– Debatten om randzoner er kun en lille del af Grøn Vækst pakken – og der er stadig mange uafklarede spørgsmål.
– Derfor synes jeg heller ikke, at det er acceptabelt at sætte kravet om randzoner i søen – når ingen kender den fulde konsekvens af loven.
– Jeg synes, det er fint, at folketinget har vedtaget at yde kompensation til landmænd, som får inddraget landbrugsjord i forbindelse med de nye randzoner.
– Imidlertid ved ingen endnu ikke, hvor mange kilometer vandløb og søer der skal etableres randzoner omkring.
– Loven om randzoner træder i kraft 1. september 2012 og får virkning fra dyrkningssæsonen 2012-13, men fødevareministeren har i ifølge Altinget.dk i et svar til Folketinget oplyst, at der er afsat kompensation, der rækker til randzoner langs mindst 25.000 km vandløb.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
– Debatten om randzoner er kun en lille del af Grøn Vækst pakken – og der er stadig mange uafklarede spørgsmål.
– Derfor synes jeg heller ikke, at det er acceptabelt at sætte kravet om randzoner i søen – når ingen kender den fulde konsekvens af loven.
– Jeg synes, det er fint, at folketinget har vedtaget at yde kompensation til landmænd, som får inddraget landbrugsjord i forbindelse med de nye randzoner.
– Imidlertid ved ingen endnu ikke, hvor mange kilometer vandløb og søer der skal etableres randzoner omkring.
– Loven om randzoner træder i kraft 1. september 2012 og får virkning fra dyrkningssæsonen 2012-13, men fødevareministeren har i ifølge Altinget.dk i et svar til Folketinget oplyst, at der er afsat kompensation, der rækker til randzoner langs mindst 25.000 km vandløb.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Alt for mange landmænd ved ikke hvor meget deres kalve vokser, eller om de opnår den ønskede tilvækst, siger Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening.
Nu kan danske landmænd måle sig til den perfekte malkeko med specielle amerikanske målebånd, der angiver kalvens kilo fordelt på race.
– Hovedparten af danske landmænd ved ikke om kvien vokser eller om de opnår de perfekte mål, siger Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening.
Hun har på sædvanlig utraditionel vis udarbejdet et vækstdataskema og hjemtaget amerikanske målebånd.
Hvis landmændene fodrer optimalt og måler deres kalve under tilvækst, garanterer hun 1000 kilo mere mælk per ko.
Af Anita Corpas
De ideelle kalvemål forud for den perfekte malkeko er, at en kalv på otte uger vejer 100 kilo og har en højde på 135 centimeter, når den skal løbes, og at den er mellem 22 og 24 måneder, når den kælver.
– Men alt for mange landmænd ved ikke hvor meget deres kalve vokser, eller om de opnår den ønskede tilvækst, for vejning er alt for besværligt, siger Rikke Engelbrecht, kalveekspert i Vestjysk Landboforening.
Særlige målebånd
Derfor er der hjemtaget særlige målebånd fra USA, så landmændene blot kan måle omkredsen på dyrene.
– Målebåndene oplyser kilostørrelse ved en given omkreds udarbejdet henholdsvis til stor race og jersey, forklarer Rikke Engelbrecht.
Oplysningerne kan med fordel noteres i den dyreregistrering, landmændene i forvejen foretager for hver enkel nyfødt kalv.
– Ved mindst 10 målinger indenfor samme aldersgruppe, har vi mulighed for at udarbejde en vækstkurve, påpeger hun og garanterer 1000 kilo mere mælk per ko.
– Med optimal fodring og omhyggelig skemalægning, så udløser effekten med garanti 1000 kilo mere mælk på bundlinjen, anslår Rikke Englebrecht.
Måneder koster kassen
I samarbejde med Martin Mikkelsen, kvægrådgiver og malkerobotekspert i Vestjysk Landboforening, har kalveeksperten udviklet et data-kurve program baseret på de enkelte racer.
Den løse og upræcise tilvækst på bedriften holder kvierne længere i stalden, og det koster foder, dyreenheder, pasning og gyllehåndtering, siger Martin Mikkelsen og forklarer;
– Formålet er at sænke kælvningsalderen med én til to måneder.
