– Vi oplever, at beslutningerne bare bliver truffet og at toget kører. Vi skal hele tiden forsvarer os, frem for at vi er en del af processen – så vi ved, hvad der sker, sagde Søren Christensen, formand for Vestjysk Landboforening i sin beretning.
Foto: Anita Corpas.
Tekst, foto, video for Vestjysk Landboforening
GENERALFORSAMLING: Både landbrugets hovedsæde; Axelborg og magtens centrum for det danske styre; Christiansborg lå under massiv beskydning på årets generalforsamling i Vestjysk Landboforening.
– Vi er blevet taget med bukserne nede, sagde den siddende formand, Søren Christensen og henviste til den seneste række af topstyrede beslutninger om blandt andet Husdyrlov og bonusstøtte til landbrugsvenlige partier.
– Jeg forstår godt, at medlemmerne undrer sig. Men vi anede ikke, at der blev nikket til dén lov. Forud havde vi gjort, hvad vi kunne, fastslog formanden.
Af Anita Corpas
GENERALFORSAMLING: Forud for beslutning om den omstridte husdyrlov kaldte bestyrelsen i Vestjysk Landboforening både kommune, politikere og medlemmer af primærbestyrelsen i Landbrug og Fødevare sammen.
Kort over kommunen blev lagt frem. Effekten af ammoniakkravet blev anskueliggjort, alle forstod, at det øgede krav om ammoniakreduktion især rammer vestjyske landmænd og lammer planlagte udvidelser på bedrifter og lukker andre helt. Alt sammen til igen nytte.
– Både Axelborg og Christiansborg var helt klar over, hvilken konsekvens loven vil få for vores område, sagde Søren Christensen i sin beretning, og tilføjede;
– Men vi blev taget med bukserne nede. Vi anede ikke, at Landbrug og Fødevare havde nikket til den lov.
– Vi oplever, at beslutningerne bare bliver truffet og at toget kører. Vi skal hele tiden forsvarer os, frem for at vi er en del af processen – så vi ved, hvad der sker, efterlyste Søren Christensen.
Nej til partistøtte
Formanden følte sig derfor lige så magtesløs, da han fredag morgen stod op og imødeså lokal forundring og kritik overfor topbeslutningen om bonusstøtte til landbovenlige politiske partier.
– Vi står uden for dette tiltag. Vi giver ikke penge til politiske partier. Det vil være helt op til den enkelte, fastslog Søren Christensen.
Vær synlige
Formanden opfordrer desuden sine medlemmer til at være synlige.
– Vi har brug for, at der er nogen der tør stille sig op og tale om problemerne. Det er vigtig at vi er synlige, så også forbrugerne forstår vores udfordringer, sagde Søren Christiensen.
Men landbruget skal også bruge ressourcer på det akademiske Danmark.
– Det er meget vigtigt at bruge kræfter på embedsmændene – både på Axelborg og på Christiansborg. Det giver virkelig bonus, når det lykkedes os at trække politikere og beslutningstager herud, så de ser virkeligheden
– Vi skal have folk mere herud før beslutninger på Axelborg træffes for os hen over en nat, fastslog formanden.
Anita Cramer Corpas er erfaren journalist og kommunikationsrådgiver.
Speciale: Journalistik i almindelighed, landbrug, nyheder, succeshistorier, kommunikation og mediekontakt.
