JUBILÆUM

46-årige farmsekretær Jonna Christensen fejrer 1. november 25 års jubilæum i Vestjysk Landboforening. © Foto: Anita Corpas

PRESSE: Vestjysk Landboforening

Det er ikke kun de tunge tal og regnskaber, der tænder dioderne i øjnene hos landboforeningens talknuser – det er især lyden af bjergsø og stilhed.

Af Anita Corpas

Hun er hjælpsom, hun er sød, hun er omsorgsfuld og en rigtig god lytter. Superlativerne drysser gavmildt fra kollegerne omkring 46-årige farmsekretær Jonna Christensen, der 1. november fejrer 25 års jubilæum i Vestjysk Landboforening.

Faktisk er Jonna Christensen også valgt til årets borger i Troldhede for sit anselige engagement i byens idrætsliv. Både som mangeårigt bestyrelsesmedlem i idrætsforeningen, i Troldhede hallen og som aktiv håndboldspiller frem til et sprængt korsbånd.

Men Jonna er ikke den, der gerne taler om sig selv – og at det er blevet til 25 år i landboforeningen skyldes primært de fantastiske kolleger på arbejdspladsen, siger hun.

Verdens næstestørste

Imidlertid er det talen om verdens næstestørste land, der vækker dioderne i Jonnas øjne.

Gennem en lang årrække har Jonna rejst til Canada mindst 11 gange. I 80’erne var det noget langt-ude familie, der trak hende til landet – nu er det bare en gennemgribende fascination af forbundsstaten.

– Canada er et fantastisk land med en uudtømmelig kilde af smukke naturoplevelser, der omfatter alt fra gletschere til varme kilder og mægtige bjerge til fladt prærielandskab…

– Det er dejligt at have nok i naturens skønhed, siger hun en smule henført.

Svaghed for tal

Jonna Christensen er oprindeligt opvokset på et mindre landbrug i Troldhede, hvor hun som en rigtig drengepige – ud af en søskendeflok på fire – altid fik lov til at køre traktoren.

Imidlertid er det ikke hendes landbrugsbaggrund – men en tilfældighed, der gør at hun starter i regnskabslære i Videbæk Egns Landboforeningen – og her arbejder hun frem til den store landboforeningsfusion i 2005.

Men også en forkærlighed for tal har kørt adskillige år ind i landbrugets tjeneste som farmsekretær for 20-25 landmænd i området.

Ligesom idrætslivet i hjembyen nyder godt af hendes fornemmelse for tal, hvor hun i flere bestyrelser – naturligvis er kasserer.

Altid noget nyt

Arbejdet i landboforeningen har umiddelbart været tilstrækkeligt afvekslende, eftersom jubilaren bestemt tænker at fortsætte i regnestrimlens spor.

– Jeg tænker ikke på forandring. Arbejdet bidrager løbende med nye muligheder, som da jeg for mange år siden begyndte at køre ud til kunderne frem for at sidde på kontoret.

– Det betyder, at du kommer tættere på landmændene, og du et lille indblik i familien – det er meget mere hyggeligt, for ellers kan kunderne nemt blot blive til tal og et navn, pointerer hun.

Og jobbet på landboforeningen udvikler sig løbende.

– Der kommer nye udfordringer hvert år – vores kunder kræver efterhånden mere end blot skatteregnskaber. I dag er der behov for regnskaber, der omfatter hele driften, fastslår Jonna Christensen.

Landboforeningen fejrer jubilaren på dagen med kunder, familie og kolleger.

Kategori: Jubilæum

  • Talknuser vild med bjerge og stilhed

    Talknuser vild med bjerge og stilhed

  • 40 sider jubilæumsskrift for Velling Ungdom & Idrætsforening (VUIF)

    40 sider jubilæumsskrift for Velling Ungdom & Idrætsforening (VUIF)

    125 års jubilæumsskrift for Velling Ungdom- og Idrætsforening.

    40 sider

    Diverse interview, info, redaktion og korrektur

    Fra tekst, foto til tryk

    Årets bondekamp til sommertræf i Velling

    Idrætten i Velling fejrer i år 125 års jubilæum i et brag af et sommertræf med historiske indslag, fodboldgyser og kvindedyst med hastighedsmalkning af en ko.

    Idrætten ligger i disse år i strid konkurrence med Internettet, hvor de unge kaster sig over virtuelle spil, frem for de fysiske udfoldelser på grønsværen.

    Men idrætslivet i Velling har i over hundrede år netop været begunstiget af en massiv støtte fra det omkringliggende lokalsamfund.

    For i Velling står man sammen. Det er byen, hvor fællesskabsånd er en naturlighed.

    – Gode venner får man i en forening, hvor man har fysisk kontakt – ikke gennem en kunstig virkelighed, pointerer Tonny Lemqvist, formand for Velling Ungdom og Idrætforenings jubilæumsskift, der udgives i anledningen af jubilæumsåret.

    Idrætsforeningen vil gerne vise, at aktiviteten i foreningen hviler på stærke kræfter og ildsjæle, som beredvilligt lægger deres engagement i de mange aktiviteter og sociale arrangementer i byen og i foreningen.

