Kvinde i kontormiljø med planter

Kommunale midler til at fremme en motorvej i en bestemt linjeføring ligger udenfor rammerne af vejloven såvel som kommunalfuldmagten, mener formand for Borgerbevægelsen.

Presse for Bogerbevælgensen

I den verserende sag angående Aalborg Kommune og Aalborg Alliancen, fastholder Aalborg Kommune, i et svar til styrelsen, at have ret til at anvende kommunale midler til at fremme særlige politiske interesser, som fx hvor en bestemt statslig vejstrækning skal ligge frem for en anden.

Det er i strid med loven at sætte lighedstegn ved behovet for en 3. Limfjordsforbindelse og politisk fremme en bestemt strækning som Egholmmotorvejen, mener formand for borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.

Ikke lovligt at fremme politiske sager

Aalborg Kommunes støtte til Vejdirektoratets VVM-redegørelse 2021 på 2.5 millioner kr. er derfor på kollisionskurs med det kommunale lokalitetsprincip, mener Borgerbevægelsen.

Et princip, der blandt andet indebærer, at kommunen kun kan varetage eller støtte opgaver, der med en geografisk afgrænsning er knyttet til kommunale opgaver.

– Det strider med loven, at Aalborg Kommune har betalt milliontilskud til en miljøkonsekvensrapport til Vejdirektoratet på en strækning, der vedrører en statsvej uden at inkludere andre muligheder, siger Louise Faber og forklarer, at udgifter til statsveje hører under Vejdirektoratet.

– Det fremgår af Vejloven. Ligesom når en lov fastslår en anden økonomisk fordeling, så giver Kommunalfuldmagten ikke hjemmel til give støtte til statslige myndigheders arbejde.

– Den giver heller ikke hjemmel til at fremme særlige politiske interesser, som fx hvor en bestemt statslig vejstrækning skal ligge, frem for en anden, siger hun.

Det betyder, at medlemmer af byrådet, efter Borgerbevægelsens opfattelse ikke lovligt kan råde over kommunens økonomiske midler for at fremme en politisk mærkesag og på den måde fremskynde Vejdirektoratets arbejde uden om den sædvanlige procedure i Vejdirektoratet og Transportministeriet.

 

– Heller ikke selvom disse udgør et flertal, siger Louise Faber og pointerer, at der netop er politisk uenighed om den 3. Limfjordsforbindelse.

Retlig vildfarelse

I sit svar til Ankestyrelsen fremhæver Aalborg Kommune imidlertid, at sagen er behandlet i byrådet både i september 2003 og september 2011, og anser det derfor som et udtryk for Aalborg Kommunes stillingtagen til den ønskede placering af en ny motorvej.

Men det svar vidner tilsyneladende om en vildfarelse om, hvordan processen foregår, mener formanden

– Kommunes svar vidner om en retlig vildfarelse om beslutningsprocessen for en anlægslov, siger Louise Faber og forklarer, at Aalborg Kommunes stillingtagen kun indgår i processen som et høringssvar, mens anlægsloven alene vedtages af Folketinget.

Det betyder, at indtil videre er projektets lovforberedende fase slet ikke afsluttet. Hidtil er alle Miljøkonsekvensrapporter underkendt og sendt til fornyet behandling ved Vejdirektoratet.

Aktuelt ventes en ny VVM-redegørelse at være på vej. Det nuværende byråd kender således hverken det konkrete projekt eller dets aktuelle miljøkonsekvenser.

– Aalborg Kommune forsøger således at give et gammelt og fratrådt byråd hjemmel til at beslutte en linjeføring med bindende virkning for fremtidige byråd på baggrund af mere end 10 år gamle underkendte og forældede rapporter.

– Det er efter Borgerbevægelsens opfattelse hverken i borgernes interesse eller foreneligt med gældende ret, fastslår Louise Faber.

Sagen verserer aktuelt ved Ankestyrelsen, der forventes at tage stilling til sagen snarest.

Fakta:
Borgerbevægelsen indgav den 13/11-2021 en anmodning til Ankestyrelsen om tilsyn med Aalborg Kommune. Det skete på grund af kommunens ageren i forhold til at fremme Egholmmotorvejen.

