grete-net
Grete Hansen modtog fredag sølvmedalje af vicepræsident i Det Kgl. Landhusholdningsselskab Steffen Damgaard for sine gode kvaliteter gennem 40 år hos Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas. 
 
PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

Vestjysk Landboforenings mest kendte telefonstemme har fået sølvmedalje for lang og tro tjeneste.

Af Anita Corpas

Man får ikke medalje for at møde på arbejde det samme sted i 40 år – det får man på baggrund af sine kvaliteter, sagde Steffen Damgaard, vicepræsident i præsidiet for Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab ved interne reception for 40 års jubilar Grete Hansen.

Han understregede, at udvælgelsen sker på baggrund af den udtalelse præsidiet har fået fra landbotoppen i Vestjysk Landboforening, der blandt andet beskriver Grete Hansen som en loyal, pligtopfyldende, dygtig, respekteret og meget vellidt medarbejder.

– Det er en stor ære og glæde at tildele Grete Hansen sølvmedalje for lang og tro tjeneste, sagde Steffen Damgaard og tilføjede;

– Du er et godt eksempel, og 40 år det samme sted siger virkelig noget om både arbejdsgiver og medarbejder.

Oprindeligt stammer Grete Hansen fra Hørve ved Lammefjorden, hvor hendes forældre producerede skotøjsæsker. Eftersom Grete tidligt mistede sin far, flyttede Gretes mor til Videbæk i Jylland, hvor hun har en søster i forvejen og fik arbejde på kontor.

Grete troede ikke selv, at hun skulle arbejde på kontor.

– Men det gik hurtigt den vej, siger Grete Hansen, der efter endt skolegang fik plads i Videbækegnens Landboforening, hvor hun er udlært i regnskabsafdelingen og har arbejdet frem til fusionen med Vestjysk.

I dag sidder hun ved den varme telefonlinje til Ørneborgen og servicerer desuden store dele af huset med administrative opgaver.

I 1975 blev Grete Hansen gift med smed Eske Hansen, har sønnen Brian på 35, og parret bor i dag stadig i Gretes barndomshjem i Videbæk.

Nu kan hun se tilbage på 40 år på den samme arbejdsplads.

– Det er sådan en god arbejdsplads med gode kolleger. Og jeg møder aldrig andet end venlighed. Landmænd er utrolig behagelige og imødekommende, siger Grete Hansen og funderer lidt over, hvor så mange år er blevet af

– Jeg går glad på arbejde og kommer glad hjem. Men det er utroligt som år går hurtigt – og det er ligesom om, at de forsvinder hurtigere, når man bliver ældre, siger Grete Hansen.

Privat spiller Grete badminton, hun maler og laver glaskunst. Men det at rejse ud, er noget både Grete og hendes mand, Eske er glad for.

Rejserne foregår oftest på egen hånd i blandt andet Skotland, England, Alsace, Norden eller østover som Polen og Pragh eller med varme besøg i syden.

– Men i år skal vi ikke rejse. Vi har fået en labradorhvalp….og sådan én er bestemt ikke for gamle mennesker, fastslår Grete Hansen, der med sine blot 58 år påtænker at fortsætte sit virke hos Vestjysk landboforening i mange år.

Vestjysk Landboforening var vært ved en intern reception fredag den 28. juni for familie, venner og kolleger.

Æresmedalje for 40 år hos Vestjysk Landboforening