– For opnår kvien den perfekte vækst, inden kælvningen, præsterer malkekøerne meget bedre, siger han.
Følger landmændene kalvenes vægt og justerer dem i forhold til et vækstkurveskema, kan de tjene cirka 2500 kroner mere per ko om året.
– For en gennemsnitsbedrift med 100 køer betyder det en halv million kroner mere i indtjening på to kælvninger, anslår Martin Mikkelsen
Yderligere oplysninger:
Rikke Engelbrecht, kalveekspert direkte telefon: 2250 7551
Martin Mikkelsen, kvægrådgiver, Vestjysk Landboforening, direkte telefon 4094 9553
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Mælkeproducent Henning Jensen har på andet år ikke fået sin ret til 100.000 støttekroner udbetalt, fordi han er blevet forvekslet med en kollega med samme navn.
Foto: Anita Corpas.
En mælkeproducent fra Heebro i Vestjylland bliver under papirgangen på leje af 39 hektar jord forvekslet med en navnefætter fra Ulfborg.
Da landmanden opdager, at han mangler de 100.000 støtte kroner for jorden, nægter Fødevare Erhverv at anerkende fejlen.
Melding fra Staten er, at det bare er ærgerligt, pengene er spildt.
Klageretten i Fødevareministeriet har nu på andet år stadig ikke afgjort om en fejl i en adresse kan rettes.
Landmanden venter stadig – både på svar og på sine penge.
Af Anita Corpas
– Jeg kunne forstå, hvis det var en sag, der lugtede af snyd og svindel.
– Men det er en simpel fejl i en adresse og et nummer – og ingen har fået noget økonomisk ud af det, siger Leo Bajlum, planteavlskonsulent i Vestjysk Landboforening.
Dét, der blot er en formsag, udvikler sig til en fatal brøler, da han i 2009 forveksler sin kunde og mælkeproducent Henning Jensen fra Heebro i Vestjylland med en navnefætter fra Ulfborg.
– Det betyder, at den rigtige Henning Jensen skriver under på papirerne, mens det er en anden Henning Jensens CVR nummer og adresse, der står i ansøgningen.
Ikke åbenlyst
Den navneforveksling er på andet år stadig ikke rettet, fordi Fødevare Erhverv ikke mener, det er en såkaldt ”åbenlys fejl”.
– Fødevare Erhverv siger, at postnummeret var angivet rigtigt. Derfor er det ikke en ”åbenlys fejl”, siger Leo Bajlum og forklarer; at melding fra Staten umiddelbart er, at pengene bare er tabt.
Den opfattelse, har landboforeningen nu i to år forsøgt at få klageretten i fødevareministeriet til at stilling til.
– For kan det være rigtigt, at man ikke kan rette en simpel fejl, spørger Leo Bajlum.
Ren smøl
Hos mælkeproducent og landmand i Heebro er stemningen opgivende.
I to år har han måtte betale leje og renter på de 39 ha lejet jord – uden modsat at få sin ret på 100.000 støttekroner til jorden udbetalt.
– Det er som at slå i en dyne. Det er uhyggeligt, at der skal gå så lang tid. Det er noget forfærdeligt smøl, siger Henning Jensen, der stadig venter på svar og på sine penge.
Og det til trods for, at både forpagter, udlejer og den forkerte landmand i Ulfborg alle har bekræftet og skrevet under på, at forvekslingen var en fejltagelse.
– En menneskelig fejl, der bare burde kunne rettes, siger Leo Bajlum og tilføjer;
– I stedet har vi netop fået besked om, at sagen er udskudt for tredje gang, og at behandlingstiden nu er sat til mellem fire og seks måneder…
Yderligere oplysninger
Leo Bajlum, planteavlskonsulent i Vestjysk Landboforening direkte telefon 5137 7610
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Kostakademiet i Hover er det eneste uddannelsessted for ernæring i landet, der har online undervisning, eget skolekøkken og patent på en e-lærings baseret Kostpilotuddannelse.
