corpas.dk

Multidimensionel formidler

Hans Peter Hornbjerg (th) sammen med sin besætningsdyrlæge Edwin Linde.
© Fotos: Anita Corpas

Pressetekst & foto for  Vestjysk landboforening

Af Anita Corpas, corpas&co

MYCOPLASMA: Det er ikke fordi landmand Hans Peter Hornbjerg er en malerisk fortæller med farverige gloser.
Alligevel lagde der sig omgående en andægtig stilhed blandt de 400 landmandkolleger i Videbækhallen, da Danmarks hårdest ramte landmand åbent og ærligt fortalte om sin ni måneder lange og forgæves kamp for at redde sine 600 køer fra Mycoplasma Bovis ved Vestjysk Landboforenings faglige informationsmøde i Videbækhallen onsdag aften.

Med tilkæmpet ro og sindig neutralitet berettede den nordjyske landmand om den ondeste dag i april sidste år, hvor han opdagede en ko med koldsved. Dagen efter var flere køer syge. Køerne fik tiltagende store smerter og aflivningerne begyndte.

Ingen viden
Det var en gennemgang af et ni måneder langt forløb, hvor Hans Peter Hornbjerg magtesløst så sine køer falde om. Først aflives 7, så 44 så hundredvis.

– Ingen anede en bjælde om, hvad vi skulle gøre, sagde Hans Peter Hornbjerg med smerte i hvert ord.

De tilstedeværende holdt vejret. Flere fældede en tåre, mange har selv oplevet mindre udbrud af sygdommen, men ingen var ikke i tvivl om, hvor forfærdeligt et forløb, det er og har været. Ikke blot for bedriften, ens faglighed, økonomien men i særdeleshed også for hele familien.

Al behandling var virkningsløs. Staldene blev gentagende desinficeret, inventar revet ud og skiftet. Nye køer købt ind. Alt sammen uden virkning. Køerne fik hævede ben, blev blinde, øjnene poppede ud og fortsatte med at blive mere og mere syge.

Det går over
Hans Peter Hornbjerg sorterede køer og sorterede køer, indtil han ikke magtede det mere.  Han havde fået det råd, at de ikke behøvede at blive aflivet.

– Men det var en dårlig beslutning. Alle køer endte alligevel samme sted, sagde Hans Peter Hornbjerg, og det var heller ikke uden bitterhed, at han klandrede det officielle videnslandbrug for en vag rådgivning.

– Jeg fik blot at vide, at det ville gå over, sagde Hans Peter Hornberg og fortalte, at flere topkvægfolk ligeledes har gæstet hans bedrift uden andet resultat end at de kørte igen.

I oktober er 510 dyr aflivet.
– Alle de dyr vi har tilbage er invalide med fortrinsvist ledproblemer, og det lever de med. De giver 40-50 kilo den ene dag – næste dag er det et kilo, og så er de færdige.

– Vores stolthed var vores kalvestalde, der under hele forløbet er holdt frie…indtil i lørdags. Nu er de alle ramt, sluttede Hans Peter Hornbjerg og modtog aftenens allerstørste og varmeste bilfald.

Dybt berørt
Blandt tilhørerne var mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern. I foråret har han selv måttet aflive 23 køer og 16 kalve og beretningen berørte ham dybt.

– Jeg er meget berørt, og jeg føler med Hans Peter. Det er utroligt flot, at han fortæller os om det her, for vi véd alle sammen alt for lidt, sagde Erling Bonde og forklarede, at det vigtigste lige nu er at få den rette rådgivning.

– Sygdommen er atypisk og uhyggelig, men rent psykisk er det så forfærdeligt at bære, sagde Erling Bonde.

 

Kategori: Biogas

  • Ko-sygdommen kommer snigende

    Ko-sygdommen kommer snigende

    Hans Peter Hornbjerg (th) sammen med sin besætningsdyrlæge Edwin Linde.
    © Fotos: Anita Corpas

    Pressetekst & foto for  Vestjysk landboforening

    Af Anita Corpas, corpas&co

    MYCOPLASMA: Det er ikke fordi landmand Hans Peter Hornbjerg er en malerisk fortæller med farverige gloser.
    Alligevel lagde der sig omgående en andægtig stilhed blandt de 400 landmandkolleger i Videbækhallen, da Danmarks hårdest ramte landmand åbent og ærligt fortalte om sin ni måneder lange og forgæves kamp for at redde sine 600 køer fra Mycoplasma Bovis ved Vestjysk Landboforenings faglige informationsmøde i Videbækhallen onsdag aften.