Klagen omfattede blandt andet lovligheden af Aalborg Alliancen og anvendelse af Jobcenterets personale til at servicere alliancens medlemmer med bl.a. en hjemmeside og tilbud om eksponering.

Klagen omfattede også den daværende Borgmester, Thomas Kastrup-Larsens, aktiviteter på diverse sociale platforme. Derudover omfattede klagen, Aalborg Kommunes tilskud til Vejdirektoratet på 2,5 mill.kr. til opdatering af Miljøkonsekvensvurderingen.

De seneste skrifter i sagen er indleveret af Aalborg Kommune den 24/5-2023 og af Borgerbevægelsen den 17/7-2023. Skriftvekslingen kan findes på Borgerbevægelsens hjemmeside på dette link: https://nejtilegholmmotorvej.dk/nyheder/tag/Aalborg+Alliancen

Ankestyrelsen har oplyst, at sagen forventes færdigbehandlet inden for 6 måneder.

Kategori: Ikke kategoriseret

  • Kommunal partistøtte til bestemt linjeføring er uden for rammerne

    Kommunal partistøtte til bestemt linjeføring er uden for rammerne

    Kommunale midler til at fremme en motorvej i en bestemt linjeføring ligger udenfor rammerne af vejloven såvel som kommunalfuldmagten, mener formand for Borgerbevægelsen.

    Presse for Bogerbevælgensen

    I den verserende sag angående Aalborg Kommune og Aalborg Alliancen, fastholder Aalborg Kommune, i et svar til styrelsen, at have ret til at anvende kommunale midler til at fremme særlige politiske interesser, som fx hvor en bestemt statslig vejstrækning skal ligge frem for en anden.

    Det er i strid med loven at sætte lighedstegn ved behovet for en 3. Limfjordsforbindelse og politisk fremme en bestemt strækning som Egholmmotorvejen, mener formand for borgerbevægelsen, advokat Louise Faber.

    Ikke lovligt at fremme politiske sager

    Aalborg Kommunes støtte til Vejdirektoratets VVM-redegørelse 2021 på 2.5 millioner kr. er derfor på kollisionskurs med det kommunale lokalitetsprincip, mener Borgerbevægelsen.

    Et princip, der blandt andet indebærer, at kommunen kun kan varetage eller støtte opgaver, der med en geografisk afgrænsning er knyttet til kommunale opgaver.

    – Det strider med loven, at Aalborg Kommune har betalt milliontilskud til en miljøkonsekvensrapport til Vejdirektoratet på en strækning, der vedrører en statsvej uden at inkludere andre muligheder, siger Louise Faber og forklarer, at udgifter til statsveje hører under Vejdirektoratet.

    – Det fremgår af Vejloven. Ligesom når en lov fastslår en anden økonomisk fordeling, så giver Kommunalfuldmagten ikke hjemmel til give støtte til statslige myndigheders arbejde.

    – Den giver heller ikke hjemmel til at fremme særlige politiske interesser, som fx hvor en bestemt statslig vejstrækning skal ligge, frem for en anden, siger hun.

    Det betyder, at medlemmer af byrådet, efter Borgerbevægelsens opfattelse ikke lovligt kan råde over kommunens økonomiske midler for at fremme en politisk mærkesag og på den måde fremskynde Vejdirektoratets arbejde uden om den sædvanlige procedure i Vejdirektoratet og Transportministeriet.

     

    – Heller ikke selvom disse udgør et flertal, siger Louise Faber og pointerer, at der netop er politisk uenighed om den 3. Limfjordsforbindelse.

    Retlig vildfarelse

    I sit svar til Ankestyrelsen fremhæver Aalborg Kommune imidlertid, at sagen er behandlet i byrådet både i september 2003 og september 2011, og anser det derfor som et udtryk for Aalborg Kommunes stillingtagen til den ønskede placering af en ny motorvej.

    Men det svar vidner tilsyneladende om en vildfarelse om, hvordan processen foregår, mener formanden

    – Kommunes svar vidner om en retlig vildfarelse om beslutningsprocessen for en anlægslov, siger Louise Faber og forklarer, at Aalborg Kommunes stillingtagen kun indgår i processen som et høringssvar, mens anlægsloven alene vedtages af Folketinget.