Gennem de seneste 15 år har det lille jyske Kostakademi formået at slide sig op i toppen af kostvejleder-eliten.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen WebTV-blogger om det kommende formandsvalg i Landbrug & Fødevarer, om Nationalpark Skjern og den årelange uafklarede Mvj-sag omkring Stadil Fjord på www.vjl.dk
– Når jeg har været til stormøde, skal jeg nok melde ud, hvem der er min kandidat til ny formand for Landbrug og Fødevarer. Ikke før. Det vil da være tosset.
– Bestyrelsen i Vestjysk Landboforening peger på Torben Nørregaard som formand for Nationalpark Skjern Å. Det skal være een som ved noget om landbruget og som gider arbejde for sagen.
– Jeg har haft kontakt til miljøminister Karen Ellemann, og jeg forventer en afklaring på mvj-sagen omrking Stadil Fjord i løbet af juni.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Svineproducent Brian Møller fra Spjald har investeret cirka syv millioner i at sikre arbejdspladser på landet. Foto: Anita Corpas.
Forsuring af gylle er en metode, der skåner miljøet, højner arbejdsklimaet og sikrer arbejdspladser på landet.
Og et nyt vestjysk anlæg holder åbent hus på Væggerskildegaard i Spjald.
– EU og staten støtter byggerier af forsuringsanlæg, men det er der for få landmænd, der ved, siger Lars-Ejler Hansen, chefrådgiver for planteavl i Vestjysk Landboforening.
– Forsuring giver samtidig mulighed for udvidelser – også tæt på følsom natur, pointerer han.
Af Anita Corpas
Stadig flere vestjyske landmænd får øjnene op for at udvide bedriften – uden samtidig at belaste den omgivende natur.
Det lader sig gøre ved at forsure gylle i særlige anlæg. Tiltag som både EU og Staten bifalder og støtter.
– Det er der alt for få landmænd, der ved, siger Lars-Ejler Hansen, chefrådgiver for planteavl i Vestjysk Landboforening.
Mandag er der åbent hus på slægtsgården Væggerskildegaard i Spjald. Her er netop rejst et vestjysk anlæg med 40 procent i støtte fra Miljøteknologipuljen under FødevareErhverv.
En støtteordning, der gerne bidrager til ny teknologi og miljøforbedringer.
– Forsuring giver samtidig mulighed for udvidelser – også tæt på følsom natur, pointerer Lars-Ejler Hansen.
Udvidelse sikrer arbejdspladser
Udover en række miljømæssige fordele, er gylleforsuring en løsning, der tillader udvidelser af dyreholdet på bedriften.
På Væggerskildegaard er svinebedriften blevet udvidet til i dag at omfatte 20.000 smågrise i 7-30 kilo og 10.500 slagtesvin i 30-100 kilo.
En udvidelse sikrer samtidig også de fremtidige arbejdspladser på landet.
– Formålet var at kunne udvide besætningen. Samtidig er det også en nødvendighed udvide, for at jeg kan skabe den arbejdsplads på landet, jeg gerne vil have, pointerer svineproducent Brian Møller. Han beskæftiger i dag tre fuldtidsansatte på gården.
Men selvom forsuring ikke umiddelbart er guldgrube, giver udbringning af forarbejdet gylle dog en sidegevinst i marken.
– Jeg forventer at hente lidt af investeringen hjem ved en større udnyttelse af gyllen, når den bringes i marken. En forbedret udnyttelse på mellem 10-15 procent, tilføjer han.
Bedre lugt i stalden
Gylle forsures i en tank, der tilsættes svovl. Processen sikrer at surhedsgraden sænkes fra cirka 6,5 ph til cirka 5 ph, hvilket halverer udledning af ammoniak.
– Det giver klart et bedre indeklima i staldene. Der lugter mindre, og luften føles mere ren, siger Brian Møller, hvis anlæg renser 800 kubikmeter gylle om måneden.
Samlet har han investeret godt syv millioner kroner i to nye staldbygninger med 2750 stipladser og et forsuringsanlæg med en lagerkapacitet på 5000 kubikmeter.
Imidlertid er anlægget også sikret frem i tiden mod eventuelle yderligere udvidelser, eftersom kapaciteten på anlægget er dobbelt så stor, som der anvendes i dag.
