Gennem de seneste tre år har det vestjyske landbrug efterlyst politisk vilje til at sikre et sundt dansk landbrugserhverv.
I stedet har det igen været et år uden handlekraftige politiske løvehjerter, alt i mens landbrugene ophører, og staten straffer de, der går med på de politiske visioner.
Nu går vi så ind i et valgår, og jeg satser på, at der alligevel vil blive taget de visionære beslutninger, landbruget har brug for.
——————————————————————————–
Bragt i: AOH.dk, Herning Folkeblad, Holstebro Folkeblad, Jyske Vestkysten, Lemvig Folkeblad, Viborg Folkeblad, Horsens Folkeblad, Dagbl. Ringkøbing-Skjern
——————————————————————————–
Søren Christensen,
formand for Vestjysk Landboforening
Mere grøn vækst – mere natur og mere miljø. Sådan har den politiske dagsorden stået linet op ved indgangen til årene 2009, 2010 og nu også år 2011.
Trods krise, landbrugsstop og en lind strøm af stadig skrappere restriktioner har landbrugserhvervet alligevel tillidsfuldt matchet de skiftende politikeres ambitiøse planer for landbrugets fremtid.
I Vestjylland er der således allerede plantet 500 hektar med pil for at leve op til politikernes ønske om mere grøn energi.
Vestjysk Landboforening har iværksat forsøg med at måle indholdet af den kvælstofreduktion, pil kan mønstre. Et initiativ Danmarks Naturfredningsforening (DN) har kaldt ”intelligent og fantastisk”.
Staten straffer pionerer
Men frem for at belønne de visionære landmænd, straffer staten i stedet pile-pionererne med ulogiske krav om dobbelt efterafgrøde. Mens de landmænd, der blot har ventet med at så pil – fra næste år kan medregne pil som efterafgrøde.
Vestjysk Landboforening står i spidsen for en interesseforening for landmænd, der gerne vil være leverandører til biogasanlæg.
Ligesom vestjyske landmænd er åbne i en løbende dialog med både Arla Foods om at bygge et gigantisk biogasanlæg – og tilsvarende med Ringkøbing-Skjern Kommune i deres ambitioner om at bygge flere mindre anlæg.
Alene 8.500 jobs plus 3.300 midlertidige jobs kan blive til ved produktion af bioenergi, hvis der kommer gang i Ringkøbing-Skjern Kommunes ambitiøse målsætning om at være på ren vedvarende energi i 2020.
Men biogas-projekterne strander på det politiske vægelsind. Ingen vil tage stilling til, hvad prisen på gylle skal være – eller i hvilken kategori energiaffaldet overhovedet skal takseres.
Klaps til vestjyske landmænd
I årets løb har de vestjyske initiativer i landbruget trukket både miljøministeren, beskæftigelsesministeren og regeringens energipolitiske udvalg til Vestjylland. Alligevel rejser de alle hjem og sender aben ud til landmændene med Vand- og naturplan III.
Det er bekymrende, at netop oplægget til den nye husdyrlov får så voldsomme konsekvenser for landbruget i Vestjylland.
Det er især de skærpede krav til ammoniakfølsom hedenatur, der truer med at lamme etablerede landmænd med godkendelserne i orden. Den naturtype er der meget af i det vestjyske, og virkningen af loven vil derfor ramme danske landmænd helt skævt og forskelligt.
Det vestjyske landbrug har flere gange foreslået i stedet at se på andre virkemidler, som for eksempel at høste grønmasse til bioenergi, hvilket igen imødekommer ønskerne om et grønt miljø. Igen mangler der politisk vilje til at tage stilling.
Nu har vi behov for, at der sker et eller andet godt. Folk på landet er pressede. Vi har brug for, at politikerne holder deres løfter til landbruget om at sikre erhvervet økonomisk rentable vilkår.
Og det er valgår, så jeg satser på, at nogen tør tage de visionære beslutninger, landbruget behøver og vil træffe de måske upopulære beslutninger, der henover de to næste årtier kan skabe arbejdsro og arbejdsglæde på landet.
Bestyrelsen i Vestjysk Landboforening ønsker medlemmer, medarbejdere og samarbejdspartnere et godt nytår med en særlig tak til alle, der gør en stor indsats for, at vi stadig har et betydningsfuldt erhverv omkring os.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