    Det betyder, at indtil videre er projektets lovforberedende fase slet ikke afsluttet. Hidtil er alle Miljøkonsekvensrapporter underkendt og sendt til fornyet behandling ved Vejdirektoratet.

    Aktuelt ventes en ny VVM-redegørelse at være på vej. Det nuværende byråd kender således hverken det konkrete projekt eller dets aktuelle miljøkonsekvenser.

    – Aalborg Kommune forsøger således at give et gammelt og fratrådt byråd hjemmel til at beslutte en linjeføring med bindende virkning for fremtidige byråd på baggrund af mere end 10 år gamle underkendte og forældede rapporter.

    – Det er efter Borgerbevægelsens opfattelse hverken i borgernes interesse eller foreneligt med gældende ret, fastslår Louise Faber.

    Sagen verserer aktuelt ved Ankestyrelsen, der forventes at tage stilling til sagen snarest.

    Fakta:
    Borgerbevægelsen indgav den 13/11-2021 en anmodning til Ankestyrelsen om tilsyn med Aalborg Kommune. Det skete på grund af kommunens ageren i forhold til at fremme Egholmmotorvejen.

    Klagen omfattede blandt andet lovligheden af Aalborg Alliancen og anvendelse af Jobcenterets personale til at servicere alliancens medlemmer med bl.a. en hjemmeside og tilbud om eksponering.

    Klagen omfattede også den daværende Borgmester, Thomas Kastrup-Larsens, aktiviteter på diverse sociale platforme. Derudover omfattede klagen, Aalborg Kommunes tilskud til Vejdirektoratet på 2,5 mill.kr. til opdatering af Miljøkonsekvensvurderingen.

    De seneste skrifter i sagen er indleveret af Aalborg Kommune den 24/5-2023 og af Borgerbevægelsen den 17/7-2023. Skriftvekslingen kan findes på Borgerbevægelsens hjemmeside på dette link: https://nejtilegholmmotorvej.dk/nyheder/tag/Aalborg+Alliancen

    Ankestyrelsen har oplyst, at sagen forventes færdigbehandlet inden for 6 måneder.

  • Svinemanérer sikrer gode resultater i staldene

    Svinemanérer sikrer gode resultater i staldene

    Slotsejer Svend Brodersen fra Sønderjylland fortæller om sit økosats til 90 millioner kroner ved Faglig dag i Vestjysk Landboforening. Pressefoto: Gram Slot

    Årets Faglige dag i Vestjysk Landboforeningen handler om at blive selvforsynende. Både på dyr, foder og pengesedler.

    Det betyder nye tavlemanérer, det nye sort i majshøst og nye økonomivisioner. På dagen giver indehaver af Gram Slot desuden landmændene et boost med hjem om at turde.

    PRESSE: Optakt Faglig Dag Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas

    – Ingen tænder på udskrifter trukket fra en PC, heller ikke selvom de er i farver, pointerer Ida Ringgaard, chef for produktion hos Vestjysk Landboforening.

    Sammen med udviklingsdirektør i Agrovi; Nicolaj Nørgaard vil hun ved Faglig dag i Vestjysk Landboforening den 10. februar i Rofi centret introducere den klassiske skoletavle for landmændene.

    – Ugens statistik på computeren har det med at blive til et ”nå”. Derfor skal tallene i stedet op på en tavle for at gøre resultaterne synlige.

    For når medarbejderne ser tallene på døde kalve eller en vigende mælkemængde sammenlignet med forgange uger motiverer det til at forbedre indsatsen, mener Ida Ringgaard.

    – Når man skriver sine resultater op på en tavle, så gør negative tal ondt. Metoden inddrager medarbejderne og giver ejerskab til resultaterne.

    – Det er en meget effektfuld procedure, svineproducenter gør meget ud af. Det kan vi godt lære af i kvægstaldene, siger Ida Ringgaard.

    Rundt om produktion
    Vestjysk Landboforening har i år desuden inviteret Byggeri og Teknik til at fortælle om varmeforsyning på gården og de forskellige tilskudsmuligheder.