ÅBENT HUS
Mandag den 2. maj kl. 13:00-16:00
på Væggerskildegaard
Væggerskildevej 9, 6971 Spjald
Yderligere oplysninger:
Lars-Ejler Hansen, chefrådgiver for planteavl i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 5137 7600
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Vestjysk Landboforening etablerer landets første bonde-blog med webtv info-indslag fra landboformanden på vjl.dk.
Bonde-Bloggen opfylder et behov og bliver landbo-formandens direkte linje til kollegerne, og formanden ser frem til medlemmernes respons.
– Vi vil gerne have en mere direkte linje til vores medlemmer og andre, som interesserer sig for landbruget, siger landboformand Søren Christensen.
Af Anita Corpas
Vestjysk Landboforening etablerer landets første bonde-blog med webtv info-indslag fra landboformanden.
Bonde-Bloggen bliver landbo-formandens direkte linje til kollegerne, og han ser frem til medlemmernes respons.
– Vi vil gerne have en mere direkte linje til vores medlemmer og andre, som interesserer sig for landbruget, siger landboformand Søren Christensen til foreningens hjemmeside; vjl.dk.
– Det skal være nemt at komme i forbindelse med os. At sige sin mening eller at hente information, understreger han.
Synlighed
På landboforeningens netop afholdte generalforsamling i marts blev der udtrykt ønske om et fælles debatforum på foreningens hjemmeside.
– Vi har taget opfordringen til os, og jeg ser meget frem til dialog med medlemmerne, pointerer Søren Christensen.
Han forklarer, at initiativet desuden støtter det vestjyske landbrugs bestræbelser på fortsat at være synlige og tilgængelige for især landbo-kolleger – men også gerne forbrugere.
I sidste uge etablerede Vestjysk Landboforening sig ligeledes som den første landboforening i Danmark på det sociale micro-blognetværk twitter.com.
Bonde-Bloggen bliver landbo-formand, Søren Christensens direkte linje til kollegerne, og han ser frem til medlemmernes respons. Foto: Anita Corpas.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Vestjysk Landboforening micro og macro-blogger nu online
Af Anita Corpas
Vestjysk Landboforening er gået med på micro-blogger bølgen på det sociale netværksforum; www.twitter.com.
Fremover kan brugere på twitter læse og kommentere opdateringer fra landboforeningen, hvis man er følgesvend med VESTJYSK, hvilket kun kræver, at man selv opretter en konto på twitter.com. Det er gratis.
– Vi vil gerne gøre os så synlige for omverdenen som muligt – og så må landbruget også være, hvor forbrugerne er, siger Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening om tiltaget på twitter.com
– Det skal altid være nemt at finde oplysninger om landbruget, understreger han.
Formanden lancerer desuden i næste uge sin egen blog på vjl.dk. Det forum kommer til at hedde Bonde-Bloggen. Her vil interesserede kunne komme i direkte dialog med formanden selv.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
– Vi oplever, at beslutningerne bare bliver truffet og at toget kører. Vi skal hele tiden forsvarer os, frem for at vi er en del af processen – så vi ved, hvad der sker, sagde Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening i sin beretning.
Foto: Anita Corpas.
Tekst, foto, video for Vestjysk Landboforening
GENERALFORSAMLING: Både landbrugets hovedsæde; Axelborg og magtens centrum for det danske styre; Christiansborg lå under massiv beskydning på årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
– Vi er blevet taget med bukserne nede, sagde den siddende formand, Søren Christensen og henviste til den seneste række af topstyrede beslutninger om blandt andet Husdyrlov og bonusstøtte til landbrugsvenlige partier.
– Jeg forstår godt, at medlemmerne undrer sig. Men vi anede ikke, at der blev nikket til dén lov. Forud havde vi gjort, hvad vi kunne, fastslog formanden.
Af Anita Corpas
GENERALFORSAMLING: Forud for beslutning om den omstridte husdyrlov kaldte bestyrelsen i Vestjysk Landboforening både kommune, politikere og medlemmer af primærbestyrelsen i Landbrug og Fødevare sammen.
Kort over kommunen blev lagt frem. Effekten af ammoniakkravet blev anskueliggjort, alle forstod, at det øgede krav om ammoniakreduktion især rammer vestjyske landmænd og lammer planlagte udvidelser på bedrifter og lukker andre helt. Alt sammen til igen nytte.