    Med tilkæmpet ro og sindig neutralitet berettede den nordjyske landmand om den ondeste dag i april sidste år, hvor han opdagede en ko med koldsved. Dagen efter var flere køer syge. Køerne fik tiltagende store smerter og aflivningerne begyndte.

    Ingen viden
    Det var en gennemgang af et ni måneder langt forløb, hvor Hans Peter Hornbjerg magtesløst så sine køer falde om. Først aflives 7, så 44 så hundredvis.

    – Ingen anede en bjælde om, hvad vi skulle gøre, sagde Hans Peter Hornbjerg med smerte i hvert ord.

    De tilstedeværende holdt vejret. Flere fældede en tåre, mange har selv oplevet mindre udbrud af sygdommen, men ingen var ikke i tvivl om, hvor forfærdeligt et forløb, det er og har været. Ikke blot for bedriften, ens faglighed, økonomien men i særdeleshed også for hele familien.

    Al behandling var virkningsløs. Staldene blev gentagende desinficeret, inventar revet ud og skiftet. Nye køer købt ind. Alt sammen uden virkning. Køerne fik hævede ben, blev blinde, øjnene poppede ud og fortsatte med at blive mere og mere syge.

    Det går over
    Hans Peter Hornbjerg sorterede køer og sorterede køer, indtil han ikke magtede det mere.  Han havde fået det råd, at de ikke behøvede at blive aflivet.

    – Men det var en dårlig beslutning. Alle køer endte alligevel samme sted, sagde Hans Peter Hornbjerg, og det var heller ikke uden bitterhed, at han klandrede det officielle videnslandbrug for en vag rådgivning.

    – Jeg fik blot at vide, at det ville gå over, sagde Hans Peter Hornberg og fortalte, at flere topkvægfolk ligeledes har gæstet hans bedrift uden andet resultat end at de kørte igen.

    I oktober er 510 dyr aflivet.
    – Alle de dyr vi har tilbage er invalide med fortrinsvist ledproblemer, og det lever de med. De giver 40-50 kilo den ene dag – næste dag er det et kilo, og så er de færdige.

    – Vores stolthed var vores kalvestalde, der under hele forløbet er holdt frie…indtil i lørdags. Nu er de alle ramt, sluttede Hans Peter Hornbjerg og modtog aftenens allerstørste og varmeste bilfald.

    Dybt berørt
    Blandt tilhørerne var mælkeproducent Erling Bonde fra Skjern. I foråret har han selv måttet aflive 23 køer og 16 kalve og beretningen berørte ham dybt.

    – Jeg er meget berørt, og jeg føler med Hans Peter. Det er utroligt flot, at han fortæller os om det her, for vi véd alle sammen alt for lidt, sagde Erling Bonde og forklarede, at det vigtigste lige nu er at få den rette rådgivning.

    – Sygdommen er atypisk og uhyggelig, men rent psykisk er det så forfærdeligt at bære, sagde Erling Bonde.

     

  • Verdens største gastog er ved at afspore

    Verdens største gastog er ved at afspore

    gas-net

    Vestjyske landmænd opfordrer deres kolleger til at bakke op om Videbæk Biogas. Fra venstre er det Torben Poulsen, Ole Kjær, Jacob Spangsberg og Jeppe Bomann. Foto: Anita Corpas.

    PRESSE tekst og foto for Vestjysk Landboforening

    Verdens største gylle-eventyr er allerede på vej ud i historiebøgerne. Opbakning til Arlas biogasanlæg er ved at svigte og landmændene lurepasser, siger formand for leverandørforeningen; Ole Kjær.

    Af Anita Corpas

    Verdens største gylle-eventyr er allerede på vej ud i historiebøgerne.

    Blot et halvt år efter at Leverandørgruppen for Biogas, har indgået aftale med Videbæk Biogas, er opbakningen til verdens største anlæg ved at svigte.

    – Vestjyderne lurepasser, og det er helt uforståeligt, når landmænd andre steder i landet står i kø for at komme med i biogasaftaler, siger formand for leverandørforeningen; Ole Kjær.

    Han frygter, at hele visionen om bæredygtighed, arbejdspladser og et solidt biomassegrundlag nu er ved at smuldre, hvis ikke de vestjyske landmænd inden for de næste fire måneder garanterer, at de vil og kan levere til Videbæk biogasanlæg.

    – Det er brandærgerligt, hvis vi lader denne her chance gå fra os. Vi har brug for, at landmændene står sammen og vil det her, siger Ole Kjær og opfordrer kollegerne til at tage kontakt nu.