    Mens SvineRådgivningen stiller med varme tips om egenproduktion af polte og fokus på fremtidens korn i svinefoderet. Heri hører blandt andet rug og hestebønner, hvilket planteavlskonsulent Anders Smedemand Musse fra Sønderjysk Landboforening vil fortælle, hvordan dyrkes mest optimalt.

    Råd til gæld
    Imidlertid er det ganske svært at være selvforsynende med penge i landbruget t i øjeblikket, erkender økonomichef Søren Behrmann.

    – Det er for så vidt heller ikke et mål i sig selv at bliver selvforsynende med penge. Det er fint med lidt gæld, når blot der er fleksibilitet til at stå imod dårlige tider, pointerer han.

    Til Faglig dag suppleres Søren Behrmann af erhvervsøkonomisk chef i SEGES; Klaus Kaiser.

    Landmændene får ikke blot et rids over de nuværende økonomiske vilkår, men også et bud på, hvordan perspektiverne for landbruget ser ud på lidt længere sigt.

    Slot til 90 millioner
    Endelig runder øko-landmand og slotsejer Svend Brodersen fra Gram i Sønderjylland den faglige dag af med at give landmændene et boost med hjem om at turde.

    For knapt 10 år siden købte han og hustruen Sanne, Gram Slot med 440 hektar landbrugsjord til 90 millioner kroner.

    Ønsket var skabe et levende landbrug, drevet med respekt for naturen og fokus på dyrevelfærd med produkter af helt unik kvalitet.

    Gram Slot er blevet rammen om et spændende liv for familien og favner i dag alt fra kunstnere, erhvervsliv og helt almindelige mennesker. Sidste år gæstede 120.000 besøgende stedet.

    – Landbrugsproduktion er i dag en vindersag, for det at skabe kvalitetsfødevarer er den største trend i hele verden.

    – Der har aldrig været så mange fantastiske muligheder for at drive landbrug som nu. Derfor skal man gribe ideerne, se positivt på mulighederne og sætte dagsordenen for at skabe vækst.

    – Det kan sagtens lade sig gøre, pointerer Svend Brodersen.

    Tid & sted:
    Onsdag den 10. februar kl. 09:00-15:15
    Rofi Centret, Kirkevej 26 . 6950 Ringkøbing

    Yderligere oplysninger:
    Jens Møller Nielsen, direktør i Vestjysk Landboforening – direkte telefon 2427 7828

  • En sund ko har gode kasser

    En sund ko har gode kasser

    Faglig dag 2015 vjl.dkHollandske køer holder bedre end danske med 3,4 laktationer i gennemsnit med 2,7 i Danmark.

    FAGLIG DAG I BILLEDER

    Lyt til koklatterne på staldgangen. En sund ko har en formet gødning, den må ikke klaske, pointerede dyrlæge og kvægbogsforfatter Jan Hulsen fra Holland.

    PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tekst & foto: Anita Corpas

    Hvordan viser din ko dig, hvordan hendes foderoptag er? En tom vom viser tydeligt en advarselstrekant på siden af koen, sagde dyrlæge og kvægbogsforfatter Jan Hulsen fra Holland.

    Jan Hulsen har skrevet bøgerne ”Fodersignaler” og ”kalvesignaler”, hvis danske udgaver henholdsvis chefrådgiver Ida Ringgaard og kalverådgiver Rikke Engelbrecht er redaktører af.

    Ved Faglig Dag hos Vestjysk Landboforening var Jan Hulsen kommet fra Holland for at fortælle om at læse signaler hos køerne.Faglig dag 2015 vjl.dk

    – Lyt til koklatterne på staldgangen. En sund ko har en formet gødning, den må ikke være flad og klaske, sagde Jan Hulsen.

    Og har koen gødning rundt om bagparten, så har den med garanti diarré. Det skal man tjekke, påpegede han.

    Må ikke sortere

    Med til at sikre et godt foderoptag er at sørge for, at koen ikke kan sortere sin føde, og køer, der fodres oftere, sortere mindre.