    Heriblandt nævnes det tilbagevendende sommertræf og den årlige succesfulde gymnastikopvisning, men også Vellingpræsten, stiller i festteltet med søndagens gudstjeneste.

    – Alt kan lade sig gøre, hvis man vil lægge energi i det. Det er vide grænser for at udfolde sig aktivt i Velling Idræt, fastslår Tonny Lemqvist.

    Jubi-show

    Sommertræffet bliver i år spækket med historiske indslag over de forløbende 125 år.

    Der vil være gammeldags gymnastikopvisning med gymnaster i forskellige tidstypiske gymnastik out-fit og jubilæums-modeshow med opvisning af 125 års bademode og lingeri.

    Der bliver havetraktortræk i forskellige kategorier og dyster i slædetræk op til 1500 kilo, hvor også den meget omtalte og berygtede havetraktor, der er boostet med en motorcykelmotor, deltager.

    Årets Træf-gys

    Årets fodboldgyser og turneringsplanens helt store trækplaster bliver kampen om Sommertræfpokalen.

    Regerende pokalmestre er de yngste oldboys (drenge under 40) fra Velling, men i år stilles pokalen for første gang på højkant mellem Vellings to oldboyshold og et til dagen etableret fodboldhold.

    Det nye hold består af spillere plukket direkte blandt Vellings håndværkere og bønder – som mandskabsmæssigt vil blive livgivende suppleret af elever fra Fjordvang Ungdomsskole.

    Kampen udspiller sig strategisk på Velling Stadion fredag aften – idet Vellings nye fodboldhold for kvinder har træfkamppremiere samme aften mod kvinderne fra Lem – der er derfor efterfølgende genopbyggende smørrebrød i teltet.

    Pap og dingenoter

    Der er byggeværksted, hvor børnene kan boltre sig i pap og dingenoter, når de fremstiller de vildeste robotter.

    Kvinderne dyster i forskellige former for husflid gennem de seneste 125 år med blandt andet styrkeprøver og hastighedsmalkning af en ko.

    Derudover afholdes der petanque- og forskellige boldturneringer.

    ——————————————————————————–

    Vellings årlige Sommertræf

    Den 18. til den 21. juni 2009

    Træfoversigt:

    Torsdag: Turneringsstævne U11 Fodbold, U10 piger og U8 drenge. Børnemelodigrandprix

    Fredag: Kvindefodbold, Oldboys pokalkamp mod blandt hold af Velling håndværkere og bønder. Modeshow gennem125 år. Meyerturnering.

    Lørdag: U15 fodbold Velling-Ringkøbing, U12 og U13. Petanqueturnering, Gymnastikopvisning gennem 125 år. Havetraktortræk. Bagagerumsmarked. Robotværksted. Kvindedyst. Festaften med underholdning af musikbandet Kom On, lokale sketchindslag og natdiskotek.

    Søndag: Gudstjeneste ved Vellingpræst Anette Madsen. Guldgravning. Tempofyldt opvisning med unge springgymnaster.

  • Vestjyske landmænd vilde med klar tale

    Københavnerdrengens ligefremme væsen har slået rod i den vestjyske besindighed og første juni kan planteavlskonsulent Lars Møller fejrer sine 25 år på de samme græsgange i Vestjysk Landboforening.

    PRESSE TEXT & FOTO Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas

    Små støvskyer pulser omkring de grønne gummistøvler, når planteavlsrådgiver Lars Møller Christensen, 53 år, praktisk klædt i jagtvest og striksweater spurter ud over markerne.

    I 25 år har han haft muld mellem hænderne – først i Skjern-Tarm Landboforening og siden fusionen – i Vestjysk Landboforening.

    Kun de færreste kan ane, at Lars Møller oprindeligt stammer fra et akademikerhjem i Lyngby på Djævleøen.

    Landmænd omkring rådgiveren betegner ham som ret energisk og faglig kapabel. Men gennemgående er det hans ligefremme snak og umiddelbarhed, der har slået rod i den vestjyske besindighed.

    Lars Møller siger simpelthen sin mening, og det kan kunderne li’.

    Altid ferie i Jylland

    Det var som feriebarn på en gård ved Frederikssund, der fik den store interesse for landbrug til at gro.

    – Jeg har altid villet til Jylland. Udfordringerne i faget ligger her sammen med den store husdyrproduktion, siger Lars Møller, og tilføjer;

    – Vestjylland har været kanongodt. Jeg har aldrig fået kommentarer på, at jeg er fra byen, og jeg holder utrolig meget af vores landmænd herude.

    Lars Møller er uddannet landmand og jordbrugstekniker på henholdsvis Bygholm og Vejlby Landbrugsskole. Han har boet og arbejdet et år i New Zealand og Canada og været projektansat ved Landbohøjskoles Forsøgsgård i Taastrup.

    Han er gift med planteavlstekniker Marie Jørgensen, og parret har sammen tre drenge på 14, 17, og 21 år.

    Lidt pudsigt bor familien i øvrigt i 50’ernes gamle planteavlskontor i Borris.

    Til trods for 25 år på de samme græsgange, har Lars Møller fået opfyldt sine ambitioner og ønsker om udvikling.

