecht.
© Foto: Anita Corpas
Hun forklarer, at rådgiverformen giver landmanden et komplet overblik over, de samlede forslag om forandringer på bedriften – der samtidig også er de mest økonomisk rentable at foretage.
Sort på bundlinjen
Henover et helt år støtter Team Profit landmanden, og ved det første besøg beregnes den økonomiske gevinst ved de forskellige indsatsområder af teamets økonomi-ekspert.
Herefter afstemmer holdet de rentable muligheder med landmandens egne ønsker.
Og landmanden er garanteret en økonomisk gevinst ved denne type rådgivning, siger kalveekperten.
– Et forløb med Team Profit bonner som minimum positivt ud med en faktor ti på bundlinjen beregnet på en besætning med cirka 150 køer, garanterer Rikke Engelbrecht.
– Landmanden har brug for bundsolid og praktisk rådgivning, der giver ham et udbytte lige nu og her. Han har ikke kun brug for statistikker og restriktioner, påpeger Rikke Engelbrecht.
Optimeret kosystem
Det nye team er en videreudvikling af det meget populære FutureCals koncept, som driftsøkonom Stefan Dyrvig fra Vestjysk Landboforening og Rikke Engelbrecht sammen udviklede sammen i november sidste år.
Siden er der lanceret en to’er – hvor landmanden på race kan beregne de faktuelle tabshuller i sit opdræt.
Og nu samles et stærkt fagligt hold, der kommer hele vejen rundt om sundhed, velfærd, fodring og økonomi – lige fra kalv til ko.
Det nye Team Profit fra Vestjysk Landboforening består af kalveekspert Rikke Engelbrecht, dyrlæge Marius Fiis Andersen, kvægrådgiver Helle Dahl Schmidt og driftsøkonom Stefan Dyrvig.
Yderligere oplysninger:
Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening – 2250 7551
Stefan Dyrvig, driftsøkonom i Vestjysk Landboforening – 3031 8323
Marius Friis Andersen, Dyrlæge, Dyrlægegruppen Videbæk – 3097 97 45
Helle Dahl Schmidt, Vestjysk Landboforening – 51377608
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