    – En ko kan sortere på to måder. Enten ved at slikke eller ryste alt foder, der er bredere end dens tunge, sagde Jan Hulsen og forklarede, at foderet ikke bør overstige fem centimeter i længden.

    I det hele taget er det vigtigt med gode rutiner, for når koen æder flere gilo tørstof, så tygger den i mindre tid. Og når koen producerer mere, bliver det også endnu mere vigtigt at undgå vomacidose, sagde Jan Hulsen.

    Han forklarede, at 12 identiske måltider om dagen ligeligt fordelt over hele døgnet er optimalt.

    – Observer hvordan koen æder, og tjek hvor mange tygninger, der er per mundfuld, sagde Jan Hulsen.

    Over 3,4 laktationer

    I lighed med Danmark arbejder Holland på at få køerne til at holde endnu længere.

    Imidlertid er Holland langt foran med 3,4 laktationer per ko mod 2,7 laktationer i Danmark.

  • Nærvær sikrer succes på bedriften

    Nærvær sikrer succes på bedriften

    Faglig dag 2015 vjl.dkSvineproducent Holger Lundgaard har selv sin produktion fordelt over fire gårde. De giver udfordringer.

    FALIG DAG I BILLEDER:

    Medarbejdere skal have ejerskab til virksomheden og landmanden skal være synlig. Sådan kan en successtrategi se ud, fortalte svineproducent Holger Lundgaard Madsen fra Lemvig.

    PRESSETEKST & FOTO VESTJYSK LANDBOFORENING

    Tekst & foto: Anita Corpas

    Svineproducent Holger Lundgaard Madsen fra Lemvig berettede til faglig dag i Vestjysk Landboforening om, hvordan landmanden både bevarer et godt overblik og minimerer sine omkostninger på bedriften.

    Selv har han sin årlige produktion af ca. 27.000 7-30 kilos slagtesvin fordelt på fire gårde. Han kan præstere et ret højt gennemsnit på 31,9 solgte grise per årso.

    For at opnå gode resultater har virksomheden specifikke mål om at være blandt de 25 procent bedste, have fokus på indtjening, effektivitet og omkostningsniveau foruden at være en spændende arbejdsplads, som også er attraktiv som elevplads.

    For at opfylde sine mål tilstræber Holger Lundgaard Madsen at give medarbejderne ejerskab til virksomheden.

    – Som arbejdsgiver har du måske lyst til at udstikke opgaverne til medarbejderne, men hvis du venter lidt og selv lader dem beskrive opgaverne, så nævner de selv de fleste, og du behøver kun tilføje få ekstra.

    – Det resulterer i en tjekliste folkene stort set selv har ansvar for, og det giver arbejdsglæde, sagde Holger Lundgaard Madsen.

    På ugentlige møder på 25 minutter bliver folkene inddraget i alt fra erhvervets generelle situation, de politiske tiltag til bedriftens økonomiske situation.
    Dækningsbidrag og antal af solgte grise bliver gennemgået og sammenlignet med året før.

    Imidlertid findes der ingen smarte løsninger, men kun hårdt arbejde, mener Holger Lundgaard. Selv har han ingen faste opgaver, men briefer folkene om hele bedriften hver mandag morgen.

    – Det er vigtigt at være synlig i organisationen. Pas landbruget. Hold fokus på kerneforretningen og lad være med at skifte fokus, konkluderede Holger Lundgaard Madsen.

  • Landmænd frygter det feminine univers

    Landmænd frygter det feminine univers

    Det ikke nødvendigvis et signal om et dårligt ægteskab. Mænd og kvinder i landbruget sidder blot ofte på hver deres planet i forhold til drømme om fremtiden, siger socialrådgiver Solvejg Høj. Pressefoto/© iStock.com

    PRESSETEKST VESTJYSK LANDBOFORENING

    Landmændene frygter alderdommen i lille parcelhus med ligusterhæk. Kvinderne drømmer om at slippe årstidstyranniet og de store stuehuse.

    Ny erfagruppe for kvinder 50+ skal give tips til den svære samtale om fremtiden, siger socialrådgiver i Vestjysk Landboforening.