    – Fra man sår til man høster, går der et helt år. Dertil kommer Vorherres uforudsigelighed. Derfor kan der gå mange år, mellem man oplever samme situation igen, siger Lars Møller og forklarer, at mens jobbet tidligere var fyldt af jordprøver og analyser kræver det hastige flow af ny viden i dag konstant rådgivning og kommunikation.

    – Men for mig er det her ikke et job. Det er en livsstil, fastslår han.

    Landmænd og hustruer, traktorfører, venner og kolleger er velkomne til reception i Vestjysk Landboforening 4. juni kl. 12:00 – 15:00

  • Hædret i sølv for trofasthed

    Hædret i sølv for trofasthed

    Presse text og foto for Vestjysk Landboforening

    Præsidiemedlem Erik Klindt Andersen fra Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab hæftede han med rutineret forsigtighed sølvmedaljenålen på 40års jubilaren, Anna Grethe Larsen.
    Foto: Anita Corpas.

    40 års jubilar Anna Grethe Larsen hædres med sølvmedalje og diplom ”for lang og tro tjeneste” i Vestjysk Landboforening.

    ”Hun er dygtig, loyal, en favnende blæksprutte, som løser sine opgaver i det stille. Hun skaber tryghed og får tingene til at glide”, skrev direktør Jens Møller Nielsen blandt andet i indstillingen til LandbrugsRådet i København.

    Ord, der i den grad imponerede og lettede bedømmelsesudvalgets beslutning, oplyser Vestjysk landboforening.

    – Vi modtager mange indstillinger og kan ikke imødekomme alle. Men her var der ingen tvivl. Bedømmelsesudvalget var helt klar i mælet, pointerede Præsidiemedlem Erik Klindt Andersen fra Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab.

    Herefter hæftede han med rutineret forsigtighed sølvmedaljenålen på jubilaren og overrakte Anna Grethe tillige et diplom.

  • Landbrugets milde telefonstemme fejrer 40 års jubilæum første maj

    Landbrugets milde telefonstemme fejrer 40 års jubilæum første maj

    I en menneskealder har den samme søde betjening og smilende telefonstemme været i øret hos områdets landmænd.
    Første maj kan Anna Grethe Larsen fejre 40 års jubilæum i Vestjysk Landboforening 

    Presse text og foto for Vestjysk Landboforening

    Af Anita Corpas

    – Jojo, jeg har da overvejet pension, men jeg er slet ikke klar endnu. Jeg har det knaldgodt herinde. Vi er som een stor familie, ler 40 års jubilaren Anna Grethe Larsen, 62 år.

    I en hel menneskealder har hun uafbrudt og gennem de forskellige fusioner siddet i forkontoret på Vestjysk Landboforening.

    Her har mange af foreningens medlemmer og landmænd mødt Anna Grethe Larsens søde betjening og smilende stemme i røret.

    A
    nna Grethe Larsen med diademet, som telefonens headset fornøjeligt kaldes i daglig tale.
    Foto: Anita Corpas

    Arbejdet er lige mig, og det er smadderhyggeligt at snakke med landmænd. Vi får næsten altid en god snak, fortæller Anna Grethe Larsen.

    Hun synes ikke selv, at det er underligt at blive i en god virksomhed i hele sit arbejdsliv.

    – Det er jo kun skallen, der bliver gammel, og når jeg sidder på kontoret, føler jeg mig ikke det mindste ældre end de andre, siger Anna Grethe og smitter gavmildt sine omgivelser med sit lune humør.

    Aktiv fritid

    Oprindeligt er Anna Grethe uddannet på kontor hos HS Hansen vinduesfabrik i Lem og blev efterfølgende ansat i 1969 i regnskabsafdelingen i det daværende Skjern-Tarm Landboforening.

    Hun er gift med landmand Helge Larsen, 65 år og parret har sammen børnene Rikke, Frands og Esben.

    Familien er glad for at rejse, og har rejst flere steder i verden, mens fritiden aktivt er fyldt med engagement i Y’men Klub, KFUM, Indre Mission og ikke mindst fire børnebørn i alderen et halvt til syv år, foruden Anne Grethe er privat besøgsven.

    På aftægt i Dejbjerg.

    Oprindeligt stammer Anna Grethe fra Dejbjerg, og dér købte parret for 20 år siden en planteavlsgård med 130 hektar.

    Hun og Helge har her opført deres aftægtsbolig og overdrog for tre år siden slægtsgården, Hildursminde i Stauning deres ældste søn; Frands, der i dag driver svinebrug i et partnerskab med en kollega på gården.

    I alle 40 år har Anna Grethe arbejdet på halvtid i landboforeningen, for ”folkene skulle også passes hjemme”, som hun siger.

    – Da vi blev gift i 1972, havde vi folk på gården – helt frem til sidst i 80’erne. Så begyndte medhjælperne at bo for sig selv – meeen de spiste nu stadig hos os, fortæller Anna Grethe Larsen leende.

    Vestjysk Landboforening markerer jubilæumsdagen tirsdag den 5. maj.

Multidimensionel formidler