    Katastrofe for Vestjylland

    Flere landmandskolleger bakker formanden op. Det vil være en katastrofe for området, hvis gasaftalen svigter, siger Torben Poulsen, svineproducent fra Velling.

    – Biogasaftalen løser et kæmpe problem omkring udvidelser i Ringkøbing-Skjern Kommune og ligger lige til højrebenet, hvis man er i en ekspansiv fase.

    – Derudover ser myndighederne meget velvilligt på udvidelser baseret på løsninger med biogas, siger Torben Poulsen.

    Selv har han på omtrent et halvt år fået godkendt en udvidelse på 1300 søer baseret på en biogasaftale.

    Også mælkeprocenterne Jeppe Bomann, Videbæk og Jacob Spangsberg, Hanning ser betragtelige fordele ved en central biogasaftale med Arla.

    – Alle kvæglandmænd har kalve i dybstrøelse. Alle har problemet med logistik, opbevaring og håndtering af markstakke, siger Jacob Spangsberg.

    Han vurderer, at leverancer af dybstrøelse til biogas inden for en radius af 30 kilometer vil være helt omkostningsneutralt.

    – Det vil altså være helt uden risiko at melde sig til, siger han.

    God risikostyring

    Endelig er dybstrøelse til biogas strategisk smart, mener Jeppe Bomann.

    – Levering til biogas er god risikostyring. Det giver mig mere tid og overskud til at koncentrere mig om min interesse for husdyrproduktion frem for logistik med at flytte rundt med gødningen.

    – Det er også en kæmpe fordel, at en biogasaftale sikrer tilstrækkeligt gylle hele året, og ikke mindst helt afgørende giver et ensartet returprodukt i modsætning til skiftende gylleaftaler, siger Jeppe Bomann.

    Leverandørforeningen er i øvrigt imødekommende, hvis der fx er svineproducenter, der vil separere sogylle.

    – Fiber fra separeret gylle kan erstatte dybstrøelse. Og vi vil koordinere mobile anlæg, der vil kunne servicere fem til seks bedrifter, hvis der er interesse for det, siger Ole Kjær.

    Masser af musehuller

    Imidlertid er det formentlig skrækhistorier fra andre anlæg om svingende tørstofprocenter med efterfølgende kæmperegninger, der skræmmer nogle landmænd, mener Ole Kjær.

    – Selvom aftalen med Videbæk Biogas er baseret på 10-årige kontrakter, så har vores biogasaftale masser af musehuller og kattelemme.

    – Landmændene kan sagtens komme ud af aftalen igen, hvis man ændrer produktion, dyrehold eller ikke kan overholde tørstofprocenten, siger Ole Kjær.

    Han forklarer; at leverandørforeningen har brug for aftaler med samlet cirka 100 landmænd med 300.000 tons gylle og 100.000 ton dybstrøelse.

    – 43 landmænd har allerede tilsluttet sig biogasaftalen, og vi har en tredjedel af gyllebehovet dækket.

    – Nu er vi en landsdel, der skriger på initiativ for at fremtidssikre vores erhverv, fastslår Ole Kjær.

  • Gylleaftale præsenteres mandag i Videbæk

    Gylleaftale præsenteres mandag i Videbæk

    Der er indgået en fornuftig aftale om levering af gylle, siger formand for leverandørforeningen; Ole Kjær.
    © Foto: Anita Corpas

    Supergylle bliver fragtet gratis frem og tilbage inden for en afstand er 10 km, hedder det blandt andet i den forhandlingsaftale leverandørgruppen for Biogas har indgået med Videbæk Biogas.
    Aftalen bliver præsenteret i sin helhed mandag aften i Videbæk.

    Af Anita Corpas

    – Tidsplanen holder, og nu kommer der fakta på bordet, fastslår Ole Kjær, formand for leverandørforeningen Videbæk Biogas Amba i Vestjysk Landboforening.

    Mandag aften præsenterer han den forhandlingsaftale, leverandørforeningen har indgået med Videbæk Biogas, og som træder i kraft, når anlægget ventes klar til biogasproduktion i 2015.

    – Det er en fornuftigt aftale, der ikke binder os for mange penge. I stedet får vi mange fordele, siger Ole Kjær.

    En af fordelene er blandt andet, at en bedrift, der kan levere kvalitetsgylle får fragtet sin gylle frem til afgasning og tilbage igen gratis.

    Det samme gælder leverancer af super-dybstrøelse.

    – Dybstrøelse af god kvalitet bliver ligeledes hentet fragt frit – også over længere afstande, påpeger Ole Kjær.