    Tekst af Anita Corpas

    Med en gennemsnitsalder i dansk landbrug på over 60 år står rigtig mange landmandspar lige nu med det ene ben i den tredje alder.

    Men selvom gården er generationsskiftet, så fortsætter tilværelsen for mange landmænd uændret.

    – Mændene er godt tilfredse med deres tilværelse, som den er. De fortsætter deres virke på gården og drømmer ikke nødvendigvis om forandring, siger socialrådgiver og specialkonsulent i Vestjysk Landboforening; Solvejg Høj.

    Imens går kvinderne på pension fra deres jobs og drømmer om et nyt socialt fælles liv med deres mand uden årstidstyranni og kæmpe stuehuse.

    – Mænd og kvinder i landbruget sidder ofte på hver deres planet i forhold til drømme om den tredje alder, men det er ikke nødvendigvis et signal om et dårligt ægteskab.

    – Det er bare ofte kvinderne, der konkret formulerer deres ønsker for et nyt kapitel i livet, siger Solvejg Høj.

    Kvinderne klemte

    Imidlertid er det en svær samtale at tage, når et par efter måske 30 års ægteskab ikke vil det samme.

    Vestjysk Landboforening opretter derfor for første gang en erfagruppe for kvinder 50+ med det formål at give tips og inspiration til den svære samtale om, hvor parret skal bo, når næste generation overtager stuehuset, og hvad de eventuelt skal lave sammen.

    – Kvinderne skal anerkende, at mændene frygter det feminine univers. Han frygter et byliv i parcelhus med orkideer i forhaven og patchwork i sofaen.

    – Han skal måske tilgodeses med plads, et værksted eller et frirum, der er helt hans eget, siger Solvejg Høj.

    Mændene derimod skal forstå kvindernes behov for et nyt fællesskab og socialt liv. Desuden skal de forstå, at far og søn samarbejdet ofte klemmer kvinderne.

    – Hvis samarbejdet ikke går helt som ventet, så brokker mændene sig over hinanden. I midten står kvinden og elsker dem begge. Det er et meget tabuiseret emne, påpeger Solvejg Høj.

    Erfargruppen Kvinder 50+ mødes den 26. januar kl. 19:30-22:00 hos Vestjysk Landboforening.

    Tilmelding direkte til Solvejg Høj soh@post.tele.dk senest den 22. januar.

    Yderligere oplysninger:
    Solvejg Høj, socialrådgiver for Vestjysk Landboforening, tlf. 40 36 87 88.

  • Idé, layout og fotos til ny VJL Kalender 2015

    Idé, layout og fotos til ny VJL Kalender 2015

    Vjl Kalender 2015

    Carl Ingemann Slyk, Teamleder for driftsøkonomi, Vestjysk Landboforening. Foto: Anita Corpas

    Ny årskalender for Vestjysk Landboforening 2015 – på DR Midt & Vest allerede omtalt som SM kalenderen.

    Almindelige landbrugsrådgivere på en ny måde.


    SE OGSÅ:
    VIDEO fra LANDBRUGSAVISEN – Kærlige pisk til velfærdsbønder

    Læs også: Vågn op velfærdsbønder


    Se kalederen / PDF – Vjl kalender 2015

  • Kæmpe CO2 løsning under dansk landbrug

    Kæmpe CO2 løsning under dansk landbrug

    Søren SøndergaardSøren Søndergaard regnes for en af de planteavlsrådgivere i Danmark, der ved mest om pløjefrit landbrug.

    Ved ikke at pløje jorden kan danske landmænd lagre enorme mængder C02 i jorden i et omfang, der svarer til 385.000 bilers udslip om året.

    PRESSE VESTJYSK LANDBOFORENING
    Se FILM Pløjefrit landbrug – Vestjysk Landboforening

    Tekst og foto: Anita Corpas

    Hvis hver anden dansk landmand undlod at pløje sin jord, ville det være muligt at lagre enorme mængder CO2 i jorden.

    Med et landbrugsareal på ca. 2,6 mio. hektar i Danmark ville ca. det halve omlagt til pløjefrit landbrug; Conservation Agriculture, som det retteligt hedder på nudansk, gøre det muligt at lagre tilsvarende en million ton C02 i jorden om året.