– Både Axelborg og Christiansborg var helt klar over, hvilken konsekvens loven vil få for vores område, sagde Søren Christensen i sin beretning, og tilføjede;
– Men vi blev taget med bukserne nede. Vi anede ikke, at Landbrug og Fødevare havde nikket til den lov.
– Vi oplever, at beslutningerne bare bliver truffet og at toget kører. Vi skal hele tiden forsvarer os, frem for at vi er en del af processen – så vi ved, hvad der sker, efterlyste Søren Christensen.
Nej til partistøtte
Formanden følte sig derfor lige så magtesløs, da han fredag morgen stod op og imødeså lokal forundring og kritik overfor topbeslutningen om bonusstøtte til landbovenlige politiske partier.
– Vi står uden for dette tiltag. Vi giver ikke penge til politiske partier. Det vil være helt op til den enkelte, fastslog Søren Christensen.
Vær synlige
Formanden opfordrer desuden sine medlemmer til at være synlige.
– Vi har brug for, at der er nogen der tør stille sig op og tale om problemerne. Det er vigtig at vi er synlige, så også forbrugerne forstår vores udfordringer, sagde Søren Christiensen.
Men landbruget skal også bruge ressourcer på det akademiske Danmark.
– Det er meget vigtigt at bruge kræfter på embedsmændene – både på Axelborg og på Christiansborg. Det giver virkelig bonus, når det lykkedes os at trække politikere og beslutningstager herud, så de ser virkeligheden
– Vi skal have folk mere herud før beslutninger på Axelborg træffes for os hen over en nat, fastslog formanden.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Tonen var som vanligt skarp overfor det politiske bagland – og i lighed med tidligere år stillede folketingsmedlem for Venstre Jens Kirk også op til øretæver fra sine vestjyske landmandskolleger i år. Foto: Anita Corpas.
Tekst, foto, video for Vestjysk Landboforening
GENERALFORSAMLING: Miljøklager – helt uden bagkant, kontrol af brammer helt ude i hampen, og millionstraf på energiafgrøde… det er simpelthen ikke godt nok, Jens Kirk, lød det kontant fra formanden for Vestjysk Landboforening.
Helt som vanligt viste Jens Kirk sin stubmark af en brystkasse og stillede op til øretæver på generalforsamling.
Den garvede folketingspolitiker for Venstre lovede dog, at sagen om pil, nok skal falde på plads, gav formanden ret i de alt for lange klagesager – og fortalte sig helt varm om samråd med rigets ”gylle-minister”….
Af Anita Corpas
GENERALFORSAMLING: Tonen var som vanligt skarp overfor det politiske bagland – og i lighed med tidligere år stillede folketingsmedlem for Venstre Jens Kirk også op til øretæver fra sine vestjyske landmandskolleger i år.
Formand for Vestjysk Landboforening lagde kontant ud med at pege på de helt urimelige lange miljøklagesager, der trækker ud i årevis – de urimelige brammeregler og endelige den urimelige millionstraf til pilelandmand, der har opfyldt regeringens grønne ønsker om energiafgrøde.
– Det er simpelthen ikke godt nok, Jens Kirk, pointerede Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening.
Talte borg-slang
Og Jens Kirk modtog roligt kritikken og henviste til, at der netop nu bliver taget hånd om de ulogiske brammeregler på 10 meter, hvoraf kommunerne skal kontrollere de to meter – og staten de 8.
Jens Kirk lovede dog, at sagen om pil, nok skal falde på plads eftersom nu flere har hørt at årene 08 og 09 kan tælle med i regnskabet for efterafrøde.
De alt for lange klagesager skal der gøres noget ved, og så fortalte sig Jens Kirk sig helt varm om samråd med rigets ”gylle-minister”….
– Miljøminister, rettede Jens Kirk hurtigt sig selv og anerkendte landmændenes frustration vedrørende sagen om mvj omkring Veststadil Fjord, men gav ikke løfte om en hurtig afgørelse;
– Ingen har for eksempel endnu sagt, hvad der er det rigtige hul til en kalv. Vi har talt om det i fem til syv år nu – jeg ved ikke, hvad det er vi foretager os, påpegede han.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver. Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
Hjemmesiden bruger cookies primært til anonym trafikmåling.Accepter
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