    Gas eller guld
    Hvorvidt biogas kan blive en god forretning for den enkelte landmand, afhænger meget af den leverede gyllekvalitet.

    Derfor stiller leverandørforeningen gratis rådgivere til rådighed, som vil rådgive specifikt på gårdniveau om nødvendigt.

    – Tallene er meget variable, og derfor har vi to rådgivere, der kan tage ud på bedrifterne, hvis man er i tvivl. Tallene bliver så beregnet præcist for den enkelte landmanden, der herefter kan tage endelig stilling ud fra det, pointerer Ole Kjær.

    Leverandørforeningen har allerede cirka 110 medlemmer, hvilket omtrent svarer til det antal leverandører anlægget ventes at skulle bruge til sin produktion af ca. 25 millioner kubikmeter gas alt afhængig af kvalitet og dyreenheder.

    – Men vi har yderligere landmænd på venteliste, hvis nogen springer fra, siger Ole Kjær.

    Forhandlingsaften fremlægges mandag den 14. januar kl. 19:00 i Videbæk Idræts- og fritidscenter.

    Tilmelding senest fredag den 11. januar på telefon 96801200 eller gbh@vjl.dk

    Tekst, film og foto for Vestjysk Landboforening

    Yderligere oplysninger:
    Ole Kjær, formand for leverandørforeningen Videbæk Biogas Amba i Vestjysk Landboforening, direkte telefon 4059 6017

     

     

  • VJL / Biogas er en vindersag – men det kræver hjælpekroner

    VJL / Biogas er en vindersag – men det kræver hjælpekroner

    Folketingets Energipolitiske udvalg på besøg hos Vestjysk Landboforening.

    © Fotos: Anita Corpas

     

    Folketingsmedlemmer er på energi-tour i Ringkøbing-Skjern Kommune.

    I løbet af to dage får Folketingets Energipolitiske udvalg overblik over de energi-fyrtårne, der skal være med til at gøre kommunen selvforsynende med flere former for vedvarende energi inden udgangen af 2020.

     

    På etapen hos Vestjysk Landboforening slog kommunens bioenergikoordinator det helt fast; Biogas er en vindersag for alle – men der skal hjælpekroner til.

     

    Af Anita Corpas

     

    Folketingets Energiudvalg med formand Jens Kirk (V) i spidsen er på todages energi-rundtour i Ringkøbing-Skjern Kommune.

     

    I den historiske mødesal hos Vestjysk Landboforening – der er fra 1913, bygget af landbrugets egen kreditforening og fra en tid, hvor der kun blev lånt penge ud til landbruget – redegjorde bioenergikoordinator Lars Byberg om kommunens fremtidige bio-visioner.

     

    Og der er stadig penge i landbrug.

    Dels er der penge i energipil, hvoraf Ringkøbing-Skjern allerede er størst og først med 500 hektar jord tilplantet med pil, dels med store mængder gylle.

     

    Folketingets energiudvalg blev inviteret ind i den historiske mødesal hos Vestjysk Landboforening – der er fra 1913, bygget af landbrugets egen kreditforening og fra en tid, hvor der kun blev lånt penge ud til landbruget.

     

    Men til trods for at Ringkøbing-Skjern har den største intensitet af dyreenheder i hele landet, så udnyttes gyllen ikke, hvilket slet ikke giver mening, eftersom pil og biogas har den allerstørste betydning for reduktion af CO2, forklarede Lars Byberg.

     

    Masser af gylle venter

    Biogas kan opfylde 20 procent af Ringkøbing-Skjern Kommunens samlede energibehov.

     

    – Men gyllen er stort set ikke udnyttet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Og er der noget vi har, så er det gylle, sagde Lars Byberg og tilføjede;

    – Så lad bare naturgassen ligge i Nordsøen, så længe som muligt.

     

    Han redegjorde for de mange fordele, der er ved at udnytte biomassen.

    – Det er en vedvarende energi, der reducerer drivhuseffekten, åbner for nye indtægtsmuligheder for både landbrug og industri, og så indeholder biogassen også eksport potentiale.

     

    – Endelig vil anvendelse af gylle også bygge bro mellem land og by. Det giver et lokalt tilhørsforhold, når borgerne oplever, at det der giver strøm i husene kommer fra landbruget, påpegede Lars Byberg.

     

    Biogas er en vindersag for alle

    Planen er, at 80 procent af den husdyrgødning, der er i Ringkøbing-Skjern Kommune, skal anvendes til biogas i decentrale biogasanlæg og eventuelt i det centrale anlæg mejerigiganten Arla gerne vil stå for.