    – Et tal, der svarer til 385.000 bilers udledning om året, sagde Søren Ilsøe, landmand og næstformand i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK) på Vestjysk Landboforenings informationsmøde om pløjefrit landbrug.

    Få øjnene op

    Vestjysk Landboforening har i samarbejde med en række maskinfabrikanter, landmænd og FRDK et pløjefrit forsøg kørende på en mark i Vestjylland.

    Initiativtager til forsøget er Søren Søndergaard fra Vestjysk Landboforening, der regnes blandt de planteavlsrådgivere i Danmark, der ved mest om reduceret jordbehandling.

    Han vil gerne have, at de vestjysk landmænd får øjnene op for, at der findes alternativer løsninger på typiske dyrkningsproblemer.

    Vestjysk storproblem

    Et vestjysk storproblem er fx sandflugt, hvor tilbagevendende forårsstorme blæser toplaget af den gode muldjord på markerne.

    – Det medfører store tab af jord, næringsstoffer og især udbytte. Og så generer det naboerne, siger Søren Søndergaard.

    Men også de tungere jordbundstyper kan have stor gavn af denne dyrkningsmetode.

    – Et stort problem i fx lerjord er et knoldet såbed. Det undgås ved pløjefrit, fordi planterester og regnormenes aktiviteter efterlader en porøs overflade, der er nem at så i, siger Søren Søndergaard til landboforeningens hjemmeside.

    CO2 lager
    Eftersom en bil ved 20.000 kørte km udleder ca. 2,6 ton CO2 om året, kan et areal på 265 ha årligt lagrer 265 tons CO2.

    – Det svarer til, at jeg alene på mit areal neutraliserer udledningen fra 100 biler om året, siger Søren Ilsøe i sit foredrag. Han forklarer, at de fleste undersøgelser på CO2 opsamlet i jord er foretaget uden efterafgrøder som en integreret del af dyrkningen.

    – Det siger sig selv, at med en efterafgrøde som opsamler en masse CO2 i sin vækst, kan vi lagre endnu mere, siger han.
    Et nedsat dieselforbrug har ligeledes en miljøgavnlig effekt..

    – På mit areal på 265 ha vil det alene svare til et reduceret udslip på ca. 28 ton CO2 om året, siger Søren Ilsøe.

    Ikke et helligt alter

    På andre kontinenter har pløjefrit landbrug været praktiseret i mange år, ligesom der internationalt anvendes store summer på at forske i og udvikle systemet.

    Flere lande både uden og inden for EU har længe haft øje på dyrkningsformen, og for fem år siden udgav EU udgav en rapport, der netop beskriver dyrkningssystemets mange fordele og relative få ulemper.

    Imidlertid kan emnet bringe budbringeren selv i strid modvind, og landmændene vælger indimellem Søren Søndergaard fra som rådgiver.

    – Pløjefrit landbrug er ikke et helligt alter, som jeg til hver en tid vil vælge. Det er mere et spørgsmål om at hjælpe dem, der interesserer sig for det.

    – Pløjefrit kan være godt alternativ i de egne hvor fx jorderosion eller knoldet jord er et omfattende problem, siger Søren Søndergaard og understreger, at en god rådgiver ikke nødvendigvis altid siger det, kunderne vil høre.

    Ingen forskel

    På den vestjyske demonstrationsmark vest for Ringkøbing er der allerede synlige resultater af forsøget.

    Det gør nemlig stort set ingen forskel, hvorvidt jorden er bearbejdet eller ej, for at kornet kan gro. Afgørende er, at ikke alle maskiner klarer at håndtere de store mængde halm lige godt.

    – Vi behøver ikke al den bearbejdning. Det er kun nødvendigt, dér hvor der er konstateret et behov. Så vi skal blot tænke os om og gøre det rigtige, fastslår Søren Søndergaard.

    Yderligere information:
    Søren Søndergaard, planteavlsrådgiver og ekspert i pløjefrit landbrug hos Vestjysk Landboforening, tlf. 5137 7611

  • Artikler

    Artikler

Multidimensionel formidler