     

    Det betyder, at den vestjyske storkommune om senest 10 år vil være i stand til at producere 100 mio. kubikmeter biogas, hvilket vil erstatte brugen af 100.000 ton olie.

    Imidlertid kræver projektet stor politisk vilje – og fødselshjælp til at skaffe 1,3 mia. anlægskroner for at producere så meget biogas.

     

    Derudover skal politikerne justere varmeforsyningsloven og sikre, at planloven ikke spænder ben for at de centrale anlæg kan bygges ud, sagde Lars Byberg og pointerede, at der mangler startkapitel.

    – Projektet med biogas falder formentlig mellem to stole, når der skal søges midler gennem de sædvanlige kasser. Derfor er der brug for kontant fødselshjælp, sagde han og opfordrede;

    – Hæv el-afregningen – for at få det her projekt ud over rampen.

     

  • VJL / ARLA rejser stort biogasanlæg – hvis landmænd er klar

    VJL / ARLA rejser stort biogasanlæg – hvis landmænd er klar

    PRESSE

    TEKST, FOTO OG WEB

    Vi mangler bare, at der landmænd nok til at levere gyllen, siger Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogasanlæg i Vestjylland.

    Foto: Anita Corpas.

     

    Arla er ved at finde midler til et nyt biogasanlæg i Nr. Vium – hvis altså vestjysk landmænd er klar til at levere tilstrækkeligt med gylle.

    – Arla skal bruge 25 millioner kubikmeter gas, så vi håber på at finde op imod 150 leverandører af gylle, majs eller valle-restprodukter, pointerer Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogas.

    Vestjysk Landboforening etablerer derfor nu en leverandørforening for de landmænd, der vil være med.

     

    Af Anita Corpas

     

    Mejerigiganten ARLA FOODS står gerne for byggeriet af et biogasanlæg i Nr. Vium – hvis vestjysk landmænd er klar til at levere den nødvendige mængde gylle, der skal til, for at drive anlægget.

    For er landmændene klar – så er Arla klar til at samle en investorskare, som kan bestå af biomasseleverandører, udstyrsleverandører, finansielle institutioner og Arla selv.

     

    – Arla er kommet med et forslag til, hvordan et centralt anlæg kan køre. Kogebogen er lavet. Nu mangler vi bare, at der landmænd nok til at levere gyllen, siger Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogasanlæg i Vestjylland.

     

    Fordel for landmænd

    Han er meget begejstret for forslaget, eftersom Arla tilbyder at aftage samme mængde gylle året rundt, i modsætning til for eksempel fjernvarmeværker, der har et mindre behov i sommerhalvåret.

    – Arla har et stort og stabilt behov hele året. Det er en fordel for landmændene, påpeger Ole Kjær.

     

    Han pointerer, at Arla foruden gylle også er interesseret i aftage majs eller restprodukter fra blandt andet fremstilling af mælkepulver.

     

    Ny leverandørforening

    Landmandsgruppen i Vestjysk Landboforening søger interesserede kolleger, der vil levere til biomasseanlægget, og produktionen af 25 millioner kubikmeter gas, kræver cirka 150 leverandører – alt afhængig af produkt, gyllekvalitet og dyreenheder, formoder Ole Kjær.

    – Vi indkalder snart til et møde med henblik på at få etableret en leverandørforening for de landmænd, der vil være med, pointerer han.

     

    Brug for meget gas

    Arlas interesse i at bygge et anlæg, hænger kontant sammen med, at virksomheden i Nr. Vium og Videbæk fremstiller valle og mælkepulver, der skal tørres.

     

    Det er en proces, der kræver en enorm mængde energi, der i dag er baseret på naturgas, hvilket er belagt med CO2 kvote. Det er biogas ikke, oplyser projektleder for biogasinitiativet i Arla, Kristian Eriknauer.

    – Nu er vi tæt på at vide, hvad et biogasanlæg i den størrelse konkret kommer til at koste, og vi står foran at kunne levere færdigt design og materiale til investorerne.

     

    – Vi mangler blot at sandsynliggøre et solidt biomassegrundlag, pointerer han og tilføjer, at initiativet falder godt sammen med Arlas klimastrategi om at reducere belastningen med 25 procent CO2.

    – Derfor opstod ideen om at bygge et stort central anlæg og udnytte biogassen, påpeger Kristian Eriknauer.

     

    Yderligere oplysninger

    Ole Kjær, formand for landmandsgruppen for biogas i Vestjysk Landboforening, telefon 4059 6017

    Kristian Eriknauer, projektleder for biogasinitiativet i Arla, telefon 8938 1005

     

Multidimensionel formidler